Tillykke med regentjubilæet

Monarkiet er særledes populært. Det forstår jeg godt. For dronningen og hendes familie personificerer foreningen mellem monarkiets lange historie og fornyelsen og forandringen af det danske samfund.



Der er i sandhed grund til at ønske vor dronning til lykke med regentjubilæet.

Men en forbilledlig evne til altid at forny kongehuset og følge udviklingen i det omgivende samfund, har dronningen siden sin indsættelse i januar 1972 udviklet kongehuset i vort demokrati. Gennem de fire årtier har hun på kærlig vis i sine nytårstaler uddelt ros og ris til danskerne - altid med et personligt præg og respekt for de institutioner, der bærer Danmark.

Monarkiet er særdeles populært i den danske befolkning, viser meningsmålinger. Det forstår jeg godt. For dronningen og hendes familie personificerer foreningen mellem monarkiets lange historie/tradition og fornyelsen og forandringen af det danske samfund. Jeg har gennem årene haft lejlighed til at følge majestæten blandt andet i forbindelse med statsråd, på rejser og gennem folketingsarbejdet – ja, også under de officielle middage. Altid viser hun interesse for sine medmennesker og deres liv og skæbne.

Dronningen spiller med sin samlende kraft en uvurderlig rolle for den nationale fællesskabsfølelse i vort land. Med dyb indsigt og på fornemmeste vis bærer hun den nationale kultur, historie og det kristne grundsyn – samtidig med at hun er åben og tolerant over for andre religioner og skikke.  At forandre for at bevare kan vel næppe forenes smukkere end gennem vor Dronning som et eksempel til efterlevelse. Det er de royale og nationale værdier, som vi skal bygge videre på og bringe med os uden, at vi udelukker os fra det internationale selskab.

Så der er meget at takke Dronning Margrethe for. Endnu engang til lykke.