Nej til radikale tosserier og kulturrelativisme

Det går op, og det går ned i dansk politik. For tiden har andre partier lånt nogle af de konservative vælgere. De er ikke holdt op med at være konservative, og det er derfor vi kan sige til os selv og hinanden, at det skal nok gå for Det Konservative Folkeparti, hvis vi er flittige, dygtige og visionære.

Der er masser af konservative i Danmark, og tiden er inde til, at vi henter dem hjem igen. Det gør ved at genopfriske, hvad det vil sige at være konservativ. Konservatismen stikker dybt - dybere end partiets snart 100 års historie. Det at være konservativ er en kærlighedserklæring til livet og troen på den enkelte og familien. På den personlige frihed, at ejendomsretten er en privat sag og ikke samfundets. At der er grænser for stat, og behov for et forsvar af vores grænser og demokrati. At der er lov og orden. Denne grundlæggende indstilling til livet og samfundet kan ingen tage fra os.

At jeg er konservativ skyldes i høj grad min farmor.

Min farmor døde i 1986, da jeg var 15 år. Men jeg husker hende stadig tydeligt. Hun lærte mig, at spejlæg er bedst, når det steges på begge sider, og at havearbejde er skønt. Og hun lærte mig de værdier, jeg lever efter i dag. 

Min farmor satte en ære i at klare sig selv - hun løj sig faktisk yngre, fordi hun ville arbejde og ikke pensioneres. Værdier som frihed, ansvar og frisind var bærende for hendes liv. Og da Anden Verdenskrig sendte sine mørke skyer over Danmark, var hun aldrig i tvivl. Hun meldte sig straks, da en kreds af konservative studerende i efteråret 1941 dannede Studenternes Efterretningstjeneste. Hun kæmpede mod tyskerne, og for et frit Danmark.

I har nok gættet, at min farmor var konservativ. Konservativ i hjertet og i handling. Frihed var afgørende for min farmor. Et frit Danmark og den personlige frihed – den vi møder i hverdagen. Men den frihed er under pres.

 

Uanset om vi er lønmodtagere eller erhvervsdrivende, oplever vi, hvordan bureaukratiet bid for bid tager mere og mere af vores frihed og virkelyst. Eksemplerne er mange, desværre. Vi vil en anden vej, hvor vi har tillid til, at borgernes sagtens kan tage fornuftige beslutninger. Bare de får lov.

 

• Derfor siger vi nej til, at skatteminister Thor Mögers tropper uden en dommerkendelse kan gå ind på vores ejendom
• Derfor siger vi nej til, at kommunale medarbejdere vil ind i vores hjem for at tjekke, om vi lever det sunde liv
• Derfor siger vi nej til regeringens store ønsker om at bestemme fordelingen af barselsorloven mellem far og mor

 

Men vi siger ja til færre regler, mindre bureaukrati og en mindre offentlig sektor. For det giver plads til dem, der tager chancen og skaber velstand for os alle. Og det gør os i stand til at hjælpe dem, der ikke kan selv.

 

For socialisten er frihed, at alle får tildelt samme økonomiske muligheder. Det er en falsk frihed, som binder alle. Der er også en anden slags frihed. Den radikale frihed som:

 

• At børn skal kunne have op mod fire forældre
• At pas og cpr-numre skal være kønsneutrale
• Farvel til Dannebrogs særstatus og kongehuset
• Og fra de radikale unge hører vi et ja til flerkoneri. Jeg troede ellers, at Joakim B. Olesen havde det synspunkt helt for sig selv

 

Vi siger nej til disse radikale tosserier og kulturrelativisme. For os står frihed på skuldrene af borgerlige værdier, nationale værdier og familieværdier. Det var dem, der banede vejen for vores grundlov, og de udgør dermed fundamentet for den personlige frihed. Derfor kæmper vi for disse værdier med næb og klør.

I morgen vedtager vi et nyt partiprogram, som viser, at ingen andre partier har samme vareudvalg som os. Det skal vi alle ud og fortælle vælgerne. Vi skal være flittige, dygtige og visionære. Og både i Folketinget og ude lokalt i kommunerne og regionerne skal vi knokle for at styrke de konservative værdier og Det Konservative Folkeparti!

 

Vi må alle tage fat, hvor vi kan. Jeg er klar, klar til at kæmpe for Det Konservative Folkeparti.

 

Tak for ordet.