Accept af Cookies på Konservative.dk

Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler statistik ind til forbedring af din brugeroplevelse.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen.
Niels Chr. Selchau-Mark - Folketingskandidat i Østjylland

Folkeskolen


Udover en god opdragelse, er en god uddannelse den største gave man kan give vores børn og unge mennesker. I den henseende er folkeskolen med til at skabe det fundament, som senere undervisning bygger videre på. Derfor er det vigtigt med en god og tidssvarende folkeskole, hvor fokus er på en høj faglighed og undervisning på den enkelte elevs niveau.

Folkeskolen står overfor nogle store udfordringer, ikke mindst fordi vi i øjeblikket sender flere lærere på pension, end vi kan nå at uddanne. Derfor kunne det være interessant at åbne op for flere lærere med en relevant ikke-folkeskolelærer baggrund, der tager opkvalificerende kurser i pædagogik og undervisningsteknik. Gode eksempler kunne være håndværkere der underviser i sløjd, eller konservatorieuddannede der underviser i musik.

Det er ligeledes vigtigt, at folkeskolelærerne i højere grad underviser i deres linjefag, hvilket man blandt andet kan sikre ved at åbne op for, at lærere kan have to eller flere arbejdssteder, imod passende rejsetidsgodtgørelse.

Derudover kunne vi oprette kombinerede stillinger, så lærere der underviser indenfor folkeoplysningsforbundene kan supplere med yderligere timer i folkeskolen.

 

Skolefo