Accept af Cookies på Konservative.dk

Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler statistik ind til forbedring af din brugeroplevelse.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen.
Skatten skal ned og boligejerne fredes

Konservatives skattereform 2020

I alt vil Det Konservative Folkeparti vil sænke skatten med 30 milliarder kroner i 2020.

Borgerne skal have flere penge i lommerne og mere frihed. Der skal samtidig skabes grundlag for vækst og flere arbejdspladser i virksomhederne.

Derfor har Konservative i dag fremlagt en ny plan for lavere skatter, der vil give danskerne langt flere penge til dem selv og gøre Danmark til et dynamisk samfund med fornyet vækst og flere job.

Hovedelementerne i den konservative plan er lavere skat på arbejde, tryghed for boligejerne, bedre mulighed for privat opsparing, billigere varer i Danmark og mindre grænsehandel samt bedre vilkår for erhvervslivet. I alt vil Det Konservative Folkeparti vil sænke skatten med 30 milliarder kroner i 2020.
 

Vi skal have gjort op med de høje skatter, der tynger danskerne og lægger begrænsninger på borgernes økonomiske handlemuligheder. Derfor har vi i dag fremlagt en plan for markante skattelettelser, der vil give borgerne flere penge i lommen og familierne mere frihed. Vi vil sænke de høje skatter på arbejde og belønne de flittige, der yder en prisværdig indsats hver eneste dag. 

Vi vil et samfund med bedre vilkår for den idérige iværksætter. Ingeniøren skal have lyst til at starte egen virksomhed, og tømreren skal turde ansætte en ny svend. Derfor vil vi nedsætte selskabsskatten og give bedre vilkår for erhvervslivet, så vi skaber et samfund med dynamik og flere job.

Konservatives skattereform 2020
 

  • Den konservative plan for lavere skatter frem mod 2020 indeholder lettelser for 30 milliarder kroner finansieret ved at fastholde den offentlige sektor på dens nuværende størrelse.
     
  • Konservative vil have lavere skat på arbejde. Det skal ske ved en afskaffelse af topskatten og et højere beskæftigelsesfradrag.
     
  • Konservative vil give borgerne bedre mulighed for privat opsparing. Det skal ske ved en afskaffelse af arveafgiften og en afskaffelse af pensionsudligningsskatten.
     
  • Konservative vil sikre billigere varer i Danmark og mindre grænsehandel. Det skal ske ved færre og lavere punktafgifter. En punktafgiftskommission skal anvise de afgiftslempelser, der har de bedste effekter på sundhed, miljø og beskæftigelse.
     
  • Konservative vil have tryghed om boligejerne. Det skal ske ved en fastfrysning af grundskylden og bevarelse af rentefradraget.
     
  •  Konservative vil give bedre vilkår for erhvervslivet. Det skal ske ved at sænke selskabsskatten til 20 procent og afskaffe iværksætterskatten.
     

Samtidig skal BoligJobordningen forbedres og turismen skal fremmes ved fuld afløftning af hotelmomsen på overnatninger. Endelig skal NOx-afgiften rulles tilbage.