Danmark skal i fællesskab med de andre EU-lande løse de vigtigste grænseoverskridende globale udfordringer. EU skal ikke tage sig af alt, men agere hvor nationale løsninger ikke slår til.
Samarbejde om vores største udfordringer
Vi har i EU mange udfordringer, som vi kun kan løse sammen. Det drejer sig bl.a. om sikkerhed og organiseret kriminalitet. Derudover drejer det sig om de to største problemer, vi står overfor i øjeblikket: Den globale økonomiske krise og klimakrisen. Dem skal vi tackle på en måde, så de kan være med til at løse hinanden. Vi skal stå sammen omskabelsen af vækst og nye arbejdspladser og udviklingen af bæredygtig, grøn teknologi, der beskytter vores klima og miljø. Der er her tale om områder, hvor EU virkelig kan gøre en forskel, og hvor vi kan være med til at skabe en verden til vores børn, som er bedre end den, vi modtog fra vores forældre.
Beslutninger tæt på borgerne
For mig handler et godt EU-samarbejde om et stærkt Danmark i et fælles Europa.
Som konservativ er det vigtigt for mig at værne om vore danske værdier. Men vi skal samtidig være åbne over for verden omkring os og de muligheder og udfordringer, det medfører. Jeg står for det princip, at beslutningerne skal tages så tæt på borgerne som muligt. EU skal ikke tage sig af alt. Det, vi kan tage os bedst af i Danmark, skal løses i Danmark, og visse ting er og bliver nationale anliggender. EU's opgave er derimod at tage sig af de grænseoverskridende problemer, der bedst løses i fællesskab.
Vækst og velfærd (Læs mere)
Grøn energi (Læs mere)