Adgangen til råmaterialer skaber stadig større debat blandt europæisk erhvervsliv. Der er udbrudt handelskrig mellem det hurtigt voksende Kina og den vestlige verden om ni kritiske typer råmaterialer, herunder magnesium der bruges i produktionen af medicin og fladskærme.
Adgangen til råmaterialer skaber stadig større debat blandt europæisk erhvervsliv. Der er udbrudt handelskrig mellem det hurtigt voksende Kina og den vestlige verden om ni kritiske typer råmaterialer, herunder magnesium der bruges i produktionen af medicin og fladskærme. EU-kvoten for disse faldt fra 50.000 ton i 2009 til 30.000 ton i 2010. 95 procent af visse typer magnesium, der anvendes i europæisk produktion, stammer fra Kina.
Den gode nyhed er, at EU, USA og Mexico denne uge vandt en principiel sag ved WTO i denne uge, hvor Kinas handelsrestriktioner blev kendt ulovlige. Afgørelsen styrker EU's argument om, at der også er tale om ulovlige handelsrestriktioner når Kina begrænser eksporten af råstoffet sjældne jordarter. Jeg vil være en fortaler for at EU også indklager Kina for WTO i denne sag, og Kommissionens formand Barroso har allerede tilkendegivet overfor mig, at man ville afvente udfaldet af den nuværende sag, før man indleder en ny sag om sjældne jordarter.
Sjældne jordarter er væsentlig for højteknologisk produktion, blandt andet grøn energiteknologi. I dag udvinder Kina 97 procent af alle sjældne jordarter, og stadig mindre eksportkvoter sender priserne på himmelflugt. Kineserne holder udbuddet af dem nede, og tvinger virksomheder, der er afhængige af disse sjældne jordarter til at flytte deres produktion til Kina eller kæmpe om det begrænsede udbud udenfor Kina. Produktionen bliver derfor dyrere hvis ikke de vælger at outsource, med de omkostninger det kan have og trusler mod deres forretningshemmeligheder, der er dårligere beskyttet i Kina end i Europa. Det betyder også at arbejdspladser flytter ud af Europa.
Mens vi afventer Kinas reaktion på dommen, er det samtidig vigtigt at vi overvejer hvordan vi gør os mindre afhængige af kineserne. Erhvervslivet har det største ansvar i den henseende. Halvfjerdsernes energikrise i Danmark viste at knaphed faktisk kan være en force, fordi det kan fremprovokere innovation og nytækning, og virksomhederne må forske i substitution og genbrug af de vigtige råmaterialer.
Samtidig bliver vi nødt til at se på hvordan vi diversificerer vores efterspørgsel. Her kan vi politikere hjælpe til med handelspolitiske tiltag. Her er der to oplagte muligheder: den ene er at der er fundet nye forekomster af sjældne jordarter i Japan. EU er netop i gang med at forhandle en firhandelsaftale med Japan, og råmaterialer bør indgå i disse forhandlinger. Den anden mulighed er Grønland. For få uger siden holdt jeg et møde med det den grønlandske statsminister Kuubik Kleist, hvor Europa-Kommissionens repræsentant samt de andre deltagende medlemmer af Europa-Parlamentet, var meget interesseret i at hjælpe grønlænderne. Omvendt har Grønland nul tolerance-politik i forhold til uranindhold i udvinding fra minedrift, og her skal grønlænderne tage en suveræn beslutning om, hvorvidt de vil gå på kompromis med denne. Kineserne har været i Grønland, selvom de selv udvinder nok sjældne jordarter til deres lokale produktion.