Accept af Cookies på Konservative.dk

Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler statistik ind til forbedring af din brugeroplevelse.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen.

Jeg besøger Ærø sammen med Kulturminister Per Stig Møller

Per Stig Møller har sagt ja til et besøg på Ærø i halvanden dag sammen med mig selv og flere gode konservative såsom Borgmester Karsten Landro og Socialudvalgsformand Anders Retz Johansson

Jeg må indrømme at siden februar sidste år, så er jeg blevet forelsket.. Forelsket i Ærø, som jeg som folketingskandidat nu har besøgt en del gange. Senest var jeg på Ærø den 23. juli hvor jeg bl.a. holdt talen for dimittenderne på Marstal Navigationsskole.

Men det er ikke kun mit hjerte der banker varmt for Ærø. Det gør Regeringens hjerte heldigvis også. Jeg har tidligere haft Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen til en diskussion om Marstal Navigationsskole og vækst på Ærø.

I dag skal jeg til et 2-dages møde med Kulturminister Per Stig Møller, som blandt andet inkluderer besøg på de to museer Marstal Søfartsmuseum og Museet Søbygaard. Udfordringen er at begge museer modtager statstilskud, men Regeringen lægger op til, at der kun skal være ét tilskudsberettiget museum i hver kommune. Begge museer er meget velfungerende med store støtteforeninger, og en stor del af dette engagement kan risikere at gå tabt ved en sammenlægning af de to museer. Så her har vi lige en udfordring.

Jeg glæder mig til besøget og mødet med Per Stig.. men allermest glæder jeg mig til gensynet med Ærø