Hjælpen til danske soldater med sår på sjælen efter udsendelse skal forbedres. Vi skal have den nuværende 6-måneders regel ændret, så senere opståede gener også kan anerkendes som en arbejdsskade.
Hjælpen til danske soldater med sår på sjælen efter udsendelse skal forbedres. Vi skal have den nuværende 6-måneders regel ændret, så senere opståede gener også kan anerkendes som en arbejdsskade.
Danske soldater yder en fantastisk indsats på internationale missioner. De sætter livet på spil for vores fælles værdier. Den indsats kan ikke værdsættes nok. Den er uvurderlig. Samme anerkendelse skal soldaterne mærke, når indsatsen for fædrelandet smerter. Når kroppen eller psyken bliver presset for hårdt, skal soldaterne have den nødvendige hjælp til at komme videre i livet.
En undersøgelse fra SFI viser, at udsendte danske soldater generelt er mindre psykisk belastede end deres jævnaldrende inden udsendelsen. Men i årene efter at de kommer hjem, stiger forekomsten af psykiske sygdomme blandt soldaterne markant.
Det er stærke folk, vi sender af sted på internationale missioner. Fysisk – men også psykisk i bedre form end deres jævnaldrende. Men når knap17 procent af de hjemvendte soldater enten har fået en psykiatrisk diagnose, købt medicin mod psykiske sygdomme eller været i behandling for stofmisbrug – uden at have været registreret for nogen af delene, før de rejste ud, så kan og skal vi gøre det bedre. Fristen på de seks måneder skal forlænges. Men vi skal også blive bedre til tidligere at opfange signalerne på, at udsendte og tidligere udsendte mistrives og sikre den nødvendige hjælp."