Det synes i hvert fald åbenlyst, at mange mennesker -også blandt dem, som kun bruger kirken til særlige begivenheder - bliver ret trætte af det, når diverse grupperinger synes at netop deres politik er den mest kristne. Så går debatten højt, og vi har alle en mening. Og det er der jo en grund til. For uanset om man bruger kirken lidt eller meget – uanset om man tænker den ind i sin dagligdag eller blot har den med i sin underbevidsthed - så betyder den danske Folkekirke faktisk rigtig meget for vores måde at tænke på og for vores samfundsstruktur.
Derfor er det også vigtigt, at den politiske diskussion om Folkekirkens særstatus i vores Grundlov ikke kun kommer til at handle om økonomi og struktur. Folkekirken er jo ikke kun bygninger og præstelønninger. Og når der står i Grundloven, at Folkekirkens understøttes som sådan af staten, så må det dække over langt mere end nogle økonomiske beregninger.
Det er vigtigt, at vi også er os bevidste, at kirken skal have gode rammebetingelser. Det er vigtigt, at vi holder fast i, at den ikke er ligegyldig og bare kan køres ud på et sidespor. For mister vi kirken som en naturlig del af vores samfundsliv, så mister vi ikke bare en af vores mest betydningsfulde kulturbærere, men også en betydelig værdiskaber for vores samfund. Tag nu f.eks. den rummelighed, som vi sætter så højt – og som får os alle til at reagere, når nogen forsøger at ekskludere andre fra kirkens fællesskab ved at sige, at man skal have en bestemt politisk overbevisning for at være rigtig kristen. Den rummelighed skal vi også have i vores samfund. Og kirken kan vise os vejen og har gjort det i mange år.
Men ikke alle politikere er lige opmærksomme på disse rammebetingelser. F.eks. kæmper den konservative gruppe her i Lyngby-Taarbæk for tiden en ensom kamp for at fastholde konfirmationsforberedelsen i skoletiden.
Som både kirke- og uddannelsesordfører kan jeg sagtens se sagen fra to sider. Og jeg har hørt alle skolernes argumenter om, at de ikke kan planlægge, når kirken tager to timer en enkelt morgen om ugen. Og de andre partier spørger så, om ikke vi skal give skolerne rum til at undervise børnene. Selvfølgelig skal vi det. Masser af rum. Og derfor er vi også i gang med på Christiansborg at forsøge at fjerne en lang række regler, der forhindre skolerne i at tilrettelægge undervisningen fleksibelt. Men hør nu her: Der er tale om 2 timer. Og idag er skole jo undervisning i blokke, i temadage – og jo, også efter skema. Men skemaerne flyder mere og mere sammen. Og det er ikke længere sådan, at man altid har matematik som det første mandag morgen. Så hvorfor er det lige, at man ikke kan blive enige om en model, hvor skoler og kirker i samarbejde fastlægger nogle dobbeltlektioner, blokke eller temadage, som så er til kirkens rådighed. Man kan jo godt lave fleksible naturfagsblokke, som ikke varer hele året. Det samme synes muligt med konfirmationsforberedelsen.
Og hvorfor er det så så vigtigt at fastholde undervisningen i skoletiden? For det første er det en gammel tradition. For det andet er det naturligt, at den lille del af fællesskab mellem skole og kirke, der er tilbage, fastholdes, og at man sikrer sig, at der gives rum for, at både konfirmationsforberedelse og undervisning kan varetages på det tidspunkt af døgnet, hvor eleverne er friske til at lære. Det er netop en af de rammebetingelser, som politikerne bør sikre kirken. Det er en naturlig forlængelse af, at vi har en Folkekirke og at vores samfund er præget af den kirke.
Og så er der det rent praktiske: Hvis konfirmationsforberedelsen skal ligge efter skoletid, hvornår skal der så være begravelser? Hvornår skal der være plads til begravelsesfølget i kirkens faciliteter? Hvornår skal der være studiekreds og eftermiddagsklub i kirken? Og hvornår skal præsten have mulighed for at tale med kommende ægtepar og dåbsforældre? Skal det så foregå kl. 8 om morgenen? Det synes jeg ikke, at man kan være bekendt.
For at sætte det på spidsen, så tror jeg ikke, at der er nogen der har gavn af, at begravelsen af en 40-årig far til 3 små børn skal foregå så tidligt at familien har svært ved at komme fra Jylland, selskabet skal henvises til et andet sted end sognegård/konfirmandstue/krypt, for der er ikke plads til dem i kirken efterfølgende. Og præsten skal gå direkte fra denne meget tragiske og oprørende begravelse ned til 50 forventningsfulde unge, der tror at præsten er frisk til dagens gennemgang. Det er ikke rimeligt overfor nogen af parterne.
Så jeg håber meget, at der er andre end den konservative gruppe, der vil kæmpe for at fastholde konfirmationsforberedelsen i skoletiden. Man fristes vel til at sige, at det kun er forventeligt, at venstrefløjen ikke tænker på vores kulturarv og traditioner og at de glemmer at der er mere end ét hensyn at tage i denne sag. Men jeg må undre mig over, at Venstre er med på denne ændring. Mest undrer det mig nok fordi jeg kender Venstre på Christiansborg for det modsatte synspunkt. Bertel Haarder f.eks. mener netop, at det bør være muligt at gennemføre en lokal løsning, der tilgodeser alle behov. Derfor synes jeg, at dette skridt burde være meget lidt i Venstres ånd.
Da jeg ikke mener, at der skal dikteres en løsning på den slags problemer fra Christiansborg kan jeg kun i mit stille sind håbe på, at Venstre i Lyngby-Taarbæk måske fandt på at lytte til resten af partiet og tænkte sig godt og grundigt om inden den endelige afstemning i kommunalbestyrelsen.
Det er måske for meget at håbe på. Men tak til Jørn Moos for at have holdt fast i denne sag og ikke ladet den afgøre i børneudvalget. Med flytningen af punktet til den samlede kommunalbestyrelse er der skabt mere tid til eftertanke og en sikring af, at alle i kommunalbestyrelsen er tvunget til at tage personligt stilling. Det kan godt være, at det ikke er nok. Men som konservative må vi altid gøre hvad vi kan i den gode sags tjeneste. Og jeg er glad for at vide, at vi har gode konservative kræfter i kommunalbestyrelsen, der gør alt hvad de kan - også for denne gode sag.