Nu er kirkeklokkernes rigning pludselig blevet et problem. En flere hundrede år gammel tradition skal op til revision fordi. Ja fordi hvad? Fordi nogen tilsyneladende mener, at det er politisk korrekt at diskriminere alle religioner lige meget? En ting er helt sikker: Det Konservative Folkeparti vil under ingen omstændigheder være med til at nedbryde den gamle tradition. Kirkeklokkerne er en del af den folkekirke som understøttes i vores grundlov og de er en del af dansk kultur og tradition. Sådan er det og sådan skal det være.