Fokuseret strategi for psykiatrien

Borgernes Samfund – fokuseret strategi for psykiatrien

Udspil fra

Det konservative Folkeparti

Konservativ sundhedspolitik bygger på det grundlæggende princip, at alle har fri og lige adgang til sygdomsbehandling. Det offentlige sygehusvæsen er kernen i behandlingen af patienterne. Men den konservative sundhedspolitik handler også om at understrege, at borgeren i høj grad er ansvarlig for sin egen sundhed. Derfor er det vigtigt for os at skabe de rammer, der giver os alle forudsætningerne for at prioritere det sunde valg. Omvendt må vi som samfund aldrig svigte dem, der har behov for hjælp.

I relation til sundhed og muligheden for at blive behandlet, hvis det skulle blive nødvendigt, fokuseres der for det meste på fysiske sygdomme – psykiske lidelser bliver ofte forbigået.

Det til trods for at psykiske lidelser er langt mere almindelige, end de fleste tror. Reelt må psykiske lidelser betegnes som en folkesygdom. Mellem 10 og 20 procent af alle danskere rammes i løbet af deres liv. Dertil kommer, at 10 procent af befolkningen i større eller mindre grad er præget af psykisk sårbarhed[1]. Oven i dette kommer at karakteren af psykiske lidelser – ligesom kræft og hjertesygdomme – må betegnes som nogle af de tungeste sygdomme med store konsekvenser for det enkelte menneske og for dennes familie.

Fremtiden ser ikke mindre alvorlig ud, når vi betragter udviklingen i Danmark og vurderingen fra Verdenssundhedsorganisationen WHO. De viser samstemmigt, at psykiske lidelser vil være i kraftig vækst de kommende år – og WHO anslår, at det vil blive den største sundhedsøkonomiske belastning i de europæiske lande.

Med det in mente kan det stadig undre, at det at fortælle om sin er psykiske sygdom stadig er tabubelagt. Alene derfor er der brug for endnu større fokus på området.

Psykiatriaftalerne 1997-99, 2000-02, 2003-06 og 2007-10 har skabt meget af det nødvendige indhold i en moderne psykiatrisk indsats. De har sat gang i en lang række initiativer. F.eks. er der indført ret til udredning og behandling inden for to måneder for børn og unge samt ret til behandling indenfor to måneder for voksne, og de flerårige politiske aftaler har også givet synlige og målbare resultater. Men alt dette er kommet til lidt efter lidt. Som en slags ad-hoc løsninger og knopskydninger – altså uden at der har været en samlet strategi. Det skal der laves om på, for trods de mange gode resultater er udfordringerne fortsat store - og bliver kun større..

For at sikre en målrettet, effektiv og langsigtet indsats vil Det Konservative Folkeparti indføre en langsigtet strategi for psykiatrien, hvor der sættes fokus på hurtig udredning, en førsteklases behandling og opfølgning med sociale indsatser, der kan medføre øget livskvalitet.

Strategien skal inddrage alle relevante aktører og komme med bud på målrettede forbedringer for psykisk sårbare og mennesker med en psykisk lidelse. Der skal være en ensartet og tydelige linie fra forebyggelse i kommunerne, behandlingen i sygehusregi til den opfølgende indsats. Udgangspunktet er, at psykiske lidelser i langt de fleste tilfælde ikke er en livslang og uovervindelig sygdom. Man kan godt komme sig, men det kræver hurtig behandling, mulighed for inklusion på arbejdsmarkedet og et godt netværk.

Følgende temaer skal være bærende for strategien

Tidlig opsporing, hurtig behandling og sammenhæng i indsatsen

Psykiske lidelser skal opspores så tidligt som muligt og derefter behandles hurtigt. Ventetid forværrer psykiske sygdomme – både psykotiske og ikke-psykotiske lidelser.

Strategien skal derfor hente inspiration i de metoder, vi kender fra hjerte- og kræftplanerne: Tidlig opsporing og hurtig adgang til udredning og behandling samt pakkeforløb for den sundhedsfaglige indsats, hvor også den sociale indsats tænkes ind. Et af målene skal være, at der skal indføres udvidet frit sygehusvalg også inden for psykiske lidelser – en ret, som vi kender det fra fysiske sygdomme

Forpligtende samarbejde er afgørende

Samarbejdet mellem de forskellige sektorer, myndigheder og sundhedsaktører skal effektiviseres og forbedres. Dermed sikres, at ingen falder ned mellem to stole, at der bliver taget ansvar for behandlingen og den sociale indsats, og at den enkelte får ro til at komme sig.

Strategien skal derfor fastsætte tydelige kriterier for samarbejdet mellem behandlingspsykiatrien, kommuner og de praktiserende læger – samtidig skal det belyses, hvordan samarbejdet internt i behandlingspsykiatrien og kommuner kan forbedres.

Væk med tabuerne

Psykisk sygdom er tabubelagt. Der er stadig forbundet med skyld og skamfølelse. Eksempelvis har over halvdelen af lønmodtagerne ikke lyst til at arbejde sammen med en psykisk syg. Denne negative opfattelse rammer mennesker med psykiske lidelser yderligere og forværrer deres mulighed for at komme sig – ligesom det er med til at stigmatisere hele området.

Derfor skal strategien indeholde konkrete initiativer og bud på målrettede indsatser mod fordomme og tabuer på arbejdspladsen, i daginstitutionerne, i skolen osv. – kort sagt i hele samfundet.

Følgende indsatsområder skal være en del af strategien

Psykiatrien skal på finansloven

Vi konservative ønsker, at psykisk sygdom skal sidestilles med fysisk sygdom, og at der skal sikres kvalitet og forudsigelighed i den psykiatriske behandling. Stabilitet forudsætter sikkerhed om pengene til psykiatrien.

Udbygning af psykiatrien skal indgå i de årlige økonomiforhandlinger. Afprøvning og udvikling af bestemte initiativer kan ske over satspuljen, som i dag. Men ellers bør psykiatrien finansieres og styres efter samme principper som det øvrige sundhedsvæsen i stedet for at være afhængig af en satspulje af varierende størrelse.

En særlig indsats i børne- og ungdomspsykiatrien

Trods en øget kapacitet er der stadig alt for mange børn og unge, som står på venteliste til udredning og behandling i psykiatrien. Derfor er de stadig et stort behov for at styrke børne- og ungdomspsykiatrien.

Vores børn og unge har brug for hurtig og rigtig hjælp, så de kan få en god opvækst og følge med i skolen, hvilket er afgørende for deres muligheder senere i livet. Det er skadeligt at stå månedsvis på en venteliste – problemerne bliver ofte forværret, og ventetiden kan desuden give andre problemer med helbredet. Derfor skal børn og unge omfattes af 1 mdr. behandlingsgaranti på både udredning og behandling ved psykisk diagnose.

Hertil kommer, at der er behov for et styrket og udbygget akutberedskab i børne- og ungdomspsykiatrien, så det sikres, at børn og unge ikke indlægges sammen med voksne.

Fokus på børn af psykisk syge  

Det skønnes, at der er ca. 30.000 børn, som vokser op i hjem, hvor den ene eller begge forældre har en psykisk sygdom. Disse børn skal således have hjælp og støtte til at håndtere de udfordringer, der følger med, når far eller mor har en psykisk lidelse. Derfor skal der gennemføres familiesamtaler, og der skal etableres børnegrupper som en del af psykiatriens tilbud til såvel børn som pårørende.

For vi skal huske, at hele familien bliver påvirket, når et familiemedlem får en psykisk lidelse – og her er børn i særlig grad udsatte.

Langt mere forebyggelse og sundhedsfremme

Indsatsen skal i langt højere grad fokusere på forebyggelse og sundhedsfremme. For eksempel bør man kunne blive visiteret til motion på recept ved lette former for depression, da vi ved, at motion har en positiv virkning. Samtidig må det ikke være besværligt at få hjælp og støtte, hvis man får en psykisk lidelse eller oplever tilbagefald eller kriser i sit sygdomsforløb.

En løsning er at gøre brugen af socialsygeplejersker landsdækkende. Socialsygeplejersken evner at forstå og accepterer de sårbare patienters særlige præmisser, kan håndterer dobbeltdiagnosticerede og kan forstå frustrationerne og derved forebygge konflikter. De fungerer som tovholder mellem det sociale system og behandlingssystemet.

Et andet element i forebyggelse og sundhedsfremme kunne være screening med fokus på sygefravær. Her kunne et redskab være, at man pr. automatisk (efter et bestemt (højt) antal sygedage i løbet af et år) fik en henvisning til sin læge. Denne samtales hovedformål er at vurdere, om der ligger andet og mere bag sygemeldingen (erne) end et rent somatisk sygdomsbillede.

Vi konservative mener også at OPUS – indsatsen (tidlig opsporing og behandling af unge psykotiske) skal udbredes til hele landet. Indsatsen går ud på, at man tidligt opsporer og behandler unge psykotiske for deres lidelser. Således forebygges unges kriminalitet. De unge bliver tilknyttet en særlig intensiv kontaktstøtteperson, som er en del af et tværfagligt OPUS-team bestående af psykiater, psykiatrisk sygeplejerske, psykolog, socialrådgiver, ergoterapeut eller afspændingspædagog samt en erhvervskonsulent.

Vi vil også opretter særlige opsøgende mobile psykoseteams med fokus på børn og unges psykiske problemer på tværs af forvaltninger i kommunerne, således at vi samarbejder om det enkelte barns særlige problemstilling, bl.a. i overgangen fra barn til voksen. 

Bedre samarbejde mellem behandlingspsykiatri og kommuner  

Behandlingen af psykiske lidelse skal hente inspiration i de metoder, vi kender fra hjerte- og kræftplanerne: Tidlig opsporing og hurtig adgang til udredning og behandling samt pakkeforløb for den sundhedsfaglige indsats, hvor også den sociale indsats tænkes ind.

Desuden skal samarbejdet være et langt bedre mellem kommuner og behandlingspsykiatrien. Ingen skal udskrives uden at kommunen står klar til at tage imod – fra og med første dag. Et eksempel kunne være ”Psykiatriens hus” i Silkeborg, hvor distriktspsykiatrien og socialpsykiatrien arbejder tæt sammen under samme tag. Dermed kan medarbejderne i kommunen og behandlingspsykiatrien samarbejde om at skræddersy en indsats, som passer til den enkelte, ligesom der er et lettilgængeligt akut tilbud med overnatningsmuligheder. Derfor vil vi konservative følge op på tankerne bag Psykiatriens hus, og kommer med forslag til, hvordan et sådant og andre samarbejdsinitiativer bedst kan fremmes.

Men det at skulle forpligtes til at tage imod en psykisk syg, forudsætter naturligvis at den psykiske syge er blevet færdigbehandlet. De fysiske rammer for psykiatrien er flere steder utilstrækkelige og fremmer ikke effektiv behandling. Som led i regeringens investeringsplan, hvor vi investerer i mere end 40 mia. kr. i sygehussektoren, skal 3 mia. kr. målrettes til bedre fysiske rammer for de psykisk syge. Det kan være i form af flere sengepladser, bedre indretning af psykiatriske afdelinger, bedre tilbud om bolig eller bedre udslusningstilbud i tiden efter en indlæggelse

Vi konservative ønsker også, at alle indlæggelser på psykiatriske afdelinger bliver fulgt op af en grundig undersøgelse for fysiske sygdomme. Årsagen er, at psykiatriske patienter ofte også har somatiske sygdomme, som den psykiske syge ikke registrerer og derved ikke bliver behandlet for. Derfor mener vi en generel helbredsundersøgelse bør indgå som en naturlig del af behandlingstilbuddet.   

Bedre inddragelse og samarbejde med de pårørende og civilsamfundet

De pårørende kan være en stor ressource i indsatsen for psykisk sårbare og mennesker med psykiske lidelser. Derfor skal vi være langt bedre til at inddrage og informere de pårørende, hvilket desuden er vitalt for at forstå og leve med psykiske lidelser tæt på livet.

Derudover skal de frivillige foreninger og organisationer inddrages og være med i indsatsen. For den frivillige sektor kan bidrage med nye løsninger, innovation og et godt netværk, som er vigtigt når man skal komme sig. Det gælder også familien til den berørte.

Hvad virker? Forskning, internationale erfaringer og ny teknologi

Konservative ønsker at øge forskningen inden for psykiatrien med vægt på det anvendelsesorienterede, så vi kan styrke behandling, forebyggelse og diagnostik. Forskningen skal tilrettelægges som en større national strategi, som også inkluderer ”ikke-psykotiske” lidelser som angst og depression.

Men for ikke, at opfinde den dybe tallerken flere gange, er det vigtigt at drage nytte af de erfaringer – gode som dårlige – som andre sammenlignelige lande har haft inden for psykiatrien. Et godt eksempel er Norge, som fra 1999 til 2008 gennemførte en omfattende reform, som lagde psykiatrien endnu tættere på borgerne. Det gjorde de ved i højere grad at inddrage kommunerne, have en stærk statslig styring og sætte gang i mere forebyggelse især rettet mod børn og unge. Sådanne erfaringer skal vi lære af. Vi skal gøre brug af det, vi ved virker.

Teknologi er ofte et overset område, når talen falder på psykiatri. Ikke desto mindre er det er områder, hvor vi i øjeblikket ser enorme landvindinger. De mest lovende er teknisk medicinvurdering og billeddannende teknikker. Konservative mener, at ny teknik skal implementeres langt hurtigere end i dag, Det kan spare både tid og ressourcer og kan ofte give en meget præcis diagnose og efterfølgende langt bedre behandling. Konservative mener derfor, at der skal udarbejdes en national strategi med faste mål for implementering af ny teknologi.

Bedre inklusion på arbejdsmarkedet

At have et arbejde og være en del af et arbejdsfællesskab er en vigtig del af livet – også for mennesker med psykiske lidelser. Derfor skal vi gennemgå området og fjerne alle de regler, som bremser for inklusion på arbejdsmarkedet. Der skal ikke være unødige hindringer for et erhvervsliv, der gerne vil tage ansvar. Og for at give den enkelte med en psykisk lidelse en tryg mulighed for rehabilitering, skal der gennemføres – som forslået af regeringen – en reform af førtidspensionssystemet. Vi skal indføre udviklingsforløb, så man kan undgå at komme på førtidspension.

Her mener vi også, at socialøkonomiske virksomheder og socialt iværksætteri virksomheder skal være en hjælp til at fastholde psykisk syge på arbejdsmarkedet. De findes heldigvis inden for en variation af brancher og sektorer i Danmark, og kan således være en væsentlig faktor i at bibeholde den enkelte med en psykisk lidelse på arbejdsmarkedet.

Fakta

Omfanget af psykisk sygdom:

Tal fra Danske Regioner (2009) viser, at:

• 250.000 danskere lider af depressioner
• 250.000 danskere lider af angsttilstande
• 75.000 danskere lider af spiseforstyrrelser
• 40.000 danskere lider af psykoser
• Hver anden familie i Danmark er eller har været berørt af en psykisk sygdom.

Psykisk sygdom er årsagen til:

• 8 pct. af voksnes kontakter til almen praksis [1]
• 20 pct. af alle sengedage [1]
• Psykisk lidelse anføres som årsag til 8 % af arbejdsophør, ca. 1 mio. ekstra fraværsdage og ca. 50 % af alle førtidspensioner [1]
• 50 pct. af alle langtidssygemeldinger [2]

[1] er fra Sundhedsstyrelsen. National strategi for psykiatri, 2009

[2] er fra Danske Regioner. Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet, 2009