Accept af Cookies på Konservative.dk

Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler statistik ind til forbedring af din brugeroplevelse.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen.

En nytårstale blottet for visioner

"Statsministerens nytårstale afslører en regering uden visioner for Danmark og tom for ideer til at håndtere de store udfordringer, vi står over for i den nærmeste tid. Regeringen aner ikke, hvad den skal bruge regeringsmagten til."

"Statsministerens nytårstale afslører en regering uden visioner for Danmark og tom for ideer til at håndtere de store udfordringer, vi står over for i den nærmeste tid. Regeringen aner ikke, hvad den skal bruge regeringsmagten til.

Vi er enige om, at Danmark på det økonomiske område skal skabe balance i den offentlige økonomi og samtidig bidrage til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Men når statsministeren selv i nytårstalen fremhæver, at regeringen har øget statens indtægter, afslører det, at vi er vendt tilbage til gammeldags socialdemokratisk politik, nemlig at øge skatterne som svaret på ethvert problem. Men de høje og nu igen stigende skatter ødelægger Danmarks konkurrenceevne og underminerer på sigt vores velstand.

Der er både af økonomiske og moralske grunde brug for at skabe bedre vilkår for det private initiativ og styrke den enkelte borgers personlige frihed og ansvar. Alt hvad regeringen gør trækker desværre i den modsatte retning; nemlig en stadig større og mere formynderisk stat.

Vi skal styrke fællesskabet om vore danske værdier og kultur, men statsministeren anviser ingen bud i sin tale på en værdipolitisk retning.

Også EU-formandskabet behandlede statsministeren med let hånd. Faktum er, at Danmark får en væsentlig rolle med blandt andet at håndtere den nye finansielle pagt. Hvorfor hører vi intet til regeringens dagsorden for, hvordan vi så reelt løser den opgave, og hvordan vi trækker EU i den rigtige retning? Statsministeren nævner selv, at formandskabet er en mulighed vi skal bruge – javel, men hvordan? Danskerne hørte her til aften en tale spækket med spørgsmål – men hvor svarene i den grad fortaber sig i det uvisse."