Accept af Cookies på Konservative.dk

Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler statistik ind til forbedring af din brugeroplevelse.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen.

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Fremtidens folkeskole
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

tavle

 

Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal vi have et uddannelsessystem i international topklasse. Det er nødvendigt, så vi kan give vores børn de bedste muligheder for at få succes og kunne klare sig selv – også i den internationale konkurrence. For at nå målet om en bedre folkeskole, er det nødvendigt at inddrage og lytte til de parter, der dagligt færdes på de danske skoler.

Vi skal naturligvis altid stræbe efter at blive bedre. Vi skal konstant stille krav om faglighed og dannelse, og herunder skal vi særligt forbedre de danske elevers læse- og regnefærdigheder væsentligt.  Seneste PISA undersøgelse fra 2009, viser, at de danske elever placerede sig på en skuffende 18. plads på læsefærdigheder, og var de dårligste i Norden til at læse. Selvom det ser lidt bedre ud når det gælder matematik, er en 12. plads langt fra tilfredsstillende. 

Det konservative Folkeparti mener, at der er behov for nytænkning i hele uddannelsessystemet. For elevernes, de studerendes, familiernes, lærernes og for samfundets skyld. Derfor sætter Det Konservative Folkeparti ekstra fokus på fagligheden og dannelse, men vel at mærke ikke på bekostning af udvikling af samarbejdsevner, sunde vaner og sociale kompetencer. Vi mener, at der er brug for et sammenhængende uddannelsesforløb med vægt på at styrke elevernes faglige kompetencer. Det er der brug for i en tid, hvor kravet om effektivitet og global konkurrencekraft bliver skærpet. Derfor bør også fag som iværksætteri integreres i undervisningen.

Fælles problemer – fælles løsninger
Folkeskolen skal blive endnu bedre, men det er ikke nok med lovændringer og politiske beslutninger. Det er vigtigt, at elever, forældre, lærere og skoleledere er med – for ellers bliver ændringerne blot ord på et stykke papir. Vi skal sikre, at vores børn bliver bedre fagligt – og vi skal løse udfordringerne sammen. Lærerne, eleverne, forældrene og lederne skal mødes med krav, men også med ansvar for at indfri målsætningerne om, at vi skal blive bedre. Politikere bør sikre de overordnede rammer for at give folkeskolen mulighed for at udvikle sig, men vi skal også give plads til – og mulighed for, at folkeskolen i højere grad får frihed til at udfylde rammen – heriblandt ved at eliminere bureaukrati og tidsspilde.

Med frihed følger ansvar – det er en nødvendig fælles opgave
Lærerne og øvrigt fagpersonale på de danske skoler må i samarbejde med forældre og elever bidrage med løsninger til, hvordan vi bruger ressourcerne bedst muligt, og forbedrer mulighederne for, at vi kan frikøbe mere tid til undervisning. Øget ansvar betyder samtidig, at man ikke kan løbe fra de dårlige resultater og skyde skylden på regler. Alle tæt på grundskolen bør bidrage konstruktivt i samarbejde med det politiske niveau om at udvikle fremtidens folkeskole, herunder påpege, hvis unødigt bureaukrati stjæler kostbar tid og ressourcer fra undervisningen.

Vores overordnede målsætning for folkeskolen er:

Frihed til skolerne
Et alt for detaljeret regelsæt forhindrer skolerne og lærerne i at give og tilbyde eleverne den bedste undervisning. Det kan f.eks. være reglen om, hvordan man må danne hold, hvor mange timer børnene må være på skolen, og hvem der må inddrages i undervisningen. Lærernes arbejdstidsaftaler kan også være en barriere for de enkelte skoler, når undervisningen skal tilrettelægges.  

  • Skolerne skal have frihed til at danne hold. I dag er der en del barrierer, når det drejer sig om holddeling. Især den såkaldte 50 pct. regel, som betyder, at eleverne skal have halvdelen af deres undervisning i deres stamklasse. Den eneste begrænsning, der bør være i forhold til at danne hold, er at eleverne ikke må deles op i permanente hold, så man får en A- og B-skole. Ud over det skal det stå den enkelte skole frit at danne hold på alle klassetrin og i den andel af undervisningen, som skolen finder hensigtsmæssig.
  • Skolerne skal have frihed til at lave særlige faglige linjer i udskolingen, som f.eks. en international linje med fokus på sprog, en naturfaglig linje eller en iværksætterlinje. Det vil give eleverne mulighed for at dyrke særlige områder hvor de har en interesse.
  • Skolerne skal have frihed til at ansætte andre end læreruddannede til at bidrage til undervisningen. Læreruddannede er eksperter i undervisning, og undervisningsforløb bør derfor altid være ledet af en lærer. Men der er mange sammenhænge, hvor skoler oplagt kunne inddrage andre kompetencer og medarbejdergrupper, som eksempelvis pædagoger, undervisningsassistenter, ingeniører eller andre med uddannelse og erfaring fra andre erhverv. Desuden skal der være frihed til at inddrage for eksempel undervisere på erhvervs- og ungdomsuddannelser i folkeskolen, således at der er bedre sammenhæng mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne.
  • Skolerne og kommunerne skal have frihed til at udvide skolens åbnings- og undervisningstid, hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt i forhold til skolens elevgruppe. Heldagsskolen må aldrig blive en national ambition, men der skal være frihed i de enkelte lokalsamfund til at oprette heldagsskoler, hvis det giver mening f.eks. af sociale hensyn.

  • At kunne læse, skrive og regne er basale færdigheder, som alle har brug for. Men i dag halter de danske elever bagefter. De seneste PISA tal var skuffende når det gælder læsning, naturfag og matematik. Det skal vi gøre bedre. Det konservative Folkepartis ambition og målsætning er, at de danske elever befinder sig i top ti i PISA undersøgelser indenfor matematik, læsning, og naturfag inden 2020. Alle elever skal kunne læse, skrive og regne på et niveau, der gør dem i stand til videre uddannelse. I dag er det ikke muligt for en interesseret forælder at undersøge, hvad man præcis kan forvente, at en 8- eller 12-årige bør kunne i de forskellige fag. Ganske vist eksisterer der i dag målsætninger for det faglige indhold – kaldet ”Fælles Mål” – men målene er meget brede og vage. Der er tale om en lang liste over områder, eleverne skal stræbe mod at mestre, og som kan være svære at forholde sig til. Det bør være langt mere klart, hvad man kan forvente, at en 8-årig skal kunne i fagene dansk og matematik, og hvad den 8-årige selv kan forvente at kunne. Hvad skal en 12-årig kunne i engelsk? Det skal være muligt for både forældre, men ligeledes også lærerne på en nem måde at undersøge det.
  • Folkeskolens mål og indhold skal moderniseres og prioriteres, så læsningen og matematikken styrkes gennem hele skoleforløbet, og der skal være præcise trin- og slutmål for elevernes faglige udvikling.
  • For at styrke elevernes kompetencer i dansk og matematik, skal timetallet i dansk og matematik hæves gennem hele skoleforløbet.
  •  De nationale test skal styrkes og udvikles, så eleverne og lærerne i samarbejde kan skabe en øget indsats for hver enkelt elev, hvis der måtte være et behov.
  • Elevplaner skal udvikles, så lærere, elever og forældre sammen har et overblik over elevens faglige og personlige udvikling. Der er behov for at nytænke elevplanerne, så fagets størrelse afspejler de krav, som er i elevplanerne.
  • Sidst men ikke mindst skal skolerne offentliggøre skolens karaktergennemsnit, så vi sikrer, at der er åbenhed om skolernes præstationer. Vi går ind for åbenhed.


Faglighed skal være i fokus, og hver elev skal have de bedste muligheder for at realisere sit potentiale. Det kræver, at de bliver udfordret gennem deres skolegang. Det gælder både den fagligt stærke elev og den elev, som har lidt sværere ved f.eks. at lære at læse eller regne. Folkeskolens opgave er ikke at gøre alle lige gode til alt, men at gøre alle gode. Vi kan ikke være bekendt, at den dygtige elev ikke bliver udfordret i sin skolegang, ligesom vi heller ikke kan være det bekendt, at vi taber de elever, der har svært ved at læse og stave, fordi de ikke kan få tilstrækkelig hjælp og støtte. Derfor skal der være mulighed for at indrette undervisningen, så alle elever bliver udfordret, og alle dermed kan realisere sit potentiale. Vi ønsker en skole, der i højere grad kan udfordre eleven på det niveau, som eleven befinder sig på.

  • Vi skal have flere undervisningstimer, derfor skal det vejledende timetal være minimumstimetallet. I dag er minimumstimetallet på 6960 timer[1] og det vejledende timetal på 7470 timer. Det betyder en forskel på 510 timer, eller hvad der svarer til næsten et helt skoleår. De nuværende vejledende timetal skal gøres til minimumstimetal på alle klassetrin. 
     
  • Folkeskolelærerne skal undervise mere. Lærerne bruger kun omkring en tredjedel af deres arbejdstid på at undervise. Resten af tiden bruges på møder, forberedelse, faglig ajourføring, forældrehenvendelser, lærersamarbejde, kurser, pauser og meget andet. 
     
  • Afgangseksamen skal have en større betydning. I dag er eksamen symbolsk, og eleverne får deres erklæringer om egnethed til en ungdomsuddannelse inden de går til eksamen. Dermed bliver den afgangseksamen lidt ligegyldig. Det Konservative Folkeparti ønsker, at afgangseksamenen skal vægte i forhold til, hvorvidt man erklæres egnet. På den måde har eleverne også en mulighed for at forbedre sig og selv tage ansvar for egen uddannelse inden de starter på en ungdomsuddannelse

Folkeskolen er et fundament i vores dannelse, og er en væsentlig medspiller i at gøre vores børn til dannede medborgere. Folkeskolen spiller derfor en central rolle for samfundet og fællesskabet. Denne opgave stiller ikke bare krav til folkeskolen, men også krav til lærerne og til indretningen af læreruddannelsen. Undervisning i demokratiopfattelse i folkeskolen er fortsat højt prioriteret for Det Konservative Folkeparti. Dannelse er en hjørnesten i udviklingen af skolebørnene, så de klædes på til at blive fremtidens ansvarlige samfundsborgere i vores demokrati.

Vi kan kun udvikle vores land, hvis også de kommende generationer kender og forstår den historie, der har skabt Danmark. Vi kan kun bevare det Danmark, vi kender, hvis vi værner om fællesskabet. For udover at støtte elevernes personlige udvikling, samt deres viden og faglighed, så spiller fremtidens skole en vigtig rolle i kampen for at bryde den negative sociale arv. Folkeskolen er med andre ord et vigtigt møde med det fællesskab, som vi alle er en del af, og som vi alle bør tage ansvar for. Dannelse handler også om, at børnene kommer i skole med en forståelse af, at man skal respektere hinanden – og at man skal være stille i timerne, høre efter og være motiveret for at lære. Der skal være respekt for læreren – og for de andre elever. Det har både at gøre med dannelse og med at have et undervisningsmiljø, der stimulerer fagligheden. Lærerne skal respektere den pædagogiske opgave – og eleverne skal respektere læreren.

Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og forberede dem på ansvar og pligter i et folkestyre. Skolen skal derudover gennem sin undervisning fremme elevernes kendskab til andre kulturer, deres respekt for andres frihed og forståelse af naturen. Trods vi lever i en global verden, må vi ikke glemme danskheden.

  • Undervisning i de forfatterskaber og historiske begivenheder, der er medtaget i kulturkanonen.  
  • Fortsat undervisning i kristendomskundskab i skolen 
  • Takt, tone og respekt i højere grad integreres i undervisningen

Folkeskolen som fremtidens vækstdynamo – undervisning, der udfordrer og giver mening
Danmark står over for historiske udfordringer – vi har mistet mange arbejdspladser på grund af krisen. Der er derfor et stort behov for, at vi skaber nye arbejdspladser og vækst i Danmark.

Det kan vi kun, hvis endnu flere har lyst til at være iværksættere og hvis fremtidens medarbejder er uddannet og kan være med til at omsætte ideer til konkrete produkter. I stedet for kun at spørge vores børn, hvad de vil være, når de bliver voksne, skal vi i højere grad spørge dem, hvad de vil skabe.

Kreativitet, iværksætteri og entreprenørskab er ikke genetisk bundet til enkelte personer, som er født under en ”heldig stjerne”, men er derimod egenskaber, som kan udvikles hos alle gennem uddannelse. I EU betragter man i dag entreprenørskab som en kernekompetence på lige fod med f.eks. matematiske og kommunikative kompetencer. Det skal vi også i Danmark.

Derfor skal iværksætteri integreres i undervisningen, så vores børn gennem skoleforløbet får erfaring med at kunne strukturere og udføre reelle projekter og innovationsforløb, som skaber værdi for dem selv og andre. Det kan være konkrete projekter, hvor man kombinere matematikundervisningen med sløjdundervisningen. Det handler om, at man styrker elevernes evner til at kunne arbejde såvel selvstændigt som i fællesskab om konkrete handlinger og projekter.

Derfor vil vi opfordre folkeskolens parter, i samarbejde med eksperter, til at udvikle konkrete redskaber og måder, hvorpå man kan integrere iværksætteri, og måske på sigt oprette et selvstændigt fag.

Verden forandrer sig og er blevet mindre. Der er et udtalt behov for, at vores børn kan begå sig på flere sprog end dansk. Derfor skal undervisning i engelsk begynde fra 1. klasse, så børnene kan lege med sproget og føle sig trygge med et andet sprog tidligt. Nogle få skoler er begyndt med undervisning i engelsk fra 1. klasse, men Det Konservative Folkeparti vil gerne have dette udbredt til hele landet. Undervisningen i andet fremmedsprog skal starte allerede fra femte klasse så børnene får en bedre fortrolighed med sproget inden de forlader grundskolen.

Undervisningen skal give mening, og eleverne skal kunne forstå, hvorfor de skal lære de ting, de lærer. Der er mange lærere, der er gode til at gøre undervisningen utraditionelt og tænder elevernes nysgerrighed.

Matematikundervisningen bliver langt mere håndgribelig, hvis man skal lære om privatøkonomi, tyskundervisningen kan blive mere forståelig, hvis man kombinerer historieundervisningen om 2. Verdenskrig med Anne Franks dagbog på tysk. Og endelig kan fysik og idræt kan blive endnu sjovere, hvis man måler, hvordan ilten og chokoladebaren bliver til energi.

Partnerskab med frihed og ansvar
Vejen til en fremtidens folkeskole skal i højere grad være båret af et partnerskab og et samarbejde mellem alle tæt på folkeskolen og naturligvis også politikere. Lovgivning uden medindflydelse skaber i værste fald blot bunker af bureaukratisk arbejde, der i sidste ende fjerner vigtig tid fra klasselokalet.  Det konservative Folkeparti har længe kæmpet for fagligheden i folkeskolen, og har været bannerførere for den høje kvalitet af undervisning.

Med den rette dialog – og de helt rigtige tidssvarende faglige og pædagogiske rammer, så har vi tillid til, at folkeskolen forbliver folkets skole, og hvor vi kan være sikre på, at alle børn får den samme gode kvalitetsundervisning – uanset hvor i landet skolen ligger.

Faglighed og dannelse vil altid være hjørnestenene i den konservative skolepolitik.
Det konservativ Folkeparti har mange ambitioner for folkeskolen, og oplægget her er ikke et udtryk for en udtømmende liste, men derimod hvor Det konservative Folkeparti mener, at der bør være fokus. Faglighed og grundlæggende dannelse er de vigtigste sten i fundamentet for skolen, men derudover har vi også fokus på idræt og motion, styrket ledelse og universitetsuddannelse af lærere.



 

[1] lovgivningens minimumstimetal måles i klokketimer