Vi vil have mere natur i Danmark. En større del af Danmarks areal skal derfor udtages til vild natur eller omlægges fra intensivt til ekstensivt landbrug. Det er nødvendigt af hensyn til bevarelse af biodiversitet og rekreative værdier. Konservative vil også anlægge mere skov. Det vil ligeledes understøtte biodiversiteten og samtidig reducere CO2-udledningen.
Bevarelse og sikring af naturen er en konservativ mærkesag. At passe godt på naturen og de værdier naturen har skabt er en del af den konservative generationskontrakt, hvor man ønsker at aflevere et endnu bedre samfund til næste generation, end man selv overtog. Konservative vil med denne naturplan sikre et grønnere og rigere Danmark til vores børn og børnebørn.
Konservative vil sikre Danmark mere natur ved at udtage de mest sårbare og urentable jordområder og friholde dem fra landbrugsproduktion mod til gengæld at forbedre forholdene i resten af landbruget - frem for at sætte flere generelle restriktioner op – og dermed bibeholde en høj og effektiv produktion, og samtidig få mere natur og biodiversitet. Konservative anerkender nemlig landbruget som en vigtig del af dansk kultur og økonomi, idet mange arbejdspladser og en stor del af vores eksportindtægter stammer fra landbrugsproduktion, skovbrug og gartnerier. Derfor skal der være sund fornuft og god balance mellem ønsket om mere natur og omlægning af landbrugsproduktion.
Den konservative målsætning:
- 100.000 hektar skal i 2020 yderligere være udlagt til vild natur og ekstensivt landbrug og naturområder. Udbredelsen af mere natur skal tænkes ind i det videre arbejde med nationalparker, vandplanerne og implementeringen af vandrammedirektivet samt arbejdet med skovrejsning i forhold til anbefalingerne fra skovpolitisk udvalg.
- Maksimal udnyttelse af EU-landbrugsstøttemidler til naturpleje og naturgenopretning. Muligheden for at benytte op til 10 pct. (ca. 750 mio. kr.) af landbrugsstøtten til naturpleje skal udnyttes. For nogle konventionelle bedrifter vil det betyde et fald i den traditionelle hektarstøtte, men dog stadig kun en lille del af den samlede landbrugsstøtte på ca. 7,5 mia. kr. årligt.
- Færre krav og mindre bureaukrati, hvor jorden kan tåle det. Det gælder eksempelvis på vandløbsreguleringen, der rammer bredt og nogle steder meget hårdt, på nitratklassekortet i husdyrloven og på administrationen af husdyrloven, som skal fungere bedre og mere smidigt.
- Mere naturkvalitet i nationalparkerne. Nationalparkerne skal være et udstillingsvindue for dansk natur og ikke et udstillingsvindue for dansk landbrug. Nationalparkernes evne til at tiltrække turister og besøgende skal øges.
- Opdeling af Danmark i områder til intensiv benyttelse, ekstensiv benyttelse samt vild natur, herunder bedre registrering af § 3-arealerne.
- Individuel vurdering af gødningsmulighederne på hver bedrift. Følsom natur skal skånes, og mere robuste områder kan tillades et større gødnings- og kreaturpres, hvilket kan kompenseres gennem afgifter på sprøjtning med videre, der modsvarer individuelle fordele/ulemper.
- Øget skovproduktion, der kan understøtte biodiversiteten og CO2-målsætningerne.
- Mindre landbrugsstøtte. Der skal fortsat arbejdes på en fælles europæisk nedbringelse af landbrugsstøtten.
- Opkøb af naturområder, hvor landbrugsproduktion dårligt kan betale sig.
Konservative vil finansiere en væsentlig del af udbredelsen af mere natur ved en omlægning af landbrugsstøtten fra EU til naturformål, så naturdelen når op på 10 pct. af den samlede landbrugsstøtte (ca. 750 mio. kr.). Ved at omdirigere støtten til naturpleje og naturgenopretning vil der kun blive tale om en beskeden støttenedgang for den resterende, konventionelle landbrugsproduktion. Men til gengæld vil Konservative give de fleste landmænd friere tøjler. Samtidig skal der hentes flere landdistriktsmidler til erhvervet.
Samfundsøkonomisk vurderer Konservative, at det på længere sigt vil være en god investering at omlægge dele af støtten til produktion af fødevarer til produktion af naturgoder, idet landbrugsproduktionsstøtten skævvrider konkurrencen mellem brancher og holder hånden under urentable foretagender. Desuden vil der være væsentlige rekreative og turistmæssige værdier, ligesom sundhedsforbedringer og klimagevinster vil forekomme.
Baggrund
I Danmark er mere end 340 planter, dyr og insekter uddøde siden 1850. Heraf skyldes noget, som ikke påvirkes af mennesker, men udviklingen er sket i et meget højere tempo, end hvad der er naturligt. Dette strider mod den konservative grundidé, at vi skal overlade vore børn og børnebørn en verden, der er lige så rig og mangfoldig som den, vi har overtaget.
Vi har under det nuværende regeringssamarbejde iværksat flere værdifulde projekter, såsom Skovpolitisk Udvalg og etableringen af fem nye nationalparker. Konservative sikrede også den såkaldte miljømilliard oven på valgsejren i 2007, som er blevet fornyet og bl.a. brugt til bynær skovrejsning, bedre beskyttelse af vandboringer i form af større sprøjtefrie zoner (fra 10 til 25 m), bedre monitorering af åbne naturarealer (§ 3-arealer) samt naturpleje som driftsgren, hvilket er et særligt konservativt ønske, hvor landmanden belønnes for almennyttig pleje af vores fælles værdier.
Konservative har afvist de såkaldte hypermarkeder og har fået indføjet i forarbejderne til forslaget om planloven, at landskabsinteresserne skal tillægges særlig vægt i kommunernes enkeltsagsadministration, og at der skal udarbejdes en landskabsplan, der beskriver de særlige værdier, vi gerne vil bevare.
Endelig har Grøn Vækst I+II lavet en differentieret afgift på sprøjtemidler, skabt grundlag for flere vådområder og gødningsfri randzoner, vedtaget kraftige kvælstofreduktioner samt øget økologimålsætningerne. For at afværge en akut likviditetskrise er der givet jordskattelettelser, og vi har øget grundlaget for bedre og sikrere produktionsmetoder ved at liberalisere landbrugsloven, så der kommer mere professionalisme ind i branchen.