"Vi kan som konservative kun være tilfredse med, at vi har fået endnu en afgørende reform af efterlønnen, tilbageholdenhed i den offentlige sektor med fokus på kernevelfærd."
Resultaterne ved 2020-forhandlingerne er udtryk for konservativ indflydelse i et omfang som
ikke er set i mange år.
”Der er i sandhed tale om et konservativt forår, hvor vi har udvist social ansvarlighed. Vi har ikke kun indgået en række aftaler, men har overholdt generationskontrakten ved at arbejde så langsigtet, at vi ikke smider regningen i børneværelset. Det har været en lang og hård proces, men jeg er aldrig kommet så tilfreds ud fra en række forhandlinger, som i dag.
Vi kan som konservative kun være tilfredse med, at vi har fået endnu en afgørende reform af efterlønnen, tilbageholdenhed i den offentlige sektor med fokus på kernevelfærd, vækst baseret på den private sektor, skattelettelser samt skærpede straffe og indsats overfor hård kriminalitet.
I dag kan jeg så som vækstminister – for nu at nævne min uofficielle titel – glæde mig over, at vækstpakken er færdig med fokus på små og mellemstore virksomheder, fradragsordningen for opgaver for private i og udenfor boligen, større eksportindsats samt ikke mindst nedsættelsen af selskabsskatten.
I det hele taget har vi på skatteområdet fået resultater, som jeg er utrolig stolt af. Vi har fået en aftale om
skattekreditter for udgifter til forskning og udvikling i små og mellemstore virksomheder, JobBolig-ordning
hvor vi i stedet for tilskud arbejder med det skattereducerende fradrag som redskab samt et udvalg der skal
bane vejen for yderligere nedsættelse af selskabsskatten fra 25 – 20 %.
Dertil kommer, at vi som ved tidligere regeringsgrundlag, har mulighed for at arbejde for skattelettelser, der
kan findes via anden finansiering, idet det det er vigtigt at understrege, at ikke én eneste krone fra hverken
tilbagetrækningsreformen eller andre aftaler for at forbedre økonomien, går til skattelettelser.”
De vigtigste konservative resultater:
· Tilbagetrækningsreformen med markante stramninger af regler for efterløn.
· Seniorførtidspension, som – i modsætning til efterløn – kan modtages af alle.
· Yderligere midler til kræftbehandling.
· Vejen er banet for yderligere lettelse af selskabsskatten fra 25-20 %.
· Indførelse af et fradrag for private opgaver i og uden for boligen.
· Skattekredit for udgifter til forskning og udvikling.
· Skærpede straffe for hjemmerøverier.
· Øget indsats mod bandekriminalitet.
· Tilbageholdenhed i de offentlige udgifter.
· Målrettede initiativer, der øger væksten i den private sektor.
Danmark som vækstnation - initiativer