Tom Behnkes grundlovstale

(Det talte ord gælder)

Tak for invitationen til at komme og tale her på Grundlovsdag.

Vores grundlov er nu blevet 162 år gammel – tillykke med det. Og tillykke med, at vi i Danmark kan fejre vores grundlov, at vi kan samles frit og tale frit.

Sådan er det ikke alle steder i verden. Der er mange steder, hvor man skal tænke sig rigtigt godt om, inden man siger noget. Der er lande, hvor diktaturet bestemmer. Der er lande, hvor mennesker bliver holdt nede af diktatorer og ekstremister.

Det er blandt de lande, at terrorisme trives og udvikler sig. Det er derfra den største trussel er mod vores demokrati, vores frihedsrettigheder og vores ytringsfrihed.

Der er ekstremister, som vil gøre alt, hvad de kan for at terrorisere os i Danmark og andre vestlige lande. Fordi de er rystende bange for, at menneskerettigheder breder sig til deres lande. De er rystende bange for at kvinderne får uddannelse, at befolkningen bliver oplyst. At borgerne får valgret og kan gennemføre demokratiske valg.

Terrorister kan nemlig ikke styre og underkue oplyste og uddannede mennesker, og dermed mister de deres magt.

Alle mennesker har ret til ytringsfrihed, demokrati og menneskerettigheder.

Når vi bekæmper terrorister i Afghanistan er det både for at hjælpe borgerne i Afghanistan til et liv i frihed, men sandelig også for at sikre vores egen sikkerhed her i Danmark. Ro og stabilitet i Afghanistan er en direkte forudsætning for sikkerhed i Danmark. Derfor er det så vigtigt, at vi har deltaget og fortsat deltager i det omfang vi kan, og ikke bare overlader det til andre lande at kæmpe kampen mod terrorisme og kampen for vores sikkerhed.

Jeg vil gerne takke de danske soldater, som under de sværest tænkelige forhold kæmper en ufattelig vigtig kamp mod terrorisme. De danske soldater er fantastisk dygtige, og formår at være både soldater og samtidig hjælpe med genopbygningen, så befolkningen kan se, at det hele nytter. De danske soldater har ydet og yder fortsat en super indsats, både i Afghanistan og mange andre steder. Og det gælder også de politifolk og andre, der er udsendt af Danmark. De gør en forskel. De fortjener dyb respekt.

Grundloven sikrer os de grundlæggende frihedsrettigheder – ejendomsretten, ytringsfriheden, forsamlingsfriheden – og ikke mindst valgretten, retten til frie og uafhængige valg. På grundlovsdag i Danmark, hvor vi fejrer vores demokrati, er det værd at huske på, at demokratiet ikke er en selvfølge.

Det er prisværdigt at se, hvordan modige mennesker i Ægypten, Tunesien, Libyen og flere andre steder i det nordlige Afrika og Mellemøsten insisterer på, og kæmper for demokrati, ofte under stor fare for dem selv.

Selvom de ved, at de risikerer at dø og mange faktisk dør i kampen for ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, så går de alligevel på gaden og kæmper for deres rettigheder.

Det er rettigheder, mange i dag tager for givet her i Danmark, men det er altså ikke en selvfølgelighed. Frihed er noget man skal kæmpe for og holde sammen om. Vi skal værne om frihed og demokrati. Og vi skal ikke lade os true eller presse til at gå på kompromis med de værdier, som vores samfund og civilisation bygger på. De frihedsrettigheder skal ikke udvandes eller undertrykkes.

De demokratiske rettigheder skal vi kæmpe for hver dag. Vi skal stå vagt om ytringsfriheden, så også dem, vi er uenige med, har lov til at tale og ytre deres mening. Det er vi heldigvis enige om på tværs af de politiske forskelle, der ellers er mellem partierne.

Men vi var mange, der var ved at komme i tvivl forleden, da socialdemokraten Henrik Sass Larsen meddelte, at nu skulle det være slut med støtte til de aviser, der ikke bakker op om socialdemokratiets politik.

Efter at have sundet sig et døgns tid, kom han heldigvis på bedre tanker og meddelte så, at det hele bare havde været en vits. Bestemt ikke nogen særlig morsom vits, men dog Henrik Sass Larsens første forsøg på at være morsom. Om det virkelig var for sjov ved vi faktisk ikke, men lad nu Sass Larsen være i fred, han har så rigeligt at tænke på mellem alle de gratis måltider og fadøl og drinks han skal nå at indtage på Køge Torv.

Og når vi nu taler om socialdemokraterne, så er der nok ikke ret mange, der har kunnet undgå at lægge mærke til, at de meget gerne vil have et valg, så hurtigt som muligt. Men hvad der ikke er ret mange, der har fundet ud af, er hvad socialdemokraterne går til valg på. Hvad er det egentligt de vil? De har ganske vidst fremlagt en såkaldt fair løsning sammen med folkesocialisterne, men den plan er hverken fair eller holdbar.

Planen vender den tunge ende nedad, og den sender regningen direkte videre til vores børn og børnebørn, som kommer til at betale for venstrefløjens manglende mod til at sikre en ansvarlig økonomi. For det de foreslår, er kun varm luft og fugle på taget. Der er mange håb og ønsker, men ingen reelle penge.

Derfor var vi mange under afslutningsdebatten i tirsdags, der blev ved med at spørge Helle Thorning-Schmidt, hvad socialdemokratiets politik egentligt er. Hver gang svarede hun bare: ”Spørg vælgerne – spørg vælgerne”.

Socialdemokratiet tør med andre ord ikke sige, hvad de står for, for de ved godt selv, at så skræmmer de alle vælgerne væk. Nej socialdemokratiets politik vil vi først få at se den dag, hvor de har fået regeringsmagten og LO har bestemt, hvem der skal være minister og for hvad. For det er jo forudsætningen for de million-store tilskud og kampagner fra fagbevægelsen, at LO får lov til at bestemme, hvordan et rødt ministerhold skal se ud.

Imens vi venter på, hvad Helle og Villy vil, og hvilket sprog de vil fortælle det på, ja så arbejder vi andre videre, og det er blevet til rigtigt meget det sidste halve år.

Vi konservative er særdeles tilfredse med resultaterne af forhandlingerne omkring reformpakke 2020 og de øvrige forlig og aftaler, der er indgået. Vi har fået så mange markante konservative resultater, at man skulle tro, at vi var langt flere end de 17 mandater, vi er. Reformer, som vi har kæmpet for i årtier, er der pludselig blevet enighed om og klassisk konservativ politik er blevet gennemført.

Først og fremmest har vi skabt økonomisk balance efter den store finanskrise. Med de aftaler, der nu er indgået, har vi fundet de 47 milliarder kroner, der skal skabe balance på de offentlige finanser i 2020. Det stopper gældsætningen, så vi ikke overlader et stærkt forgældet land til vores børn og børnebørn. Vi smider ikke regningen i børneværelset.

Vi har kæmpet for en reform af efterlønnen, og i mange år stod vi alene, men nu er der aftalt en markant reform og reduktion af efterlønnen. En reform af efterlønnen er nødvendig, for vi har ikke råd til, at raske og rørige mennesker bliver betalt for ikke at arbejde.

Vi er naturligvis helt klar over, at der er nogle, der er nedslidte, og derfor indfører vi nu en særlig seniorførtidspension for dem, der er nedslidte, uanset om de har betalt til efterlønsordningen eller ej. Husk på, at det kun er 1/3 af de ufaglærte, der er omfattet af efterlønsordningen. Nu indfører vi en reel tilbagetrækningsordning for alle, der er nedslidte. Det er ægte solidaritet.

Så er der tryghedspakken, hvor vi sørger for, at det bliver endnu mere trygt og sikkert, både at være i sit hjem og at gå på gaden. Vi skrider endnu stærkere ind mod bandekriminalitet, hjemmerøvere og organiserede tyvebander.

I forlængelse af indbrudspakken, der i sig selv betød færre indbrud, skærper vi nu kursen endnu mere overfor de organiserede indbrudstyve, som kan forvente hårdere straffe i fremtiden. Hjemmerøvere kan også imødese markant hårdere straffe i fremtiden.

Det skal være muligt at føle sig sikker i eget hjem. Det er der vi har vores familie, og det er der vi slapper af og lader op til næste dag. Derfor er det så vigtigt med sikkerhed i eget hjem, og derfor fordobler vi nu straffen for hjemmerøverier, så udgangspunktet bliver 5 års fængsel.

Vi styrker politiet med mange millioner, som målrettes netop bandekriminalitet, indbrud og hjemmerøverier.

Og vi skærper straffene for overfaldsvoldtægt og andre seksuelle overgreb markant.

Fremover skal overfaldsvoldtægt takseres med mindst 5 års fængsel. For vi vil ikke finde os i, at kvinder ikke kan gå i fred og ro på gader og stræder, uden at skulle frygte for at blive overfaldet.

Hårdere og mere konsekvente straffe virker afskrækkende. Der er mange, der prøver at sige noget andet, men hårdere straffe virker faktisk. Med den meget kontante retspolitik, som regeringen har ført, er vi nået dertil, hvor den personfarlige kriminalitet falder og falder, og voldskriminaliteten er den laveste i 40 år, så selvfølgelig kan det betale sig at vise konsekvens overfor de kriminelle.

Jeg vil også nævne den forstærkede toldindsats ved de danske grænser. Jeg vil nævne den, fordi der ikke er tale om en genindførelse af grænsekontrollen, som nogle tror. Der er ikke tale om, at der skal stå politifolk ved lukkede grænsebomme og kontrollere pas, mens vi alle holder i kilometer lange køer. Der er ikke tale om, at vi melder os ud af EU, og der er ikke tale om, at vi lukker de danske grænser.

Det der kommer til at ske, er at vi forstærker toldkontrollen ligesom man har gjort det i Sverige med stor succes. Der vil blive flere toldere, som skal gå målrettet efter kriminelle.

Forstået på den måde, at de skal sørge for en særlig styrket indsats mod indsmugling af narkotika og andre ulovlige ting, herunder menneskesmuglere.

De skal også sørge for at forhindre, at tyvebander med bagagerummet fyldt med tyvekoster bare kan køre ud af Danmark med kurs direkte mod Østeuropa. Det vil sige, at de holder særligt øje med varebiler og andet på bl.a. østeuropæiske nummerplader, der er læsset så hårdt med tyvekoster, at de næsten ikke kan køre hen ad vejen.

Det kan ingen have noget imod, og det strider selvfølgelig ikke mod nogen EU regler, at vi kontrollerer organiserede tyvebander og hjemmerøvere for, hvad de prøver at få med ud af landet. Den nye toldindsats kommer ikke til at betyde noget for lovlydige danskere, svenskere, tyskere og andre EU-borgere. Men den gør livet mere besværligt for storsmuglere og andre kriminelle.

Vi konservative har presset på for at få en omfattende aftale om vækst, der kan skabe øget indtjening og flere arbejdspladser i de private virksomheder, og dermed sikre grundlaget for fremtidens velfærd i Danmark.

Derfor er vi meget tilfredse med den vækstpakke, der er aftalt. Vi har indført fradrag for hushjælp og håndværkerudgifter, hvilket er et gammelt konservativt forslag. Desuden kommer vi nu til at sænke selskabsskatten betydeligt - igen. Og vi kommer til at sænke skatten for nye virksomheder, der investerer i forskning og udvikling via skattekreditter.

1-2-3 nye skattelettelser.

Og vi gennemfører en række tiltag, der skal øge eksporten. Vi konservative er nemlig borgerlige stemmer, der arbejder. Vi sidder ikke bare på sidelinien og råber op, og vi sidder heller ikke bare og håber, at andre vil tage ansvar sådan som Helle og Villy sidder og håber på. Vi konservative tager ansvar, og vi sikrer danske arbejdspladser i Danmark og dermed fortsat vækst, velstand og velfærd til de kommende generationer.

Stærke værdier – sund økonomi.

Stærke værdier og sund økonomi bliver overskriften på den konservative valgkamp, der kommer senere i år, og jeg glæder mig. Vi konservative har en ansvarlig politik, og vi tør fortælle vælgerne, hvad vi står for. Og vi vil gerne fortælle om alle de konservative sager vi har fået igennem siden 2001, hvor vi overtog regeringsmagten. Lad mig blot nævne nogle få eksempler:

Vi har givet næsten 5 milliarder mere til folkeskolen og sat fagligheden i højsædet med flere timer i dansk og historie.

Vi har styrket forskningen.

Vi har sikret en konstant lav ledighed de sidste ti år. Selvom der har været international finanskrise, så ligger ledigheden i Danmark fortsat historisk lavt, og væsentligt under det socialdemokraterne kunne præstere. På intet tidspunkt under Nyrups røde regering var ledigheden lavere end den er i dag. På intet tidspunkt under Nyrups røde regering var langtidsledigheden lavere end i dag.

Vi bruger i dag 23 milliarder mere på sundhedsvæsenet, og der gennemføres nu 200.000 flere operationer årligt. Det skyldes til dels, at der i dag er 7.000 flere læger og sygeplejersker end dengang der var socialdemokratisk ledet regering.

Vi har hævet straffene markant for vold, voldtægt, spirituskørsel, vanvidskørsel og anden personfarlig kriminalitet.

Danmark har alligevel det laveste antal fængslede pr. 10.000 indbyggere, og det viser, at straf første gang, og straf hver gang virker.

Vores konsekvente retspolitik har også bevirket, at frygten for at blive udsat for en forbrydelse er faldet til under 30%. Under Nyrups socialdemokratiske regering var det over 70% af befolkningen, der frygtede at blive udsat for en forbrydelse.

Så kom bare med valgkampen og lad os blive målt på alt det, vi har gennemført, og alt det vi vil for at fortsætte en ansvarlig økonomisk politik. Ansvarlig økonomisk politik er hele forudsætningen for, at der også i fremtiden er en velfærd at fordele.

Tak for ordet, og fortsat god grundlovsdag.

Og god valgkamp, når den kommer.