Siden krisen ramte Danmark er antallet af unge på kontanthjælp fordoblet og gruppen af de allersvageste tredoblet. Det er en alarmerende udvikling, som vi er nødt til at reagere på.
Danmark har en stor og vigtig opgave foran sig. Vi skal have flere unge mennesker så godt gennem uddannelsessystemet, at de kan og får et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet. I dag efterlades for mange unge ud og efterlades på offentlig passiv ydelse i årevis uden udsigt til at få en uddannelse eller et arbejde, der kan gøre dem i stand til at forsørge sig selv. Det er synd – både for den enkelte og for samfundet. Spild af såvel økonomiske som menneskelige ressourcer.
Derfor er der brug for at tænke nyt. Brug for at også den enkelte tager et større ansvar for eget liv – og får et kærligt skub til at gøre det. Det kræver flere ting. At det altid kan betale sig at arbejde eller uddanne sig – og ikke mindst at vores uddannelsessystem bliver så godt og finmasket, at ingen for lov at forlade skolen uden, at de basale færdigheder er på plads. De seneste år har afsløret en alarmerende udvikling, som vi er nødt til at reagere på. Siden den internationale økonomiske krise ramte Danmark i 2008 er den samlede gruppe af personer under 30 år på kontanthjælp fordoblet, men gruppen af de allersvageste unge på kontanthjælp tredoblet. I alt er 57.000 unge på kontanthjælp – heraf er de godt 8000 så dårligt fungerende, at kommunerne har svært ved at hjælpe dem videre.
Det kan ingen være tjent med. Og erfaringerne fra midt i 1990-erne viser, at det er meget svært at komme på ret køl og blive selvforsørgende, hvis man som ung først har været uden for arbejdsmarkedet i en årrække. Derfor skal de unge, som ikke har andre problemer end manglende job og uddannelse, hurtigt i gang – og kontanthjælpen ned på SU-niveau, så det ikke er mere attraktivt at forholde sig passivt. De svageste unge skal have ekstra og målrettet hjælp, så også de kan komme videre i livet. Derfor er det godt, at regeringen nu varsler en styrket indsats i forhold at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden. Men beløbet på 635 millioner kroner forslår ikke. Især i forhold til praktikpladser halter udspillet. Regeringen har lovet at løse problemet. Men de initiativer, der skal løse praktikpladsproblemet, rækker ikke. Det skaber ikke flere praktikpladser at ansætte flere praktikpladskonsulenter. I stedet skal man styrke skolepraktikken og gøre ordningen mere fleksibel, så to virksomheder for eksempel kan dele en praktikant
Samtidig skal man passe på med at sluse flere svage unge ind på erhvervsuddannelserne. Danske virksomheder har brug for dygtige og topkompetente medarbejdere – derfor skal vi ikke have niveauet ned. Også i fremtiden skal det være dygtige unge, der forlader erhvervsskolerne efter efter afsluttet uddannelse. Når de først er startet på en ungdomsuddannelse, er det for sent at sætte ind, hvis de ikke har de mest basale færdigheder som at læse, skrive og regne. Vi skal have fat i dem tidligere. Allerede i dag har vi gode muligheder for at opkvalificere dem via eksempelvis produktionsskolerne, hvor de unge, der har brug for ekstra hjælp, kan få det, inden de starter på en erhvervsskole. Der er dog også ros til regeringen. Det er godt, at regeringen viderefører flere af de initiativer, som VK-regeringen søsatte med succes for eksempel videnpilotordningen, hvor ledige akademikere får bedre mulighed for fodfæste på arbejdsmarkedet. Samme nyskabelse skal man dog ikke vente, at tilskud til fagpiloter vil få. Her er fokus forkert. Regeringen burde i stedet prioritere gode rammer for erhvervslivet frem for offentlige tilskud til virksomhederne, så skal de faglige ansættelser nok komme.