Grænser for politik - respekt for mennesker!

Alt skal ikke dreje sig om politik. Og politik skal ikke handle om alt. Der må være grænser for hvad, vi politikere skal blande os i. Vi må have den respekt for mennesker og for livet, at vi overlader de fleste beslutninger og udfordringer til borgerne og virksomhederne uden at blande os i alt og tro, at vi skal påtage os at løse alle udfordringer og problemer. Politikere bør interessere sig for de overordnede rammer for at give borgerne mulighed for at leve det liv, de har lyst til i respekt for andre og for fællesskabet. Vi skal ikke bestemme over folks liv men skabe muligheder og chancer.

Konservatismen er ikke en traditionel ideologi, der er baseret på en utopisk tanke om idealsamfund, som vi så vil sætte alt til side for at nå. Tværtimod afviser vi et endeligt mål for samfundets udvikling. Der vil altid ske nye påvirkninger og udvikling. Det afgørende er hvilke værdier, der styrer udviklingen.

Det at være konservativ er en livsholdning med stærke værdier. Dybest handler konservatismen om ordentlighed og respekt for det enkelte menneske og de værdier, mennesker har bygget op gennem generationer. Vi, som lever nu, har en pligt til at udvikle samfundet, så vi bevarer de værdier og kan give dem videre til de kommende generationer. Det er en kontrakt mellem generationerne, der handler om respekt for mennesker og de værdier, de har udviklet.

På den måde er konservatismen en varm og menneskelig holdning, der handler om personlig frihed og om ikke at tage ansvaret væk fra borgerne. Når politikere blander sig i borgernes liv og vil tage ansvar for dem, er det udtryk for en formynderisk indstilling, der vidner om mangel på respekt for den enkeltes evne til selv at tage ansvar. Men samtidig skal vi naturligvis tage ansvar for de, som ikke kan klare sig selv og har brug for hjælp. Det sociale ansvar er derfor også en væsentlig del af konservatismen.

Der er ingen personlig frihed uden også ret til at være forskellige. Vi skal have respekt for hinanden og glæde os over den mangfoldighed, der ligger i, at vi er forskellige. Det er heldigvis også en vigtig del af dansk kultur og danske værdier, som vort samfund har udviklet sig. Demokrati, tolerance, ligestilling, ytringsfrihed, respekt for forskellige livsformer og samlivsformer og en åben og fredelig dialog mennesker i mellem er vigtige værdier for os.

Og det er igen værdier, som vi langt hen af vejen deler med andre folk i den vestlige kristne og humanistiske kultur. Kristendommens vugge i Jerusalem, demokratiets første udvikling i det antikke Athen og det retssamfund, der blev udviklet i det gamle Rom har alt sammen været med til at danne os og vore samfund i vor del af verden. Det værdigrundlag skal vi stå fast på.

De værdier er afgørende vigtige for menneskers personlige frihed. Derfor er det også en del af konservatismen i dagens Danmark, at vi vil stå fast på vore fælles værdier. Vi er tolerante, men vi har ikke tolerance for intolerancen.

Det konservative Folkeparti har nogle klare mål og værdier, som vi særligt lægger vægt på at arbejde for i dagens Danmark. Der er især tre ledetråde for vort politiske arbejde.

1. Der er brug for at styrke den personlige frihed i et samfund, hvor det offentlige mere og mere har taget ansvar væk fra borgerne. Og vi skal styrke det sociale ansvar ved at fokusere de offentlige ydelser mere på de, som er udsatte, mens flertallet ikke bør være henvist til afhængighed af offentlige kontantydelser. Derfor er der fortsat brug for reformer i den offentlige sektor, der begrænser formynderiet, forenkler og skærer ned på overflødig administration og bureaukrati, kommer snyderi og fusk til livs og sænker skatterne yderligere. Og der er brug for en bedre indsats over for udsatte børn, psykiatriske patienter, stofmisbrugere og hjemløse.
   
   
2. Vi skal skabe bedre vilkår for det private initiativ. Det er det private initiativ, der driver et samfund frem, skaber vækst og velstand. Derfor er der brug for bedre rammevilkår for iværksættere og mindre virksomheder, der fortsat er udsat for meget bureaukrati, har problemer med at få finansieret ellers gode projekter og generelt lider under, at den offentlige sektor fylder for meget og dræner dem med høje skatter. Og det er det private initiativ gennem det frivillige arbejde på det sociale og humanitære område, der sikrer at vi tager ansvar for hinanden i dagligdagen. Derfor er der behov for at styrke den frivillige sektor, så grundlaget for at yde en frivillig indsats bliver bedre.
   
   
3. Vi skal fremme vore fælles nationale og kulturelle værdier. På en lang række områder i det politiske liv er der mulighed for at skabe en større respekt og bevidsthed om vore værdier og naturligvis gribe ind over for de, som vil sætte vores tolerance, demokrati og frihed over styr. Det gælder både uddannelsespolitikken, kulturpolitikken og retspolitikken bare for at tage nogle eksempler. Og det gælder også udenrigspolitikken, der ikke mindst har det mål at sikre danske interesser og beskytte vore værdier og livsform. Vi skal være et åbent samfund, der tager aktivt del i udviklingen i Europa og verden og tager medansvar for fælles udfordringer. Det er i sidste ende også i dansk interesse.
   
   

Inden for alle disse områder er den konservative folketingsgruppe klar med konkrete politiske initiativer for at sætte dagsorden og søge indflydelse. For politik må handle om at påvirke samfundsudviklingen. Det er i hvert fald det, vi konservative gør.

Før, under og efter sidste års valgkamp har jeg som partiets formand slået fast, at vi konservative uanset den parlamentariske situation vil være konstruktive og søge indflydelse på de beslutninger og den lovgivning, der sker i folketinget. Derfor må det også være sådan, at når partier på tværs af de traditionelle blokke på nogle områder vil i samme retning, så skal vi kunne samarbejde bredt. Så må partitaktiske overvejelser vige for hensynet til at gennemføre de forandringer, der er til gavn for den danske befolkning. Politik skal først og fremmest handle om indhold og substans – ikke om taktik og proces.

Men man skal ikke tage fejl af vores konstruktive tilgang til at finde løsninger. Det sker med udgangspunkt i borgerlige konservative målsætninger og værdier. Vi er ikke med på hvad som helst. Men vi er til at finde, hvis vi kan få gennemført noget konservativ politik. Det modsatte ville også være mærkeligt.

Det at være borgerlig handler om at sætte borgeren i centrum. Staten og markedet er til for borgerne – ikke omvendt. Derfor er borgerlig konservativ politik for mig også en balance mellem på den ene side et frihedsorienteret liberalt ønske om at sikre borgernes og virksomhedernes frihed – derunder beskytte markedsøkonomien og den private ejendomsret; og på den anden side ønsket om en vis statslig regulering bl.a. for at tage fælles socialt ansvar for de borgere, som ikke kan klare sig selv, for at beskytte miljøet og for at sikre den fri konkurrence mod monopoler. Og derfor må borgerlig konservativ politik også handle om at bevare de værdier, borgerne i fællesskab har bygget op, og dermed bevare vores kultur og livsform.

Det konservative Folkeparti står for markante borgerlige konservative holdninger baseret på ordentlighed og respekt for det enkelte menneske. Vi ønsker at styrke den personlige frihed, det sociale ansvar, det private initiativ og vore fælles værdier. Vi er et parti for den ansvarlige og ordentlige dansker. Vi er optaget af at finde konkrete løsninger og forbedringer på virkelige menneskers og virksomheders problemer og vilkår. Og uanset den parlamentariske situation og regeringens farve afviser vi at gøre alt op i partitaktiske manøvrer men er konstruktive og søger indflydelse.