Den konservative folketingsgruppe
efter 1935-valget
(Jens Winther: Fra krise til krig 1929-1940, 1966)
John Christmas Møller (1894-1948) var en central person i udviklingen af Det Konservative Folkeparti til et midtsamlende og moderne folkeparti. Christmas Møller kom i Folketinget i 1920, da han var jurastuderende og kun 26 år gammel. Allerede i 1928 blev formand for folketingsgruppen og dermed partiets parlamentariske leder. I 1932 blev han valgt som partiformand og dermed også organisatorisk leder. Under Christmas Møller blev alle kræfter sat ind for at udvikle partiets profil til et folkeparti. Og en stærk social profil, der appellerer både til arbejdere og funktionærer, blev tydeliggjort.
Det blev også Christmas Møller, der skarpest markerede forsvarssagen. Da han som ung partileder i 1929 væltede den borgerlige Venstre-regering, da den ville forringe forsvarsordningen fra 1922. En ordning, der i forvejen havde indebåret kraftige nedskæringer af forsvaret. Det blev i det hele taget en konservativ opgave at bekæmpe og begrænse de stadige nedskæringer af forsvaret. Det Konservative Folkeparti ønskede i stedet et styrket forsvar, der kunne vise omverdenen, at Danmark var parat til at forsvare sin neutralitet. Den afvæbnede, isolerede neutralitet var for de konservative en større fare for Danmark end den væbnede neutralitet. Men opgaven var nærmest umulig, når man tager i betragtning, at Socialdemokratiet indtil 1934 ønskede at gennemføre en fuldstændig afrustning af Danmark. Og at de radikale f.eks. kun ønskede et forsvar beregnet for bevogtningsopgaver.
Bruddet med Venstre omkring forsvarsforliget i 1929 kostede stemmer. Men Det Konservative Folkeparti fik klart markeret, at det ikke var noget vedhæng til Venstre. Den efterfølgende socialdemokratiske regering fik ikke gennemført den ønskede afrustning af Danmark, og i 1934 skiftede Socialdemokratiet da også holdning i lyset af Hitlers magtovertagelse året før. Men på dette tidspunkt var forsvaret kun på halv styrke i forhold til 1914, og Det Konservative Folkeparti kom ikke igennem med de nødvendige forbedringer af forsvaret inden den tyske besættelse i 1940.
I løbet af 1930'erne kom en debat om Grundloven også til at optage partiet. Især tokammer-systemet med opdelingen i et Folketing og et Landsting, hvor sidstnævnte efterhånden var ved at være et spejlbillede af Folketinget. Indtil 1936 havde der været borgerligt flertal i Landstinget, og den socialdemokratiske regering havde flertal i Folketinget. Men nu havde socialdemokraterne flertallet i begge ting. Der var derfor ikke længere indbygget en mindretalsbeskyttelse i tokammer-systemet. Det Konservative Folkeparti enedes derfor i 1939 med Socialdemokratiet og de radikale om en ny Grundlov med en nedsat valgretsalder og en afskaffelse af det hidtidige tokammer-system. Men grundlovsforslaget falder - med en snæver margen - ved en folkeafstemning samme år.