Lukningen af Lindø Staalskibsværft er en ekstraordinær situation, som kræver ekstraordinær handling.
I weekenden havde Lars Havelund og jeg et læserbrev i Fyens Stiftstidende på baggrund af en debat om ledighed i Odense på sidste byrådsmøde.
På byrådsmødet i onsdags tog Konservative spørgsmålet om de fyrede Lindø -medarbejderes fremtid op.
Der ligger lige nu en ansøgning hos EU-kommissionen om en bevilling på 105 mio. kr., som skal få de fyrede Lindø -medarbejdere i arbejde.
Konservative stillede spørgsmålet: Hvad nu hvis EU-kommissionen ikke efterkommer ansøgningen? Hvad er så vores plan B? Hvor skal en skibsbygger få arbejde, når der ikke er noget værft? Det er jo praktisk talt umuligt.
Vi konservative opfordrede til at sende det stærke politiske signal, at uanset hvad Kommissionen måtte gøre, så kan Lindø-medarbejderne regne med hjælp til efteruddannelse og omskoling -for vi har ganske enkelt ikke råd til at lade være! Vi bliver nødt til at skabe sikkerhed for de fyrede medarbejdere, og vi kan ikke overlade dem til sig selv.
Hjælpen skal uden tvivl komme fra kommunerne, der er ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen. Det er derfor ikke godt nok, når Rådmand Peter Rahbæk Juel ( S), forsøger at tørre ansvaret af på regeringen eller EU. Vi mener, at vi i kommunerne må tage vores opgave og ansvar seriøst. Efter vores opfattelse ville det være bedst, hvis vi havde en plan B, så de mange fyrede medarbejdere på Lindø fik sikkerhed for deres fremtid, uanset hvad EU beslutter sig for. Men Peter Rahbæk Juel mener altså ikke, at vi skal have et alternativ klar. Dermed lader han medarbejdernes fremtid afgøres af EU. Vi mener, at deres fremtid skal sikres, uanset hvad der sker.
Der er ingen tvivl om, at lukningen af Lindø er en ekstraordinær situation, som kræver en ekstraordinær indsats. Spørgsmålet er om vi overhovedet kan vente på, at EU-Kommissionen får behandlet denne ansøgning -det er jo nu at handling er påkrævet!.