Bendt Bendtsen

Bendt Bendtsen: Pragmatisk dansk EU-formandskab

Regeringen præsenterede i dag sine prioriteter for det danske formandskab. Det skete i Udenrigsministeriet ved statsministeren, økonomi- og indenrigsministeren , udenrigsministeren og europaministeren.

Regeringen præsenterede i dag sine prioriteter for det danske formandskab. Det skete i Udenrigsministeriet ved statsministeren, økonomi- og indenrigsministeren , udenrigsministeren og europaministeren.

Bendt Bendtsen, konservatives medlem af Europa-Parlamentet, mener at regeringen ikke tør arbejde for den socialistiske dagsorden, men ganske klogt antager en mere pragmatisk tilgang. Som medlem af Industriudvalget i Europa-Parlamentet advarer Bendt Bendtsen desuden regeringen mod dets prioriteter på det grønne område.

”Det er en tydelig strategi, at man fra regeringens side vil gøre meget for ikke at træde nogen over tæerne, så slipper de nye ministre for at komme ud på det dybe – man har nok ikke tillid til, at alle kan svømme!”, siger Bendt Bendtsen.

”Det kan man også se ud fra, at flere vigtige socialistiske mærkesager er blevet udeladt. Når man undlader at nævne skatten på finansielle transaktioner, som Frankrig gerne vil gennemføre i år, særlige krav til frihandelsaftalen med Colombia eller forholdet til Ungarn, som alle ellers er mærkesager for S og SF i Europa-Parlamentet, og i stedet lader embedsapparatet bestemme prioriteterne, ja så tyder det jo på at man har lagt ideologien på hylden og i stedet prioriterer de ting der allerede er på bordet og som der er bred opbakning til”, siger Bendt Bendtsen.

”Regeringens fokus på det grønne område er meget positiv, men der mangler ambitioner. En meget stor del af Europa er ramt meget hårdere af den økonomiske krise end Danmark, og det er en stor opgave at forklare disse lande, at det at satse på den grønne dagsorden, kan være en vej ud af krisen. I den forbindelse har regeringen fuldstændigt glemt at diskutere mål for vedvarende energi i 2030. Det har både jeg selv og de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet længe været fortalere for", siger Bendt Bendtsen.