Af Anne Hansen, Folketingskandidat for De konservative i Vestjyllands Storkreds
Arbejdstyrken vil frem mod 2040 falde med 350.000 samtidig med, at vi får langt flere ældre. Hvor der i dagens Danmark er 4 ½ person i den erhvervsaktive alder for hver person over 64 år, ventes der i 2035 kun at være 3. Hvor røde briller man end har på, så kan disse tal ikke ændres, og det kan det faktum heller ikke, at det offentlige budget ikke hænger sammen i fremtiden, hvis der ikke bliver grebet ind.
Derfor er det positivt, at regeringen nu har forhandlet sig frem til en tilbagetrækningsaftale med Dansk Folkeparti og Radikale, for der skal handles nu, hvis ikke vi skal sende regningen videre til de senere generationer. Om end jeg mener, at efterlønnen burde være fjernet helt, så er det fornuftigt, at dele af velfærdsaftalen fremrykkes med fem år, så efterlønsalderen bliver 62 år i 2017. Da folkepensionsalderen tilsvarende sættes op til 67 år i 2022, og efterlønsperioden forkortes fra fem til tre år, vil efterlønsalderen være 64 år i 2023.
Grunden til at jeg gerne så efterlønnen fjernet helt, og erstattet med en seniorførtidspension er, at der med den nye aftale stadig er mulighed for, at friske og raske mennesker kan trække sig tilbage på offentlige overførelser før pensionsalderen, selvom der i fremtiden vil være hårdt brug for dem på arbejdsmarked. Det er min mening, at vi skal turde prioritere, og at statens budget ikke bør understøtte friske og raske menneskers tilbagetrækning fra arbejdsmarked.
Men selvom der er torne i buketten af tiltag, så er det dog alt i alt en rigtig flot buket.
Eksempelvis vil jeg gerne fremhæve den stærke sociale profil i aftalen. Efterlønsydelsen sættes nemlig rent faktisk op, samtidig med man udvider modregningen for pensionsformuer.
Det betyder, at personer med en pensionsformue på under 1 mio. kr. får en højere årlig efterlønsydelse. Det er primært ufaglærte, der har mange år på arbejdsmarkedet. Omvendt vil personer med en pensionsformue over 1 mio. kr. få en lavere årlig efterlønsydelse. Og det er fornuft i mine øre. For selvfølgelig skal velbjergede ældre ikke have en høj efterløn.
Pengene skal prioriteres til dem, der har behov. Det er dog klart, at jeg her gerne så pengene prioriteret til dem, som rent faktisk var nedslidte, og som ikke har haft økonomi til at spare op til alderdommen.
Men politik er forhandlingens kunst, og derfor mener jeg overordnet, at vi som danskere kan være tilfredse med, at en fløj i dansk politik har turdet tage tyren ved hornene, selvom det ikke er populært at tage noget fra nogen.
Ingen ved, hvornår valget kommer, men når det gør, er jeg glad for at repræsentere et parti og støtte en statsminister, som har lagt en konkret plan frem, der kan sikre fremtidens velfærd krone for krone.
De politiske censorer
Af ANNE HANSEN FOLKETINGSKANDIDAT FOR KONSERVATIVE I HERNING
I den populære tv-serie » Borgen « , som millioner af danskere så søndag efter søndag i foråret, vinder outsideren Birgitte Nyborg valget ved at bryde standarderne for politisk debat. Uden skelen til den normale procedure, siger hun under en tv-duel hvad hun mener, hvilket går rent ind i befolkningens hjerter.
Nu er der desværre langt fra fiktion til virkelighed. I Danmark er det efterhånden sådan, at politikerne snarere bliver skældt ud for at sige det, de mener.
Som jeg før har påpeget her i avisen, så har de politiske kommentatorer en alt for stor magt i dansk politik. En politisk udmelding er efterhånden som en eksamen, hvor politikerne spændt kan få bedømmelsen fra censor alias de politiske kommentatorer i pressen.
Derfor kan jeg kun bakke Lars Barfoed op, når han siger, at der er opstået et forvredet politisk klima i Danmark. Det kan ikke passe, at partier ikke kan fortælle, hvad de mener, men skal time og tilrettelægge deres budskaber alt efter mediernes lune.
Jeg er bestemt ikke tilhænger af en indførelse af euroen i Danmark, men jeg accepterer, at det er konservativt hjerteblod.
Derfor er det helt på sin plads at Lars Barfoed melder den konservative holdning ud, både når euroen har medgang og når den oplever modgang.
Det er pinligt, at vigtige udmeldinger skal drukne i grinagtiggørelser om dårlig timing og dårlige meningsmålinger fra de politiske kommentatorers side.
For hvad var der sket, hvis Barfoed havde taget afstand fra euroen? Jo, så var han udråbt som kujon og en mand, som blot følger meningsmålingerne.
Jeg vil langt hellere have politikere, som siger, hvad de mener, også selvom det er dårlig timing, end politikere som er tavse ( dette må gerne læses som en hentydning til oppositionens langvariere stilleleg).
Det er klart, at dette er dobbeltsidet problemstilling, for det er lige så meget politikernes skyl, d at det er endt som det er endt. Lad os derfor håbe, at flere partier i valgkampen laver en » Birgitte Nyborg « og taler fra hjertet. Om end » Borgen « er fiktion, så tror jeg, at mange vælgere i den virkelige verden vil værdsætte denne stil.
Efterlønnen burde være afskaffet helt
Af Anne Hansen, Folketingskandidat for De konservative i Vestjyllands Storkreds
Arbejdstyrken vil frem mod 2040 falde med 350.000 samtidig med, at vi får langt flere ældre. Hvor der i dagens Danmark er 4 ½ person i den erhvervsaktive alder for hver person over 64 år, ventes der i 2035 kun at være 3. Hvor røde briller man end har på, så kan disse tal ikke ændres, og det kan det faktum heller ikke, at det offentlige budget ikke hænger sammen i fremtiden, hvis der ikke bliver grebet ind.
Derfor er det positivt, at regeringen nu har forhandlet sig frem til en tilbagetrækningsaftale med Dansk Folkeparti og Radikale, for der skal handles nu, hvis ikke vi skal sende regningen videre til de senere generationer. Om end jeg mener, at efterlønnen burde være fjernet helt, så er det fornuftigt, at dele af velfærdsaftalen fremrykkes med fem år, så efterlønsalderen bliver 62 år i 2017. Da folkepensionsalderen tilsvarende sættes op til 67 år i 2022, og efterlønsperioden forkortes fra fem til tre år, vil efterlønsalderen være 64 år i 2023.
Grunden til at jeg gerne så efterlønnen fjernet helt, og erstattet med en seniorførtidspension er, at der med den nye aftale stadig er mulighed for, at friske og raske mennesker kan trække sig tilbage på offentlige overførelser før pensionsalderen, selvom der i fremtiden vil være hårdt brug for dem på arbejdsmarked. Det er min mening, at vi skal turde prioritere, og at statens budget ikke bør understøtte friske og raske menneskers tilbagetrækning fra arbejdsmarked.
Men selvom der er torne i buketten af tiltag, så er det dog alt i alt en rigtig flot buket.
Eksempelvis vil jeg gerne fremhæve den stærke sociale profil i aftalen. Efterlønsydelsen sættes nemlig rent faktisk op, samtidig med man udvider modregningen for pensionsformuer.
Det betyder, at personer med en pensionsformue på under 1 mio. kr. får en højere årlig efterlønsydelse. Det er primært ufaglærte, der har mange år på arbejdsmarkedet. Omvendt vil personer med en pensionsformue over 1 mio. kr. få en lavere årlig efterlønsydelse. Og det er fornuft i mine øre. For selvfølgelig skal velbjergede ældre ikke have en høj efterløn.
Pengene skal prioriteres til dem, der har behov. Det er dog klart, at jeg her gerne så pengene prioriteret til dem, som rent faktisk var nedslidte, og som ikke har haft økonomi til at spare op til alderdommen.
Men politik er forhandlingens kunst, og derfor mener jeg overordnet, at vi som danskere kan være tilfredse med, at en fløj i dansk politik har turdet tage tyren ved hornene, selvom det ikke er populært at tage noget fra nogen.
Ingen ved, hvornår valget kommer, men når det gør, er jeg glad for at repræsentere et parti og støtte en statsminister, som har lagt en konkret plan frem, der kan sikre fremtidens velfærd krone for krone.
Midtjyder betaler for røde afgifter
Af Anne Hansen, Folketingskandidat for Konservative i Vestjyllands Storkreds
Vi skal sikre, at der er vækst i hele Danmark, og at virksomhederne, som gerne vil arbejde i udkantsområderne, får den nødvendige hjælp til det".
Sådan sagde Helle Thorning Schmidt i oktober sidste år, da debatten om udkants Danmark kørte på fuldt tryk.
Med et sådan løfte er det blot mærkværdigt, at selvsamme partiformand kommer med et økonomisk udspil, som ligger så store afgifter på flytrafikken, at eksempelvis Karup Lufthavn må dreje nøglen om.
Karup Lufthavn overlever nemlig ikke uden statsstøtte, hvis der kommer en 75-kroners afgift på alle flybilletter.
Sådan er den kontante melding fra lufthavnschef Erik Jakobsen.
Samme skæbne står lufthavnene i Sønderborg, Bornholm, Ålborg m. fl. sikkert også overfor.
Og det er noget rigtig skidt, for at sige det på en pæn måde.
Karup lufthavn er for Midt-og Vestjyllands vedkommende en vigtig transportvej mod øst - specielt siden der opstod priskrig mellem Cimber-Sterling og Norwegian. Mange vestjyder tager, som jeg, ofte flyet da det sparer en del tid. Og når jeg ser mig omkring i kabinen er det hovedsagligt forretningsfolk, dvs. kunder til vestjyske virksomheder eller ansatte, der rejser med. Lufthavnen er uden tvivl et stort aktiv for erhvervslivet og derfor er det selvfølgelig også dem, der kommer til at lide mest under den røde afgift.
Det tager ca. 35 min. i luften fra København, og som bekendt tager det snildt 4-5 timer i tog eller bil - alt efter hvad den vestjyske destination lyder.
Hvis man virkelig vil virksomhederne i eksempelvis Midt-og Vestjylland det godt, er det derfor helt forkert at påligge så store afgifter, at en vigtig transportkilde må lukke.
Vi skal derimod en anden vej.
Vi skal gøre rammevilkårene for virksomhederne bedre, for jeg vil igen understrege, at det er dem der kan sætte gang i væksten i Danmark, så vi også i fremtiden har råd til velfærd i dette land.
Det samme gælder i Midt-og Vestjylland. Hvis ikke virksomhederne har ordenlige rammevilkår, så lukker eller flytter de, hvilket i sidste ende betyder arbejdsløshed i området og manglende vækst.
Lad os derfor ikke gøre det svære at være erhvervsdrivende i vores område. Karup Lufthavn skal ikke tvinges i knæ på grund af høje afgifter, så lad os håbe at Helle Thorning-Schmidt blot forbliver partiformand og ikke statsminister.
De »rigeste« danskere betaler også mest
Af Anne Hansen, folketingskandidat for De Konservative i Vestjyllands storkreds
ØKONOMI: Misundelse er en grim ting, men desværre meget udbredt. Derfor kan jeg godt forstå, at Helle Thorning Schmidt ofte taler ned til de »rigeste« danskere, hvilket hun senest gjorde grundlovsdag. Her fik hun fortalt publikum, at de »rige« intet bidrager med til kriseregningen.
Ja, man kan lige se dem for sig, disse »rige« mennesker siddende i deres dyre biler og grine højt over de dumme almindelige danskere, som knokler løs for at betale kriseregningen af.
Konstant skal vi høre om at de »rige« skal straffes økonomisk, for eksempel via millionærskatter, for de har i sagens natur gjort noget forkert ved at være velhavende.
At opbygge en form for misundelseskultur er retorisk rigtig smart, for hvem kan ikke sætte sig ind i at være en smule misundelig fra tid til anden? Det er med andre ord lidt af en genistreg at skælde ud på »de rigeste« og få dem til at fremstå som nogle usolidariske mennesker, der ikke forstår almindelige menneskers hverdag, og som bidrager alt for lidt til vores samfund.
Mange danskere vil sikkert følge trop. Sammen med Helle Thorning Schmidt vil de sprede ideen om, at nu må de stærkeste skuldre snart til bære det tungeste læs ( underforstået at det gør de bestemt ikke i dag).
Om end det er politisk smart at vække misundelse, og jeg selv som »fattig« studerende burde hoppe med på bølgen - for gud hvor ville jeg også gerne have råd til en bil og en lækker taske -så mener jeg, det er en helt forkert vej at gå.
For det første fordi jeg må spørge mig selv om, hvad det er for et samfund vi får, hvis ikke vi respekterer mennesker, som tjener mere end os selv? Jeg ønsker ikke at bo i et samfund, hvor man skal skjule, at man prioriterer at arbejde mange timer, fortie at man knokler i mange år på skolebænken eller bare være ked af, at ens familie har flere midler end naboen.
Helle Thorning Schmidt burde om nogen forstå dette.
Hun har selv lidt under at blive latterliggjort, fordi hun havde en Gucci-taske og dyre vaner. Er hendes holdning mindre værd, fordi hun bor på en af de dyreste adresser i København? Nej, det mener jeg ikke.
Og derfor er misundelse og janteloven ikke noget, vi skal hylde. Det er noget, vi skal undgå! I Danmark skal vi respektere og lytte til velhavende så vel som mindre bemidlede.
For det andet, hvad er det egentlig for mennesker som vi skal nedgøre og straffe? Når jeg skriver »de rige« i anførselstegn, er det fordi vi aldrig rigtig får at vide, hvem disse »rige« mennesker er. Er det de 685.000 topskattebetalere - det vil sige helt almindelige lønmodtagere, så som nogle uheldige folkeskolelærere og sygeplejesker? Er det dem der tjener over en million? Er det direktørerne fra Nordsjælland? Man ved det ikke helt, så var dig kære dansker - måske det dig som ved en ny regering bliver udråbt som usolidarisk skurk, som skal straffes økonomisk til offentlig spot og hån.
For det tredje er misundelse ikke bare skadeligt for respekten i vores samfund, det er også skadeligt økonomisk.
For hvem er det, der betaler størstedelen af vores velfærd? Berlingske Tidende kunne fortælle, at de 25 procent, der tjener mindst, betaler fire procent af skatterne, mens de 23 procent af skatteyderne, der tjener over 350.000 kroner om året, betaler 53 procent af skatterne.
Det vil dermed sige, at de »rigeste« rent faktisk fylder vores statskasse op, og bærer det tungeste læs.
Borgerligt indspark på 1. maj
Af ANNE HANSEN Folketingskandidat for de Konservative I Herning
Arbejdernes Internationale Kampdag er ofte udelukkende domineret af fagforeningerne og partierne på venstrefløjen.
Men ikke i år! I år mener jeg, at der er brug for et anderledes indspark, for det kan ikke være rimeligt, at de partier, som hævder at gå lønmodtagernes ærinder, fører en politik som på flere områder er stik imod denne gruppes interesser.
Derfor vil jeg og borgerlige ligesindede afholde en alternativ 1. maj, nemlig » Borgerlig 1. maj « i Sdr. Anlæg søndag kl. 12.00.
Jeg mener ikk, e at det er rimeligt, at man beder danskerne arbejde mere, samtidig med at man straffer dem hårdere økonomisk ved højere skatter. Ved at aflyse de planlagte lempelser i indkomstskatterne vil 685.000 danskere, herunder folkeskolelærere, sygeplejesker og slagteriarbejdere, der i dag betaler topskat, skulle vinke farvel til den skattelettelse.
Det er hverken rimeligt eller logisk i mit hoved.
Jeg mener endvidere der skal arbejdes for at beholde arbejdspladser her i landet.
Derfor er det første helt forkert, at venstrefløjen vil give dårligere rammevilkår for de danske virksomheder ved eksempelvis at kræve mere ind gennem selskabsskatterne. Det rammer store som små. Store virksomheder flytter til udlandet og mekanikeren oplever, at kunderne kører syd for grænsen, fordi hans priser er for høje. Alt sammen noget som i sidste ende sender arbejdspladser væk.
For det andet mener jeg ikke at politikere skal diktere hvilke sektorer man ønsker at støtte.
Venstrefløjen ønsker at målrette erhvervsstøtten til de sektorer, de mener vil vækste i fremtiden.
Det vil alt andet lige betyde at nogle sektorer får det sværere, fordi de mister deres støtte og igen: må fyre ansatte. Øvrigt har jeg ikke den store tillid til politikeres evner som spåkoner.
Ingen aner hvad fremtiden vil bringe og hvilke sektorer der vil opleve vækst. Hvem kunne eksempelvis forudsige at smykkeindustrien ( Pandora) ville bringe millioner til statskassen? Og sidst den forkætrede efterløn.
Hvorfor skal den almindelige lønmodtager betale til at raske og friske gør på efterløn? Ressourcerne skal bruges på dem som rent faktisk er nedslidte.
I 2030 vil kun 25 pct. af dem, der går på efterløn, være ufaglærte. Omvendt vil efterlønnere med videregående uddannelser blive stadig flere.
Godt, de har venstrefløjen!.
Vi skal unges ledighed til livs
Af Anne Hansen, Folketingskandidat for de Konservative i Vestjyllands Storkreds
UNGEPAKKE: Unge og ledighed er en rigtig dårlig kombination. Det er vigtigt, at unge får en god start på arbejdsmarkedet, for undersøgelser med al tydelighed viser, at længerevarende ledighed har det med at bide sig fast. Derfor er jeg meget begejstret for den Ungepakke, som regeringen lancerede i sidste uge hvor målet netop er at afhjælpe den stigende arbejdsløshed blandt unge. Jeg har i længere tid haft fokus på initiativer, som kan give unge en god start på arbejdslivet, og pakken indeholder en masse af de helt rigtige ting -blandt andet fokus på bedre netværksdannelse mellem unge og erhvervslivet.
I den forbindelse havde jeg i starten af året inviteret Videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen til Midt-og Vestjylland, hvor vi blandt andet besøgte BusinessPark Struer og Handels-og Ingeniørhøjskolen i Herning ( HIH).
Formålet var at vise hvordan de to skabte netværksdannelse mellem studerende og virksomheder. I BusnessPark Struer var der givet plads til at studerende kunne deltage i de igangværende projekter og endda også egne projekter, og hos HIH var der opbygget et godt samarbejde med de omkringliggende virksomheder og innovationshuset Innovatorium.
Denne tilgang hos både BusinessPark Struer og HIH giver unge studerende en unik mulighed for at få erfaring, referencer, netværk og måske endda et job allerede inden de er færdige på studiet.
Heldigvis er Business Park Struer og HIH ikke ene om gode initiativer-de dukker op over det meste af Midt og Vestjylland. Career Campus i Ringkøbing-Skjern kommune er endnu et godt eksempel noget af samme skuffe.
Og godt rustede samt arbejdsparate unge er lige præcis hvad Danmark og Midtog Vestjylland har brug for.
Vi har brug for, at unge får mod og erfaring fra deres skolegang til at starte op selv eller til at bidrage til de mange virksomheder i vores område. Og sidstnævnte er mindst lige så vigtig som iværksætteri. At få dygtige unge " videnspiloter" ud i de små og mellemstore virksomheder er guld værd. Alt dette giver Ungepakken nu endnu bedre mulighed for, da den gennem tilskud til markedsføring af akademikere overfor mindre og mellemstore virksomheder søger at styrke optagelsen.
Sidst skal det også nævnes, at Ungepakken bestemt ikke kun retter sig mod akademikere.
Ungepakken har faktisk hovedsagligt fokus på, at unge håndværkere kommer ind på arbejdsmarkedet og på at skabe favorable tilbud og fleksible ordninger for virksomheder, der ønsker at tage en lærling. På den måde kan vi forhåbentlig komme det store problem med for få praktikpladser til livs.
Nej tak til kønskvotering
Af Anne Hansen Folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Herning
Tirsdag 8 marts er det kvindernes internationale kampdag.
Landet over går kvinderne på gaden, og det samme gør min kampagnegruppe og jeg i Herning.
Vi ønsker nemlig at markere, at Socialdemokraternes og Socialistisk Folkepartis forslag om kønskvotering i danske bestyrelser er kvindeundertrykkende, og at det er urimeligt, at private virksomheder ikke selv må bestemme sammensætningen af deres bestyrelser. Jeg har absolut ingen grund til at tro, at professionelle og veldrevne virksomheder kønsdiskriminerer og vælger mindre kvali-ficerede mænd frem for højere kvalificerede kvinder.
Lad mig understrege at vi selvfølgelig skal arbejde for at få flere kvinder ind i bestyrelserne, men de skal vælges efter deres kompetencer og ikke deres køn. Køn må aldrig komme over merit! Men jeg er nu slet ikke så nervøs for diversiteten af fremtidens bestyrelsessammensætninger, for danske kvinder stormer jo frem og har allerede nu overhalet mændene hvad angår uddannelsesniveau. Rom blev ikke bygget på en dag, og selvfølgelig sker ændringen gradvist. Det må vi respektere, for erfaringer fra Norge har vist, at det kan have negative konsekvenser at skynde processen igennem med kønskvoter.
Her har kønskvotering påvirket værdiskabelsen i virksomhederne negativt. Ikke på grund af kønnet men på grund af de strukturelle forandringer man pludselig har påtvunget bestyrelserne.
Når jeg skriver, at kønskvotering er kvindeunderstrykkende, skyldes det, at hvis der indføres kønskvotering, siger vi jo indirekte, at kvinder ikke selv kan sørge for at komme frem i verden, at de er for svage og derfor skal hjælpes. Det er dermed ikke ligestilling men en nedgørelse af kvinder.
Jeg vil være rigtig ked af at gå en fremtid i møde, hvor jeg skal gå rundt og være bange for, om mit job blev givet til mig fordi jeg var kvinde, og ikke fordi jeg var den bedst egnede. Jeg har, som tusindvis af andre kvinder, arbejdet mig igennem en uddannelse og opbygget et sæt af kompetencer som jeg er stolt af. Derfor har jeg absolut ikke brug for positiv særbehandling.
Jeg tror i stedet på, at kvinder, så vel som mænd, kan få den position de ønsker. Men det kræver hårdt arbejde og de rigtige kvalifikationer.
Jo, skatten skal sænkes
Af Anne Hansen, Folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Vestjyllands Storkreds LÆSERBREV
Hvorfor? Fordi vi i fremtiden også skal have råd til, at nedslidte skal kunne gå tidligere på pension, og at vi også til den tid skal have offentlige skoler på højt niveau.
Den Europæiske Centralbank har sagt det tydeligt: Danmark kan tjene milliarder af kroner ekstra til bedre velfærd ved at sænke skatten.
Ud fra Centralbankens beregninger er selvfinansieringsgraden på hele 137 %. Det vil sige, at hvis man sænker skatten med 100 kr., får man 137 kr. igen. Grunden hertil er, at de danske selskabs-og aktionærskatter samlet set er verdens højeste og så forvridende, at de koster investeringer og tusindvis af job i erhvervslivet.
Hertil kommer, at skatten på arbejde også er en af verdens højeste.
Det giver sig selv, at det man ligger skat på, det får man mindre af. Ligesom vi forsøger at mindske forbruget af usunde fødevarer ved at pålægge højere skatter, så mindsker vi også lysten til investeringer og arbejde ved at brandbeskatte dette.
Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor så få partier tør sige, at skatten skal ned på disse områder? Enten undervurderer de vælgernes evne til at forstå sammenhængen, eller også er det fordi de er i lommen på fagbevægelsen og Harald Børsting, som stædigt fastholder et forskruet syn på solidaritet.
For det er netop, hvad dette handler om: Solidaritet med de fremtidige generationer som skal betale for vores velfærdsgilde og solidaritet med de svageste grupper, som kommer til at lide under, at ingen store partier i dag tør snakke skattelettelser.
Derfor er jeg glad for, at Det Konservative Folkeparti og Lars Barfoed som én af de få tør sige, at jo, skatten skal ned. Vi smider nemlig ikke regningen i børneværelset.
Lad os nu forholde os til den politiske substans
Af Anne Hansen, Folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Vestjyllandsstorkreds.
LÆSERBREV | Jeg er ved at være rigtig træt af politiske kommentatorer og deres analyser.
Jeg er træt af, at alle politiske udspil skal gennemanalyseres i en valgkontekst og forstås som en del af en udspekuleret og nøje tilrettelagt valgmaskine.
Det kan fra tid til anden være rart at få kogt det politiske cirkus ned i nogle enkelte og håndgribelige analyser af kyndige journalister, men på nuværende tidspunkt har det taget overhånd. Jeg er klar over, at TV News kan have svært ved at fylde sendetiden ud, men at alt skal analyseres af Henrik Qvortrup og hans ligemænd er trættende. Men fred være med det. Problemet er i højere grad, at kommentatorerne sjældent forholder sig til den politiske substans, dvs. forklarer den reelle politik i udspillene, men i stedet tolker alt som spin og politisk marketing.
Et godt eksempel var TVavisen søndag aften. Konservative havde foreslået at fjerne den automatiske regulering af dagpenge, kontanthjælp og pensioner, så de ikke stiger i takt med lønudviklingen. Derudover forslog de Radikale, at S og SF skulle droppe millionærskatten og i stedet skrue ned for værdien af det rentefradrag, som landets boligejere nyder godt af. Om end jeg ikke er enig i det hele, så var det to meget modige udspil, som begge partier anså som en del af en ansvarlig økonomisk politik. Som folketingskandidat var jeg naturligvis meget interesseret i indslaget og så frem til få uddybet forslagene.
Men nej! I stedet fik jeg Jyllandspostens politiske redaktør, som forklarede hvorfor Lars Barfoed og Margrethe Vestager valgte at gå så hårdt frem på nuværende tidspunkt.
Jeg fik at vide, at grunden til at udspillene overhovedet blev fremsat, var fordi de begge var pressede ledere og derfor var nødt til at foreslå den slags.
Helt ærligt? Kunne det mon være, at Barfoed og Vestager var nogle modige politikere, som mente hvad de sagde, som turde være ansvarlige og komme med mindre behagelige men virksomme udspil? Vi har i forvejen alt for meget personfnidder og alt for lidt politisk substans. Vi står overfor en årrække, hvor der skal foretages nogle ubehagelige politiske indgreb for at sikre økonomisk stabilitet. Så hvad med i det mindste at tage de partier seriøst som rent faktisk tør tage tyren ved hornene, i stedet for at gøre alt til en del af en udspekuleret valgkamp?.
Udsigt til afskaffelse af efterlønnen -en sejr for de konservative
Af Anne Hansen folketingskandidat for Konservativt Folkeparti i Vestjylland Storkreds
Som medlem af Konservativt Folkeparti var det en opmuntrende begyndelse på det nye år at lytte til Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale d. 1 januar, hvor han utvetydigt gjorde det klart, at efterlønnen på sigt bør afskaffes. Dette har længe været konservativ politik, men at regeringen nu samlet vil arbejde for det lover godt for Danmarks fremtid og er samtidig en betydningsfuld konservativ sejr. Vi har altid været af den overbevisning, at personer, som er blevet nedslidt af et hårdt arbejdsliv, har fortjent og har krav på en tilbagetrækkelsesordning, som eksempelvis førtidspensionsordningen, men at en generel ordning som efterlønnen, er at skyde ved siden af målet. At 144.000 danskere i dag er på efterløn er et stærkt vidensbyrd om dette.
Overordnet set mener jeg, at rationalet bag en afskaffelse af efterlønnen kan koges ned til to punkter.
For det første er afskaffelsen et stort skridt mod at kunne finansiere den fremtidige velfærd og velstand. Der har i de seneste par dage været skriverier om, at en dansk gennemsnitsborger i løbet af sin levetid, modtager flere penge fra det offentlige end vedkommende betaler i skatter og afgifter. Dette forhold var også præmissen for Arbejdsmarkedskomissionens rapport fra fra 2009, hvor eksperterne slog fast, at den fremtidige velfærd kan finansieres alene med en afskaffelse af efterlønnen.
Det er altså ikke småpenge, der er tale om, når Danmark betaler for, at fuldt arbejdsdygtige borgere kan trække sig tilbage på efterløn. Dette blev også belyst i Lars Løkkes tale, hvor han slog fast, at de 16 mia. kroner som hvert år er øremærket til efterlønsudbetalinger, vil kunne fi-nansiere udgifterne til 240.000 folkeskoleelever. Dette svarer altså til ansættelsen af 54.000 hjemmehjælpere til forbedring af ældreplejen eller anlæggelsen af fire nye havvindmølleparker, der vil kunne generere grøn og vedvarende elektricitet til 800.000 danske husstande.
For det andet vil der blive mangel på hænder på det danske arbejdsmarked i takt med at de store efterkrigsårgange pensioneres, og de små årgange skal overtage efter dem. Det er altså den komplet omvendte situation, vi i fremtiden vil opleve, end da efterlønnen blev introduceret i slutningen af 1970' erne af Anker Jørgensen. Her var efterlønsordningen tænkt som en mekanisme til at indsluse ungdommen på et trængt arbejdsmarked ved at lade ældre årgange trække sig tilbage på efterløn. En afskaffelse af ordningen vil medvirke til, at flere hænder forbliver på arbejdsmarkedet i længere tid.
Jeg opfatter altså afskaffelsen af efterlønnen som et centralt tiltag i bestræbelserne på at sikre den økonomiske ansvarlighed.
Det er er dog vigtigt at gøre sig klart, at tiltaget ikke kan stå alene, hvis Danmark på sigt vil bevare sin velstand, og at der forude ligger et stort arbejde for at sikre den fremtidige vækst og velfærd. Jeg vil derfor forsat gøre mit til at Konservative, foruden afskaffelsen af efterlønnen, forsat arbejder på at få gennemført relevante og fremtidssikrede reformer på områder som SU, førtidspension og skat.