Accept af Cookies på Konservative.dk

Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen.

Et stærkt Danmark i et fælles Europa

I Det Konservative Folkeparti ser vi ingen modsætning mellem det at være national sindet dansker og det at deltage i det europæiske samarbejde. Det er tværtimod i klar dansk interesse at arbejde for maksimal indflydelse i EU og sikre de bedst mulige vilkår og rammebetingelser for danske borgere og dansk erhvervsliv. Danmark er på linje med andre mindre lande afhængig af, hvordan det går i verden omkring os, og et velfungerende og samarbejdende EU er en forudsætning for, at vi kan skabe vækst, job, sikkerhed og velstand i Europa og Danmark.

Det europæiske projekt blev oprindeligt sat i gang for at sikre freden i Europa efter 2. Verdenskrig. For f.eks. unge, som aldrig har oplevet den kolde krig, og slet ikke 2. Verdenskrig, kan den oprindelige intention med det europæiske fællesskab måske opleves som fjern og uvedkommende. Dette ændrer dog ikke ved, at det europæiske samarbejdes største succes hidtil har været at fungere som ”et fredens projekt”. En succes vi kan være stolte af.

Siden etableringen har EU vokset sig stort både i dybden og bredden, med mange nye politikområder og mange nye medlemslande, og der har skullet mange traktatændringer til for at sikre juridisk grundlag for samarbejdet, som vi kender det i dag. For Det Konservative Folkeparti har det i denne proces været afgørende, at vi på en og samme tid har værnet om vores nationale suverænitet og samtidig har grebet de chancer og muligheder, som EU har budt og fremover vil byde på. Europa og Europas problemer står ikke stille, det gør Det Konservative Folkepartis holdning til Europa heller ikke.

Europa-Parlamentet har i dag reel lovgivningsmagt, og i Det Konservative Folkeparti vil vi fortsat bruge vores mandater til at skabe reelle politiske resultater. I valgperioden 2009-2014 har vi haft afgørende indflydelse på blandt andet lovgivning om energieffektivitet, finansiel regulering, der sikrede en fremtid for det danske realkreditsystem og regler, der hjælper små og mellemstore virksomheder med at vokse sig større.

Grundlæggende er den konservative tilgang til EU, at øget europæisk integration ikke er et mål i sig selv. Derfor skal vi sætte grænser for EU-politikken, og det europæiske samarbejde skal kun blive dybere, hvis det giver mening på udvalgte områder. Det Konservative Folkeparti er stærk tilhænger af nærhedsprincippet, som siger, at beslutningerne skal tages så tæt på borgerne som muligt. Derfor er der en lang række områder, hvor vi som udgangspunkt mener, at medlemsstaterne i EU bør fastholde deres nationale, regionale eller lokale beslutningskompetencer, fx når det gælder kultur, folkeskolen, sundhedsområdet, social- og arbejdsmarkedspolitikken samt skattepolitik.

1. EU skal sikre vækst og arbejdspladser

Det indre marked skal fortsat styrkes

Mere end en halv million danske job afhænger direkte af, at vi frit kan sælge vores varer i EU´s indre marked. Dette understreger, at netop det indre marked er den største succes i EU-samarbejdet. Det Konservative Folkeparti vil arbejde for at revitalisere og liberalisere det indre marked ved at fjerne handelshindringer for både forbrugere og virksomheder, så f.eks. også handel med serviceydelser og den grænseoverskridende internethandel fungerer. Medlemsstaterne skal også være bedre til at gennemføre lovgivningen, og der skal være ensartet håndhævelse, så forbrugere og virksomheder oplever ens spilleregler. Der er også behov for en forenkling af EU’s nuværende meget bureaukratiske udbudsregler, til gavn for både de kommuner, der administrerer reglerne og de virksomheder, der skal byde ind på projekter. Endelig skal det være et krav til lande uden for EU, at man kun kan byde på et udbud i et EU-land, hvis man selv har åbnet sit marked på det pågældende område.

Flere frihandelsaftaler og mere vækst

Europa skal være mere åben over for omverdenen og hurtigst muligt etablere frihandelsaftaler med USA, Japan, Indien og andre vigtige handelspartnere for at sikre vækst og arbejdspladser i Europa. EU's interesser i international handel er meget lig Danmarks, og det, at vi gennem EU kan forhandle om markedsadgang til 500 mio. europæere i stedet for blot 5,6 mio. danskere, giver tilsvarende danske erhvervsinteresser en større vægt og indflydelse i bilaterale og multilaterale forhandlinger. EU er en økonomisk sværvægter, og det skal udnyttes til både at åbne døre og øge handlen.

Fri bevægelighed understøtter vækst

Vi glemmer det tit i dagligdagen – men den fri bevægelighed på tværs af Europas grænser er også EU’s fortjeneste. Danske borgere kan frit studere og arbejde i de andre EU-lande, og Danmark kan forholdsvist nemt og ubureaukratisk rekruttere specialiseret arbejdskraft fra udlandet. Den fri bevægelighed er med til at fremme væksten i Danmark og det øvrige Europa og skal derfor styrkes.

Styr på gælden

Den økonomiske krise i verden og gældsproblemerne i eurolandene har gjort det klart, at EU-landene i mange år fremover skal have fokus stift rettet mod netop at skabe vækst, job og en sund offentlig økonomi for at få styr på gælden. Mange af EU´s problemer med at skabe vækst og job bunder i tidligere tiders uansvarlige økonomiske politik, der har forgældet en række EU-lande i især Sydeuropa. Derfor støtter vi den gensidige forpligtelse i EU til at genoprette og holde fast i sunde offentlige finanser. Det er også fornuftigt, at eurolandene selvstændigt indfører skrappere regler.

Nøje afmålt finansiel regulering

Krisen i banksektoren har udstillet nødvendigheden af øget regulering af den finansielle sektor for at sikre kvalitet og stabilitet. Enhver regulering skal dog altid nøje afmåles i forhold til at sikre den rette balance og ske på en fair og gennemsigtig måde, hvor rammerne er veldefinerede fra starten.

EU´s bankunion med fælles banktilsyn er et naturligt skridt for eurolandene, og vores fastkurspolitik gør det som udgangspunkt fordelagtigt for Danmark at tilslutte sig en sådan union. En eventuel beslutning om dansk deltagelse må dog altid afhænge af de nøjagtige betingelser for deltagelse. Til gengæld støtter Det Konservative Folkeparti ikke den foreslåede finansskat. Danmarks og resten af Europas borgere og virksomheder er allerede beskattet for hårdt, og desuden vil en europæisk finansskat begrænse vækst og jobskabelse i Danmark og resten af EU.

Målrettet forskning

Vi skal i høj grad hente fremtidens vækst og velstand gennem den indsats, vi lægger i forskning, udvikling og dygtiggørelse. Europæisk forskningsstøtte skal fremme europæisk konkurrenceevne og målrettes de strategiske og samfundsmæssige udfordringer, Europa står overfor, såsom ressourceknaphed og en aldrende befolkning. Vi vil derfor arbejde for at styrke og øge midlerne til de fælles forsknings- og udviklingsprogrammer i EU og sikre, at danske universiteter og virksomheder indgår i flest mulige samarbejder. Samtidig vil vi arbejde for, at forskningen i endnu højere grad kommer ud i produktionskæden og dermed er med til at udvikle produkter og services, som gavner europæisk konkurrenceevne og skaber flere arbejdspladser.

Realistiske klima- og energimål

Danmark skal præge EU til at forfølge ambitiøse men realistiske klima- og energimål. Ved at have ambitiøse men realistiske målsætninger på europæisk plan fremmer vi EU’s konkurrenceevne og forsyningssikkerhed og minimerer risikoen for, at lande indfører nationale særordninger som f.eks. Danmarks NOx-afgift, der skaber uens konkurrencevilkår blandt EU-landene, skader dansk erhvervsliv og koster danske arbejdspladser. Der skal dog være plads til at indføre nationale modeller, der har til hensigt at fremme energieffektivitet eller vedvarende energi.

Et sundt miljø

EU spiller en afgørende rolle, når det gælder indsatsen for at sikre et sundt miljø og en bæredygtig udvikling. Miljøproblemer holder sig ikke til landegrænser, men påvirker os på tværs af grænser og kræver derfor fælles regler i forhold til fx udledning af CO2, pesticider i vores drikkevand eller hormonforstyrrende stoffer i vores fødevarer. Det samme gælder i forhold til dyrevelfærd, hvor det er væsentligt, at EU stiller krav til f.eks. transport af dyr. Samtidig har danske virksomheder traditionelt haft højere miljøstandarder end mange andre europæiske lande, og derfor er fælles EU-regler med til at sikre bedre konkurrenceforhold for danske virksomheder.

Samarbejde mod grænseoverskridende kriminalitet

Sammen med fri bevægelighed følger også øget risiko for grænseoverskridende kriminalitet. Men vi kan ikke hindre den grænseoverskridende kriminalitet ved at sætte grænsebomme op og lukke ned for omverdenen i et forsøg på at stoppe kriminelle, der kommer udefra. Derfor er det nødvendigt at styrke den fælles europæiske kriminalitetsbekæmpelse i politisamarbejdet Europol. Et område, som i dag er omfattet af retsforbeholdet, men hvor det giver god mening at samarbejde med de øvrige EU-lande. Målet er, at dansk politi effektivt skal kunne forhindre organiseret kriminalitet i et samarbejde med sine europæiske kolleger.

Retsligt samarbejde til gavn for borgerne

Muligheden for at sende kriminelle udlændinge til afsoning i deres hjemlande er en blandt flere fordele ved det retlige samarbejde, ligesom retslige afgørelser, der er afsagt i et EU-land, også skal anerkendes i de andre lande, så man ikke bare kan flygte fra sin gæld og sine forpligtelser. Det er også af stor betydning, at der findes fælles regler for, hvordan man afgør sager i tilfælde af skilsmisse mellem to EU-borgere fra hvert deres land, og i forhold til at afgøre retten til børnene.

2. Grænser for EU-politik

Det har altid været centralt i konservativ politik at sætte grænser for politik. Det gælder både på nationalt og i særdeleshed også på europæisk niveau. Det Konservative Folkeparti er stærke tilhængere af nærhedsprincippet, der betyder, at beslutningerne skal træffes så tæt på borgerne som muligt. Derfor er der en lang række områder, hvor vi som udgangspunkt mener, at EU’s medlemslande bør fastholde deres nationale, regionale eller lokale beslutningskompetencer. Det gælder fx kultur, folkeskolen, sundhedsområdet, social- og arbejdsmarkedspolitikken samt skattepolitik.

Kulturpolitik

Kulturpolitikken er et område, hvor vi ønsker en høj grad af national selvbestemmelse. Som en del af den kristne, humanistiske kultur deler vi værdier som frihed, demokrati, menneskerettigheder, ligestilling og tolerance med resten af Europa. Det Konservative Folkeparti ser derfor heller ingen modsætning mellem det at være dansker og det at være europæer. Vi ønsker samtidigt at værne om dansk historie og kultur, da det er vores særlige historiske erfaringer og kulturelle særegenhed, der binder os sammen som folk. Det Konservative Folkeparti vil fortsat værne om Folkekirken og vores kristne arv, Kongehuset, der står for traditionen, og Folketinget, der bevarer og udvikler vores demokrati.

Folkeskolen

EU-landene har meget forskellige traditioner, når det gælder deres skolesystemer og uddannelsesinstitutioner, hvilket igen påvirker de enkelte landes kultur. Folkeskolen er en dansk kulturbærer. Derfor skal EU ikke regulere, hvordan vi indretter den danske folkeskole (fx når det kommer til timetal eller indholdet af de enkelte uddannelser), og folkeskolen skal fortsat være et rent nationalt anliggende.

Sundhed

Ligeledes skal Sundhedspolitik og sundhedsvæsnets indretning, af hensyn til nærhedsprincippet, fortsat være et nationalt anliggende. Det gælder fx sundhedsvæsnets opbygning (lige fra skolelæge og sundhedsplejerske, egen læge og vagtlæge, til hospitaler), politiske struktur, sundhedsvæsnets behandlingspligt, herunder behandlingsgarantier, samt antallet og den geografiske spredning af sygehusene.

Socialpolitik

Socialpolitik spænder bredt, men rummer blandt andet familie- og børnepolitik, hvor der er for store kulturelle og religiøse forskelle i Europa, til at man hverken kan eller skal have centralt formuleret lovgivning. Socialpolitik er på andre punkter tæt forbundet med arbejdsmarkedspolitikken, f.eks. hvor der er tale om offentlige ydelser og optjeningspligter til disse.

EU-regulering hverken kan eller skal rumme de markante forskelle, der er på de offentlige ydelser eller arbejdsmarkedsmodeller i Europa. Men allerede i dag påvirker EU’s regler Danmarks forpligtelser, og der har været en række eksempler på personer, som primært kommer til Danmark for at udnytte vores sociale ordninger. Derfor bør vi sikre os, at de danske regler om f.eks. SU og børnepenge (børnefamilieydelse) ikke undermineres af de krav, andre EU-borgere kan gøre gældende som følge af EU’s regler om bl.a. arbejdstagernes rettigheder og reglerne om social sikring. En model kan eventuelt være at lave de danske regler om SU om til et lån, der eftergives som et fradrag, eller det kan være gennem optjeningsprincipper eller fradragsordninger ift. børnepenge.

Arbejdsmarkedspolitik

Danmark har en god og lang tradition for, at det er arbejdsgivere og arbejdstagere, der gennem forhandlinger fastsætter bl.a. arbejdstid og lønforhold på det danske arbejdsmarked. Den tradition skal vi holde fast i. Modellen er stærkt historisk forankret og sikrer fleksibilitet og omstillingsparathed, såvel som at arbejdsmarkedets parter og den danske befolkning som helhed tager ansvar for samfundsøkonomien. Arbejdsmarkedspolitik skal derfor ikke reguleres på europæisk niveau. 

Samtidig skal vi værne om den danske model i kampen mod social dumping, hvor arbejdstagere fra andre europæiske lande kommer til Danmark og arbejder til en meget lav løn. Konkurrence er godt, men det skal være på lige vilkår, og derfor skal vi have bedre redskaber til at sikre os, at udenlandske virksomheder og arbejdstagere i Danmark betaler deres skat, behandler deres medarbejdere ordentligt og lever op til de danske lovkrav, så længe de arbejder i Danmark.                                                                            

Skattepolitik

Den danske velfærdsmodel er finansieret af de danske skatteydere. Det Konservative Folkeparti ønsker at bevare skattepolitikken på danske hænder, så vi fra dansk side kan beslutte, hvordan vi bedst indretter samfundet og fordeler goderne imellem os. Det er ikke EU’s opgave at indkræve skatter. Hvis vi f.eks. ønsker skatten sat ned, skal det ikke være op til de andre EU-lande at beslutte. Det gælder både personskatter og selskabsskat. I tråd hermed er vi modstandere af den nye finansskat, som samtidig vil virke konkurrenceforvridende i forhold til de lande uden for EU, der ikke har en lignende skat.

De danske forbehold

Danmark har siden Maastricht-afstemningen i 1992 haft en række forbehold i forhold til det europæiske samarbejde. Det gælder primært på forsvarsområdet, rets- og udlændingepolitikken (herunder asyl og indvandring) samt tredje fase af den økonomiske og monetære union (Euroen).

En ophævelse af forbeholdene vil altid være en afvejning mellem hensynet til indflydelse og deltagelse samt hensynet til vores selvstændige beslutningskraft.

Det Konservative Folkepartis holdning er, at forsvarsforbeholdet bør afskaffes, så Danmark kan deltage fuldt og helt i det sikkerhedspolitiske samarbejde i Europa. Det retlige forbehold bør også afskaffes, men for Danmarks vedkommende erstattes af en tilvalgsmodel, hvor vi selv kan vælge, hvad vi vil være med i; fx politisamarbejde og bekæmpelse af kriminalitet over landegrænserne.

Ligeledes er vi grundlæggende tilhængere af fastkurspolitikken og det udvidede valutasamarbejde i EU, som har fremmet det økonomiske samarbejde mellem landene og modvirket en bølge af destruktive devalueringer i de europæiske lande under den finansielle krise. Men på grund af den finansielle situation i Europa er tiden ikke moden til at revidere forbeholdet. Dertil er der fortsat for mange indbyggede usikkerheder i eurosamarbejdet og for stor usikkerhed omkring den økonomiske og finansielle situation. Vi må derfor afvente euro-samarbejdets endelig konstruktion og den økonomiske udvikling, før vi tager endeligt stilling til en ophævelse af forbeholdet.

Endelig er der forbeholdet over for unionsborgerskabet, som dog i dag vurderes uden nogen praktisk betydning, da Amsterdam-traktaten (1997) har præciseret, at unionsborgerskabet ikke på nogen måde træder i stedet for nationalt statsborgerskab. Det Konservative Folkeparti er desuden grundlæggende af den opfattelse, at statsborgerskab skal knytte sig til enkelte lande.

3. EU skal slankes og effektiviseres, og misbrug bekæmpes

Landbrugsstøtten skal afvikles

Det Konservative Folkeparti støtter de seneste reformer af den fælles europæiske landbrugsstøtte og den reduktion af EU’s landbrugsbudget, som regeringscheferne blev enige om i 2013. Vi vil dog arbejde for, at budgettet på sigt lægges helt om, så den direkte landbrugsstøtte afvikles og midlerne flyttes til vækstområder som forskning og udvikling. Ved en afvikling af landbrugsstøtten skal det dog altid sikres, at EU-lande ikke i stedet indfører nationale støtteordninger ad bagdøren. Derfor vil vi arbejde for en velfungerende konkurrencepolitik, som kan sikre lige konkurrence på markederne, men som også er fleksibel og kan tilpasses løbende i tilfælde af fødevaremangel.

Færre og mere målrettede strukturfondsmidler

Det er vigtigt, at de nuværende strukturfondsmidler målrettes, så de skaber større værdi for flere medlemslande. I dag ser vi desværre for mange eksempler på projektbevillinger, der kun er til glæde for ét medlemsland. Særligt på energi- og transportområdet findes der et stort uudnyttet potentiale og behov for projekter, der gavner flere lande samtidig, eller EU's geopolitiske interesser som helhed. Det gælder f.eks. finansiering til liberaliseringen af markeder, der tidligere har været beskyttet af statslige monopoler og (geo-)strategisk vigtige projekter, som har svært ved at finde kommerciel finansiering og derfor har brug for europæisk støtte.

I dag udgør de europæiske strukturfonde en for stor andel af det europæiske budget, og de er i for høj grad karakteriseret ved, at medlemslandene indbetaler penge til EU og derefter bruger betydelige ressourcer på at skrive ansøgninger for at få så mange af pengene som muligt tilbage. Derfor ønsker det Konservative Folkeparti, at der sker en betydelig reduktion af strukturfondsmidlerne. Skattekronerne forvaltes bedst og mest effektivt så tæt på borgerne som muligt.

Slankning af EU-institutionerne og bekæmpelse af spild

Der er blevet skåret ned på administrationen i de seneste år, men der er fortsat mange områder, hvor EU's institutioner kan blive slankere og mere effektive. Vi vil derfor altid forholde os kritisk til EU's budgetter og initiativer til oprettelse af nye, eller udvidelse af eksisterende, institutioner, agenturer, m.v. Flere af de mindre, rådgivende EU-organer bør også afskaffes.  Det Konservative Folkeparti ønsker på sigt at samle alle Europa-Parlamentets aktiviteter i Bruxelles for at sikre optimal udnyttelse af menneskelige og økonomiske ressourcer. Ligesom i de enkelte medlemslande skal korruption og svindel med offentlige midler og skattekroner bekæmpes, det gælder også EU-institutionerne. Vi støtter derfor det arbejde, som EU’s antikorruptionsmyndighed OLAF gør for at bekæmpe misbrug.

4. EU’s demokratiske udvikling og åbningen mod omverdenen

Vi skal styrke de nationale parlamenters rolle

Det Konservative Folkeparti ønsker så stor indflydelse til de nationale parlamenter som muligt i EU’s beslutningsproces. Derfor ønsker vi fortsat at styrke den nationale EU-proces, fx gennem et tættere samarbejde mellem de stående udvalg i Folketinget og Folketingets Europaudvalg, ved at de til enhver tid siddende regeringer informerer Folketinget i god tid om EU-sager, og ved at nationale parlamentarikere skal have mulighed for at stille spørgsmål direkte til Kommissionen. Til gengæld er vi modstandere af tankerne om en form for andetkammer i Europa-Parlamentet, bestående af repræsentanter fra de nationale parlamenter, da det vil komplicere sagsgangen i EU unødigt. Vi ønsker også primært at styrke den nationale EU-beslutningsproces frem for at give yderligere formaliseret indflydelse til den europæiske sammenslutning af parlamenter, COSAC.

Ikke behov for en ny traktat

Der er brede rammer inden for den nuværende EU-traktat (Lissabon-traktaten) til at løse de udfordringer, som EU står overfor, nu og de næste mange år. Derfor ser vi intet behov for en ny traktat. I stedet er der behov for at sætte fokus på, hvordan vi får den nuværende traktat til at fungere bedre i praksis.

Nej til et europæisk præsidentvalg

De ledende skikkelser i Kommissionen og Ministerrådet skal også fremover vælges af EU’s stats- og regeringschefer, da dette er i overensstemmelse med, at EU er et samarbejde mellem selvstændige lande. Det Konservative Folkeparti støtter derfor ikke et præsidentvalg til Kommissionen, der foregiver at løse et demokratisk problem uden reel mulighed for at tage hensyn til de forskellige befolkningers ønsker. Til gengæld skal Kommissionen fortsat godkendes af, og stå til regnskab for, Europa-Parlamentet.

Bremse brugen af delegerede retsakter

Kommissionen har ret til gennem såkaldt delegerede retsakter at udfylde tekniske detaljer i lovgivning, men det skal sikres, at muligheden ikke misbruges af Kommissionen til at tage politiske beslutninger. Vi har bl.a. set det i forbindelse med kapitalkravsdirektivet og tobaksdirektivet. Den stadigt mere udbredte anvendelse af delegerede retsakter er et demokratisk problem, som vi vil arbejde for at rette op på, ved bl.a. at de nationale parlamenter oftere skal bruge deres ret til at give ”det gule kort”, når forslag er i strid med nærhedsprincippet, eller de delegerede retsakter reelt udgør en politisk stillingtagen.

Bedre og klarere lovgivning

EU-domstolen spiller en vigtig rolle i forhold til at tolke lovgivning og i tilfælde af juridiske uklarheder. EU’s medlemsstater og europaparlamentarikere skal dog blive bedre til at formulere klar og holdbar lovgivning, der ikke tillader domstolen at fortolke lovgivning i en utilsigtet retning.

Krav til nye udvidelser af EU

I sommeren 2013 blev Kroatien det nyeste medlem af EU. Også resten af Vestbalkan har en plads i EU, dog forudsat, at landene demonstrerer grundlæggende respekt for de fælles værdier og længerevarende politisk og økonomisk stabilitet. Alle kandidatlande skal leve op til Københavnskriterierne, herunder vores standarder for demokrati, respekt for menneskerettigheder og retsstaten. Ved enhver fremtidig udvidelse skal der dog tages højde for, hvilke politiske, økonomiske og sociale konsekvenser udvidelsen vil få for samarbejdet.

EU’s fælles udenrigspolitik

Udenrigspolitik er og bliver et nationalt anliggende. EU’s udenrigstjeneste kan dog bidrage positivt på en lang række områder, som kan gavne Danmark og dansk erhvervsliv. Blandt andet ved at sikre, at EU taler med en stærkere stemme på den globale scene, herunder i forhold til autoritære regimer, men også i forhold til de nye vækstøkonomier og deres voksende økonomiske og politiske indflydelse. Det giver større vægt, når EU i forening sætter fokus på fx frihedsrettigheder, kvinderettigheder, eller på at sikre fair konkurrencevilkår for erhvervslivet. EU’s udenrigstjeneste kan dog aldrig blive en erstatning for den danske udenrigstjeneste, men udelukkende et supplement til bl.a. at sikre danske statsborgere bedre konsulær bistand ved EU’s repræsentationer, de steder hvor Danmark ikke selv er repræsenteret.