”Vi ved, at vores livsstil har indflydelse på, hvor mange år vi lever. Derudover peger undersøgelser på, at vores livsstil også har indflydelse på, om vi kan få børn ved naturmetoden. Og med den alarmerende faldende danske frugtbarhed, så bør sammenhængen mellem livsstil og frugtbarhed være en del af forebyggelseskommissionens arbejde,” siger Benedikte Kiær (C), 1. næstformand i Region Hovedstaden.
Ifølge en dominerende antagelse blandt fertilitetsforskere, så har kemikalier og hormonforstyrrende stoffer i f.eks. creme, shampo, kosmetik, kost mv. indflydelse på sædkvaliteten – en påvirkning, der vurderes allerede at ske i fosterstadiet. Og den danske sædkvalitet har det rigtig skidt. Siden 1996 har 4.000 danske værnepligtige fået undersøgt deres sædceller. 20 procent en meget svagere koncentration end den, som den internationale sundhedsorganisationen WHO betegner som normal, og samlet har 40 procent af mændene en sædkoncentration, der i større eller mindre grad nedsætter deres mulighed at blive far. Et andet eksempel på problemets omfang er, at antallet af børn der fødes efter kunstig befrugtning stiger år for år. I dag kommer godt 7 procent af alle børn til verden efter en eller anden form for kunstig befrugtning.
De hormonforstyrrende stoffer vurderes at have andre konsekvenser for vores sundhed. Inden for de seneste 30-40 år er antallet af en række hormonrelaterede kræftsygdomme som brystkræft og prostatakræft steget markant. Danmark har i en årrække haft en usædvanlig høj hyppighed af testikelkræft, en sygdom som især rammer unge mænd. Dertil er der også registreret flere drengebørn, som er født med misdannede kønsorganer. Nye tal viser, at godt 5 procent af de nyfødte drenge har betydelige kønsmisdannelser, og yderligere 5 procenter har mindre abnormiteter.
”Politikerne skal lytte, når forskningen knytter forekomsten af hormonforstyrrende stoffer sammen med en lang række sundhedsproblemer. Der er ingen tvivl om, at et misdannet kønsorgan har stor indflydelse på en drengs og for den sags skyld forældrenes livskvalitet. Samtidig viser den stigende ufrugtbarhed og de flere tilfælde af en række kræftsygdomme, at en sund livsstil og flere leveår indeholder flere forhold end kost, motion og rygning. Forebyggelseskommissionen skal for eksempel også kigge på konsekvenserne af det vi smører på kroppen af creme og bruger af shampo,” siger Benedikte Kiær.
I forhold til fertilitet og de sundhedsmæssige konsekvenser ved de hormonforstyrrende stoffer, skal forebyggelseskommissionen udarbejde en handlingsplan, der f.eks.:
- fremmer yderligere analyser og forskning af området
- udarbejde oplysninger til borgerne – særligt de gravide kvinder, da forskningen peger på, at det er i fosterstadiet, at skaderne sker
- mulighed for mærkning af produkter med hormonforstyrrende stoffer
- tager kontakt til relevante myndigheder i EU-regi for derigennem at få fjernet påviselige sundhedsskadelige hormonforstyrrende stoffer
Fakta:
- Opretholdelse af befolkningstallet kræver, at der gennemsnitligt fødes 2,1 barn pr. kvinde. I en lang årrække har tallet i Danmark ligget på omkring 1,8, trods en stigende anvendelse af kunstig befrugtning. Det betyder, at befolkningstallet efterhånden vil falde, mens gennemsnitsalderen og andelen af ældre vil stige
- Nye forskningsresultater viser samstemmende, at fosteret og det nyfødte barn er særlig følsomt for hormonforstyrrende stoffer, f.eks. phthalater, bisphenoler, og visse pesticider, bl.a. svampemidler. Hormonforstyrrende stoffer produceres og anvendes i meget store mængder; for nogle af stoffernes vedkommende drejer det sig om flere millioner tons årligt
- Eksperterne kan endnu ikke præcist sige, hvordan sædkvaliteten bliver påvirket af de kemiske stoffer. Men de frygter, at ufødte drengebørn i første tredjedel af fosterlivet bliver udsat for f.eks. phthalater på en måde, så der opstår koks i testosteron-balancen og dermed kønsdelene. Derfor er det ekstra vigtigt at beskytte gravide mod unødige kemikalier, lød det fra forskerne. F.eks. ved at mærke varer, ligesom kvinderne bør undgå rygning og være forsigtige med solcremer, sminke og andre produkter med potentielt farlige kemiske forbindelser
- Næsten syv procent af alle nyfødte børn i 2005 til ved teknologisk førstehjælp, og så mange som otte procent af alle børn født af kvinder fra årgang 1975 vil ifølge beregninger blive skabt ved kunstig befrugtning. De biologiske konsekvenser af at en større og større del af befolkningen kommer til verden efter kunstig befrugtning kan først belyses i fuldt omfang, når disse børn når den reproduktive alder
- Professor, dr. med, Niels E. Skakkebæk kan supplere med yderligere viden og information. Niels E. Skakkebæk har stået bag en lang række af de danske undersøgelser på området og hører til blandt de fremmeste forskere inden for fertilitet