Er du ung og/eller studerende? Så bliv medlem af vores ungdomsorganisationer
Konservative har to ungdomsorganisationer, Konservativ Ungdom og Konservative Studerende. De er begge uafhængige organisationer og formelt fuldstændig adskilt fra partiets organisation. Det politiske udgangspunkt er dog det samme og ungdomsorganisationerne støtter og hjælper derfor partiet - og omvendt.
Konservativ Ungdom beskæftiger sig med alle politiske områder og adskiller sig kun fra et parti ved ikke at stille op til valg. Du kan læse mere på Konservativ Ungdoms hjemmeside.
Konservative Studerende fungerer på universiteterne og handelshøjskolerne, hvor de arbejder med studenterpolitik og opstiller kandidater til universiteternes råd og nævn. Læs mere på Konservative Studerendes hjemmeside.