Vi står lige nu i en krisetid, som det kan være svært at se en løsning på. Men det er vigtigt, at vi stadig husker at tænke fremad. Her i Bruxelles arbejdes der hårdt på at opretholde vækst, beskæftigelse og en god europæisk konkurrenceposition på det globale marked. Som led i det, kom Kommissionen i onsdags med et forslag til fremtidens forskningsprogram, også kaldet "Horizon 2020".
Vi står lige nu i en krisetid, som det kan være svært at se en løsning på. Men det er vigtigt, at vi stadig husker at tænke fremad. Her i Bruxelles arbejdes der hårdt på at opretholde vækst, beskæftigelse og en god europæisk konkurrenceposition på det globale marked. Som led i det, kom Kommissionen i onsdags med et forslag til fremtidens forskningsprogram, også kaldet "Horizon 2020".
EU støtter allerede i et stort omfang innovation og forskning, men det kan ofte være svært for virksomhederne, enten at se skoven for bare træer, eller finde den rette hylde. Det gør sig særligt gældende, i de små og mellemstore virksomheder, hvor kapaciteten ikke rækker til krævende know-how om, hvordan EU's programmer er sammensat, og ikke mindst hvordan man administrerer og afrapporterer, hvis man nu har været så heldigt at få EU midler, og ikke vil have dem frataget igen. At vi hermed gør reglerne lettere at navigere rundt i, er noget jeg ser, som et skridt i den rigtige retning. Det giver os muligheden for, også at kunne hjælpe de mindre virksomheder med at udvikle sig. Innovation og forskning er i høj grad det, som vi skal satse på for at Danmark, og resten af Europa, kan stå distancen i konkurrence med lande, som Kina og USA. Kommissionen har med sit udspil lagt op til, at forskningsbudgettet hæves fra 50 mia. til 80 mia. euro. Vi er for længst blevet slået hjem, når det kommer til produktion. Vi er derfor nødt til at tænke ud af boksen, forny os og hele tiden blive klogere. Vi må ikke blive overhalet indenom, fordi vi har sovet i timen!
Når “Horizon 2020” skal forhandles, i den første halvdel af 2012, så bliver det under det danske formandskab. Jeg mener, at Danmark her har muligheden for at fremme et vigtigt punkt på dagsordenen. "Horizon 2020" fokusere særligt på, at fremme innovation og forskning i de private virksomheder, for hermed i højere grad at rette de udarbejdede løsninger direkte til et marked. Det giver en helt unik mulighed for, at sikre både udvikling og europæisk konkurrencedygtighed. Vi er i Danmark, på trods af vores størrelse, meget skarpe på dette felt og vil kunne medbringe megen erfaring, fra virksomheder som Novo Nordisk og Vestas, til forhandlingsbordet. Men også vi er nødt til at blive bedre til at omsætte forskningsmidler til vækstresultater. Her kan EU's nye og mere fokuserede forskningsprogram hjælpe et sted, hvor vi ikke kan stå alene.
Jeg er sikker på, at regeringen derhjemme, selvom vi ikke altid deler mening, deler min holdning til vigtigheden af at støtte forskning og innovation på EU-plan. Jeg håber derfor, at regeringen vil leve op til det de siger og prioritere forhandlingerne om “Horizon 2020” højt, under formandskabet. Jeg vil i hvert fald gøre mit til, her I Europa-Parlamentet, at Danmark og Europa også I fremtiden kan stå distancen.