Lars Barfoed

Om Lars Barfoed

Læs her lidt om Lars baggrund, uddannelse, jobs og politiske erfaring.

Folketingsmedlem og Partiformand Lars Barfoed


Lars Barfoed er født 4. juli 1957 på Frederiksberg og er søn af kaptajn Erik Barfoed og kontorassistent Tove Barfoed.

Lars har været medlem af folketinget siden 20. november 2001. Der før har han to gange været midlertidigt folketingsmedlem, da han har været indkaldt som suppleant, i korte perioder i både 1984 og 1985.

Inden Lars Barfoed i februar 2010 blev udnævnt til justitsminister var han transportminister, hvilket han blev udnævnt til i september 2008. Han var minister for familie- og forbrugeranliggender fra 18. februar 2005 til 14. december 2006.

Lars har også en kommunalpolitisk erfaring, da han var medlem af kommunalbestyrelsen i Rødovre i perioden 1978-1985.

Lars er uddannet cand.jur., Københavns Universitet i  1981 og har en solid karriere bag sig i private erhvervsorganisationer, bl.a. som direktør for Finansrådet fra 1994 og frem til at han blev medlem af folketinget i 2001.