Min bekymring for Grundloven og de borgerlige frihedsrettigheder er ikke taget ud af det blå. Når vi ser på, hvad regeringen allerede har gang i af tiltag, som i den grad udhuler borgernes rettigheder, så er der grund til bekymring.
Den første frie Grundlov blev som bekendt vedtaget i 1849, og det betyder, at den gode gamle lov i dag er 163 år gammel.
Grundloven er ganske vidst blevet ændret nogle gange under vejs, men de helt centrale dele af grundloven, er de samme som for 163 år siden.
Det er godt og trygt som borger at vide, at Grundloven stadig den dag i dag er borgernes bedste værn mod statsmagtens indgreb. Grundloven er vores frihedslov. Grundloven beskriver netop de frihedsrettigheder, vi har som borgere, og fastslår statens begrænsninger. Grundloven er en frihedslov, og dermed er det den vigtigste lov for vores frihed som borgere. Vores frihed til at forsamle sig. Vores frihed til at ytre os. Vores frihed til at leve vores eget liv i respekt for andres ret til at leve deres liv.
Når jeg understreger, at Grundloven er den vigtigste lov for os som borgere, så er det fordi, at regeringen desværre taler om, at Grundloven skal ændres. Regeringen vil med de radikale i spidsen for eksempel have, at kongehuset skrives ud af Grundloven.
Men hvorfor nu det?
Grundloven er god nok, og det skal der ikke ændres ved. Grundloven har fungeret i 163 år med skiftende tider. Grundloven er robust trods nye og omskiftelige tider, og derfor er der ingen grund til at ændre den.
Kongehuset har altid og er stadig helt central i forhold til vores demokrati og styreform i Danmark. En styreform, der har sikret et land i balance og tryghed. Derfor er jeg bekymret, når regeringen vil ændre Grundloven. Min bekymring for Grundloven og de borgerlige frihedsrettigheder er ikke taget ud af det blå.
Når vi ser på, hvad regeringen allerede har gang i af tiltag, som i den grad udhuler borgernes rettigheder, så er der grund til bekymring.
Den socialdemokratiske fødevareminister Mette Gjerskov har gennemtrumfet, at offentligheden nu får fri adgang til 10 meter bræmmer langs søer og vandløb i det åbne land. Udover de helt åbenlyse gener, det vil have for planter og dyr – og dermed sætte naturen under pres – er der altså tale om en voldsom indskrænkning i den private ejendomsret. For visse lodsejere er der tale om, at offentligheden får adgang til 40 procent af arealet. Det er helt uacceptabelt at fjerne landmændenes ret til at dyrke jorden og gøre de naturskønne områder til trampestier for alle mulige.
Og skatteminister Thor Möger kører det endnu længere ud…Nu skal vi alle samme kriminaliseres, hvis vi hjælper familie og venner med reparationsarbejde og andet i hjemmet. Det er efter Thor Mögers opfattelse sort arbejde. Endnu værre er det dog, at Skat skal have fri adgang til ens ejendom uden dommerkendelse, hvis Skat mener, at der er noget reparationsarbejde i gang. Skat får altså adgang til at vade rundt i vores private haver efter forgodtbefindende, hvis de har lyst til lige at se, om vi med hjælp fra naboen er ved at sætte en ny tagrende op.
Vi ønsker en anden vej. Vi vil styrke den personlige frihed og ansvar. Det enkelte menneske, borgeren og dennes familie vil altid være udgangspunktet for os. Partierne bag den røde regering har planer om at regulere borgernes liv mere end nogensinde. Ifølge dem selv fordi de har opskriften på det gode liv. Således har de nuværende regeringspartier foreslået alverdens forbud de sidste år, fordi borgerne og virksomhederne i regeringspartiernes øjne ikke selv kan træffe fornuftige valg.
Nogle af forslagene er helt absurde, som eksempelvis:
- forbud mod at pædagoger og sygeplejersker bruger deodorant,
- at der ikke må være mængderabat på slikposer,
- at unge ikke må bruge solarium,
- at der ikke må følge legetøj med et happy meal,
- at butikkerne ikke må sælge slik ved kassen,
- at lakridspiber skal forbydes, og
- at cigaretpakkerne skal gemmes væk under disken, så kunderne ikke kan se dem.
Fratagelsen af ansvaret gælder også familiernes ret til selv at fordele barselsorloven. Her vil regeringen bestemme, hvordan orloven skal disponeres mellem forældrene. Øremærket barselsorlov til den ene eller anden forældre tilsidesætter familiernes ret til at planlægge deres eget liv, som de finder bedst. Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt. Også virksomhederne rammes af regeringens korstog mod det private ansvar. Den private ejendomsret sættes ud af kraft, når virksomhederne ikke selv frit kan sammensætte deres bestyrelser, fordi regeringen vil have kønskvoter frem for kompetencer i bestyrelseslokalerne. Listen over forslag fra regeringspartierne til forbud og regler, der tager ansvaret og det frie valg fra borgerne, er alenlang.
Jeg vil i dag også gerne knytte et par bemærkninger til regeringens skattereform. Regeringens skattereform er desværre kun en omlægning. Danmark har verdens højeste skattetryk, og dermed burde skatten ikke kun lægges om. Skatten skal ned. Helt galt går det for regeringen, når de foreslår, at der skal være øgede skatter for boligejerne, som med regeringens forslag får reduceret rentefradraget. Det er også helt galt, at der kommer stigende skatter på dagligvarer, som helt sikkert vil betyde endnu mere grænsehandel, som i forvejen er alt for høj, og dermed forsvinder arbejdspladser og skattekroner ud af Danmark.
Det er desuden urimeligt generationstyveri, at der skal indkradses skat af pensionsopsparinger nu og ikke ved udbetaling. Det betyder, at de penge kommer til at mangle i fremtiden og dermed skat på vores børn og børnebørn, der skal betale endnu mere i skat i fremtiden. Det er generationstyveri. Og det er heller ikke særligt smart, at man lægger skat på alderdom. Med regeringens forslag bliver det sådan, at man bliver straffet skattemæssigt, hvis man vælger at blive på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen, for hævelse af topskattegrænsen kommer ikke til at gælde personer over pensionsalderen. Til gengæld kan man som arbejdende pensionist se frem til samtidig at skulle betale mere i skat og afgifter for mad og drikke, og man risikerer endda at blive trukket i folkepensionen som følge af den ekstra indsats man yder ved at fortsætte med at arbejde.
Hvor er motivationen til at yde en ekstra indsats? Den er væk med disse håbløse forslag til en skattereform.
Regeringens skattereform kalder regeringen selv for en rugbrødsreform. Det er måske meget passende, for det er med rugbrød sådan, at der nemt går mug i det, hvis man sparer op eller lægger til side, og sådan er det også med skattereformen. Hvis man sparer op, så bliver man straffet. Hvis man arbejder efter pensionsalderen, så straffes man med højere skatter. Og det til trods for, at skattestigningerne i øvrigt rammer alle, også dem over pensionsalderen.
I modsætning til regeringen er det for mig som konservativ vigtigt, at vi værner om de fælles værdier, normer og den kultur, som Danmark består af. Jeg mener, at det binder os sammen som folk og nation.
Hvor vi holder fast i samfundsinstitutioner som kongehuset, forsvaret, familien, folkeskolen og folkekirken. Når vi værner om vores fælles værdier, så er det helt afgørende, at vi gør det med en åbenhed over for omverdenen. Danmark må selvfølgelig aldrig blive en osteklokke, hvor vi har nok i os selv, og hvor vi er bange for verden omkring os. Faktisk er de danske værdier og vores kultur helt afgørende for, at vi som land kan begå os i en globaliseret verden. Når man ved, hvor man kommer fra, er det også lettere at vide, hvilken vej man ønsker at gå.
Mange har ofte talt om, at vi alle er beboere i den globale landsby. Men hvis vi opgiver vores værdier og traditioner, risikerer vi, at en ligegyldighed opstår. En ligegyldighed over for vores land og vores omverden, og hvor skyggesiden af internationalisering og globalisering vil være en grågrumset ensretning, hvor ingen rigtigt ved, hvor vi kommer fra, og ingen rigtigt ved, hvor vi skal hen. Lad os bare tage EU som eksempel. Hvem kan for eksempel sige, hvilken retning EU bevæger sig mod i disse år? EU startede som et fredens projekt, så blev det til frihandlens projekt, og nu er mange i tvivl om, hvilket projekt der egentligt er tale om i dag?
Problemet er som nævnt, at værdierne er under beskydning. Generelt er Christiansborg gennemsyret af tanker om, at det er gammeldags og håbløst umoderne at holde fast i de værdier, traditioner og institutioner, som vores samfund bygger på, men det er ærgerligt. Det Konservative Folkeparti vil den modsatte vej. Vi ønsker at fremme vores nationale værdier og kultur.
Vi skal holde fast i de tre grundprincipper:
- Styrke den personlige frihed og ansvar
- Bedre vilkår for det private initiativ og
- Fremme af vores fælles værdier
Tak for ordet, og fortsat god grundlovsdag.