Socialdemokraterne og SF har ingen selvstændig politik. I går ændrede de holdning til størrelsen på det offentlige forbrug. I dag ændrer de holdning til efterlønnen. I morgen følger S og SF vel igen De Radikale og ændrer holdning til boligskatterne.
"Det er nu tydeligt for enhver, at Helle Thorning Schmidt vil være statsminister for enhver pris. Socialdemokraterne og SF er tilsyneladende fuldstændig ligeglade med, hvilken politik, der skal føres, hvis de vinder regeringsmagten. Magten er målet i sig selv. Det står klart, efter at Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal nu meddeler, at de er klar til at indlede forhandlinger om en efterlønsreform, hvis de vinder magten. S og SFs seneste kovending viser, at de er komplet utroværdige. Ingen kan længere regne med, hvad de egentlig vil bruge magten til, hvis de vinder et kommende valg. Det er topmålet af hykleri. Ræsonnementet er tydeligt: Hellere gå glip af efterlønnen end gå glip af magten. Socialdemokraterne og SF har ingen selvstændig politik. I går ændrede de holdning til størrelsen på det offentlige forbrug. I dag ændrer de holdning til efterlønnen. I morgen følger S og SF vel igen De Radikale og ændrer holdning til boligskatterne.