Regeringen forslag om at ophæve andelsbeskatningen skaber unødig usikkerhed i et hårdt presset erhverv og trækker likviditet ud af virksomhederne
Regeringen ønsker med et nyt forslag at ophæve andelsbeskatningen, som en stor del af den danske landbrugsproduktion og fødevareerhverv benytter sig af. Det skaber unødig usikkerhed i et hårdt presset erhverv, og trækker likviditet ud af virksomhederne i en sådan grad, at det forringer deres overlevelsesevne.
Vi har brug for stabile skatteregler, så virksomhederne ved, hvad de har at forholde sig til. Regeringens planer øger usikkerheden om beskatningen især i landbruget og fødevarevirksomhederne, og det trækker vigtig likviditet ud af erhvervet. Det kan i sidste ende koste job, og vi har brug for det modsatte.
Danske landmænd og fødevarevirksomheder skal styrkes - ikke det modsatte. Det gør vi ved at sænke skatten, mindske bureaukratiet og gøre det attraktivt at investere i virksomhederne. Det her forslag om ændring af andelsbeskatningen hæver skatten samlet set og forringer investeringsmulighederne for andelsvirksomhederne. Det er slet ikke den vej vi skal gå.