Konservative Nyheder

Radikalt tillidsbrud koster dyrt

Wed, 16 May 2012 00:00:00 GMT

Et historisk radikalt forligsbrud, der bliver dyrt for familierne i de kommuner, som i forvejen bidrager mest til udligningsordningen. Sådan vil jeg karakterisere den aftale, som den radikale økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager har lavet med Enhedslisten om mere omfordeling mellem kommunerne, selv om de oprindelige forligspartier afviste at ændre den nuværende udligningsordning. En uhørt fremgangsmåde, der gør de Radikale til en upålidelig forligspartner.

Det er hævet over enhver tvivl, at der er tale om forligsbrud, når regeringen anført af de Radikale tilsidesætter et eksisterende forlig om udligningsordningen, og laver et nyt udenom de nuværende forligspartnere, der får virkning før et nyt folketingsvalg. Dermed sætter Margrethe Vestager og resten af de Radikale sig uden for en parlamentarisk tradition, hvor vi kunne stole på hinanden og stole på politiske forlig bestod, indtil de er opsagt til efter et folketingsvalg.

For at gøre udligningsordningen mere retfærdig har de Konservative ønsket, at familiernes rådighedsbeløb – det beløb en familie har tilbage til sig selv at leve for – skal indgå i grundlaget for udligningen, da leveomkostningerne er meget forskellige i Danmark. Men det har regeringen pure afvist.

Den kommunale udligning skal være fair og rimelig, men det bliver den bestemt ikke med denne aftale. Tværtimod. Rådighedsbeløbet er ofte mindre hos familier i de bidragende kommuner end det er tilfældet for en tilsvarende familie i modtagerkommunerne. Vi finder det derfor urimeligt at forlange, at familier i de kommuner med de laveste rådighedsbeløb, og som i forvejen betaler 11 milliarder kroner i udligningsskat, skal bidrage med yderligere skat. Så længe regeringen ikke er villig til at se på familiernes rådighedsbeløb, er det ikke muligt at opnå en mere retfærdig og rimelig udligning.

Konservative vil gerne styrke vækstmulighederne i landets kommuner, især i de udkantsområder, der har helt særlige behov.

Jeg anerkender, at der er særlige udfordringer i udkantsområderne, ligesom der kan være behov for bedre hjælp til socialt udsatte borgere. De udfordringer medvirker vi gerne til at løse. Men løsningen er ikke øget udligning. Ved at omfordele flere skattekroner fra borgerne i den ene kommune til den anden kommunes borgere skaber vi ingen vækst og arbejdspladser. Derimod fastholder vi kommuner og borgere i afhængighed af offentlige overførsler, hvor der i stedet er brug for målrettede statslige tiltag med henblik på at gøre det interessant for virksomhederne at investere.

Samtidig vil jeg gerne punktere regeringens fremstilling af, at omfordelingen kun flytter penge fra rige til fattige kommuner.

”Jeg synes ærlig talt, at det virker noget latterligt, at Margrethe Vestager forsøger at fremstille sin hårdere beskatning af borgerne som ren Robin Hood politik. Sagen er, at I det udspil regeringen lagde frem til ny udligningsordning skulle borgerne langs den jyske vestkyst i Varde, Ringkøbing-Skjern, Thisted og Jammerbugt Kommune sammen med øboerne på Fanø, Læsø og Mors også til lommerne. Det er vel næppe kommuner, som kan betegnes som rige, og bekræfter blot, at det med rig til fattig ikke har noget på sig.

Intet er regeringen helligt

Mon, 14 May 2012 14:47:00 GMT

"Regeringen er klar til at give køb stort og små, hvis blot man får hentet penge nok ind til den offentlige forbrugsfest. End ikke helligdage er hellige nok for regeringen eller kostbare nok til, at man vil kæmpe for de kristne værdier, der har grundlagt det fællesskab, som nu slæbes til forhandlingsbordet sammen med wienerbrød og halvkold kaffe.

Man er inde at pille ved noget, som er dybere end bare det, at man har fri. Det er nogle traditioner - og en del af vores måde at være danskere på. Så kan det godt være at regeringen ikke går så meget op i de traditioner, men det er der rigtig mange danskere der gør. Det er fornuftigt nok, at danskerne skal arbejde noget mere. Men i stedet for helligdagene, burde man kigge på ferierne og bare tage en eller to feriedage i stedet."

Bedre behandling til stofmisbrugere

Thu, 10 May 2012 20:47:00 GMT

”Konservative vil sætte alt ind på afvænning og et afvænningssystem, der virker og behandler stofmisbrugere ordentligt, fleksibelt og menneskeligt. Konservative foreslår helt konkret at indføre to akuthuse i henholdsvis Århus og København, hvor misbrugere kan komme i behandling straks,” siger social- og retsordfører Tom Behnke og understreger, at behandlingsgarantien samtidig skal effektiviseres.

”Vi skal kunne tilbyde stofmisbrugere hjælp, når de er motiveret til at indgå i et behandlingsforløb. Afvænning eller blot tanken om et liv uden stoffer er ikke nogen let beslutning. Vi foreslår derfor at stofmisbrugere får ret til en lægesamtale inden for de første tre dage efter henvendelse, og at der inden 14 dage efter henvendelsen udarbejdes en lægelig behandlingsplan. Misbrugere er forskellige, og har derfor også behov for forskellige tilbud. Det vigtigste er at komme i gang,” siger Tom Behnke.

I stedet for regeringens forslag om fixerum, hvor stofmisbrugere kan indtage ulovlige stoffer – typisk købt for penge skaffet ved kriminalitet, foreslår Tom Behnke at udvide den eksisterende ordning med lægeordineret heroin til at omfatte flere misbrugere ved at gøre ordningen mere fleksibel.

”På den måde opnår vi flere positive ting samtidig. Vi holder liv i misbrugerne indtil de er klar til at gå i behandling – stofferne der indtages er lovlige, og dermed bryder vi den onde cirkel med at stofmisbrugerne ofte begår indbrud røveri og lignende for at skaffe penge til de illegale stoffer. Og endelig får vi mere effektivt fjernet kanylerne fra fortove og sandkasser,” siger Tom Behnke.

Konservatives forslag til en bedre og mere effektiv behandling til stofmisbrugere er følgende:

Akuthusene skal straks tage imod misbrugeren der vil i behandling. Og starte behandlingen op, men kun midlertidigt indtil stofmisbrugeren er i bedring, og kan komme i et andet behandlingsforløb. I huset vil der være en helhedsorienteret indsats, hvor både læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere med videre arbejder sammen om de udfordringer, som borgeren har. De to huse, skal være statsligt finansierede. Alle misbrugere kan henvende sig direkte – uanset hvor de bor. Der afsættes 120 mio. kr. til forsøget.
Udover akuthusene skal stofmisbrugerne have en ret til en lægesamtale inden for de første tre dage efter henvendelse.
Hurtigst muligt og senest 14 dage efter henvendelsen skal der være udarbejdet en behandlingsplan samt en lægelig behandlingsplan, som beskriver det individuelle behandlingsforløb stofmisbrugeren ønsker og står overfor at gennemgå, og som straks herefter iværksættes.
Senest tre måneder efter henvendelse og imens behandlingen er i gang, skal der være udarbejdet en social handleplan
Stofmisbrugeren får umiddelbart efter henvendelsen med ansøgning om stofmisbrugsbehandling tildelt en fast kontaktperson, som skal fungere som tovholder for den enkelte og mellem de forskellige relevante myndigheder.
Ordningen med lægeordineret heroin skal udvides så præparatet kan indtages både intravenøst, ved inhalering, nasalt og i tabletform, hvorved der skabes mulighed for at fremme mindre risikable indtagelsesformer. Og åbne for flere misbrugere end dem, der indtager det intravenøst.

Behov for større ambitioner frem mod 2020

Tue, 08 May 2012 13:34:00 GMT

Danmark har brug for at holde de offentlige udgifter i ro, sænke skattetrykket og øge landets konkurrenceevne, så Danmark kan blive et af verdens rigeste og bedste lande at bo i. Danmark har ikke brug for en større offentlig sektor og højere offentligt forbrug. Regeringens økonomiske plan frem mod 2020 vil øge det offentlige forbrug med yderligere cirka 30 milliarder kroner, samtidig med at planen stort set er blottet for konkrete forslag til, hvordan målene skal nås, men i stedet er fyldt med fugle på taget.

Danmark har verdens største offentlige sektor, og der er ikke behov for at udvide den endnu mere. Når den offentlige sektor bare vokser og vokser, bliver der mindre plads til det private initiativ og udfoldelse i den private sektor, fordi det offentlige lægger beslag på arbejdskraften. Derfor vil vi holde de offentlige udgifter i ro, øge det personlige ansvar og målrette de offentlige ydelser til dem, der har behov. Det er vejen frem mod et dynamisk samfund med vækst og beskæftigelse, hvor flere bliver i stand til at klare sig selv.

Det Konservative Folkeparti vil sænke skattetrykket, øge arbejdsudbuddet, hæve uddannelsesniveauet og give bedre vilkår for de private virksomheder. Det vil styrke den personlige frihed og bringe Danmark op i toppen af ligaen blandt de økonomisk mest velstillede lande. Det er den slags høje ambitioner, landet har brug for, hvis vi skal give et bedre og rigere samfund videre til de næste generationer.

Vi har brug for flere faglærte og akademikere i de private virksomheder. Derfor skal der skabes flere praktikpladser og flere skal uddannes samt sikres et generelt løft i uddannelsesniveauet. Men der skal investeres i uddannelser, som er målrettet beskæftigelse i den private sektor.

Danmarks økonomiske udfordring er stor og kræver grundlæggende reformer. Men indtil nu har regeringen kun gjort problemerne for dansk økonomi større ved at begrænse tilskyndelsen til at gå fra kontanthjælp til beskæftigelse, og samtidig hævet skatter og afgifter med over 5 milliarder kroner. Det har reduceret arbejdsudbuddet og sendt arbejdspladser ud af landet. Så der er virkelig brug for en kursændring hos regeringen.

Måltal for kvindeandele er unødvendige

Thu, 03 May 2012 14:45:00 GMT

”Danske virksomheder skal bruge tiden på at drive forretning, skabe arbejdspladser og tjene penge. De skal ikke bruge tiden på at være et politisk beskæftigelsesprojekt for den røde regering og dens manglende forståelse for det private erhvervsliv. Måltal og nedskrevne politikker for andelen af kvinder i ledelsen er noget som bør ske ad frivillighedens vej og ikke som et politisk pålæg med bødesanktion. Det bedste den røde regering kan gøre for dansk konkurrenceevne, er at blande sig udenom, hvordan ledelserne i vores virksomheder skal sammensættes. Men den gør desværre det modsatte,” siger Mai Henriksen.

”Jeg bliver også forarget på mit køns vegne over sådan et forslag. Det lyder jo som om, at kvinder er det svage køn, og skal hjælpes til at få en bestyrelsespost. Bestyrelsen skal sammensættes på baggrund af kvalifikationer og ikke køn. Og det er noget, som virksomhederne selv er de bedste til at finde ud af. Det er udtryk for lighedsmageri at ville blande sig i den måde, hvorpå virksomhederne rekrutterer. Det behøver de ikke regler og regulativer til. Der bør simpelthen være grænser for, hvad staten blander sig i,” siger Mai Henriksen.

”Regeringen er naiv, hvis den tror, at den kan skabe ligestilling gennem statslig tvang om måltal, politikker og bøder. Ligestilling handler om holdninger, og heldigvis går det i den helt rigtige retning. Der er mange frivillige initiativer, der skal føre til flere kvindelige ledere og få flere unge til at vælge uddannelse på en mindre kønsstereotyp måde. Det er den frivillige vej og brug af positive incitamenter, der skal sikre ligestillingen i Danmark,” siger Mai Henriksen.

Stop for mere omfordeling mellem kommuner

Wed, 02 May 2012 14:45:00 GMT

Det Konservative Folkeparti mener, at udligningen skal være fair og rimelig. Men regeringen undlader at tage hensyn til det faktum, at rådighedsbeløbet – det beløb en familie har tilbage til sig selv at leve for – for to tilsvarende familier ofte er langt mindre i de bidragende kommuner end i de kommuner, som er nettomodtagere. Derfor skal leveomkostningerne indgå i beregningerne for udligningen, hvis systemet skal være mere rimeligt. Det Konservative Folkeparti har derfor i dag meddelt økonomi- og erhvervsminister Margrethe Vestager, at partiet ikke kan medvirke til den ny udligningsreform, som regeringen har lagt op til. Dermed kan der ikke gennemføres et nyt forlig om udligningssystemet.

”Regeringen har ikke ønsket at imødekomme os i kravet om inddragelse af leveomkostningerne i udregningen af udligningen. Dette på trods af, at folks rådighedsbeløb i de kommuner, der bidrager mest til udligningen, er meget mindre end i de kommuner, der modtager fra ordningen. Dermed er det ikke muligt at opnå en mere retfærdig og rimelig udligning,” siger partiformand Lars Barfoed, Det Konservative Folkeparti.

Det Konservative Folkeparti vil ikke være med til et nyt forlig om mere omfordeling mellem kommunerne, hvor familier i de bidragende kommuner skal straffes yderligere og betale endnu flere penge, end de allerede gør i dag. Samtidig er det afgørende for det konservative Folkeparti, at udligningssystemet ikke straffer de kommuner, hvor der bliver skabt vækst. Og det gør systemet i dag.

”Vi kan ikke med nogen som helst rimelighed forlange, at familier i de kommuner med de laveste rådighedsbeløb, som i forvejen betaler 11 milliarder kroner i udligningsskat, skal flås yderligere af den røde regerings ønske om et omfordelingssamfund, der uhensigtsmæssigt straffer borgere i kommuner, hvor der er vækst. Derfor vil vi ikke være med til en ny aftale om mere udligning og mere omfordeling,” siger Lars Barfoed.

”Jeg er enig i behovet for at styrke vækstmulighederne i landets kommuner, og at der er særlige udfordringer i udkantsområderne samt at der kan være behov for bedre hjælp til socialt udsatte borgere. De udfordringer medvirker vi gerne til at håndtere. Men der er intet, der tyder på, at øget udligning er det, der skal til. Vi skaber ingen vækst, og vi løser ingen sociale udfordringer ved at fastholde kommuner og borgere i afhængighed af offentlige overførsler. Og det skaber ingen arbejdspladser blot at omfordele skattekroner fra den ene kommunes borgere til den anden kommunes borgere. Derimod skal vi gøre det interessant for virksomhederne at investere, men det løser mere udligning ikke,” siger Lars Barfoed.

Nej tak til fixerum

Thu, 26 Apr 2012 18:17:00 GMT

Regeringen og Enhedslisten har indgået aftale om, at kommunerne skal have lov til at oprette fixerum. Det er en rigtig dårlig ide.

Det er et alvorligt retssikkerhedsmæssigt problem, at ulovlige stoffer, der er købt ulovligt og typisk købt med penge skaffet ved kriminalitet, pludselig fuldt lovligt kan indtages i et fixerum. Og i øvrigt under den forudsætning, at stofmisbrugeren når hen til fixerummet, inden han bliver pågrebet af politiet. Det er et problem, at ulovlige stoffer på den måde pludselig bliver lovlige bestemte steder.

Det bedste vi kan gøre for stofmisbrugeren er at sikre, at den behandlingsgaranti, som den tidligere regering indførte, bliver overholdt i kommunerne. I dag er der alt for dårlige muligheder for stofmisbrugeren for at komme i behandling, og det burde man gøre bedre i stedet for bare at give op. Fixerum er at give op overfor mennesker, som vi i stedet burde give en ny chance her i livet. På længere sigt redder det kun stofmisbrugeren, hvis de kommer ud af deres misbrug.

Derfor skal der satses på behandling i stedet for et kort fix, der holder stofmisbrugeren fast i sit misbrug. Der er allerede i dag sundhedsrum, hvor stofmisbrugeren kan få hjælp, og vi har gennemført mulighed for at de hårdest belastede stofmisbrugeren kan få lovlige stoffer udleveret under kontrol på lovlige steder.

Når en stofmisbrugeren indtager ulovlige stoffer, uanset om det sker i et fixerum eller på gaden, så er det med til at holde det illegale marked og dødens købmænd i gang, og det er samtidig en væsentlig årsag til indbrud og tyveri, som er vejen til finansiering for mange stofmisbrugere. Fixerum er med andre ord det samme som at acceptere kriminaliteten og de ulovlige stoffer. Det kan vi ikke være med til.

Konservative vil sætte alt ind på afvænning og et afvænningssystem, der virker og behandler stofmisbrugeren ordentligt og menneskeligt, og ikke som et nummer i køen.

Regeringen svigter igen danske interesser

Fri, 20 Apr 2012 00:00:00 GMT

Danske fiskere og virksomheder mister deres bæredygtighedscertifikat på grund af færøsk overfiskeri af makrel – alligevel har regeringen højst overraskende ladet sig presse af Færøerne til i EU at stemme blankt til et forslag om at beskytte bæredygtigt fiskeri og indføre sanktioner mod rovfiskeri. Og det er et kæmpesvigt af nationale interesser, bæredygtigt fiskeri, danske fiskere og fiskeindustrien.

Netop Færøernes overfiskeri af makrelkvoten betyder, at danske virksomheder og fiskere nu mister bæredygtighedscertifikatet. Efter at danske makrelfiskere sammen med resten af EU og Norge i årevis har fulgt den biologiske rådgivning og sikret en sund makrelbestand, forsøger Færøerne nu at skumme fløden af andres arbejde. Jeg er bestyrtet over, at et fartøj som Lafayette – en ombygget olietanker på 240 meter med 600 kinesere om bord bruges til at tømme havet for makrel. Det er utroligt bittert, at prisen for overfiskeriet betales af danske fiskere og fiskeindustri, der mister deres bæredygtighedscertifikat og dermed mulighed for at få en god pris.

EU’s ønske om at beskytte det bæredygtige fiskeri er fuldt forståeligt og helt legitimt. Men det er simpelthen at blande pærer og æbler sammen, at man på et spørgsmål om at give EU en generel sanktionsmulighed lader sig true af Færøerne, der ikke berøres af det generelle instrument.

Det Konservative Folkeparti har i den verserende makrelsag forståelse for, at hensynet til rigsfællesskabet vægtes ind. Skiftende regeringer har forsøgt dialog med Færøerne. Men det er overdrevent hensyn til Færøerne på den måde at svigte danske interesser, så særligt dansk fiskeri og fiskeindustri kommer til at betale prisen.

Det er helt urimeligt at give Danmark og dansk fiskeri et blakket ry i forhold til resten af Europa ved at stille Danmark passivt i forhold til at sikre bæredygtigt fiskeri. Og endnu en gang betyder regeringens politik tabte danske arbejdsplader. I forvejen rammer Nox-afgiften Aalborg Portland og fiskeindustrien, mens sukkerafgiften rammer marmeladeproduktionen i Tårs og Vrå. Og nu går dårlig ledelse i den konkrete sag og manglende forsvar for danske interesser ud over Sæby Makrelindustri.

Faglighed i højsæde i læreruddannelse

Thu, 19 Apr 2012 00:00:00 GMT

Et af de vigtigste job i Danmark er at være folkeskolelærer. Derfor skal deres faglighed i højsæde, mener Konservative, der vil have læreruddannelsen forbedret og respekten om lærerne højnet. Konkret skal uddannelsen forlænges med et år og på sigt foregå på universitetet. Det er Konservatives udspil forud for forhandlingerne om en reform af uddannelsen.

Konservative ønsker at indføre adgangsbegrænsning og optagelsessamtaler, så uddannelsen kan tiltrække de mest motiverede og kompetente unge. Samtidig skal der gives karakter for praktikken. Og så kæmper vi for at bevare faget KLM (kristendom, livsoplysning og medborgerskab), som regeringen vil nedlægge. Faget har en vigtig rolle i forhold til folkeskolens dannede funktion, muliggøre et aktivt medborgerskab og ikke mindst værne om værdier og kultur i Danmark.

Vi skal tage uddannelsen alvorligt – det er vigtigt, at lærerne er veluddannede, og derfor skal læreruddannelsen være en universitetsuddannelse. Det handler jo om vores børns viden og uddannelse.

Frit optag på læreruddannelsen skaber et lavt fagligt niveau, fordi uddannelsen risikerer at blive en ”nødløsning” for mange unge. I gennemsnit falder 39 procent fra, og det er dyrt. Dyrt for samfundet og dyrt for de andre på læreruddannelsen, der oplever et lavt niveau.

Læreruddannelsen er for vigtig til frit optag – derfor skal der være en optagelseskvotient. Det er nødvendigt, at vi tiltrækker de mest motiverede og kompetente unge til læreruddannelsen, da det er dem, der skal sikre et solidt, fagligt fundament hos de kommende generationer. Derfor ønsker vi at indføre individuelle optagelsessamtaler for at sikre, at det er de mest motiverede unge, der bliver optaget. Og så skal vi klæde de lærerstuderende bedst muligt på ved at tilbyde dem en universitetsuddannelse.

I dag mangler der lærere med naturvidenskabelige kompetencer, og derfor skal der gøres en særlig indsats for at tiltrække flere studerende med HHX- og HTX-baggrund til læreruddannelsen i håb om, at de vil vælge naturvidenskabelige fag som linjefag.

Dansk erhvervsliv har mistet sin førstemand

Mon, 16 Apr 2012 00:00:00 GMT

Danmarks største erhvervsikon er gået bort – og min medfølelse går til familien.

Mærsk Mc-Kinney Møller vil altid fremstå som et forbillede for dansk erhvervsliv med sit evige engagement og beundringsværdige initiativrighed. Hr. Møller udviste rettidig omhu lige til det sidste. Det kan man kun have stor respekt for. Jeg er sikker på, at virksomheden også i fremtiden vil være præget at samme flid og robusthed. Navnet Mærsk er kendt i hele verden – ét brand og et familienavn, som også fremadrettet vil gavne Danmarks navn, omdømme og velstand.

Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller har ikke alene som frontfigur for det største rederi sat Danmark på verdenskortet. Han har også i stor stil bidraget til at gøre dansk kultur international kendt ikke mindst, da han donerede operahuset til danskerne.

Danmark har mistet en stærk erhvervsleder, der på unik vis billedliggjorde danske værdier med udsyn og blik for fremtiden. Mærsk Mc-Kinney Møller stod værn om Danmark, om sin virksomhed og sin familie. Han vil blive dybt savnet.

Nej til unødige rygeforbud

Wed, 11 Apr 2012 17:25:00 GMT

Nej til flere grundløse forbud og unødigt komplicerede regler. Det er begrundelsen for, at Konservative i dag har forladt forhandlingerne om en revision af rygeloven.

Den nuværende rygelov fungerer så godt, og at det reelt er unødvendigt med stramninger. Alligevel vil regeringen indføre nye komplicerede regler med masser af undtagelser. Men det er ren symbollovgivning, for der er allerede en positiv udvikling i gang. Og de meget få steder, hvor der er et problem, kan man med lovgivningen i dag snildt tage et ansvar lokalt og løse det. Lad os understøtte det frem for at indføre flere forbud og nye regler.

Såvel kommuner, virksomheder som uddannelsesinstitutioner har allerede i dag rig mulighed for lokalt at indføre mere restriktive rygeregler end de regler, der følger af den eksisterende lov, som netop fastsætter mindstekrav for røgfrie miljøer.

Kun en enkelt uddannelsesinstitution for unge over 18 år har ifølge ministeren et rygerum for de studerende. Ellers er der allerede forbud over hele linjen. Alligevel vil regeringen indføre regler om, at der ikke må ryges indendørs. Konservative vil gerne beskytte borgerne mod røggener, men det er ude af proportioner at vedtage lovgivning på grund af en enkelt institution, hvor problemerne sagtens kan løses med de nuværende regler.

Regeringen vil også indføre forbud mod rygning på enkeltmandskontor, selv om der ingen dokumentation er for problemets omfang. Ifølge Sundhedsstyrelsen angiver under to procent af de ansatte, at der bliver røget på enkeltmandskontorer på deres arbejdsplads.

Randzoneforslag truer biodiversitet og privat ejendomsret

Fri, 30 Mar 2012 10:52:00 GMT

Regeringen vil give offentligheden fri adgang til randzoner og bræmmer på private arealer, som af hensyn til vandmiljøet ikke længere må dyrkes. Men det netop fremsatte lovforslag fra fødevareminister Mette Gjerskov (S) truer såvel den biologiske mangfoldighed som retssikkerheden.

Der har været massiv kritik i høringssvarene. Trafik af mennesker og hunde i disse zoner vil utvivlsomt lægge et tungt pres på dyre- og fuglelivet. Det hænger simpelthen ikke sammen med regeringens erklærede ønske om at gøre noget for vores biodiversitet.

Det er ikke bare effekterne i forhold til dyrelivets mangfoldighed, der bekymrer. Regeringens forslag truer også den almindelige retssikkerhed.

Det er en glidebane i forhold til beskyttelsen af den private ejendomsret, når private jorder bare kan udnyttes af offentligheden uden nogen form for kompensation. Det nærmer sig jo ekspropriation, når staten uden videre kan give andre mennesker adgang til den jord, man selv har købt, passet og plejet. Alligevel tromler regeringen bare hen over landmændene og de øvrige grundejere, som i forvejen er økonomisk pressede af kravet om store dyrkningsfri områder.

For Konservative er det meget vigtigt at sikre håndhævelse af borgernes retssikkerhed, og dette er et af de steder, vi hurtigt vil tage fat på, hvis regeringen får en ny farve efter næste valg. Dette forslag skal rulles tilbage, når der igen er mulighed for det.

Klart SF-svar på boligskatten efterlyses

Thu, 29 Mar 2012 00:00:00 GMT

Nu må SF’s partiformand Villy Søvndal melde ud og give danskerne klar besked. Vil SF hæve boligskatterne, eller kan partiformanden kategorisk afvise ønsket fra flere medlemmer af folketingsgruppen om højere boligskat.

Flere medlemmer af Socialistisk Folkepartis folketingsgruppen kræver nu, at boligskatten skal hæves, når regeringen senere på året skal forhandle en skattereform på plads. SF kom også under valgkampen med uklare meldinger, og nu rumler det igen blandt folkesocialisterne med ønsket om højere boligskatter. Derfor må partitoppen give danskerne et klart svar. Skal boligskatten op eller ej? Det spørgsmål må partiformanden eller hans skatteminister kunne svare utvetydigt på. Usikkerhed om boligskatten er gift for det i forvejen pressede boligmarked, hvor priserne falder, og familiernes økonomi er under pres af stigende ledighed og øgede skatter og afgifter.

I stedet for yderligere beskatning af boligejere bør blikket rettes mod den offentlige sektor. Det er helt absurd, at man bliver ved med at diskutere boligskatter. Vi har verdens største offentlige sektor. Lad os nu se på, hvordan man kan få den offentlige sektor ned i størrelse i stedet for, hvordan man kan flå andre mennesker. Familierne har brug for tryghed omkring deres økonomi – ikke yderligere utryghed på boligmarkedet. Derfor skal grundskylden fastfryses på det nuværende niveau.

Stop for stigninger i grundskyld

Mon, 26 Mar 2012 17:35:00 GMT

Mange boligejere oplever voldsomt stigende boligskatter efter nye vurderinger af grundskylden. Men det skal være slut med den slags skattesmæk ad bagvejen. Derfor skal grundskylden fastfryses på det nuværende niveau.

Mange boligejere vil opleve en ekstra skatteregning på flere tusind kroner om året. Det er helt urimeligt på den måde at brandbeskatte boligejere. De skal vide sig trygge og ikke belastes med stigende boligskatter, som forringer boligens værdi, udhuler deres friværdi og ødelægger lysten til at spare op i egen bolig. Skattestoppet på grundskylden vil betyde, at boligejerne årligt slipper for en samlet ekstra regning på op mod 1,5 milliarder kroner.

Skattestigninger på helt op til 75 procent. Så stor bliver ekstraregningen over en årrække til boligejerne som følge af de nye vurderinger fra SKAT, der ligger til grund for betalingen af grundskyld. Selv om huspriserne er faldet med 14 procent siden 2007, er grundskylden i samme periode steget med 30 procent. I dag udgør grundskylden 21 milliarder kroner om året – og stigninger fortsætter trods udsigt fortsatte prisfald på boligmarkedet.

Mange mennesker sparer op til pensionisttilværelsen i deres hus, og friværdien i boligen er en vigtig del af den private opsparing, som Konservative påskynder. Men den store skattestigning på grundskylden modarbejder opsparingen og tager en stor bid af boligejernes opsparing i huset. Det er forkert at straffe boligejerne og fratage dem incitamentet til at spare op. Når renten igen stiger, kan den høje grundskyld være med til at slå bunden ud af boligmarkedet.

Beregninger fra Danske Bank viser, at et hus i Københavns Kommune gennemsnitligt taber over en halv million kroner i værdi over de næste 7 år. I Århus er tabet tæt på 200.000 kroner i samme periode, og på Frederiksberg er det tæt på 2 millioner kroner, som opsparingen i huset barberes ned med som følge af stigningen i grundskylden de næste 14 år.

Ifølge Danske Banks beregninger vil et skattestop på grundskylden over en årrække betyde en samlet skattebesparelse i størrelsesordenen:

- For en boligejer i Esbjerg vil det betyde en årlig besparelse på ca. 3.000 kroner efter 7 år.

- For en boligejer i Silkeborg vil det betyde en årlig besparelse på ca. 4.500 kroner efter 6 år.

- For en boligejer i Århus vil det betyde en årlig besparelse på over 6.000 kroner efter 6 år.

- For en boligejer i Herlev vil det betyde en årlig besparelse på ca. 10.000 kroner efter 8 år.

- For en boligejer i København vil det betyde en årlig besparelse på ca. 16.000 kroner efter 7 år.

- For en boligejer på Frederiksberg vil det betyde en årlig besparelse på over 60.000 kroner efter 14 år.

Kirkelivet truet af misforstået politisk indblanding

Mon, 26 Mar 2012 00:00:00 GMT

Kirkeminister Manu Sareen er i fuld gang med at udløse en katastrofe for kirken, for de tusinder, som gerne vil indgå ægteskab i kirken i de kommende år, og for de homoseksuelle, som gerne vil have mulighed for at blive viet i kirken.

Kirkeministerens forsøg på tvinge kirken til et vielsesritual, der er imod de fleste biskoppers og præsters ønske, har fået flere biskopper til at fremsætte ønske om at stoppe vielser i kirken.

Derfor vil jeg kraftigt opfordre kirkeministeren til nu i alles interesse at søge forsoning med kirken. Kirkeministeren har helt og aldeles misforstået sin rolle, hvis han tror, at den går ud på at blande sig i folkekirkens indre kirkelige anliggender.

Det Konservative Folkeparti ønsker at medvirke til, at homoseksuelle kan blive viet i kirken med bred accept fra præster og biskopper.

Derfor var vi meget tilfredse med den i kirken bredt accepterede løsning, som den daværende konservative kirkeminister, Per Stig Møller, var nået frem til, hvorefter begrebet "livsfæller" skulle anvendes for homoseksuelle, mens begrebet "ægtefæller" fortsat skulle være gældende for vielser mellem en mand og en kvinde. Nu risikerer vi, at regeringens og kirkeministerens manglende forståelse for folkekirkens historiske rolle efterlader et sammenbrudt kirkeliv i Danmark.

Kortsigtet besparelse vil koste danske arbejdspladser

Fri, 23 Mar 2012 00:00:00 GMT

Regeringen bør en gang for alle sige fra over for EU's planer om at indføre skat på finansielle transaktioner – også selv om EU-kommissionen nu stiller Danmark en større milliardbesparelse i årligt medlemsbidrag i udsigt, hvis den omstridte skat bliver indført.

Konservative vender sig kraftigt mod kommissionens planer om, at medlemslandene fremover skal betale mindre til unionens budget mod, at EU til gengæld får del i provenuet fra finansskatten.

Det er en farlig og helt forkert kurs. Det er et brud med hele tankegangen om nationernes Europa, hvis EU på den måde selvstændigt begynder at opdrive skatter. Det er de enkelte landes opgave at inddrive skat – det må aldrig blive et overnationalt anliggende. Umiddelbart kunne det måske lyde tillokkende at spare milliarder for statskassen. Men det vil være en meget kortsigtet løsning, for skat på finansielle transaktioner vil betyde tab af tusindvis af danske arbejdspladser – og det er der slet ikke taget højde for i beregningerne.

Vi behøver bare at se over sundet. Vores svenske naboer havde i en kort periode en tobinskat. Det betød, at virksomhederne flygtede væk fra det svenske marked, og Sverige mistede mange arbejdspladser.

Der er ingen grund til at gentage svenskernes fejltrin. I forvejen har regeringen belastet virksomhederne med øgede skatter og afgifter. Vi skal aldrig sætte danske arbejdspladser på spil for at opnå en kortsigtet besparelse. Finansskatten vil være en urimelig ekstraskat til virksomhederne, gift for den internationale handel og forhindre vækst og velstand. Det kan aldrig være i Danmarks eller for den sags skyld Europas interesse.

Grøn energiomstilling til fornuftig pris

Thu, 22 Mar 2012 00:00:00 GMT

Et stort grønt skridt fremad til en fornuftig pris. Sådan betegner Konservatives energiordfører, Mike Legarth, dagens energiaftale. Aftalen betyder, at omstillingen til mere vedvarende energi sker uden, at borgere og virksomheder bliver brandbeskattet, som regeringen ellers havde lagt op til.

Det er en rigtig god aftale, hvor det er lykkedes at fortsætte den grønne linje, som Connie Hedegaard satte i gang. Vel at mærke til en fornuftig pris. For os har det været afgørende, at energiomstillingen ikke belaster familiernes økonomi unødigt og skaber utryghed i hjemmene – og at virksomhederne undgik ekstraomkostninger, som kunne skabe tvivl om arbejdspladser og i værste fald tvinge tusindvis af job ud af landet.

Regeringen spillede ud med en pris på 5,6 milliarder kroner for at omstille Danmark til mere grøn energiforsyning. Men det er under forhandlingerne lykkedes at få prisen ned på 3,5 milliarder kroner. Faktisk er det 100 millioner lavere end finansieringsbehovet i VK-regeringens Energistrategi 2020.

De økonomiske konjunkturer er klart forværrede siden, og dansk erhvervsliv er under stigende konkurrencemæssigt pres. Konservative ønsker en effektiv og klimavenlig energipolitik, som samtidig kan gøre Danmark uafhængig af olieeksporterende lande. Men hvad hjælper det at blive et af verdens grønneste, hvis vi samtidig blev et af Europas fattigste. Derfor kunne vi ikke acceptere regeringens forslag om to en halv milliard kroner i nye skatter og afgifter på energiområdet. Vores udgangspunkt har været, at omlægningen skulle være økonomisk ansvarlig på en måde, så hverken borgere eller virksomheder kommer i klemme. Det er heldigvis lykkedes. Vi skal levere et samfund videre til næste generation, som er lidt bedre. Det gør vi med denne aftale.

Mere udligning straffer borgere i effektive kommuner

Wed, 21 Mar 2012 00:00:00 GMT

Det Konservative Folkeparti vender sig skarpt imod regeringens forslag om at omfordele flere penge mellem kommunerne. En endnu større udligning vil være en urimelig ekstraskat til borgere i kommuner, som skaber vækst og udnytter pengene bedst.

Vi kan ikke forlange, at familier i de kommuner, der i forvejen bidrager med omkring 11 milliarder kroner om året i udligning, skal bidrage med endnu flere penge. Det straffer de borgere, der bor i kommuner, hvor man skaber vækst og styrer økonomien effektivt. Det vil vi ikke være med til.

Konservative anerkender, at der nogle steder i Danmark er mange socialt udsatte borgere, og partiet deltager gerne i tiltag, der kan styrke vækstmulighederne i udkantsområderne. Men det bør ikke ske gennem øget udligning.

Løsningen er ikke at fastholde dem i afhængighed af offentlige overførsler. Margrethe Vestager vil løse Danmarks udfordringer med at skrue på udligningsordningen, hvor borgere i nogle kommuner skal sende flere penge til borgere i andre kommuner. Men svaret er ikke mere omfordeling, hvor vi blot flytter penge fra den ene familie til den anden. Det skaber ingen vækst, og det skaber ingen arbejdspladser blot at omfordele pengene. Vi skal i stedet gøre flere steder i Danmark interessante at investere i for virksomheder, der kan skabe arbejdspladser og optimisme.

Konservative tager klart afstand fra tortur

Wed, 14 Mar 2012 18:03:53 GMT

Det Konservative Folkeparti tager afstand fra tortur i alle afskygninger, og tortur skal bekæmpes alle steder. Vi står fuldstændigt ved den nuværende danske lovgivning, der allerede i dag findes til at forhindre forbrydelser, herunder at anvende den fornødne magt også i ekstreme situationer. Det håber jeg sandelig også de andre partier i Folketinget gør.

Borgere skal have hurtigere klarhed ved ekspropriation

Tue, 13 Mar 2012 00:00:00 GMT

Det skal være slut med, at borgere og virksomheder i årevis må vente på en afgørelse, når staten tvangsovertager deres ejendom i forbindelse med en ekspropriationssag som for eksempel anlæg af en motorvej.

Vi har desværre set eksempler på, at borgere i årevis ikke har vidst, om de var købt eller solgt – eksempelvis i Silkeborg. Her har borgerne langs motorvejs-linjeføringen været stavnsbundet i mere end 15 år uden at få endelig vished for, om de blev tvunget til at forlade deres ejendom til fordel for motorvejen mellem Århus og Herning.

Vi kan ikke være bekendt at lade borgerne leve i flere år i usikkerhed om, hvad der skal ske med deres hjem eller virksomhed. Det er et urimeligt overgreb mod den personlige frihed, at de på den måde stavnsbindes. Borgernes skal behandles ordentligt i forbindelse med planlægningen af større offentlige anlæg som motorveje eller jernbaner. De skal have hurtig klarhed og bør kunne blive eksproprieret, når de ønsker det. En sådant naturligt hensyn koster kun småpenge i det samlede store budget.

Danmark har verdens højeste skattetryk – og det skal ned.

Thu, 08 Mar 2012 00:00:00 GMT

Danmark har verdens højeste skattetryk – og det skal ned.

Det er ikke nok med skatteomlægninger ved de kommende forhandlinger om en ny skattereform. Skatten skal ned. Naturligvis kan vi frigøre ressourcer i den offentlige sektor og få sænket skatten, så vi alle får mere velstand. Vi skal sikre, at flere kan forsørge sig selv, så vi kan målrette ydelserne til de mest udsatte. Til hjemløse, til psykisk syge og de udsatte børn. Så må vi andre klare os selv mod, at vi til gengæld betaler mindre i skat.

Kravet om at skatten skal lettes ved de kommende forhandlinger om skattereformen er ufravigeligt.

Regeringen vil tilsyneladende højere skatter og en større offentlig sektor. Vi vil have skatten ned, mindsket den offentlige sektor og give erhvervslivet bedre forhold. Vi vil give mere frihed og ansvar til borgerne, så familierne selv kan disponere over en større del af deres løn. Danmark har verdens højeste skattetryk og den største offentlige sektor. Selvfølgelig kan det lade sig gøre at få skatten ned og sænke det offentlige udgiftstryk.

Den fælles fortælling er vigtig

Tue, 06 Mar 2012 00:00:00 GMT

Hvad har litterære værker af Holberg, H. C. Andersen og Herman Bang til fælles med historiske begivenheder som Kanslergadeforliget og terrorangrebet den 11. september 2001? Ikke en pind, vil nogle måske mene. Men fællespunkterne er der - og de burde ikke være til at komme udenom.

Desværre er virkeligheden en anden. Værkerne og begivenhederne er så vigtige milepæle i vores fælles fortid, at de har fået plads i de bindende dansk- og historiekanoner, som netop skal sikre, at alle skoleelever får samme uddannelse og dannelse, uanset om de kommer fra Odense eller Hirtshals.

Alligevel viste en undersøgelse for nylig, at tre ud af fem dansklærere og hver anden historielærer kun betragter kanonlisterne som inspirationskilder, ikke som pligt. Derfor er det langtfra sikkert, at vores børn i grundskolen får det fælles grundlag af viden, som netop var hensigten med de lovpligtige kanonlister.
Og hvad så, kunne man spørge - er det ikke ligegyldigt?

Nej. Vi er ikke bare 5,5 millioner indbyggere i Danmark, der har valgt at bosætte os på en halvø og små og større øer et tilfældigt sted på kloden. Vi er danskere, og vi er knyttet sammen af en fælles fortælling - af værdier, kultur og historie. Et helt afgørende fællesskab, som i disse år er under pres fra en ny kant - ulysten til at stå ved, at fælles normer og værdier er grundlaget for, at det danske samfund hænger sammen.
Denne værdinihilisme er desværre også udtalt i Folketinget, hvor partier fra Enhedslisten til Liberal Alliance argumenterer for, at det skal være frivilligt at benytte kanonlisterne, som vel at mærke ikke er besluttet af politikerne, men udvalgt af fagekspertise.

Den ene forfatter eller begivenhed kan være lige så god som den anden, lyder begrundelsen, som afslører en total mangel på forståelse for hensigten med listerne. Nemlig at alle børn i Danmark skal have en fælles fortælling om, hvor vi kommer fra, og hvad der kitter os sammen som folk. Den historie skal vi værne om, for smuldrer sammenhængskraften i samfundet, forsvinder vores identitet som danskere. Så står vi tilbage som værdinihilister uden blik for de fælles værdier og begivenheder, der samler nationen.

Forhåbentlig bliver virkeligheden en anden. Og heldigvis sker der jo hele tiden nye skelsættende begivenheder, nye forfattere slår igennem og bliver en del af vores fælles baggrund.
Den historie burde ikke være til at komme udenom.

Ny bankpakke er en hjælpende hånd til små virksomheder

Fri, 02 Mar 2012 10:57:00 GMT

Det Konservative Folkeparti vil sikre små og mellemstore virksomheder stabile kredit- og finansieringsforhold. Derfor har vi i dag indgået aftale om en ny bankpakke, der sikrer gode kreditforhold for de mindre virksomheder og landbruget.

Vi har i dag lavet en god aftale om en ny bankpakke, der vil afhjælpe kreditklemmen for mange små og mellemstore virksomheder. Det er nu skabt mulighed for en opsplitning af erhvervsbanken FIH. Det er til fordel for mange virksomheder, der nu kan få lån i FIH. Vi har samtidig sikret, at der nu skabes lige vilkår, så andre banker kan få samme vilkår.

Landbruget er vigtigt og velfungerende erhverv. Derfor er det nødvendigt at sikre landbruget ordentlige finansieringsvilkår. Etableringen af et landbrugsfinansieringsinstitut kan fremover hjælpe landmænd med finansiering i en vanskelig periode for erhvervet.

Det er god politik at fortsætte den Konservative linje fra VK-regeringen med udvidelse af eksportlåneordningen og vækstkautionerne. Det ligger i ren forlængelse af vores politik, så vi er glade for, at regeringen har kunnet se det.

K: Endnu en dårlig dag for skatteborgerne

Thu, 01 Mar 2012 15:20:43 GMT

Dagens trafikaftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten afspejler et nyt flertal i Folketinget, der ikke skyer nogen midler i bestræbelserne på at belaste borgerne med nye skatter. Aftalen er dårligt nyt for skatteyderne i Danmark, som nu pålægges yderligere byrder for en milliard kroner.

Det er en rigtig dårlig dag for skatteborgerne i Danmark. Et nyt skattestigningsflertal har set dagens lys på Christiansborg. Den røde regering, den yderste venstrefløj samt Dansk Folkeparti straffer med dagens trafikaftale bilisterne med nye skatter for en milliard kroner. Det kan man umuligt fremstille som noget positivt. Det er tværtimod en ren straffeekspedition mod skatteborgerne.

Regeringen lovede i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven, at skatter og afgifter ikke ville stige med mere end de fem milliarder kroner, som det røde flertal pålagde borgerne i Finansloven. Men i dag kom der så yderligere en milliard kroner på skatteregningen til borgerne. Man kan kun frygte, at regeringen aldrig bliver færdig med at hæve skatterne, og hvis den kan få hjælp til det fra både Enhedslisten og Dansk Folkeparti, ser det sort ud for de hårdt plagede skatteborgere i Danmark.

Borgere skal beskyttes bedre mod ekspropriation

Thu, 01 Mar 2012 00:00:00 GMT

Borgerne skal beskyttes bedre mod ekspropriation til private formål som eksempelvis en golfbane, et storcenter eller en festival, der ønsker at udvide.

Med et nyt konservativt beslutningsforslag vil vi styrke borgernes retssikkerhed og indskrænke myndighedernes mulighed for at ekspropriere til rene kommercielle formål.

Det er uacceptabelt, når kommuner i dag med tvang kan overtage privat ejendom på trods af, at man kan sætte et meget stort spørgsmål ved, om det gavner almenvellet. Vi ser eksempler på borgere, der mister deres hjem eller virksomhed på et tvivlsomt grundlag. Men mange har hverken ressourcer eller energi til at tage kampen op, hvis de er uenige. Det vil vi ændre ved at styrke borgernes retssikkerhed.

Derfor skal det være nemmere for borgerne at forsvare sig. Borgernes omkostninger til klagesager skal dækkes, klagemulighederne skal forbedres, sagsbehandlingstiden skal ned, og der skal sættes endeligt punktum, hvis borgeren har fået ret.

Med vores forslag styrker vi retssikkerheden og værner om den private ejendomsret. Det bør absolut være undtagelsen, at borgerne tvinges til at afstå deres hjem eller virksomhed - og kun i særlige tilfælde, hvor klare samfundsinteresser er på spil. Det er altså ikke golfbaner, storcentre og festivaler.

Ren straffeaktion mod bilister

Wed, 29 Feb 2012 12:59:00 GMT

"Jeg er forundret over den transportaftale, der nu er indgået mellem regeringen, DF og Enhedslisten. Det er nemlig en aftale, som vil lade bilister over alt i landet betale for de valgløfter, som regeringspartierne gav før valget. Det hænger ikke sammen. Det er en aftale, der har store konsekvenser for miljøet og trafiksikkerheden.

Dernæst bliver det nu endnu dyrere at skifte den gamle bil ud med en nyere model. Danske bilister er i forvejen hårdt beskattede, og derfor skal afgiftsforhøjelser nødvendigvis bruges til at sænke det generelle afgiftstryk på bilerne. Regeringens tiltag giver simpelthen ingen mening."

Regeringen kan ikke nøjes med at undersøge andre

Wed, 29 Feb 2012 00:00:00 GMT

Fortrolige notater siver fra Forsvarsministeriet – men det anser regeringen tilsyneladende ikke for noget problem. I hvert fald afviser forsvarsminister Nick Hækkerup (S) at røre en finger for at få opklaret lækagen i sagen om Irak-fange-notatet. Og det er helt uacceptabelt. Derfor kæmper jeg nu sammen med forsvarsordførerne for Venstre, Hans-Christian Thoning og Dansk Folkepartis Marie Krarup for at få lækken af notatet om antallet af tilbageholdte i Irak med i den kommende undersøgelse af krigen i Irak og tilbageholdelsen af fanger.

I den såkaldte papkassesag er fortrolig information sivet til pressen. Men der er øjensynlig forskel på læk og regeringens lyst til at undersøge alle andre end sig selv. I hvert fald har forsvarsministeren ingen intentioner om at undersøge og forfølge, hvem der begår strafbare handlinger i hans eget system. Vel at mærke et system med ansvar for danske soldaters sikkerhed. Det er helt uholdbart og står i skærende kontrast til regeringens iver for at undersøge lækagen i statsministerens skattesag.

Nick Hækkerups afvisning af at undersøge lækket af notatet om tilbageholdte fanger i Irak, fremgår af svar fra forsvarsministeren til Folketingets Forsvarsudvalg. Men her stopper sagen ikke. Forsvarsministeren har allerede udtalt, at "papkassenotatet" skal med i den kommende Irak-undersøgelse, og det virker derfor selvmodsigende, at dele af denne sag skal mørklægges.

Regeringen har selv lagt vægt på, at hver sten blev vendt i Irak-undersøgelsen. Og her er oplagt en sten, som trænger til at blive vendt. Derfor bør papkasselækagen med i kommissoriet om Irak-undersøgelsen. Regeringen kan ikke nøjes med at undersøge andre - den må også undersøge sig selv.

Nordsøaftalen skal ikke ændres

Tue, 28 Feb 2012 16:00:00 GMT

"Det Konservative Folkeparti holder fast i den eksisterende nordsøaftale, som en bred række af partier stod bag i 2003, i modsætning til Socialistisk Folkeparti, som i dag har krævet, at det bebudede serviceeftersyn af aftalen skal føre til ændringer.

Det er en helt uansvarlig melding, som vi under ingen omstændigheder kan bakke op om. Det vil vi blokere. Vi indgik i sin tid en god aftale, som har sikret staten langt større indtægter end forventet - faktisk 20 milliarder kroner ekstra årligt. Staten modtager ved høje oliepriser hele 70 procent af overskuddet mod blot 40 til 50 procent før aftalen blev indgået. Staten har hidtil respekteret aftalen, og det har været en fornuftig linje.

Løftebrud overfor selskaber, som har investeret milliarder af kroner i tillid til en aftale, er særdeles skadeligt for Danmark. Stabile rammevilkår, hvor man overholder aftaler med selskaberne, sikrer investeringer til gavn for os alle. Det er Danmarks troværdighed som aftalepartner, der er på spil. Derfor holder vi fast i aftalen og afviser enhver form for ændringer."

Sårbare unge skal have en chance

Tue, 28 Feb 2012 00:00:00 GMT

Sårbare unge skal med i fællesskabet og ikke parkeres på livslang førtidspension. Derfor vil Konservative erstatte den nuværende førtidspensionsordning for unge under 40 år med et fleksibelt udviklingsforløb, der skal få de unge i gang på arbejdsmarkedet.

Målet er at give de unge et livsindhold og gøre dem i stand til at forsørge sig selv. Det handler om mennesker og deres muligheder, når vi den kommende tid skal forhandle med regeringen om en reform af førtidspension og fleksjob.

Det er et fattigt samfund, som parkerer unge med depression eller angst uden for fællesskabet frem for at hjælpe dem til at finde en plads på arbejdsmarkedet. Derfor er vi tilfredse med, at regeringen nu også er parate til at se på, hvordan vi bedst hjælper flere til at blive selvforsørgende. Men vi vil have sikkerhed for, at regeringen ikke solder pengene op med Enhedslisten.

En førtids- og fleksjobreform er endnu et skridt på den reformkurs, som Det Konservative Folkeparti længe har været fortrop for. Det er helt afgørende, at flere danskere bliver i stand til at forsørge sig selv, hvis vi skal bevare velfærdssamfundet med styrke til at tage sig af de udsatte. Derfor er der brug for gennemgribende reformer.

K: Mere åbenhed og tillid til PET

Fri, 24 Feb 2012 12:31:00 GMT

”Det er helt afgørende, at vores efterretningstjenste har de nødvendige redskaber til effektivt at kunne udføre sine opgaver og være på forkant med kræfter, som vil os og vores værdier det ondt. Derfor har vi de seneste år øget efterretningstjenestens beføjelser. Men ligeså vigtigt er det, at kontrollen følger med, så vi kan bevare befolkningens tillid til efterretningstjenesten.

Jeg var i sin tid selv med til at nedsætte Wendler Pedersen-udvalget og ser nu som dengang – positivt på forslaget om en særskilt lov om PETs virke.

Vi er nødt til at have helt præcise retningslinjer for efterretningstjenestens virksomhed. Det skal ikke bygge på håndskrevne papirer, hvad vi plejer og så videre. Vi skal have en særlig lov, der regulerer efterretningstjenestens arbejde. Så ved efterretningstjenesten også meget bedre, hvad den har at holde sig til. Vi har kontrol med efterretningstjenesten. Men den kontrol skal udbygges. Efterretningstjenesten er blevet større og fået flere beføjelser. Og så skal kontrollen selvfølgelig følge med.

Højere skatter afløser betalingsring

Wed, 22 Feb 2012 00:00:00 GMT

Godt at betalingsringen er død, men forstemmende at regeringen igen hæver skatterne uden at løse hverken miljø- eller trængselsproblemer.

Det er reaktionen fra Konservatives formand Lars Barfoed, efter at regeringen nu endeligt har opgivet en betalingsring omkring København.

”Betalingsringen har fra begyndelsen været en fejlkonstruktion, som ville ramme de hårdtarbejdende danskere, der hver dag bruger bilen til og fra arbejde. Det har regeringen nu indset. Men desværre trækker regeringen endnu en gang det sædvanlige kort - nemlig at øge skattetrykket uden grundlæggende at få løst noget som helst,” siger Lars Barfoed.

Regeringen vil finansiere lavere priser på den kollektive trafik i hele landet ved at øge beskatningen på demonstrations- og leasingbiler. Men det er en forkert vej at gå, pointerer Lars Barfoed.

”Lavere billetpriser fordelt over hele landet ændrer intet ved trængselsproblemerne i København, og højere skatter på demonstrations- og leasingbiler er bare endnu en ekstraregning til bilisterne. Det have været langt bedre at fremme salget af miljøvenlige biler ved en general omlægning af afgifterne uden samlet set at øge skatterne,” siger Lars Barfoed.

Balladen om spelt

Tue, 14 Feb 2012 14:41:17 GMT

Når man kører spelt gennem Google-maskinen, er resultatet ikke kun et utal af opskrifter på brød og grød. Man får også et hav af indlæg om og af speltmødre, hvilket viser, at spelt i dag er meget mere end en ældgammel hvedesort.

Spelt er blevet kernen i en bagende varm debat, hvor der godt og grundigt bliver peget fingre og moraliseret.

Øv bøv! til de mødre, der har valgt at gå hjemme, og et hævet øjenbryn eller verbale tæsk til de mødre, som har valgt at kombinere moderrollen med at forfølge deres karrieredrømme. Mændene får også en omgang for ikke at være underlagt samme krav som kvinderne. Det bemærkelsesværdige er, at diskussionen om børnenes oplevelse af at vokse op hos enten speltmoderen eller karrierekvinden er helt fraværende, på trods af at børnene burde være omdrejningspunktet i debatten.

Midt i denne hede diskussion var det befriende at læse Tom Jensens blog ”Med speltskyer ud af begge ører”, som med al ønskelig tydelighed slog fast, at vi burde droppe al den mudderkastning og i stedet nyde, at vi er forskellige. Og at vi skal værne om det frit tilrettelagte familieliv. Nogle har valgt at kombinere moderskabet med karrieren, mens andre hellere vil gå hjemme. Det ene valg er ikke mere rigtigt end det andet. Det afgørende er nemlig, at vi selv kan bestemme, hvordan vi har lyst til at leve vores liv. Vi har her i landet med eller uden børn frihed til at indrette hverdagen, så den stemmer overens med vores ønsker. Et stort privilegium som vi bør prise os lykkelige over. Det er min overbevisning, at jo mere tilfreds man er med sin livsførelse, desto større glæde og overskud er der til glæde for ægtefælle og børn.

Selvfølgelig skal der være plads til at diskutere forskellige måder at leve på, men kun den enkelte ved til fulde, hvad der er bedst for vedkommende selv.

Det skal vi acceptere og i stedet nyde mangfoldigheden.

Ville det ikke være skønt, hvis det blev resultatet af debatten om spelt. Men der skal nok mere til end nogle ugers diskussion i Berlingske. For det er ikke kun spelt-debattørerne, som har klare holdninger til, hvordan andre indretter deres familieliv. Også staten i form af landspolitikerne blander sig og har holdninger til det gode familieliv - og desværre i stadig større grad.

Et godt eksempel er regeringsgrundlaget, hvori det fremgår, at regeringen vil øremærke op til tre måneder af den betalte barselsperiode til manden.

Hermed tilkendegiver regeringen, at den har en klar forestilling om, hvordan familierne bør indrette sig, og at den er parat til at bringe lovgivningen i spil for at nå sit mål. Men her må man mane til besindighed, for er kvinders og familiers lykke givet ved tvungen barsel til fædrene krydret med kvoter for antallet af kvinder i bestyrelseslokalet? Jeg tror det ikke. Vi har heller ikke brug for, at politikerne skal diktere, hvordan vi indretter os, mens børnene er helt små. Men desværre arbejdes der på et forbud mod private dagplejere, og sker det, så kommer vi et skridt nærmere SF’s socialistiske drøm, hvor daginstitutioner kun er noget, kommunerne kan og skal stå for.

Og desværre stopper ”legen” ikke her. Det nyeste skud på stammen er undervisningsministerens ønske om at begrænse det frie skolevalg.

Jeg forstår slet ikke tankegangen. Hvorfor skal vi begrænse familiernes mulighed for at vælge pasning og undervisning til deres børn? Tror vi ikke længere på forældrenes evne til at træffe beslutninger, som er bedst for dem? Grundlæggende har jeg tillid til forældrene, og heldigvis siger de fra, når det bliver for meget. Vi så det, da der rejste sig en forældrestorm mod en statsligt fastlagt madordning i alle daginstitutioner.

Protesterne blev så massive, at politikerne med bøjet nakke måtte bløde op for ordningen og give plads til friheden.

Når politikerne blander sig, betyder det nye opgaver til velfærdstaten og udhuling af familiernes mulighed for at bestemme selv. En udhuling der sker gennem direkte indblanding men også ved, at den voldsomt voksende velfærdsstat øger skattetrykket, hvilket æder af familiernes økonomiske råderum - og dermed også af friheden til at indrette sig. Det vil alt andet lige begrænse den enkeltes udfoldelsesmuligheder og være med til at ensrette samfundet; to forhold jeg er meget modstander af. Så udfordringen er større end den debat, der udspringer af balladen om spelt.

Er det sidste ord sagt og skrevet i balladen om spelt? Jeg tror det ikke - og håber det ikke. Lad os endelig få endnu flere bud på, hvordan tilværelsen kan skrues sammen, og hvad der giver mening for den enkelte.

Vi har fra politisk side brug for igen og igen at se, at opgaven med at tilrettelægge sit liv klares fint uden statslig og politisk indblanding. Opgaven er ikke at stække den enkelte og diktere, hvad der er rigtigt og forkert. Nej - det handler i stedet om at støtte med initiativer og give manøvrerum, så de danske familier i endnu højere grad kan skabe sig den ønskede tilværelse med eller uden spelt på bordet.

Miljøministeren lader hånt om retssikkerheden

Thu, 09 Feb 2012 14:53:00 GMT

"Det Konservative Folkeparti tager skarpt afstand fra miljøministerens nye lovforslag, der vil fratage Natur- og Miljøklagenævnets mulighed for at afgøre klager over regeringens vandplaner. Klager over ministerens vandplaner vil miljøministeren selv afgøre.

Det er et afgørende brud med en helt fundamental klageadgang, som sikrer borgernes retssikkerhed i forhold til en nem og sagkyndig prøvelse af administrative indgreb, uden at skulle involvere domstolene. Miljøministerens forslag tangerer diktatur på miljøområdet. Det er det tætteste Danmark har været på Nordkorea i mange, mange år.

Miljøministeren er virkelig på tynd is. Der findes ganske enkelt ingen god grund til at fratage borgerne den retssikkerhed, der ligger i klageadgangen til Natur- og Miljøklagenævnet. Især fordi vandplanerne er vigtige beslutninger af stor økonomisk og erhvervsmæssig betydning for den enkelte borger. Hvis miljøministeren mener, at der ikke er noget galt med vandplanerne, burde hun jo være ganske rolig, når folk klager. Men med dette forslag virker det dybest set som om, at miljøministeren er bange for, at hendes vandplaner ikke overholder reglerne, og derfor vil hun afskære borgerne fra klageadgangen."

Bevar frit valg på dagtilbud for de mindste

Tue, 07 Feb 2012 14:42:00 GMT

Det er helt urimeligt, at private dagplejere skal mødes med mistro og manglende tillid til kvaliteten i deres arbejde af Socialistisk Folkeparti og fagforeningen FOA, der nu gør fælles front for at få lukket private dagplejere. Der findes ikke nogen begrundelse for denne hetz udover et ideologisk had mod konkurrence og det private initiativ. Selv om det er traditionel klassisk venstrefløjspolitik, så er tiden løbet fra debatten om, hvorvidt konkurrence er godt eller ej.

Det Konservative Folkeparti lægger vægt på konkurrence og frit valg af dagtilbud for de mindste.

Konkurrence mellem kommunale og private dagplejere er sundt, fordi familierne kan vælge det tilbud, som de synes bedst om. Valgfrihed er med til at hæve kvaliteten i dagtilbuddene. Hvis man er utilfreds, kan man blot vælge et andet tilbud, og vi har tiltro til, at familierne er de bedste til selv at vælge dagtilbud til deres børn.

Det vil være umuligt at fjerne privat dagtilbud i kommunerne og omlægge alle private dagtilbud til kommunale. Det vil være alt for dyrt, og der er intet reelt alternativ. Og man får de bedste tilbud gennem kvalitetsudvikling i både private og kommunale dagtilbud frem for at drive klapjagt på de private.

Fradrag for at skybrudssikre bolig

Fri, 03 Feb 2012 00:00:00 GMT

Private, som vil sikre deres bolig mod oversvømmelse efter skybrud, skal have mulighed for at trække håndværkerudgifterne fra i skat. Derfor skal håndværkerfradraget – boligjobfradraget - udvides, så det omfatter flere former for skybrudssikring.

Danmark vil i fremtiden blive endnu hårdere ramt af klimaforandringer. 0g vi ved, at det næste skybrud rammer os før eller siden - og vi ved, det vil ramme os hårdt. Men vi kan forebygge, så skaderne og omkostningerne minimeres. Derfor vil vi udvide håndværkerfradraget til også at omfatte privates skybrudssikring. Det skal for eksempel gælde etablering af grønne tage, faskiner og andre klimatilpasningstiltag.

Håndværkerfradraget giver i dag mulighed for at trække blandt andet børnepasning, isolering og malerarbejde fra i skat, og det er også godt.

Men jeg håber, at vi med vores forslag kan sætte mere gang i, at folk også tænker problemet med stigende regnmængder ind i deres husprojekter.

Vi river betalingsringen ned

Fri, 27 Jan 2012 12:24:00 GMT

"Hvis vi får borgerligt flertal efter næste valg, skal vi have fjernet den røde regerings skatter, der vil gøre det dyrere at komme på arbejde,” siger Det Konservative Folkepartis formand Lars Barfoed.

”Det Konservative Folkeparti vil investere i bedre veje og kollektiv trafik og i flere parkeringspladser ved centrale stationer i udkanten af hovedstadsområdet, så man hurtigere og mere bekvemt kan komme til og fra arbejde. Det øger mobiliteten på arbejdsmarkedet og forbedrer konkurrenceevnen. Men vigtigst af alt gør det hverdagen nemmere for borgerne, og det arbejder vi for hver eneste dag. Det skal være et positivt valg at tage tog eller bus – ikke et resultat af en straffeekspedition mod bilister i Hovedstadsområdet” siger Lars Barfoed.

Skærpet straf ved gentagne indbrud

Thu, 26 Jan 2012 09:03:00 GMT

Danmark har desværre en kedelig rekord, hvad angår indbrud i private hjem. En tendens, der skal dæmmes op for ved blandt andet at straffe tyven endnu hårdere, næste gang vedkommende igen står foran en dommer.

Trods en øget indsats på området steg antallet af indbrud i danske hjem sidste år til knap 46.000, viser Rigspolitiets årsrapport. Særligt Nordsjælland har oplevet en væsentlig stigning. Samtidig rejste politiet 45 procent flere sigtelser for indbrud. Danmarks kedelige rekord som indbrudstyvenes paradis er tidligere kædet sammen med flere østkriminelle og mere professionelle tyvebander.

Når tyvene ligefrem krydser flere landegrænser for at komme til Danmark for at begå indbrud i private hjem, så må vi stramme yderligere på området. Vi må følge de eksempler, som blandt andet Tyskland og Sverige følger – herunder at straffe gentagne indbrud eller indbrudsforsøg markant hårdere end tilfældet i dag. Man kunne forestille sig, at vi også indfører en særlig paragraf i straffeloven for indbrudstyveri, så vi kommer på niveau med eksempelvis Tyskland, hvor indbrudsfrekvensen er seks gange mindre pr. indbygger end i Danmark. Det er ret indlysende, at tyvene rejser derhen, hvor konsekvenserne for ens ugerning straffes mildere.

Konservative har flere gange stået bag stramninger og forebyggelse på området, og jeg vil opfordre den socialdemokratiske justitsminister til at følge den tidligere regerings hårde kurs mod tyveri og kriminalitet.

I 2010 satte jeg mig for, at der skulle gøres noget ved de alt for mange indbrud, der finder sted i private hjem. I samarbejde med daværende justitsminister Lars Barfoed udarbejdede vi en indbrudspakke, som Folketinget sidenhen gjorde til lov. Herefter indførte den tidligere regering tryghedspakken, hvor vi sørgede for, at det blev endnu mere sikkert - både at være i sit hjem og at gå på gaden. Vi skred endnu stærkere ind mod bandekriminalitet, hjemmerøvere og organiserede tyvebander. Nu er der tilsyneladende brug for yderligere stramninger, og jeg vil opfordre justitsministeren til at fortsætte Konservatives spor – og sørge for at indbrudsturismen uddør snarest muligt, så vi kan gøre danske hjem endnu tryggere.

Tillykke med prinsessen

Tue, 24 Jan 2012 00:00:00 GMT

Hjertelig tillykke med den lille prinsesse. På Det Konservative Folkepartis vegne vil jeg ønske prins Joachim og prinsesse Marie tillykke med datteren.

Stort tillykke til forældrene og velkommen til den lille nye prinsesse, som nu skal erobre verden og finde sin plads i en stor familie. En fødsel er en lykkelig begivenhed, som forældre resten af livet tænker tilbage på med stor glæde. På en smuk dag som i dag glæder danskerne sig med den kongelige familie over familieforøgelsen. Vi ønsker det bedste for familien fremover.

Nej til et socialistisk trosministerium

Sun, 22 Jan 2012 19:57:00 GMT

”Det konservative Folkeparti medvirker ikke til socialistiske eksperimenter med vores folkekirke.
Vi vil forsvare vores kirkeordning og vore kristne humanistiske værdier.

Vi har en folkekirke i Danmark. Det fremgår af vores grundlov. Langt størstedelen af befolkningen er medlemmer af folkekirken. Hele vores kultur hviler på et kristent humanistisk grundlag. Derfor er det naturligt og rigtigt, at vi har et kirkeministerium, der tager sig af folkekirkens organisering og rammer. Når Socialistisk Folkeparti nu vil gøre kirkeministeriet til et trosministerium kan jeg kun se det som et opgør med folkekirken og med grundfæstede danske værdier.

Vi har selvfølgelig trosfrihed i Danmark, så det behøver vi ikke at nedlægge kirkeministeriet for at sikre. Tværtimod må det ses som en politisering af folks tro, at der skal et ministerium til at tage sig af troen. Jeg finder det samtidig meget foruroligende at den radikale kirkeminister, Manu Sareen, ikke tager afstand fra forslaget."

Alle kommuner skal bremse nomadefamilier

Sat, 21 Jan 2012 11:42:00 GMT

"Det skal være et krav, at alle kommuner tilsluttes it-systemet DUBU, der skal gøre det hurtigere at opdage overgreb mod børn og unge.

Man må ikke kunne flytte fra sine problemer – og så blot fortsætte sine ugerninger i en anden kommune. I de mange sager om overgreb på børn er der tydelige tegn på, at noget er gået galt. Derfor skal vi ændre loven, så kommunerne ikke bare kan tilslutte sig registret, men skal gøre det.

DUBU-registret gør det hurtigere for kommuner at opdage overgreb ved at udveksle elektroniske oplysninger omkring udsatte familier på tværs af kommuner. Daværende socialminister Benedikte Kiær påpegede allerede i sommeren 2011, at kommunerne skulle være forpligtiget til at tilmelde sig systemet, hvis de ikke frivilligt meldte sig til.

Hvis ikke alle kommuner er tilmeldt DUBU-registret, så fungerer det jo ikke efter hensigten. Til gengæld vil en landsdækkende ordning gøre det lettere at opdage, hvis en belastet familie flytter. Det vil sige, får man en sag, hvor der er mistanke om vanrøgt eller misbrug af børn, så skal kommunen ind og opdatere i systemet. Hvis familierne så flytter, når sagerne kommer for tæt på – så flytter sagen med og problemerne bliver dermed undersøgt."

En vækstdræbende finanslov

Thu, 19 Jan 2012 15:05:00 GMT

"Da regeringen fremlagde sit oplæg til finansloven skete det under titlen "Ansvar og handling". Jeg sagde allerede ved den lejlighed, at det i stedet burde have heddet "Skattesmæk og løftebrud". Jeg kan konstatere, at det er en titel, der stadig holder.

Vi bliver ramt med øgede skatter og afgifter for i alt. 5. mia. kr. Den helt almindelige hårdtarbejdende dansker vil opleve at få færre penge i lommen til sig selv og sin familie. Det bliver dyrere at handle i supermarkederne på grund af nye skatter. Det bliver også dyrere at tænde for varmen i sin bolig på grund af nye skatter. Det bliver i det hele taget dyrere at være dansker.

Finansloven går i den stik modsatte retning af, hvad der er brug for. Lad mig nævne NOx-afgiften, der vil koste arbejdspladser hos blandt andre Aalborg Portland og Rockwool i Vamdrup. Afgiften betyder, at virksomhederne får øget deres årlige miljøafgifter fra 2 til 40 millioner kroner. Sukkerafgiften er et andet eksempel på den ødelæggende erhvervspolitik, hvor finansloven kommer til at ramme hårdt og skaber usikkerhed om fremtiden. Vi må desværre erkende, at regeringen står uden visioner for Danmark og mangler ideer til at håndtere de store udfordringer, vi står over for i den nærmeste tid."

Mere tid til omsorg i daginstitutioner

Thu, 19 Jan 2012 00:00:00 GMT

Alle børn skal udfordres og udvikles. Nærvær, omsorg, kontakt og sprogstimulering skal i fokus i børnehaver og vuggestuer, og pædagogerne skal have bedre muligheder for at få deres faglighed i spil.

Derfor planlægger Det Konservative Folkeparti en høring i Folketinget om kvaliteten i daginstitutioner. Samtidig opfordrer vi kommunerne til at løsne dokumentationskravene, ligesom Konservative vil arbejde for en revision inden for dagtilbud.

Forskning viser, at der er store kvalitetsforskelle i danske vuggestuer og børnehaver, selv om antallet af ansatte er det samme. Konkret er forskellen til at føle på.

I organiserede vuggestuer formår pædagogerne gennemsnitligt at give hver enkelt barn 21 minutters voksenkontakt i timen, hvor børnene i de uorganiserede vuggestuer gennemsnitlig må nøjes med tre minutters voksenkontakt. Det har konsekvenser for børnenes udvikling både socialt og sprogligt.

Børn spejler sig i de voksne og lærer af at være sammen med voksne og andre børn i samme aldersgruppe. Derfor er det alarmerende, at forskning viser, at nogle børn i vuggestuen kun har tre minutters voksenkontakt på en time. Vi har en hær af dygtige pædagoger, som har en enorm viden og erfaring, der kan være med til at udvikle og udfordre børnene endnu mere end i dag. Men det kræver, at vi tør give slip på gamle metoder som "fri leg" og i stedet lade den organiserede leg og den pædagogiske udvikling få plads.

Kvalitet i dagtilbud handler om mere end normering. Normeringen har en betydning, men kvaliteten bliver jo ikke i sig selv bedre af, at der kommer én eller to flere medarbejdere i vuggestuen eller i børnehaven, hvis man ikke også samtidig kigger på, hvordan arbejdet er tilrettelagt. Det, der gør en forskel er, at vi har børnenes udvikling i fokus og at pædagogerne kan få deres faglighed i spil. Derfor har vi taget initiativ til en høring om kvaliteten i dagtilbuddene.

Konservative vil arbejde for en revision inden for dagtilbud, hvor der er fokus på:

• Pædagogisk udvikling og planlagte hverdage i stedet for primært "fri leg" og selvforvaltningspædagogik

• Pædagogerne skal have bedre mulighed for at udvikle lege og aktiviteter frem for at agere sociale brandslukkere og observatører

• Aldersopdeling af børnene i mindre grupper med fokuseret voksenkontakt – de små fællesskaber giver gode resultater, det viser erfaringerne fra en række institutioner i Danmark for eksempel i Gladsaxe

• De pædagogiske læreplaner er et redskab for det pædagogiske arbejde og må aldrig misbruges til yderligere dokumentationskrav. For at gøre arbejdet med læreplanerne mere ligetil skal de seks hovedtemaer reduceres til fire hovedtemaer, hvor tre er obligatorisk, nemlig barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer og sprog, mens det fjerde hovedtema er valgfrit for den enkelte institution. Dermed er der i alle institutioner fokus på det væsentlige – samtidig med at hver institution kan sætte sit særpræg

• Bedre deling af viden og brug af relevant forskning og cases på tværs af kommunerne og institutioner

Lærerne skal følge kanonlisten

Tue, 17 Jan 2012 19:11:00 GMT

”Fagbladet Folkeskolen har lavet en undersøgelse, som de fleste har bemærket. Den sagde, at seks ud af ti dansklærere og knap hver anden historielærer betragter de bindende kanonlister som en inspirationskilde – og ikke en pligt!

På den baggrund indkaldte uddannelsesordfører jeg, børne- og undervisningsministeren i samråd.

Undersøgelsen er meget klar. Alt for mange tilsidesætter den obligatoriske pligt det er at undervise i de 14 danske forfattere og de 29 historiske begivenheder. Det er ikke rimeligt, at lærerne mener, at kanonlisten kun er inspirationsmateriale. Lærerne skal følge loven, også når den påbyder dem at gennemgå 14 forfatterskaber i dansk og 29 begivenheder i historie.

At invitere sig selv på kaffe hos KL er ikke nok. Det er ministerens pligt at indskærpe overfor kommunerne og folkeskolerne, at de skal følge de obligatoriske kanonlister, og derfor ønsker Konservative, at ministeren sender et såkaldt hyrdebrev for at indskærpe denne forpligtelse.”

Håbløs radikal melding

Tue, 17 Jan 2012 19:07:00 GMT

Er det radikales nye erhvervspolitik, at man ser stort på hundredvis af arbejdspladser? Det er en overraskende arrogance, som Rasmus Helveg Petersen udviser, når han med et træk på skulderen afskriver en vigtig virksomhed som Aalborg Portland. Det er i krisetider som disse, hvor det gælder det om at støtte op om dansk erhvervsliv.

Helvegs udtalelse om, at Aalborg Portland ikke spiller nogen væsentlig rolle i fremtiden er rystende. Han nedgør ikke alene en stolt og traditionsrig virksomhed. Han er tilsyneladende også helt og aldeles ligeglad med dem, som har arbejde pga. af virksomheden. Danmark har brug for virksomheder som Aalborg Portland, som udover masser af arbejdspladser også er bannerfører for udvikling af miljørigtige løsninger og produktionsmetoder. Senest blev virksomheden indstillet til en EU-miljøpris for deres innovative tilgang til klima- og miljøkrav. En anerkendelse, som rød regering i øvrigt kvitterer med at pålægge virksomheden tunge afgifter. Det er bekymrende, hvis Helvegs kommentar er udtryk for en udbredt holdning i regeringspartierne – dog ikke overraskende.

Tillykke med regentjubilæet

Sat, 14 Jan 2012 00:00:00 GMT

Der er i sandhed grund til at ønske vor dronning til lykke med regentjubilæet.

Men en forbilledlig evne til altid at forny kongehuset og følge udviklingen i det omgivende samfund, har dronningen siden sin indsættelse i januar 1972 udviklet kongehuset i vort demokrati. Gennem de fire årtier har hun på kærlig vis i sine nytårstaler uddelt ros og ris til danskerne - altid med et personligt præg og respekt for de institutioner, der bærer Danmark.

Monarkiet er særdeles populært i den danske befolkning, viser meningsmålinger. Det forstår jeg godt. For dronningen og hendes familie personificerer foreningen mellem monarkiets lange historie/tradition og fornyelsen og forandringen af det danske samfund. Jeg har gennem årene haft lejlighed til at følge majestæten blandt andet i forbindelse med statsråd, på rejser og gennem folketingsarbejdet – ja, også under de officielle middage. Altid viser hun interesse for sine medmennesker og deres liv og skæbne.

Dronningen spiller med sin samlende kraft en uvurderlig rolle for den nationale fællesskabsfølelse i vort land. Med dyb indsigt og på fornemmeste vis bærer hun den nationale kultur, historie og det kristne grundsyn – samtidig med at hun er åben og tolerant over for andre religioner og skikke. At forandre for at bevare kan vel næppe forenes smukkere end gennem vor Dronning som et eksempel til efterlevelse. Det er de royale og nationale værdier, som vi skal bygge videre på og bringe med os uden, at vi udelukker os fra det internationale selskab.

Så der er meget at takke Dronning Margrethe for. Endnu engang til lykke.

Kulturministeren monopoliserer sin magt

Fri, 13 Jan 2012 16:30:00 GMT

”Det kongelige Teater er Danmarks nationalscene og skal dermed fortsat være et fyrtårn for dansk scenekunst i verdensklasse. Det betyder en forpligtelse til at nå ud til hele landet, så alle danskere har mulighed for at få del i de kulturoplevelser, teateret kan tilbyde. Og ikke mindst har Det kongelige Teater den vigtige mission at værne om dansk kultur og bidrage til at kommende generationer vokser op med kendskab til både klassisk og moderne dansk scenekunst. Jeg håber, at den nye bestyrelse for teateret vil have disse målsætninger for øje i det arbejde, de nu går ind til. Derfor er jeg meget tilfreds med, at den nye bestyrelsesformand, Stine Bosse, ved sin tiltrædelse netop understreger vigtigheden af at give flere unge oplevelser i Det kongelige Teater som en del af deres dannelse.

Den hidtidige bestyrelse med Lars Pallesen i spidsen som bestyrelsesformand har gjort et fornemt arbejde, og jeg er stærkt forundret over kulturministerens fyring af hele bestyrelsen. Det er uklogt og unødvendigt og vidner om en regering og en kulturminister, der ønsker at demonstrere og monopolisere sin magt uden dialog med andre. Jeg håber ikke, at det er den form, der kommer til at præge ministerens virke i den kommende tid, for så bliver det svært at finde grundlag for et bredt samarbejde.

Men samtidig vil jeg gerne ønske den nye bestyrelse tillykke med valget. Jeg har tillid til, at også de vil udgøre en god bestyrelse for teateret og Stine Bosse med sine ledelsesmæssige kvaliteter og sit engagement vil blive en rigtig god formand."

Lyt til venneråd om at lette topskat

Thu, 12 Jan 2012 00:00:00 GMT

Let topskatten. Vi har sagt det i årevis. Men nu hvor også LO-forbundet Dansk Metal kræver topskattelettelser, er lydhørheden i rød blok forhåbentlig større.

I valgkampen udstillede S og SF konsekvent Konservatives ønsker om skattelettelser som det rene tyveri fra de svage grupper. Det var dengang. Siden er retorikken blødt op. Måske S og SF er ved at få øjnene op for, at topskattelettelser er den bedste måde at motivere danskerne til at arbejde mere. Og dermed at sikre vækst, så vi kan bevare et velfærdssamfund, der tager hånd om samfundets svageste.

Lavere skat på arbejde er som bekendt en konservativ mærkesag. Derfor glæder det mig, at regeringens venner i fagbevægelsen er enige i, at lettelser i topskatten er vejen frem. Også den tidligere socialdemokratiske skatteminister og formand for Skattekommissionen Carsten Koch peger på, at lettelser i topskatten er billigste og mest effektive måde at øge velstanden. Så denne gang er der alt mulig grund til at lytte til vennerne i fagbevægelsen.

Kjærsgaard har en selektiv hukommelse

Mon, 09 Jan 2012 09:48:00 GMT

”Pia Kjærsgaard har en noget selektiv hukommelse, når hun påstår, at jeg og Det Konservative Folkeparti er vendt på en tallerken i spørgsmålet om, hvorvidt vi ønsker at skære i børnechecken eller ej. Hun ved udmærket, at vi ikke vil gå med til bare at indtægtsregulere børnechecken, for det vil betyde en stigning i marginalskatten for børnefamilierne. Vi har derimod adskillige gange påpeget, at Konservative vil målrette ydelserne til de svageste i samfundet.

I et interview i Berlingske Tidende i 2009, som blot er et af mange interviews om netop dette emne, understregede jeg netop, at børnechecken bør reformeres:

”Vi skal have sat gang i en bevægelse hen imod, at flere familier klarer sig selv og hverken behøver eller får en ekstra check fra det offentlige. Grundlæggende er det helt galt, at fordi man har børn, så får man en børnecheck.” (citat Berlingske, december 09)

”Det er jo helt galt, når Kjærsgaard så påstår, at vi er vendt 180 grader med udgangspunkt i daværende forhandlingerne om genopretningspakken. Tilbage i juni 2010 tordnede DF, anført af Peter Skaarup, imod mit forslag om at skære i børnechecken og målrette ydelserne til de svageste. Han kaldte det for et klart ”selvmål”, der ikke gjorde andet end at skabe usikkerhed i befolkningen. Det er da glædeligt, hvis DF nu er interesserede i at målrette de offentlige kontantydelser. Men jeg vil endnu engang understrege, hvis børnechecken skal indtægtsreguleres, så skal der også ske noget på skatten."

Vil S brugerbetaling, når det gælder?

Thu, 05 Jan 2012 22:45:00 GMT

Konservative har flere gange foreslået brugerbetaling med et loft på maksimum 3-500 kroner om året for at gå til lægen – senest i valgkampen. Et forslag, der blev mødt med kolde afslag fra rød blok og især socialdemokraterne. I dag blot fem måneder senere, er det nu ifølge flere ledende socialdemokrater en nødvendighed, at vi ser på mulighederne for at indføre betaling for lægebesøg. Noget af en kovending på under et halvt år. Jeg er dog er tilfreds med, at dele af S-gruppen nu er klar til at diskutere Konservatives forslag om at omlægge brugerbetalingen.

Vi er naturligvis åbne for forhandlinger, hvis socialdemokraterne stadig mener noget med meldingen. Selvom partisekretæren var hurtigt ude og afvise, at der skulle være tale om en ny kurs. Da vi for kort tid siden bragte emnet på dagsordenen igen blev ideen da også hurtigt kritiseret af partiets sundhedsordfører, der understregede, at det for socialdemokraterne er grundlæggende, at der ikke bliver ændret på den frie og lige adgang til at komme til lægen. Konservative har altid ment, at brugerbetalingen skal modsvares med nedsættelse andre steder i sundhedsvæsnet, så det netop ikke kommer til at belaste de svageste i samfundet – men derimod bliver en hjælp for de udsatte. Det burde da være en model socialdemokraterne kan bakke op om.

Konservative vil ikke gøre det dyrere, men blot omlægge udgifterne. For det er ulogisk, at det er helt gratis at gå til lægen, mens tandlægen kan koste en formue. Derfor foreslår vi, at lægebesøg maksimalt samlet kan koste 3-500 kroner om året, og at denne betaling skal modsvares af nedsættelser andre steder i sundhedsvæsnet. Et besøg hos tandlægen kan i værste fald ruinere en familie med en i forvejen dårlig økonomi. Og netop de svageste i vort samfund vil kunne undgå at stå med en ubetalelig tandlægeregning, hvis vi andre der har råd, betaler for lægebesøg. Den præcise model skal forhandles på plads, men det kræver først og fremmest politisk mod, hvis det skal gennemføres. Vi er parate, men er socialdemokraterne og regeringen klar, når det gælder?

Thorning, drop nu betalingsringen

Wed, 04 Jan 2012 15:25:00 GMT

”Statsministeren indrømmer, at betalingsringen om København ikke er perfekt. Noget af en underdrivelse, men det er da positivt, at hun ikke længere stålfast afviser de mange kritikere, nu hvor statsministeren viser de første tegn på vaklen om betalingsringen.

Det er rigtig godt, hvis regeringen endelig er ved at komme på bedre tanker. Vi har fra dag ét sagt, at betalingsringen fejler på alle punkter. Det er blot en ekstra skat, som slet ikke gør det nemmere at komme på arbejde – kun dyrere. Og samtidig vil den suge konkurrencekraften ud af hovedstaden.

Det må have været noget af en øjenåbner for statsministeren, at ikke engang de socialdemokratiske borgmestre og i omegnskommunerne vil bakke op. Der er ingen grund til at trække pinen længere ud. Drop nu den betalingsring, som vil være en uacceptabel begrænsning af borgernes frihed og gift for erhvervslivet.

En nytårstale blottet for visioner

Sun, 01 Jan 2012 19:56:00 GMT

"Statsministerens nytårstale afslører en regering uden visioner for Danmark og tom for ideer til at håndtere de store udfordringer, vi står over for i den nærmeste tid. Regeringen aner ikke, hvad den skal bruge regeringsmagten til.

Vi er enige om, at Danmark på det økonomiske område skal skabe balance i den offentlige økonomi og samtidig bidrage til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Men når statsministeren selv i nytårstalen fremhæver, at regeringen har øget statens indtægter, afslører det, at vi er vendt tilbage til gammeldags socialdemokratisk politik, nemlig at øge skatterne som svaret på ethvert problem. Men de høje og nu igen stigende skatter ødelægger Danmarks konkurrenceevne og underminerer på sigt vores velstand.

Der er både af økonomiske og moralske grunde brug for at skabe bedre vilkår for det private initiativ og styrke den enkelte borgers personlige frihed og ansvar. Alt hvad regeringen gør trækker desværre i den modsatte retning; nemlig en stadig større og mere formynderisk stat.

Vi skal styrke fællesskabet om vore danske værdier og kultur, men statsministeren anviser ingen bud i sin tale på en værdipolitisk retning.

Også EU-formandskabet behandlede statsministeren med let hånd. Faktum er, at Danmark får en væsentlig rolle med blandt andet at håndtere den nye finansielle pagt. Hvorfor hører vi intet til regeringens dagsorden for, hvordan vi så reelt løser den opgave, og hvordan vi trækker EU i den rigtige retning? Statsministeren nævner selv, at formandskabet er en mulighed vi skal bruge – javel, men hvordan? Danskerne hørte her til aften en tale spækket med spørgsmål – men hvor svarene i den grad fortaber sig i det uvisse."

En nytårstale blottet for visioner

Sun, 01 Jan 2012 19:41:00 GMT

Robuste konservative udspil i 2012!

Sat, 31 Dec 2011 08:54:00 GMT

Det konservative Folkeparti er en del af den borgerlige opposition og det borgerlige samarbejde i Folketinget. Vi ønsker en borgerlig regering i Danmark igen. At være borgerlig konservativ er at sætte mennesket og familien i centrum. Både staten og markedet er til for borgerne – ikke omvendt.

Derfor tager vi afstand både fra socialistisk og liberalistisk systemtænkning. Vi tager udgangspunkt i den enkelte borger og familie og i vore konservative værdier. Og så går vi efter resultater. Med udgangspunkt i det borgerlige samarbejde i Folketinget deltager vi aktivt i forhandlinger for at nå resultater; men det forudsætter naturligvis, at vores mandater bidrager til at rykke tingene i den rigtige retning.

Et godt eksempel er sagen om beskatning af familieejede virksomheder i forbindelse med generationsskifter. Her var vores indgriben helt klart til gavn for virksomhederne og ikke mindst for de tusindvis af medarbejdere i disse virksomheder. Og den retstilstand, der er indført, svarer nøjagtigt til den, vi selv i VK-regeringen indførte i 2002 og var godt tilfredse med, men forbedrede yderligere i 2007. Derfor har jeg også været glad for de mange meget positive reaktioner, vi har fået fra de berørte virksomheder - både fra ejere og medarbejdere.

Det danske samfund står over for store udfordringer i de kommende år. Der er brug for markante politiske initiativer for at sikre de grundlæggende værdier i Danmark i en tid med store omvæltninger i vort eget samfund og i verden omkring os. Vi skal forandre for at bevare. Respekten for danske værdier er under pres. Vi skal være mere konkurrencedygtige. Den offentlige sektor er åbenlyst for stor og dominerende. Klimaproblemer, begrænsede olieressourcer og stærkt stigende energipriser kræver politisk handling. Der er brug for at styrke faglighed, viden og dannelse i vore uddannelser.

Det forpligter os til at søge et bredt samarbejde i Folketinget i det omfang, det er muligt. Det er det ikke altid. Ofte vil de politiske uenigheder være for store. Men når det kan lade sig gøre, får vi nogle mere solide langsigtede løsninger. Hvis vi af taktiske grunde forskanser os i to fastfrosne blokke på hver side af midten, tjener vi muligvis nogle partisystemers interesser, men på den måde varetager vi ikke borgernes, familiernes og danske arbejdspladsers interesser.

Det er let nok at være fundamentalist og sætte sig på sidelinjen og vente på, at der er flertal for at gennemføre alt det, man selv står for. Men så opnår man heller ingen resultater, og for vælgerne er en stemme på en fundamentalist en spildt stemme, fordi den kun går til destruktiv opposition og partitaktiske manøvrer. I det hele taget er der brug for mere fokus på substans og indhold og mindre på proces og personer i dansk politik og i den offentlige debat.

I de borgerlige partier har vi naturligvis en tæt dialog med hinanden. Vi skal danne grundlaget for en borgerlig regering i Danmark senest efter næste valg. Vi er samtidig fire selvstændige partier. Ingen er forpligtede til at være enig med de andre om alt. Men vi kan finde sammen om det meste..

I den konservative folketingsgruppe har vi i efteråret gjort os grundige overvejelser om vores politiske platform, de grundlæggende konservative værdier og vores politiske målsætninger. Vi vil fokusere på at styrke personlig frihed og ansvar, skabe bedre vilkår for det private initiativ og fremme vore fælles nationale værdier og kultur. Det vil vi omsætte til handling i de kommende måneder og år. Vi vil i 2012 fremlægge en række politiske udspil, der vil være præget af robuste borgerlige konservative holdninger.

Samtidig ser vi i folketingsgruppen frem til i 2012 sammen med partiets medlemmer at arbejde med et nyt partiprogram, der skal vedtages på vort landsråd i efteråret. Det vil sammen med folketingsgruppens politiske udspil og de mange initiativer, der løbende tages af vore medlemmer af kommunalbestyrelserne og regionsrådene samt af vort medlem af Europaparlamentet, udgøre det politiske fundament for konservativ fremgang i de kommende år. Det første store mål vil være et godt konservativt valg ved kommunalvalget i 2013.

Jeg ønsker alle et rigtig godt nytår!

Efterlønsreform er en sejr for næste generation

Wed, 21 Dec 2011 16:41:00 GMT

Folketinget har i dag vedtaget en beskæring af efterlønnen, så efterlønsalderen gradvist hæves og perioden bliver kortere. Aftalen er en imødekommelse af en konservativ mærkesag og følger direkte den tidligere regerings tilbagetrækningsreform.

Konservative har i mange år kæmpet for reformer, der øger beskæftigelsen og de private virksomheders vækst, og som samtidig skaber balance i de offentlige kasser og en sund økonomi for Danmark. Det arbejde har nu båret frugt – i dag har Folketinget stemt for en efterlønsreform. Vi er tilfredse med, at et bredt flertal nu har gennemført den ansvarlige linje, som den tidligere regeringen skabte rammerne for.

Beskæringen af efterlønnen betyder, at den mulige periode på efterløn gradvist skæres ned fra fem til tre år.

Konservative har som det eneste parti i Folketinget aldrig stemt for efterlønsordningen. Og med tilsvarende tyngde, har vi presset på gennem årene for at få reformeret området. Det er afgørende for Konservative, at næste generation ikke efterlades med regningen for det nuværende overforbrug. Derfor er dagens aftale en stor gevinst for samfundet - og ikke mindst for vores børn og børnebørn.

Danske arbejdspladser på spil

Tue, 20 Dec 2011 00:00:00 GMT

Regeringen spiller højt spil med danske arbejdspladser. Statens underskud vokser med foruroligende fart, mens væksten falder ildevarslende. Derfor er det ekstra bekymrende, at regeringens økonomiske politik øger usikkerheden om dansk økonomi.

Regeringens kickstart øger underskuddet uden sikkerhed for beskæftigelseseffekten, og stigende skatter og afgifter forringer danskernes købeløft og virksomhedernes konkurrenceevne. Konsekvensen er færre arbejdspladser og svindende skatteindtægter – alt sammen noget, der trækker Danmark i den forkerte retning.

Senest har tillidsfolkene for omkring 100 medarbejdere på Leca-fabrikkerne mellem Hadsten og Randers opfordret regeringen til at genoverveje forhøjelsen af den omstridte NOx-afgift. Medarbejderne frygter, at de øgede energiomkostninger vil få virksomhedens franske ejere til at opgive produktionen i Danmark.

Virksomheder lider under krisen – og regeringen gør ondt værre.

Væk med begrænsninger for frivillig indsats

Tue, 20 Dec 2011 00:00:00 GMT

Alle bør have mulighed for at yde den frivillige indsats, de har overskud til. Derfor vil Konservative gøre op med de bureaukratiske regler, der i dag begrænser den frivillige indsats.

Folketinget førstebehandlinger i dag Konservatives forslag, der blandt andet skal gøre op med den nuværende regel om, at ledige- og efterlønsmodtagere m.fl. kun må arbejde frivilligt fire timer om ugen. Desværre afviser Socialdemokraterne på forhånd forslaget, selv om der står i regeringsgrundlaget, at S-SF-R regeringen vil gøre det hellere at være frivillig.

Det er trist for det frivillige Danmark, at regeringen igen løber fra sit ord. Regler og bureaukrati har taget et for stort omfang. Nu er der mulighed for at komme af med urimelige begrænsninger, som forhindrer vores muligheder for at yde en frivillig indsats. Det frivillige engagement skaber stærke fællesskaber, vi ikke kan købe os til. Og så er den frivillige indsats til gensidig gavn og glæde. Ved at yde en frivillig indsats gør den ledige en vigtig samfundsindsats, og det frivillig arbejde kan også give nye kompetencer og et netværk, som måske kan føre til et egentlig arbejde.

Netop reglerne om at ledige og efterlønsmodtagere med flere risikerer at blive trukket i deres ydelser er en af de tungeste barriere for den frivillige indsats, viser en større undersøgelse for Dansk Idrætsforbund.

Ledige skal naturligvis stadig stå til rådighed for arbejdsmarkedet og følge de aktiviteter, de pålægges. Og den frivillige indsats ikke må erstatte reelle job. Men ellers bør der ikke være restriktioner, som begrænser den frivillige indsats. Derimod styrker den frivillige indsats demokratiet og skaber en sund balance mellem vores eget ansvar og pligter og muligheden for at hjælpe medborgere, som har brug for støtte.

Vi sikrer fremtiden for familieejede virksomheder

Mon, 19 Dec 2011 10:24:00 GMT

"Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale, der sikrer fremtiden for de familieejede virksomheder. Samtidig er der indgået aftale om at gennemføre en afvikling af gebyr for selskabsregistrering – det såkaldte iværksættergebyr.

Regeringen og Enhedslisten havde allerede indgået en aftale i forbindelse med finanslovsforliget om at sænke grænsen for beskatning ved generationsskifte til 25 procent. Det ville have været en bombe under de familieejede virksomheder. Derfor har Det Konservative Folkeparti forhandlet med regeringen om at hæve grænsen fra 25 til 50 procent. Herudover er regeringen gået med til at fjerne gebyret for selskabsregistrering, så det nu bliver lettere og billigere at stifte ny virksomhed. Det Konservative Folkeparti helst så, at regeringen helt undlod at røre ved satsen for beskatning af generationsskifte ved at trække forslaget tilbage, men det har desværre ikke har været muligt.

Konservative har længe forhandlet om sagen, for det er meget alvorligt for virksomhederne, hvis satsen bliver sænket til 25 pct. Vi har ønsket at finde en løsning, da vi ikke vil lade danske virksomheder i stikken og blive gidsel i et politisk spil. Det gælder nemlig om, at holde arbejdspladserne på danske hænder. Nu er aftalen landet på 50 procent, men det øjeblik vi får flertal for det, vil vi bringe satsen tilbage på 75 procent, som vi mener, er det helt rette niveau."

Vi skal værne om den kristne kulturarv

Sun, 18 Dec 2011 19:54:00 GMT

"Dansk kultur er i fare, når man i en overdrevet hensyntagen, kommer til at gå på kompromis med traditioner og værdier. Danske skolebørn skal fortsat kunne deltage i julens glæder – og heriblandt det at synge salmer. Ingen skal tvinges til at deltage, men det må aldrig blive sådan at et mindretal kommer til at sætte dagsordenen. Vi må finde en løsning på de farlige tendenser, når endda selve markeringen af julen bliver aflyst på flere skoler. Derfor indkalder vi børne- og undervisningsminister Christine Antorini i samråd, så hun kan forklare, hvorfor hun ikke vil blande sig i, om skoler fravælger salmer og enkelte salmevers.

Danmark er et åbent land, hvor vi respekterer andre kulturer og traditioner. Og det skal vi blive ved med. Men det betyder samtidig, at vi skal holde fast og bevare den kristne kulturarv. Vi må ikke give køb på vores ophav, men derimod give folk muligheden for at deltage i vores traditioner – og har man ikke lyst til at deltage, så er man naturligvis velkommen til at sige nej tak, men det må aldrig gå udover flertallet."

Havels navn vil stå med store bogstaver

Sun, 18 Dec 2011 19:49:00 GMT

"Vaclav Havel var en af det moderne Europas betydeligste skikkelser. Med sit store mod, sine fremragende bøger og skuespil og sin stædige handlekraft stod han op mod en brutal kommunisme og fik til sidst slået den omkuld. Han blev det frie Tjekkoslovakiets første præsident og sikrede sit lands overgang til et moderne, europæisk demokrati. Hans navn vil stå med store bogstaver i Tjekkiets, Slovakiets og Europas historie."

Regeringen skal forholde sig til urimelig retstilstand

Fri, 16 Dec 2011 00:00:00 GMT

"Det er en både uholdbar og urimelig retstilstand, der er opstået i forhold til den situation, hvor en statsløs får dansk statsborgerskab, selvom Politiets Efterretningstjeneste (PET) har anbefalet, at ansøgningen udsættes indtil videre eller for en afgrænset periode.

Vi skal have mulighed for at følge PETs råd og vejledninger, og det kan vi ikke i dag – fordi vi har valgt at fortolke konventionerne meget snævert. Regeringen har ikke ønsket at gå i dialog. Justitsministeren afviser blankt at se på fortolkningsmåden, så nu fremsætter vi et beslutningsforslag, som skal få regeringen til sammen med de andre lande, der har ratificeret konventionen, at blive enige om den præcise fortolkning af konventionen, eller eventuelt at ændre konventionen, så den nuværende, urimelige retstilstand ændres.

Danmark skal naturligvis følge internationale konventioner, men der er ingen grund til, at vi fortolker reglerne så restriktivt, at vi tilsidesætter enhver mulighed for at vurdere muligheden for at udsætte en afgørelse om statsborgerskab. Især ikke, hvis PET mener, at der er en begrundet mistanke om, at vi har at gøre med en potentiel risiko. Det er stærkt bekymrende – og kan i værste fald føre til en yderst risikabel situation. Landets sikkerhed må og skal gå forud, og det forudsætter, at vi har muligheden for at følge anbefalinger fra efterretningstjenesten."

Regeringen dræber arbejdspladser og vækst

Thu, 15 Dec 2011 14:21:00 GMT

"Med lukkede øjne og med hænderne for ørerne, kører skatteministeren videre med sin job- og vækstdræbende stil. Det er helt uhørt, at man uden omtanke er medvirkende til at lukke arbejdspladser i Danmark grundet en urimelig forhøjelse af sukkerafgifter. Herudover skruer regeringen også den såkaldte NOx-afgift i vejret. En stigning der kommer til at betyde, at Aalborg Portland eksempelvis får øget deres årlige miljøafgifter fra 2 til 40 millioner kroner," siger Lene Espersen og understreger, at skatteministeren i sandhed bekender kulør.

"Man er aldrig rigtig i tvivl om, hvilket parti Thor Möger tilhører. Den røde regering er godt og grundigt i gang med at ødelægge enhver vækstmulighed. Vi oplever at virksomheder over en bred kam – Fynbo Marmelade i Vrå rammes urimeligt af forhøjelsen af sukkerafgiften, Premier Is i Thisted der får pålagt verdens højeste is-afgift og nu Aalborg Portland. Alle er gode virksomheder der skaber vækst i Nordjylland. De stilles konkurrencemæssigt dårligere og vi vil på sigt miste arbejdspladser på den konto," siger Lene Espersen, der undrer sig over hvor fagbevægelsen er henne i denne sag.

"Det er uforståeligt at fagbevægelsen stiltiende accepterer at deres arbejdspladser forsvinder fordi regeringen er rød. De burde slås for deres medlemmer for at bevare gode job på danske hænder," siger Lene Espersen.

Lars Barfoed skifter valgkreds til Frederiksberg

Thu, 15 Dec 2011 06:30:00 GMT

Det Konservative Folkepartis formand Lars Barfoed har valgt at skifte valgkreds til Frederiksberg, hvor han på sigt også vil bosætte sig.

De seneste 10 år har Lars Barfoed været opstillet i Nordsjælland, hvor han har haft et godt samarbejde med dygtige og engagerede medlemmer i vælgerforeningen samt en god og konstruktivt dialog med de øvrige nordsjællandske kandidater. Det har derfor ikke været nogen let beslutning, men et tilbud fra Frederiksbergs konservative vælgerforening har efter nøje overvejelse fået Barfoed til at takke ja

Jeg er gennem årene kommet meget på Frederiksberg, hvor jeg på flere måder føler mig tilknyttet. Jeg har ved mange lejligheder deltaget i møder og debatter på Frederiksberg herunder i vælgerforeningen, så jeg og foreningens medlemmer kender hinanden rigtig godt. Samtidig planlægger jeg privat at bosætte mig på Frederiksberg inden for de nærmeste par år. Derudover har det også spillet en central rolle, at jeg med tilknytning til Frederiksberg nu kommer nærmere Christiansborg, hvor dagsordenen ofte dikterer, at man er tæt på begivenhedernes gang. Jeg takker mange gange for tiden i Nordsjælland, hvor jeg har været meget glad for samarbejdet. Jeg er også glad for, at man allerede nu har indstilles en ny til at overtage kredsen. Navnet på vedkommende vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.

”Jeg er tiltrukket af den særlige historie der knytter sig til Konservative og Frederiksberg og udviklingen i bydelen er på mange måder udtryk for en socialt funderet konservatisme, der går hånd-i-hånd med økonomisk ansvarlighed. Frederiksberg har i mere end 100 år været konservativt ledet, og er en betydningsfuld kreds for Det Konservative Folkeparti. Det glæder jeg mig til at blive en del af.

Allerede ved sidste generalforsamling tilkendegav Per Stig Møller, at det netop afholdte folketingsvalg ville blive hans sidste, og at vælgerforeningen derfor så småt godt måtte begynde sonderingen efter en afløser. Vælgerforeningen tog derfor kontakt til Lars Barfoed for at høre om han kunne have interesse i at opstille på Frederiksberg. Per Stig Møller fortsætter naturligvis som folketingsmedlem. Det er således en enig bestyrelse for Frederiksberg Konservative, der til den kommende ordinære generalforsamling torsdag d. 26. januar 2012 indstiller Lars Barfoed som ny folketingskandidat.

Omstillingen til mere grøn energi kræver nytænkning

Tue, 13 Dec 2011 11:19:00 GMT

"Vi har efterlyst en model, der gør det mere enkelt og attraktivt for forbrugerne at spare på energien.

Vores forslag går ud på, at man netop laver beregninger på, hvad det enkelte hus i gennemsnit bør anvende i energi forbrug, og at al forbrug herover kunne koste lidt mere. Når Liberal Alliance kalder forslaget for en højere skat, så ønsker man jo bevidst at misforstå alt, og læser hver en linje som Fanden læser biblen. For vi har på intet tidspunkt sagt, at vi ønsker progressive energiafgifter, højere skattryk eller planøkonomi. Der er netop ikke tale om en ekstra skat, men om at belønne de danskere, der tager et personligt ansvar og bruger mindre energi i dagligdagen. Det giver en samfundsgevinst, og det skal belønnes.

Vi har ikke lagt os fast på nogen som helst model, men udgangspunktet er, at der skal tages hensyn til en række parametre blandt andet boligens størrelse, hvordan den er energimærket, og hvor mange der er i husstanden. Bor man i et hus på 175 kvadratmeter, ja så regnes gennemsnittet ud fra andre huse af en tilsvarende størrelse. Man skal betale sit forbrug, men hvis man er sparsommelig, må det ikke automatisk opjusteres til et bestemt minimumsbeløb.

Målet er at udlede mindre C02, og vi vil gerne gøre det lettere og mere attraktivt at handle miljørigtigt. Derfor ser vi gerne en forenkling af regningen til forbrugeren. Hvis man køber el hos et elselskab, får man både en regning fra elselskabet og fra forsyningsselskabet – vi ønsker én regning, der er let forståelig. Samtidig vil vi gerne belønne de borgere, der sparer på energien. Derfor vil vi gerne have undersøgt, om det er muligt at lave betalingsmodeller, hvor udgangspunktet er, at et rimeligt standardforbrug i forhold til blandt andet boligens og husstandens størrelse afregnes til en lavere grundpris, mens yderligere forbrug afregnes til en højere takst. Konservative fastholder, at omstillingen til grøn energi ikke må koste mere end de 3,6 milliarder kroner.

Det sejler for regeringens EU-politik

Sun, 11 Dec 2011 09:02:00 GMT

”Det er stærkt betænkeligt, at regeringen op til det danske formandskab er totalt splittet.

Udenrigsminister Villy Søvndals solomelding om, at Danmark ikke kan tiltræde EU-aftalen om at stabilisere den finansielle situation i Europa, er helt i strid med statsministerens melding om, at det kræver nærmere analyser og drøftelser i Folketinget, før der træffes en beslutning. Med en så klar modsætning mellem statsministeren og udenrigsministeren i et helt afgørende EU-spørgsmål ser det ud til, at regeringen reelt er ophørt med at fungere. Det sejler for regeringens EU-politik.

Det konservative Folkeparti har sammen med en række andre partier tilsluttet sig statsministerens forslag om at give tid til en grundig overvejelse, og vi afventer foreløbig statsministerens redegørelse for Folketingets Europaudvalg på tirsdag. Det er for Europa og dermed også for Danmark en meget alvorlig situation. Vi konservative er parate til et seriøst og bredt samarbejde i Folketinget om, hvordan Danmark kan bidrage konstruktivt til den løsning, de 17 euro-lande er nået frem til, uden at det kommer strid med vores euro-forbehold og sådan, at vi stadig selv vælger instrumenterne i den økonomiske politik. Det er beklageligt, at den danske udenrigsminister har sat sig selv uden for det konstruktive og brede samarbejde, som statsministeren har lagt op til.

Skærpet straf for overgreb på børn

Sun, 11 Dec 2011 00:00:00 GMT

Det er helt uhørt, hvis domstolene ignorerer Folketingets beslutninger om, at seksuelle overgreb på børn skal straffes lige så hårdt som voldtægt på voksne.

Det er naturligvis domstolene, der skal fastsætte straffene i de konkrete sager. Men det er Folketinget, der bestemmer straframmerne og dermed det generelle strafniveau, og det skal domstolene følge. Det gør domstolene normalt også. Men her er tilsyneladende et område, hvor justitsministeren må indskærpe over for domstolene, at seksuelle overgreb på børn skal straffes mindst lige så hårdt som voldtægt på voksne, for det har Folketinget vedtaget.

Sideløbende med opfordringen til justitsministeren om at få domstolene til at følge, det Folketinget beslutter, ser Det Konservative Folkeparti frem til en gennemgang af hele straffelovens kapitel om seksuelle overgreb.

For udover at der skal være balance mellem de forskellige bestemmelser, så skal straffene for voldtægt og seksuelle overgreb på børn skærpes markant.

Det giver selvrespekt at forsørge sig selv

Tue, 06 Dec 2011 00:00:00 GMT

Hver tredje kvinde på kontanthjælp vil ikke arbejde, selv om de er friske og raske – og det problem gør regeringen endnu større, når den fjerner kontanthjælpsloftet.

Vi står med et stort problem, når så mange kvinder ikke vil ud at arbejde. Og desværre forstærker regeringen problemet. Der er ganske enkelt ikke sammenhæng mellem, hvad beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) siger, og hvad hun gør. Hun siger, at kvinder skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men fjerner med den anden hånd kontanthjælpsloftet og dermed det økonomiske incitament til at arbejde. Det er mig helt ubegribeligt. Regeringens politik holder ganske enkelt ikke.

Og det hjælper ikke kvinderne ud på arbejdsmarkedet. Tværtimod. Når regeringen fjerner kontanthjælpsloftet og starthjælpen, vil der komme 3000 færre i arbejde. Det fremgår direkte af lovforslaget, pointerer Mai Henriksen. Konkret betyder det, at en enlig mor med et barn kun får 923 kroner – eller 42 kroner per arbejdsdag – ekstra ved at tage et fuldtidsjob til mindstelønnen.

Det skal kunne betale sig at arbejde. Der skal være en gevinst ved at gå på arbejde om morgenen. Det giver selvrespekt at tage et arbejde, at være selvforsørgende og en del af et arbejdsfællesskab. Og det er fuldstændig afgørende for at, at man bliver en del af samfundet. At man bliver medborger og ikke bare borger i Danmark.

Konkret handler det om at få jobcentrene ind i billedet og sørge for at få kvinderne tættere på arbejdsmarkedet.

Hvis det handler om lavt selvværd, så må jobcentrene håndtere det. Men det er vigtigt at sige, at der her er tale om kvinder, hvor det er vurderet, at de godt kan gå ud og tage et job i morgen. Så er det også meningen, at de skal gøre det.

Så drop dog den betalingsring

Mon, 05 Dec 2011 00:00:00 GMT

Drop nu den betalingsring. Det bliver regeringen alligevel tvunget til før eller siden. Så lad os allerede nu få stoppet projektet.

Senest har DI i en ny rapport fastslået, at den planlagte betalingsring omkring København kun i yderst begrænset omfang vil reducere luftforureningen og dæmpe trængslen i hovedstaden. Til gengæld vil betalingsringen få en negativ samfundsøkonomisk virkning på mellem 4,5 og 7,8 milliarder kroner.

Betalingsringen fejler på alle parametre. Den løser ingen problemer, men skaber så mange vanskeligheder for borgere, virksomheder og omegnskommuner, at regeringen før eller siden vil indse, at projektet er håbløst. Så min opfordring til regeringen er: Drop betalingsringen nu. Der er ingen grund til at trække pinen længere ud.

Betalingsringen gør det ikke alene dyrere og mere besværligt for virksomheder og danskere at passe deres arbejde. Det er også en helt grundlæggende og uacceptabel begrænsning af borgernes frihed.

Jeg bryder mig på ingen måder om, at man spærrer folk på Frederiksberg og København inde bag en betalingsring og holder de andre ude og på den måde begrænser borgernes muligheder for frit at bevæge sig rundt i hovedstadsområdet.

Det er bestemt vigtigt mål at begrænse støj og trafik i København og gøre det lettere at komme rundt også i den indre by.

Det skal vi arbejde videre med. For tre år siden – da jeg var transportminister - afsatte et bredt flertal i Folketinget 150 milliarder kroner til at forbedre infrastrukturen. Heraf gik to tredjedele til at forbedre den kollektive trafik ikke mindst i hovedstadsområdet blandt andet til at udvide metrocityringen, oprette ny jernbanelinje til Ringsted og etablere flere parkeringspladser ved stationerne rundt om byen. På den måde skal vi få flere danskere til at benytte tog og bus – ikke ved at spærre vejen for dem med en betalingsmur.

Nej til valgretsalder på 16 år

Thu, 01 Dec 2011 00:00:00 GMT

Stemmeret og valgbarhedsalderen bør følges ad - og først når unge er myndige som 18-årige, bør de kunne stemme til og vælges til Folketinget, regioner, byråd og EU-parlament. Derfor er Valgretskommissionens forslag om at sænke valgretsalderen til 16 år forfejlet. For skal 16-årige også kunne blive folketingsmedlemmer, hvis de får stemmeret?

Nej, valgretten og valgbarhedsalderen bør følges ad. Hvis man skal kunne stemme til et valg og træffe så vigtig og væsentlig en afgørelse, er det vigtigt, at man også selv bør kunne stille op og blive valgt. Så i stedet for at sænke valgalderen bør kræfterne bruges på at undervise børn og unge i danske værdier, vores folkestyre og de demokratiets grundtoner og på den måde engagere flere unge i politik.

Man skal have lov til at være ung, have tid til at tage sin ungdomsuddannelse og være sammen med sine venner. Det er vigtigt med erfaring, når man stiller op til et valg, og når man skal sætte sit kryds. Aldersgrænsen på 18 år er god og naturligt i tråd med, at man bliver myndig.

Derfor er Det Konservative Folkeparti også imod at bruge EU-Parlamentsvalget i 2014 som en slags "prøveklud", som Socialdemokraternes gruppeformand, Mogens Jensen, har foreslået. Et EP-valg er jo også en kæmpe beslutning og en stor og kompleks størrelse. Hvorfor skulle det være mere i orden at prøve det af på et EP-valg og ikke et kommunalvalg eller folketingsvalg. Derudover handler det om principper – og vores princip er at beholde valgretsalderen på 18 år.

Hul S-snak om krævementalitet

Wed, 30 Nov 2011 00:00:00 GMT

Hvornår efterfølges socialministerens ord om et opgør med krævementaliteten af handling.

Det er konservativt hjerteblod, at de, der kan, skal forsøge sig selv. Kun på den måde bliver der råd til at hjælpe dem, der virkelig har behov. Derfor er debatten tiltrængt. Men det runger hult, når det kommer fra regeringen, der reelt gør det modsatte. Når regeringen eksempelvis fjerner kontanthjælpsloftet, mister mange det økonomiske incitament til at arbejde.

Så det er tom ministersnak. Tænk på hvordan S og SF som opposition tordnede mod VK-regeringens forsøg på at skabe incitament til at yde en ekstra indsats.

Socialministeren har ret i, at der har været et værdiskred, hvor modtagere af offentlige ydelser let glemmer, at andre har afleveret dem. Men hun glemmer at fortælle, at rød blok, indtil de fik selv fik regeringsmagten, var de første til konstant at fortælle danskerne, hvad de kunne og skulle kræve ind og fremstille de borgerlige politikere som ondsindede i hele fattigdomsdiskussionen.

Øget miljøafgift dræber væksten

Tue, 29 Nov 2011 13:22:00 GMT

"Hundredvis af danske arbejdspladser er i fare for at ryge på udenlandske hænder, når regeringen forhøjer den såkaldte NOx-afgift. En stigning der kommer til at betyde, at den nordjyske cementfabrik Aalborg Portland får øget deres årlige miljøafgifter fra 2 til 40 milllioner kroner. Det er en helt uhørt stigning, der er yderst skadeligt for dansk erhverv og vil ødelægge dansk konkurrenceevne i forhold til øvrige EU-lande.

Socialdemokraternes trafikordfører, Rasmus Prehn, kalder den forhøjede NOx-afgift for ødelæggende og påpeger, at afgiften vil skade arbejdspladser i Danmark. En holdning han tilsyneladende har fået opbakning til hos både Enhedslisten og de Radikale. Men jeg må blot erkende, at Prehns helt rigtige pointer bliver blankt afvist af hans eget parti og af SF-skatteministeren. Jeg er rystet over, at regeringen ikke lytter til fornuft, men i stedet holder fast i at tyvedoble afgiften på NOx-udledning

Samtidig med at Aalborg Portland måske får tilsendt en ekstra regning på 38 millioner kroner ekstra i miljøafgifter, er virksomheden nomineret til Den Europæiske Miljøpris af Miljøstyrelsen. Det er jo helt grotesk. Jeg må blot konstatere, at den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør. Frem for at anerkende, at der gøres en masse for at forbedre miljøet i cementindustrien, så vælger regeringen at komme med nye afgifter, der i sidste ende vil komme til at koste vækst og arbejdspladser."

Regeringen straffer pendlere

Tue, 29 Nov 2011 00:00:00 GMT

Det bliver dyrere og mere besværligt for danskerne at passe deres arbejde. Det er den beklagelige konsekvens af regeringens slingrende trafikpolitik.

Før valget lovede S og SF billigere tog- og busbilletter og truede bilisterne med en betalingsring omkring København. Her få måneder efter løber regeringen fra løftet om lavere priser. Nu bliver det dyrere at tage tog og bus, mens regeringen fastholder at ville straffe bilister, der vil ind og ud af hovedstaden. Det bliver en ren strafafgift til flittige danskere og virksomheder, der gerne vil passe deres arbejde.

Ikke alene stiger prisen for at køre bus og tog og komme til og fra København. Det bliver også langt mere besværligt. DSBs kvaler med de omstridte IC4-tog viser med al tydelighed, at der er for få tog og store kapacitetsproblemer. Og trafikministeren kan ikke love bedre plads i togene, når betalingsringen står klar.

Der er brug for vækst og fremgang for dansk økonomi – det skal vi alle bidrage til. Så det er helt hen i vejret, at regeringen på den måde gør det dyrere og sværere for virksomheder og danskere at passe deres arbejde.

Sparelystne danskere skal belønnes

Fri, 25 Nov 2011 00:00:00 GMT

Det skal være lettere og mere fordelagtigt for danskerne at spare på energien. Det er udgangspunktet for Konservative i de kommende forhandlinger om at omstille Danmark til mere miljøvenlig energi.Vi ser gerne Danmark i front på energiområdet, men omstillingen til mere grøn energi må ikke slå bunden ud af familiernes og virksomhedernes økonomi.

Regeringen lægger op til at sende en ekstra energiregning på 5 milliarder kroner til danskerne. Men det er alt for meget. I forvejen har regeringen øget skatter og afgifter med fem milliarder, og familierne skal ikke presses mere økonomisk. Derimod er der brug for tryghed om økonomien, så vi igen kan få gang i forbruget. Derfor er det helt afgørende, at forbrugerne får større incitament til og muligheder for selv at nedbringe energiudgifterne.

Forbrugere, der gør en indsats for at spare skal belønnes. Derfor skal eksempelvis energiregningerne være fleksible, så man slipper billigere, hvis man tænder sin vaskemaskine om natten. På samme måde skal det være muligt at spare på fjernvarmeregningen, hvis man isolerer sin bolig.

Aftale med Enhedslisten straffer de flittige og ansvarlige danskere

Sun, 20 Nov 2011 20:03:00 GMT

De flittige og ansvarlige danskere mærker nu, at vi har fået en rød regering, der straffer initiativ og virkelyst. Og det bliver dyrere at være dansker. Det er konsekvensen af regeringens finanslov, som indeholder større offentlige udgifter, en hel bunke nye skatter og afgifter for både borgere og virksomheder og for mange betyder, at det dårligere kan betale sig at arbejde end før.

”Der er brug for et opgør med forsørgersamfundet. Der er brug for en ansvarlig økonomisk politik, hvor dem der kan, tager vare på sig selv og sine, og hvor vi målretter de offentlige ydelser til dem, der reelt har behov. Det er brug for en politik, der fremmer friheden i stedet for at begrænse den med flere forbud. Der er brug for en politik, der øger det personlige ansvar i stedet for at begrænse den med flere og højere overførselsindkomster. Det skal i højere grad kunne betale sig at arbejde og gøre en ekstra indsats. Og så er der i høj grad brug for en politik, der fremmer investeringslysten og virksomhedernes muligheder for at skabe arbejdspladser i Danmark, i stedet for flere røde skatter og afgifter. Regeringens finanslovsaftale med Enhedslisten fører os desværre i den modsatte retning.

Regeringen skattesmæk betyder, at hårdarbejdende danskere vil opleve at få færre penge til sig selv og sin familie. Det bliver dyrere at handle i supermarkederne. Det bliver også dyrere at tænde for varmen i sin bolig. Og det bliver dyrere at drive virksomhed i Danmark. Den nye regering bliver i det hele taget et dyrt bekendtskab for danskerne,” siger Lars Barfoed og understreger, at stigende offentlige udgifter, højere skattetryk, er en særdeles giftig cocktail, som truer med at slå et spirende økonomisk opsving i stykker.

Samtidig er det en finanslov, der ikke rækker den lovede hånd frem mod et bredt samarbejde i Folketinget, men entydig lægger op til en aftale med den yderste venstrefløj i Enhedslisten. Det kommer der mere stat og mindre frihed ud af. Det gælder eksempelvis begrænsningerne i den private pensionsopsparing og de private sundhedsforsikringer. Der må være store dele af Det radikale Venstres vælgere, der ser med vantro på den aftale, der nu er indgået med også de radikales opbakning.

Noget af det allervigtigste for den økonomiske stabilitet i Danmark er sikkerhed om pensionsopsparingen. Vi har indrettet os på en måde, hvor det giver mening at spare op til sin alderdom. Det et godt for den enkelte borger, og det er især godt for samfundet. Men nu bliver den private pensionsopsparing udsat for et rødt overgreb i form af højere skatter på afkast og lavere fradag for indbetalinger til pension. Det mindsker den personlige frihed til selv at disponere og tilrettelægge sin indkomstfordeling henover livet. Den slags vil vi ikke medvirke til."

Nej til kontanthjælp med fem ugers betalt ferie

Fri, 18 Nov 2011 19:56:00 GMT

Enhedslisten har i forbindelse med finanslovsforhandlingerne spillet ud med et forslag om, at arbejdsløse på kontanthjælp skal have fem ugers betalt ferie.

”Det er jo helt ude i skoven. Det er tosset. Det er jo på ingen måde meningen, da kontanthjælpen er en midlertidig ydelse. Derfor skal kontanthjælpen ikke inkludere fem ugers betalt ferie. Det næste fra Enhedslisten bliver vel, at der skal være en pensionsordning til kontanthjælpen?

For at få kontanthjælp, skal man være til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil man ikke være, hvis man befinder sig på en strand i Grækenland eller er på vandretur i de svenske skove. Derfor er forslaget helt ude i skoven.”

Regeringen misser vigtig dagsorden

Thu, 17 Nov 2011 00:00:00 GMT

Den nye regering bør komme i arbejdstøjet, så Europa også i fremtiden har adgang til de såkaldte sjældne jordarter, råstoffer, der er fuldkommen afgørende for industriel produktion, ressourceuafhængighed og skabelse af ny vækst og konkurrencekraft.

Det er meget godt at udnævne en ambassadør for Arktis, men lige nu er der altså vigtige forhandlinger i gang i EU . Regeringen skal tale for et samarbejde mellem EU og Grønland, der indebærer udvinding af råstoffer. Det kan ske under de igangværende forhandlinger om EU's nye rammebudget, samarbejdsaftalen med Grønland eller den nye pakke om eksterne finansielle instrumenter.

For nylig skrev jeg et brev til udenrigsministeren for at spørge om regeringens holdning og planlagte aktiviteter i den vigtige sag. Jeg havde glædet mig til et konstruktivt samarbejde, da det er en sag, hvor den borgerlige opposition og regeringen burde have fælles interesser og let kunne finde fælles fodslag. Derfor er det beklageligt, at europaministeren blot svarede, at regeringen ville følge interessen for råstoffer i Grønland tæt.

Sagen drejer sig om, hvorvidt vi i Europa fortsat skal have adgang til at udvinde råstoffer, som er uundværlige i moderne industriproduktion. En ny rapport påviser, at manglen på disse råstoffer kan have store konsekvenser for EU's klimapolitik, fordi de anvendes i ny energiteknologi. Kina besidder allerede langt størstedelen af disse stoffer og er uhyre tilbageholdende med at sælge dem til europæerne. Grønlands undergrund er rig på dem, men også disse er Kina interesseret i. Således mødtes Kinas kommende ministerpræsident i sidste uge med et medlem af Grønlands Selvstyre - det foregår på højeste niveau.

Det er derfor en hastesag, hvis udfald er ufatteligt skæbnesvangert for Europas fremtid. Og netop fordi Grønland er omdrejningspunkt, er et dansk engagement på Europas vegne altafgørende. Jeg har igen bedt regeringen om at tage sagen op.

Vi kæmpede for de frivillige brandfolk i beredskabet

Wed, 16 Nov 2011 22:21:00 GMT

”Konservative har i dag indgået en aftale med regeringen om redningsberedskabet. Vi indgik et forlig – men der skulle kæmpes, for regeringens udgangspunkt var ikke for godt. Vi kæmpede for de frivillige og for de værnepligtige i beredskabet, og i forhold til regeringens oprindelige udspil, så fik vi en langt bedre aftale i hus i dag med klare Konservative aftryk.

For Konservative er redningsberedskabet en afgørende del af et totalforsvar, der også udgør politiet og forsvaret. Redningsberedskabet spiller en vigtig rolle i samfundet, der kan sættes ind ved katastrofer og i krise- eller krigssituationer. Men uden de frivillige kræfter, der i hverdagen yder en kæmpe indsats, ville beredskabet ikke være helt det samme og slet ikke robust nok i længden. Derfor havde vi de frivillige højt på dagsordenen, idet vi grundlæggende har stor respekt for disse samfundets spydspidser, der kommer medborgere til undsætning, når det går rigtigt galt. I det oprindelige udspil var der lagt op til besparelser på de frivillige, men det fik vi forhindret.

I forhold til de værnepligtige i redningsberedskabet lagde regeringen op til en reduktion på 90 værnepligtige. Det fik vi ændret til 30. Redningsberedskabet skal som alle andre stadig gennemføre effektiviseringer, men set i forhold til udgangspunktet, så er Konservative tilfredse med aftalen i dag."

Ro om økonomien på Det Kongelige Teater

Wed, 16 Nov 2011 18:59:00 GMT

Der er tilfredshed i Det Konservative Folkeparti med den netop indgåede delaftale om finansieringen af Det kgl. Teater. Det er lykkedes at skaffe teatret 44 millioner kroner ekstra om året mod de 29 millioner kroner, regeringen havde lagt op til i sit finanslovsudspil.

Konservative har forhandlingerne igennem arbejdet for flere midler til landets nationalscene for at kunne opretholde aktivitetsniveauet og den høje internationale standard. Men regeringen har desværre ikke udvist samme vilje.

Nu er der skabt ro om økonomien på Det Kongelige Teater de næste fire år. Så kan skuespillet, balletten og operaen igen koncentrere sig om at give danskerne store kulturoplevelser. Og heldigvis får teatret også de kommende mulighed for at komme rundt i hele landet med udvalgte forestillinger, der kan berige og berøre os alle.

Udover sikringen af Det Kongelige Teatres økonomi får de fire større teatre: Københavns Teater, Aalborg Teater, Den jyske Opera og Dansk Danse Teater tilført ekstra 15 millioner kroner om året.

Styrket indsats for sårbare børn og sikring af julemærkehjemmene

Wed, 16 Nov 2011 17:01:00 GMT

Psykiatrien får et tiltrængt løft med flere sengepladser og styrket hjælp til psykisk sårbare børn og unge. Det er hovedessensen af dagens satspuljeaftale på psykiatriområdet

Der er alt for mange psykisk sårbare børn og unge som venter på at få behandling. Derfor er jeg godt tilfreds med, at vi med aftalen styrker indsatsen, så vi kan få nedbragt ventetiden - ligesom det har været meget vigtigt for mig, at aftalen giver frivillige organisationer bedre muligheder for at hjælpe og støtte børn af psykisk syge. Vi glemmer nemlig, at børn som pårørende er sårbare.

Netop den tidlig indsats har været helt afgørende for Konservative ved forhandlingerne, og Benedikte Kiær fremhæver, at alle voksne med let til moderat depression nu kan få tilskud til behandling hos en privatpraktiserende psykolog. Tidligere var tilbuddet forbeholdt personer mellem 18 og 37 år.

”Ved hurtig behandling reduceres risikoen for, at depressionen bliver invaliderende. Derfor er jeg rigtig glad for, at tilbuddet udvides. Dermed kan vi forhåbentlig også forebygge, at man senere i livet skal slås med eftervirkninger af en depression.

Særligt den forebyggende indsats i forhold til overvægtige børn opprioriteres – og det betyder, at flere børn kan få hjælp på landets julemærkehjem, der er økonomisk hårdt ramt af et faldende julemærkesalg.

Her er tale om sårbare børn ofte med lavt selvværd, som på julemærkehjemmene får netop det rygstød, der skal til for at komme videre og få et godt liv."

Blind makker skaber usikkerhed

Wed, 16 Nov 2011 00:00:00 GMT

Så har regeringens blinde makker slået til. Enhedslisten har i årevis kæmpet ihærdigt for at få nationaliseret driftige virksomheder som A.P. Møller Mærsk. Og nu har regeringen sat sig så meget på skødet af det marxistiske parti, at Radikale tilsyneladende bakker på Nordsøaftalen. Det er bekymrende.

Alle danskere har glæde af aftalen om beskatning af nordsøolien. Aftalen, som Konservative står fuldt ved, er nemlig en rigtig god forretning for Danmark. Nordsøolien beskattes med op mod 70 procent, og hvert år henter vi mellem 24 og 36 milliarder kroner fra Nordsøen hjem til statskassen – det er tre gange mere, end før vi indgik aftalen i 2002. Samtidig har aftalen sikret fremtidige investeringer i Nordsøen. Og det er vigtigt, at investorer, der vælger at placere kapital og skabe arbejdspladser i Danmark, kan regne med de aftaler, de indgår.

Ganske vist understreger Radikale, at der ”kun” er tale om et serviceeftersyn. Jo, måske. Men stiller det Enhedslisten tilfreds. Næppe. Og hvem står for skud, næste gang regeringens støtteparti kigger dybt i principprogrammet og kommer med gode ideer. Lad mig minde om, at Enhedslisten tidligere ikke alene har ytret ønske om at nationalisere større virksomheder, Børsen og bankerne. Partiet vil også have Danmark ud af Nato, nedlægge EU, stoppe byggeriet af nye motorveje og frem for alt opløse politiet og militæret, der gang på gang har vist sig som kapitalmagtens sidste, alt for effektive allierede. Jo, det er en sprængfarlig alliance Radikale har indgået.

Velfortjente ressourcer til politiet

Tue, 15 Nov 2011 19:22:00 GMT

Konservative har i dag indgået forlig om en ny politiaftale. En aftale, der giver hele 270 millioner kroner mere til politiet, til bl.a. en øget bandeindsats.

"Vores mål var at kæmpe for flere ressourcer til politiet. Det er i den grad lykkedes, og vi er meget tilfredse med, at forligskredsen var indstillet på at gå samme vej.

Med aftalen i dag har vi ikke alene fået styrket politiet økonomisk, men også indsatsen i forhold til indbrud, bander og grænseoverskridende kriminalitet er en del af den samlede pakke. Det er god konservativ politik, der er blevet gennemført i dag.

Vi sagde før forhandlingerne, at vi ville slås for, at gevinsterne ved den igangværende rationalisering i højere grad kom politiet til gavn, og at der afsættes yderligere midler til alle nye opgaver, som politiet får. Det lykkedes - så vi er naturligvis meget tilfredse.

En styrkelse af den strategiske forskning

Tue, 15 Nov 2011 15:37:00 GMT

Med dagens aftale på forskningsområdet har Konservative sikret strategisk forskning og vækst i vores samfund. En aftale, der fastholder den offentlige forskning og udvekslingsindsats på mindst 1 pct. af BNP.

”Vi har kæmpet for, at den strategiske forskning bliver styrket. Samlet set bliver der tilført 200 mio. kr. Det er en investering, der kan give Danmark vigtige konkurrencefordele og skabe vækst og arbejdspladser. Aftalen betyder desværre også, at innovationsmiljøerne bliver svigtet. For på trods af lange forhandlinger, så er det endt med, at Radikale nu har bøjet sig for Enhedslistens krav, og har tilført basisforskningsmidler på bekostning af innovationsmiljøerne.

Det er meget beklageligt at regeringen løber fra endnu et valgløfte om at styrke innovationsmiljøerne. Fordi man har ladet Enhedslisten dirigere retningen mister innovationen, som Danmark skal leve af, desværre 40 mio. kr. i forhold til regeringens oprindelige model. Konsekvensen er velfærdstab i fremtiden.”

Vigtig praktikaftale på plads

Tue, 15 Nov 2011 00:00:00 GMT

Det Konservative Folkeparti er en del af den netop indgåede aftale, som skal sikre flere praktikpladser. Det er meget vigtigt for os at sikre flere praktikpladser. Med aftalen har vi ikke løst hele problematikken, men vi har taget et stort skidt. De unge mennesker, som er gået i gang med en faglært uddannelse, skal også kunne få en praktikplads.

Danmarks faglærte er dygtige, og deres viden er en afgørende forudsætning for, at vores virksomheder fortsat kan skabe vækst. Derfor er det også meget vigtigt for os, at vi fortsat uddanner dygtige faglærte, og det kræver gode praktik- og uddannelsesmuligheder.

I aftalen er de tre nye initiativer, som skal skabe flere praktikpladser, flere skolepraktikpladser, et forsøg med erhvervscentre og muligheden for sociale klausuler. For Konservative har det været en topprioritet, at de mulige sociale klausuler ikke rammer vores små virksomheder, men at sociale klausuler kun kan være aktuelt for store virksomheder i forbindelse med store offentlige udbud.

Hjælp til børn på julemærkehjem

Mon, 14 Nov 2011 15:35:00 GMT

"Salget af julemærker er faldende, fordi danskerne i stigende grad erstatter de gode gamle julekort med elektroniske hilsner og netjulegaver. Det faldende salg af julemærker koster julemærkehjemmene dyrt, og derfor vil Konservative nu via satspuljemidlerne sikre økonomisk hjælp til julemærkehjemmene, indtil der er fundet en varig løsning.

Det er ensomme børn ofte med lavt selvværd, der her får mulighed for at blomstre op. De skal ikke lide under, at danskerne i stigende grad foretrækker elektronisk post frem for papir, kuverter, frimærker og julemærker. Derfor vil Konservative arbejde for, at det vigtige arbejde på julemærkehjemmene tildeles satspuljemidler, indtil der er fundet en varig løsning for julemærkehjemmenes økonomi.

Omkring 700 udsatte børn og unge, hvor overvægt for hovedparten af dem, er en del af deres problemer, har hidtil hvert år haft glæde af et ophold på et af landets fire julemærkehjem til at komme videre i livet. Men dårlige økonomi betyder, at julemærkehjemmene næste år må skære ned med 50 pladser.

Allerede i dag står flere hundrede børn og unge på venteliste. Mange må vente over et år, og de kommer til at vente endnu længere, hvis julemærkehjemmene tvinges til at skære antallet af pladser ned på grund af faldende indtægter. Det er helt uholdbart, at ændrede kommunikationsvaner på den måde rammer børn, der i forvejen har det svært. Derfor skal der findes en løsning."

Regeringen svigter iværksætterne

Mon, 14 Nov 2011 14:49:00 GMT

"Regeringen er godt og grundigt i gang med at sætte det gode samarbejde over styr, som VK-regeringen skabte for iværksætterne. Sidste år blev Danmark hædret som verdens bedste iværksætterland af et amerikansk universitet. Jeg tvivler stærkt på, at vi får samme positive anmeldelser i fremtiden, når den nye regerings politik slår igennem.

De brudte løfters tid er endnu ikke forbi. Nu er turen kommet til iværksætterskatten, der så alligevel ikke bliver afskaffet - som S, SF og R ellers bebudede før valget. Iværksættere kunne ellers forvente, at hvis Søvndal kom i regering, så vil det være slut med den tåbelige skat, som han formulerede det. Vi må blot erkende, at regeringen ikke er interesserede i at imødekomme de nye virksomheder, som netop i denne tid har ekstra brug for en hjælpende hånd.

I stedet for at skabe gode rammevilkår for iværksætterne, så har regeringen derimod sørget for at gøre det langt dyrere at stifte ny virksomhed. Man har valgt at hæve afgifterne for virksomhederne så markant, at stort set alle rammes af skatter på områder som arbejdsskade, forbrugsvarer, energi og på miljøet. Det bliver kort sagt dyrere og dermed også vanskeligere at være iværksætter i Danmark.

Svaret er derimod Konservatives forslag om at skrue ned for bureaukratiet og for udgifterne.
Lad os indføre et regel- og lovstop de næste tre år for nye små virksomheder, hvor også skatterne holdes i bero. På den måde kan vi skabe den vækst, der er så nødvendig for at tilføre landet fornyet økonomisk fremdrift. Desværre går regeringens forslag i den helt forkerte retning, og lægger i stedet en dæmper på iværksætteriet. Der er brug for helt andre målrettede løsninger, hvis man altså mener noget med konkurrenceevne og vækst. Og i den sammenhæng har jeg nok ikke de store forventninger til regeringen."

Mere hjælp til de udsatte frem for administration

Mon, 14 Nov 2011 14:46:00 GMT

Der er netop indgået aftale om fordeling af 1,84 mia. kr. i den såkaldte satspuljeaftale – en aftale med flere klare konservative aftryk.

"Pengene skal ud, hvor de gør gavn. Det var Konservatives primære mål forud for satspuljeforhandlingerne på socialområdet. Vi har arbejdet for, at de udsatte får langt flere af de afsatte midler frem for første forslag om at bruge en større andel på forskning, undersøgelser og papirarbejde. Vi sagde nej til administration og ja til en målrettet indsats for de udsatte.

Tidligere socialminister Benedikte Kiær tog initiativ til at oprette særlige startboliger til udsatte unge, der har behov for særlig støtte, når de skal tage hul på tilværelsen som voksen med uddannelse og arbejde. Det bliver nu gennemført med satspuljeforhandlingerne, hvor der afsættes 131,2 mio. kr. i årene 2012-2015 til etablering af boligerne.

Vi er naturligvis meget tilfredse med, at også de øvrige forligspartere bakker op om projektet. Overgangen til voksenlivet kan være præget af stor usikkerhed for f.eks. tidligere anbragte, som hverken har forældre eller netværk. Med det nye initiativ får de en hjælpende hånd fra f.eks. sociale viceværter, så de kan komme godt i gang med voksenlivet.

Også på andre forebyggende områder var det vigtigt for Konservative, at der i forhandlingerne blev afsat midler til bl.a. indsatte i fængslerne, der skal hjælpes til at komme ud af kriminalitet.

Konservative har længe ønsket at række hånden ud til de indsatte, der vil lægge den kriminelle løbebane bag sig. Derfor var de indsatte også med på vores dagsorden i forhandlingerne – sådan at der nu afsættes 4,0 mio. kr. over fire år til at sikre gode overgange i forbindelse med løsladelse. Det er grundlæggende en god investering for både den kriminelle og for samfundet, så vi får bedre mennesker ud af fængslerne end da de røg ind," siger Tom Behnke og understreger, at samfundet generelt skal gøre det lettere for organisationer, der gerne vil yde en særlig indsats i forbindelse med frivilligt arbejde.

Vi mener ikke, at den offentlige sektor har monopol på at forebygge og løse alle sociale problemer i Danmark. De frivillige organisationer har ofte nogle langt bedre bud. Derfor er det Konservativ politik at give de frivillige organisationer bedre vilkår. Vi har i forhandlingerne bragt netop støtten til de frivillige organisationer med til bordet. Der er nu afsat 194,2 mio. kr. over fire år til at støtte dette formål, og vi ser det som god borgerlig politik – at bane vejen for hjælp til selvhjælp."

Regeringen løber fra løfter til den almene boligsektor

Sun, 13 Nov 2011 11:06:00 GMT

”S og SF vil alligevel ikke hjælpe ghettoerne med 1. mia. kr. i statslige midler. Det var ellers et klokkeklart løfte fra de to partier til beboerne, da de fremsatte deres fælles ghettoudspil i 2010. Og de radikale løber også fra deres løfter om at øge puljen til renoveringer af de almennyttige boliger med 3 milliarder kroner. Ordet løftebrud er blevet brugt mange gange i den seneste tid, men det er der så sandelig også en rigtig god grund til,” siger Konservatives boligordfører, Benedikte Kiær, som ærgrer sig over, at regeringen ikke vil forebygge en ny renoveringspukkel.

Det er vigtigt at få afviklet køen af almene boliger, der har et stort renoveringsbehov. I nogle boligområder er lejlighederne så utidssvarende og nedslidte, at det er afgørende med renoveringer. Ellers vil områderne udvikle sig til udsatte boligområder. Samtidig er det vigtigt, at der ikke bliver skabt en ny renoveringspukkel. Derfor ønskede vi at øge renoveringspuljen i årene 2013 til 2016. Men desværre stod regeringen af her.

I boligaftalen fra efteråret 2010 blev der sat ekstraordinært 5 milliarder kroner af til renoveringer udover de årlige 2,6 milliarder kroner. For at komme helt til bunds i listen over ventende renoveringsprojekter ville det kræve omkring 8 milliarder kroner. Aftaleparterne var enige om at følge udviklingen af Landsbyggefondens venteliste tæt med en årlig status og drøftelse.

I den netop indgået aftale har Det Konservative Folkeparti derfor lagt vægt på, at forligskredsen bliver indkaldt til møde allerede i det tidlige forår for at få en status og drøfte udviklingen i renoveringslisten fra Landsbyggefonden. For med en renoveringsramme fra Landsbyggefonden på 1,9 milliarder kroner om året fra 2013 til 2016, er der stor risiko for en ny renoveringspukkel."

Betalingsring skal VVM-undersøges

Sun, 13 Nov 2011 00:00:00 GMT

En betalingsring rundt om hele København kræver en VVM-undersøgelse. I loven om VVM-redegørelser (Vurdering af Virkninger på Miljøet) fremgår det klart, at der skal foretages VVM-undersøgelser ved større projekter og infrastrukturanlæg. Derfor vil det være et brud med lovgivningen og den praksis, vi har, hvis man gennemtrumfer en betalingsring uden først at have undersøgt konsekvenserne.

Derfor vil Konservative nu anmode transportministeren om i folketingssalen at give et klart tilsagn om, at der bliver gennemført en VVM-undersøgelse. Jeg mener også, det er i ministerens interesse, at han har kendskab til de trafikale og miljømæssige konsekvenser, som en betalingsring vil medføre, inden regeringen går videre med sagen.

Flere eksperter har de sidste dage netop hæftet sig ved, at anlægget vil kunne skabe lange bilkøer og belastning af miljøet samt, at det må kræve en forudgående VVM-redegørelse i henhold til lovgivningen.

Hvis vi ikke kan få dette tilsagn, vil Konservative indkalde både transportministeren og miljøministeren i samråd, så vi kan få en grundig forklaring på, hvorfor regeringen afviser at få belyst konsekvenserne af en betalingsring omkring København. Borgerne og virksomhederne har krav på at kende konsekvenserne, inden der træffes en beslutning.

Som jeg forstår det, vil Socialdemokraterne og SF netop anlægge en betalingsring med henvisning til bedre trafik og miljø, så er det helt uacceptabelt, hvis ministeren afviser en undersøgelse af de trafikale og miljømæssige konsekvenser.

En meget dyr dag for alle danskere

Sat, 12 Nov 2011 16:37:00 GMT

"Det forslår som en skrædder i helvede, når regeringen vil kompensere lave indkomster under 212.000 med indtægter på 400 mio. kroner fra øgede reklameafgifter. Især set i lyset af, at regeringen og Enhedslisten i dag har skruet så hårdt op for skatte- og afgiftshanerne, at staten nu henter hele fem milliarder af borgernes hårdt tjente penge.

Vi har i forvejen et af verdens højeste skattetryk, og hvis vi skal have mere vækst, er det ikke vejen frem at gøre det dyrere at være dansker og drive virksomhed. Hvis vi skal klare os i fremtiden, er det nødvendigt med reformer og bedre rammevilkår for erhvervslivet – samt et attraktivt arbejdsmarked.

De øgede skatter og afgifter er ødelæggende for konkurrenceevnen. Vi skal derimod tilskynde flere borgere til at blive selvforsørgende, og vi skal satse på de flittige og arbejdsomme borgere og give dem et ekstra incitament til at yde en ekstra indsats. Så kan vi også bedre støtte og hjælpe de svageste i vort samfund.
Regeringen og Enhedslistens finanslov trækker desværre i den helt anden retning, og ender med at være en stopklods frem for en kickstart."

Skattesmæk og løftebrud

Fri, 11 Nov 2011 13:22:00 GMT

Gårsdagens finanslovsdebat stod i løftebruddets tegn. Regeringen skulle bl.a. forsvare, hvorfor det nu bliver dyrere at være dansker, og hvorfor hårdtarbejdende borgere nu bliver bragt i en økonomisk usikker situation, alene fordi regningen skal betales ved at pille ved renteloftet for private pensionsopsparinger.

”Regeringen har fremlagt sit bud på en finanslov under titlen ”Ansvar og handling”. Den burde have heddet ”Skattesmæk og løftebrud”. Skatterne øges med hele 5. mia. Og løftebrud, fordi regeringen løber fra de mange løfter, den gav før valget. Vi kan alle se, at finanslovsforslaget går i den stik modsatte retning af, hvad der er brug for. Den gør det dyrere at være dansker. Og den gør det dyrere at drive virksomhed. Det er ikke vejen frem, hvis der skal skabes ny vækst.

Og hvem kommer til at betale regningen? Det gør den helt almindelige hårdtarbejdende dansker. Han/hun vil opleve at få færre penge i lommen til sig selv og sin familie. Det bliver dyrere at handle i supermarkederne på grund af nye skatter. Det bliver også dyrere at tænde for varmen i sin bolig på grund af nye skatter. Det bliver i det hele taget dyrere at være dansker.

I en tid hvor vi har brug for vækst er det ikke vejen frem. Tværtimod. Der er brug for at danskerne bruger flere penge og dermed sætter gang i økonomien. Regeringens finanslovsforslag vil gøre det stik modsatte. Vi får nemlig færre penge at købe for.

Når man fjerner start- og kontanthjælpsloftet, så betyder det, at incitamentet til at finde et job bliver meget mindre. For en familie hvor begge er på kontanthjælp, skal den der kommer i job skal tjene næsten 30.000 før skat, for at det overhovedet kan betale sig at tage et job.

I det hele taget bliver det sværere og dyrere at være dansker. Sundhedsforsikringerne er endnu et eksempel. Forsikringer, der har hjulpet flere hundrede tusinde danskere til en hurtigere behandling, bliver nu forringet. Det kan kun føre til to ting; endnu højere skatter for den enkelte dansker, hvis man beholder sin sundhedsforsikring. Eller til øgede ventelister på de offentlige hospitaler, fordi man ikke længere har råd til at beholde sin sundhedsforsikring. Det er dystre udsigter for privatøkonomien.

Jeg stillede afslutningsvis regeringen et spørgsmål til overvejelserne og bevæggrundene for at prioritere, som man har gjort. Sunde og vigtige projekter synes at blive nedlagt uden videre overvejelse. Jeg fremhævede i den sammenhæng Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund, der nu står til at miste støtten.

”Filadelfia er et unikt og vigtigt hospital for en masse patienter, der er ramt af alvorlige kroniske sygdomme som for eksempel gigt, sclerose eller epilepsi. Hvis bevillingen trækkes tilbage står en række patienter uden samme specialbehandling, som ellers tidligere har hjulpet mange tilbage til dagligdagen af et personale med stor ekspertise på de enkelte områder. Jeg vil derfor appellere til, at der findes en løsningsmodel til fordel for Filadelfia. Et arbejde, Konservative positivt vil medvirke til. Men helt overordnet, så må jeg desværre konstatere, at der er tale om en finanslov, der vil gøre det dyrere at være dansker. Jeg kan godt afsløre, at det ikke er en vej, vi konservative lægger stemmer til. Det skal der ikke herske den mindste tvivl om.

Men vi sætter os heller ikke bare hen i et hjørne med korslagte arme. Vi er borgerlige stemmer, der arbejder, og derfor ser vi også frem til de fortsatte forhandlinger.”

Søvndal bør foranstalte en kommissionsundersøgelse

Wed, 09 Nov 2011 18:40:00 GMT

”Efter at have hørt udenrigsminister Villy Søvndals svar til Gitte Lillelund Bech under Folketingets spørgetid i dag, vil jeg opfordre ham til at foranstalte en kommissionsundersøgelse af CIA-flyvningerne.

Villy Søvndal hævdede, at der siden 2008 er kommet oplysninger frem via WikiLeaks, som mere end antyder, at embedsmændene i udenrigsministeriet eller jeg som udenrigsminister spillede dobbeltspil. Jeg har tidligere helt afvist dette og gør det igen. Men da den undersøgelse, udenrigsministeren har igangsat i DIIS, kun skal gennemgå allerede kendte papirer vedrørende Grønland, kan denne anklage mod udenrigsministeriet eller mig jo ikke blive undersøgt.

Da jeg ikke vil have sådanne grundløse antydninger og anklager siddende på mig, ønsker jeg udenrigsministerens nye påstande undersøgt ved en kommissionsundersøgelse, så jeg kan blive afhørt og få en undskyldning fra udenrigsministeren.”

Frihedsrettigheder gælder alle

Tue, 08 Nov 2011 00:00:00 GMT

De danske frihedsrettigheder gælder – og skal gælde - også for unge med anden etnisk baggrund end dansk. Derfor er det beskæmmende, at hver fjerde ung med indvandrerbaggrund frygter, at deres familie vil vælge en ægtefælle til dem mod deres vilje, sådan som en ny undersøgelse viser.

Som samfund skal vi ikke acceptere, at den stærke sociale kontrol fratager de unge muligheden for at have rimelig indflydelse på, hvordan de vil leve deres liv. Især pigerne er ofre for den sociale kontrol, der langt hen af vejen understøttes af de unge selv. Således mener hver tredje dreng med indvandrerbaggrund, at piger ikke skal have samme frihed som drenge, viser undersøgelsen Ung i 2011 , der er lavet for Social- og Integrationsministeriet.

Retten til at bestemme over eget liv er en helt grundlæggende værdi i det danske samfund. Derfor skal demokrati, frihedsrettigheder og ligestilling øverst på dagsordenen i integrationsindsatsen, og de unge skal rustes bedst muligt til at stå fast på deres rettigheder. De grundlæggende værdier møder børnene tidligt i både institutioner og skole, mens forældregenerationen bedst møder de danske normer på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at holde fast i 24-årsreglen, 450 timers-reglen og kontanthjælpsloftet.

24-årsreglen giver de unge – ikke mindst pigerne - mulighed for at få en uddannelse og blive mere modne og dermed bedre rustede til at modstå familiens krav om, hvem de skal giftes med. Og gør regeringen alvor af at fjerne kontanthjælpsloftet og 450-timersreglen betyder det, at mange indvandrerfamilier helt mister kontakten med det danske arbejdsmarked. Det er den helt forkerte vej at gå.

Kommentar til Berlingskes historie søndag

Sun, 06 Nov 2011 10:31:00 GMT

I anledning af oplysninger i pressen om, at Anders Samuelsen har betalt narkogæld for en ham nærtstående person og Anders Samuelsens oplysning om, at han har orienteret politiet og Justitsministeriet om sagen, kan jeg oplyse følgende:

"Jeg kan bekræfte, at Anders Samuelsen kontaktede mig som justitsminister og orienterede om, at en ham nærtstående person havde et problem i forhold til det kriminelle miljø. Via Justitsministeriets departement blev der formidlet en kontakt mellem Anders Samuelsen og ledelsen i Sydøstjyllands Politi med henblik på at yde politimæssig bistand til at håndtere situationen. Jeg har ikke kendskab til sagens videre forløb derfra".

Rød finanslov sender en dyr regning til danskerne

Thu, 03 Nov 2011 13:52:00 GMT

Regeringen har efter moden overvejelse endelig fremlagt et finanslovforslag. Den bekræfter, at den nye regering bliver et dyrt bekendtskab for danskerne. Den ene afgift efter den anden sættes op, og helt almindelige borgere, som hver dag tjener deres penge ved at gå på arbejde, får nu mindre til sig selv.

”Intet er for småt for den nye regering at beskatte. Vingummibamser og lakridskonfekt til de hyggelige aftener, vin til de festlige lejligheder, ja selv hjem med varme fra noget så almindeligt som et olie- og gasfyr skal beskattes hårdere. Finanslovforslaget bekræfter, at den nye regering bliver en dyr affære for den almindelige dansker.

Den store regning fra regeringen til danskerne risikerer at trække luften ud af et eventuelt kommende økonomisk opsving. Vi har brug for økonomisk fremgang, øget privatforbrug og vækst i virksomhederne, derfor er det den helt gale vej at gå, når man tage flere penge fra borgerne.

Mere end en million borgere bliver også direkte ramt på pengepungen og deres adgang til hurtig behandling i sundhedsvæsenet. Et af de sidste ti års største sundhedspolitiske succeser skal desværre bekæmpes af regeringen af rent ideologiske årsager. Sundhedsforsikringer, der har hjulpet flere hundrede tusinde danskere til hurtigere behandling og taget trykket fra de offentlige ventelister, skal nu også beskattes. Det vil svække konkurrencen i sundhedssektoren, øge de offentlige ventelister og gøre det dyrere for borgerne. Der er brug for det stik modsatte.

Regeringen vil give virksomheder, der beskæftiger tusindvis af danskere og holder gang i væksten i Danmark, en helt urimelig behandling. De skal nu udsættes for en hetz fra den nye skatteminister og puttes i offentlig gabestok. Højere skatter og afgifter til borgerne samt jagt på vores virksomheder begrundet i mistillid er bestemt ikke vejen frem til et konkurrencedygtigt samfund med vækst og velstand.

Regeringens finanslovforslag bygger for en stor dels vedkommende på den tidligere VK-regerings økonomiske politik. De elementer, blandt andet tilbagetrækningsreformen, støtter Det Konservative Folkeparti naturligvis op omkring.

VK-regeringen havde lagt en økonomisk kurs, som ville gøre Danmark til et stærkt og konkurrencedygtigt samfund med øget vækst og højere velstand. Det havde været ønskeligt, at den nye regering ikke havde fundet behov for at ødelægge det grundlag med alle mulige og umulige nye skatter og afgifter, der gør det dyrere at være dansker.

Finanslovforslaget er samtidig det endelige regnskab over den nye regerings mange, mange løftebrud. Boligejerne kan nu definitivt se langt efter den lovede boligpakke, der ville give boligmarkedet en tiltrængt hjælpende hånd, ligesom billigere offentlig transport, elevlofter, tolærerordninger og akutfunktion på Svendborg Sygehus også viste sig at være billigt valgflæsk.”

Konservative vil udbrede fodlænkesucces

Fri, 28 Oct 2011 00:00:00 GMT

Flere dømte skal have mulighed for at afsone med fodlænke frem for at sidde i fængsel, og fremover skal fodlænker også bruges i forbindelse med udslusning efter fængselsophold. Dømte i fodlænker lægger nemlig i grad højere grad kriminaliteten på hylden efter endt afsoning end folk, der havner i fængsel, viser en rapport fra Justitsministeriets Forskningsenhed.

Faktisk begik hele 24 procent flere af de fængselsanbragte grovere kriminalitet efter endt afsoning sammenlignet med de fodlænkedømte. Men trods de gode erfaringer med fodlænker til småforbrydere, så sidder blot 272 personer hjemme i hjørnesofaen med en elektronisk fodlænke om anklen. Og fodlænker er en gammel konservativ idé, som vi ønsker udbredt endnu mere end i dag. Derfor vil vi arbejde for at få sat penge af til at købe flere fodlænker. De skal blandt andet bruges til at skabe et mere lempeligt forløb for folk, der udsluses fra lukkede fængsler.

Fodlænkeordningen blev indført i 2005 og er siden udvidet flere gange. I dag kan alle, der er idømt en fængselsstraf på fem måneder eller derunder i princippet komme i betragtning til en fodlænke. Hvert år skønnes i underkanten af 5000 dømte egnede til at komme ind under fodlænkeordningen. Men omkring en tredjedel får aldrig indsendt deres ansøgningsskemaer, og ifølge Justitsministeriet vil myndighederne måske kunne få flere i fodlænker, hvis man blev bedre til at følge op.

EU-enighed løser de akutte problemer

Thu, 27 Oct 2011 00:00:00 GMT

Heldigvis har eurolandene nu fundet en løsning, der løser de akutte problemer, sikrer flere sydeuropæiske lande mod økonomisk sammenbrud og genskaber tilliden til euroen. Men de langsigtede udfordringer for Europa venter fortsat. Samtidig betyder aftalen desværre, at vi med vores rolle uden for euroen får stadig ringere indflydelse på forhold, der har betydning for Danmark.

Der er ingen tvivl om, at der er taget nogle store politiske beslutninger i nat. Man har fået løst de akutte problemer i forhold til Grækenland, Italien og Spanien og genskabt tilliden til euroen. Det var første skridt, der skulle til – forude venter en række langsigtede udfordringer for de europæiske lande i forhold til vækst, arbejdspladser og konkurrenceevne, der skal løses - ligesom de grundlæggende problemer, som har skabt presset på euroen. Men ikke desto mindre er der grund til at glæde sig over, at en aftale nu er på plads.

Det er et stærkt og godt resultat, der er kommet fra nattens topmøde. Det viser, at Europas ledere står sammen, når det virkeligt gælder. Indtil videre ser meget ud til, at man har nået det politiske resultat, man gik efter. Men vi må afvente den konkrete udmøntning, før man 100 procent kan sige, om tegningen bliver præcis, som vi havde forestillet os.

Konkret var Grækenland i en situation, hvor gælden var så stor, at de ikke engang kunne betale renterne af den. Og et græsk sammenbrud havde fået store uoverskuelige konsekvenser.

Derfor er det meget fornuftigt, at man har skåret gælden ned til det halve. Grækenland har stadig en stor gæld, og det bliver hårdt at være græker. Men nu kan de begynde at betale pengene tilbage, og bankerne har erkendt, at sådan er det. De har købt nogle græske statsobligationer, som ikke er særlig mange penge værd. Til gengæld har landene lovet, at bankerne bliver gennemgået og sikret, så de er bedre polstret til modstå økonomisk modgang.

Men aftalen har en pris – også for Danmark. Vores indflydelse bliver svækket i takt med det tættere samarbejde mellem eurolandene med topmøder og arbejdsgruppe i Bruxelles med fast formand, der forbereder møderne.

Øget brug af plejetestamente

Wed, 26 Oct 2011 00:00:00 GMT

Med et plejetestamente kan man beskrive sine ønsker til pasning og pleje, hvis man får demens. Og den mulighed skal vi være endnu bedre til at bruge og tilbyde patienter og deres pårørende, inden det måske bliver aktuelt at bruge tvang. Og det kan blive aktuelt, efter at Det Etiske Råd har sagt ja til, at man kan tvangsbehandle demente personer på vilkår af, at pårørende eller eventuelt en læge er involveret.

Det Etiske Råd nævner ikke begrebet "plejetestamente" direkte, men det er meget vigtigt, at den demente udsættes for den mindst indgribende behandling. Det er afgørende, at man respekterer den enkeltes ønsker – og det kan være, at man havde nogle meget klare ønsker, inden man blev svær dement. I plejetestamentet kan patienten beskrive, hvordan vedkommende ønsker at blive behandlet eller slet ikke ønsker at blive behandlet under sit sygdomsforløb.

Boye leverede en kæmpe indsats

Sun, 23 Oct 2011 11:50:00 GMT

"Det er med stor sorg, at jeg i dag har modtaget meddelelsen om, at Jan Boye er sovet stille ind i nat. Mine tanker går til hans hustru, Dorte og de tre børn, som han efterlader. Jan har i hele sit liv leveret en kæmpe indsats for Det Konservative Folkeparti, for Fyn og for Odense Kommune.

Jan har altid været en folkekær og dygtig politiker. Det så vi ikke mindst, da han ved forrige kommunalvalg vandt borgmesterposten i Odense Kommune. Jeg kan ikke beskrive med ord, hvor stor en betydning Jan har haft for partiet – på landsplan og i det kommunalpolitiske arbejde. En sådan ildsjæl finder man desværre alt for sjældent, og så meget desto større er tabet så også, når vi mister en så dygtig politiker og nær kollega.

Jeg vil huske Jan for sin utrættelige indsats for partiet, hvor han siden 1979 begyndte sin politiske karriere i Konservativ Ungdom. Sidenhen blev han formand for Konservative Studerende, viceamtsborgmester i Fyns Amtsråd fra 1994 til 2001 – og amtsborgmester i perioden 2002 til 2005. Og i 2005 stillede Jan så for første gang op som borgmesterkandidat og vandt med hele 33.000 personlige stemmer, og blev dermed den første borgerlige borgmester i Odense siden 1937. Jan har også i flere omgange været medlem af partiets Hovedbestyrelse, hvor han i marts blev valgt som repræsentant for kommunalorganisationen.

Jeg vil også huske Jan for det altid gode humør og ukuelige optimisme. For udover politik, så leverede Jan en enorm indsats i sportens verden. Jeg tænker naturligvis på Jans flotte karriere som håndbolddommer, hvor han i de sidste 20 år har dømt kampe på topplan – og deltaget i slutrunder i EM, VM og OL - senest var han formand for Dansk Håndbold Forbund. Danmark har ikke alene mistet en dygtig politiker, men håndbolden har også lidt et stort tab i dag.

Jan vil blive savnet, men vi vil altid huske ham– ikke mindst som inspirationskilde for partiets fremtidige arbejde."

Jan Boye blev 49 år.

Vindere af quiz fundet

Sat, 22 Oct 2011 00:00:00 GMT

Den ene vinder er Erik Kristensen, Ikast, som har fået tilsendt sin præmie. Tillykke! Den anden vinder er Sebastian Becker Adriansen, som vi desværre ikke har kunnet få fat i. Vi efterlyser ham derfor her. Hvis du kender ham, må du gerne fortælle ham, at han skal kontakte os på mh@konservative.dk inden den 31. oktober, ellers vil vi trække en ny vinder.

Plejehjem må ikke blive minihospitaler

Fri, 21 Oct 2011 09:57:00 GMT

Beboere på plejecentre og i plejeboliger skal have en hverdag, der ligger så tæt som muligt op ad den hverdag, de ville have i deres eget hjem. Sådan er det heldigvis også på en række af landets plejehjem, som arbejder bevidst og målrettet med skabe hjem, hvor livet er værd at leve. Den udvikling skal vi støtte. Og her er ens kitler mig et symbol på for megen institutionstankegang og service på samlebånd i ældreplejen.

De ældre skal have langt større selvbestemmelse og valgfrihed, og vi skal væk fra den gammeldags institutionstankegang, hvor alle skal sove, spise og hygge efter et skema og på samme tid. Den livsbekræftende tankegang skal erstatte den udbredte sygdoms- og medicinske tankegang i plejesektoren, hvor fremtidens ældre vil kræve langt flere individuelle løsninger. Den positive udvikling spænder en ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen nu ben for, og det er ærgerligt. Af hygiejnehensyn skal de ansatte at gå i ”arbejdsdragter”, lyder anbefalingen.

Jeg forstår ikke, hvorfor Sundhedsstyrelsen blæser til kamp på en måde, så det bliver ens og mere institutionsagtigt alle steder. Vi skal den anden vej. Det skal være muligt fortsat at leve sit eget liv med, hvad det indebærer af ønsker, rutiner og prioriteringer, også selv om man er afhængig af hjælp fra andre.

Ældrekommissionen kommer meget snart med sine bud på, hvordan vi skaber øget livskvalitet og selvbestemmelsesret på plejecentrene og plejeboligerne – og her vil Det Konservative Folkeparti tage spørgsmålet om arbejdsdragt og de nye stive regler med i det fremadrettede arbejde med ældrekommissionens anbefalinger.

Godt for Libyens fremtid

Thu, 20 Oct 2011 20:02:00 GMT

”Der er god grund til at lykønske det libyske folk i dag. Befrielsen af byen Sirte og Muammar Gaddafis endeligt markerer et vendepunkt for Libyen og det libyske folk. Det er afslutningen på et brutalt diktatur og en diktator, hvis terrorgerninger har haft forfærdelige konsekvenser i og uden for Libyen. Det er en stor sejr for befrielseshæren og den libyske overgangsregering, TNC. Samtidig skal vi glæde os over den vellykkede NATO-aktion, der med dansk deltagelse beskyttede libyerne mod Gaddafis styrker i de seneste afgørende måneder.

Første skridt mod demokrati i Libyen er taget. Nu skal vi bakke TNC op i den videre proces frem til demokrati og respekt for menneskerettighederne i Libyen. Det er en forpligtelse også for Danmark, at hjælpe libyerne videre efter den store sejr i dag."

Nej til at pille ved boligskatten

Thu, 20 Oct 2011 00:00:00 GMT

Boligskatten er igen i spil, men det er den helt forkerte vej at gå, når Radikale nu igen lægger op til at undersøge boligskattestoppets betydning som del af den bebudede kulegravning af finanskrisen.

Konservative siger klart fra over for ethvert forsøg på at røre boligskatten. Danske familier har brug for tryghed i disse økonomiske usikre tider. Derfor skal danskerne have sikkerhed for, at boligskatten holdes i ro, så de fortsat har råd til at bo i deres bolig.

I øvrigt har boligmarkedet brug for ro.

De radikale varmer godt op til, at vi kan forvente højere boligskatter inden 2020. Det er altså alt andet end fornyet usikkerhed på boligmarkedet, der er brug for nu. Alene udsigten til en sådan granskning af boligskattestoppet koblet med de radikales store ønsker om højere boligskatter vil øge usikkerheden og sende det i forvejen tilfrosne boligmarked permanent i dybfryseren.

EU skal have et energimarked

Wed, 19 Oct 2011 00:00:00 GMT

Europa-Kommissionens forslag til en ny infrastrukturpakke er et stort skridt i retningen mod et indre marked for energi. Den nye infrastrukturpakke er helt central i skabelsen af Europas fremtidige infrastruktur. Det er vigtigt at finde finansieringskilder, til de 1,56 billioner danske kroner, der skal investeres i grænseoverskridende energiinfrastruktur frem mod 2020. Her udgør Kommissionens tilskud ikke meget, men det vigtigste er også at skabe de rette incitamenter til privat investering i ny infrastruktur.

EU's målsætninger om vedvarende energi og energibesparelser kan bedre løses, hvis vi har et ægte integreret marked. Fra planlægningen starter og til en elforsyningsledning kan tages i brug, tager det ofte mere end 10 år. Projekter, der løber ind i problemer med tilladelser eller offentlig modstand, kan tage op til 20 år at gennemføre. Det skal højest tage 3 år at give tilladelse til de strategisk projekter fremover.

Forudsætningen for, at vi kan skabe forandring til det bedre, er, at vi har et indre marked for energi - det har EU ikke! Vores store udfordring er, at forbrugerne ikke nødvendigvis er, hvor ressourcerne er. Vi skal være i stand til at flytte vindenergi fra Nordsøen til Central- og Sydeuropa. Det kræver store investeringer, men netop Nordsøen er faktisk et af de områder, hvor der på kort sigt kan opstå store flaskehalse. Der er 7-8 europæiske lande involveret i projekter i Nordsøen, så en ensretning af tilladelses- og kompensationsprocedurerne, vil have en stor positiv effekt.

Drop også betalingsmuren

Wed, 12 Oct 2011 00:00:00 GMT

Drop nu også betalingsmuren.

Det var de billige billetter til den kollektive transport, der skulle få betalingsmuren til at "glide ned" hos danskerne. Nu har regeringen begået endnu et løftebrud og skudt de lovede billigere billetter til bus, tog og metro skudt til hjørne på ubestemt tid. Regeringen bør derfor også droppe betalingsmuren, som både vil koste arbejdspladser i hovedstaden og gøre hverdagen mere bøvlet og nu langt dyrere for borgerne. Samtidig er økonomien bag betalingsmuren yderst tvivlsom. Senest er det kommet frem, at der skal optages lån for yderligere en milliard kroner for at få det til at hænge sammen.

Ifølge Socialistisk Folkeparti skyldes udskydelsen af den lovede prisnedsættelse, at hullet i statskassen er så stort, at der i øjeblikket ikke er råd til at give brugerne af den kollektive trafik billigere billetter. Men argumentet klinger hult.

De alvorlige økonomiske konsekvenser af den internationale finanskrise er velkendt af alle. Og i sommer ramte den amerikanske økonomiske krise og gældskrisen i Sydeuropa den internationale økonomi med fornyet styrke. Det betyder, at også Danmark bliver nødt til at holde igen med pengene. Det kan umuligt have forbigået SF's opmærksomhed. Alligevel var SF ude med dyre løfter, herunder billigere kollektiv trafik allerede fra årsskiftet.

Intet behov for grundlovsændring

Tue, 11 Oct 2011 00:00:00 GMT

Grundloven er vores vigtigste lov, som giver danskerne tre vigtige grundpiller i hverdagen, og der er intet behov for en revision af Grundloven.

Grundloven er vores vigtigste lov. Det er den lov, der overordnet fastlægger, hvordan vi har indrettet og stadig indretter det danske samfund på en række helt afgørende punkter. Konkret giver Grundloven os de vigtigste grundpiller i hverdagen. Grundloven sikrer personlige frihed og dermed retten til at tro, tænke og tale frit, den sikrer et retssamfund, hvor den svage har samme ret som den stærke og politisk frihed, hvor magten ligger hos folket.

Og siden den seneste ændring i 1953 har der ikke været behov for ændringer - eller ikke nu som foreslået af SRSF-regeringen.

Grundloven er nemlig så rummelig og forudseende, at den selv den dag i dag danner et solidt retsligt grundlag for vores hverdag til trods for den store udvikling i samfundet. For os er ansvarlighed, tryghed og omsorg de værdier, der skal præge samfundet – værdier som også var toneangivende, da den første Grundlov blev udformet i 1849. Fra konservativ side mener vi derfor heller ikke, at der er behov for en revision. Grundloven udgør stadig det solide værn for hver enkelt af os imod staten, som har været dens formål siden starten.

Det skal kunne betale sig at arbejde

Thu, 06 Oct 2011 00:00:00 GMT

For konservative er det helt grundlæggende, at flere skal kunne forsørge sig selv. Derfor er det den helt forkerte vej at gå, når den nye regering vil fjerne kontanthjælpsloftet og 450-timers reglen.

Vi skal undgå, at folk strander permanent på passiv forsørgelse. Det giver selvrespekt og værdighed at kunne forsørge sig selv. Og fjerner man den økonomiske gevinst ved at arbejde, fjerner man også motivationen til at tage et job. Det er den helt forkerte vej at gå.

Med den nye regerings politik vil det kun give 250 kroner ekstra, hvis en kontanthjælpsmodtager får et job til 20.000 kroner om måneden.

Det undrer mig, at S og SF bliver ved med at tale om kontanthjælpsloftet som et spørgsmål om fattigdom. I min verden er man ikke fattig, hvis man siger nej til et job til 20.000 kroner om måneden. Men har kontanthjælpsmodtageren andre sociale problemer end det manglende job, skal de naturligvis løses, så familien kommer på fode og bliver i stand til at tage vare om sig selv. Og så mangler vi jo stadig at få svar på, hvordan regeringen vil finansiere, at gevinsten ved at tage et job forsvinder.

Afskaffelse af værnepligten truer forsvarsvilje

Tue, 04 Oct 2011 00:00:00 GMT

Det er første skridt mod en ren professionel hær og en trussel mod den bredt forankrede forsvarsvilje, hvis den nye regering gør alvor af at suspendere værnepligten.

Værnepligten er en helt grundlæggende bestanddel af dansk forsvar, som er med til at forankre forsvarsviljen bredt i hele befolkningen. Samtidig sikrer det et bedre fungerende forsvar, at soldaterne rekrutteres fra alle samfundsgrupper – heriblandt de veluddannede. Umiddelbart lægger regeringen op til at suspendere værnepligten for at spare penge. Men det er et farligt skridt mod en ren professionel hær.

For Konservative er det helt afgørende at bevare værnepligten. De danske soldater får i udlandet stor ros for deres indsats blandt andet i Afghanistan, hvor jeg som udenrigsminister flere gange har besøgt de udstationerede soldater. Her oplevede jeg, at de danske soldater netop har den sociale bredde, som gør dem i stand til at klare opgaverne optimalt. Det risikerer vi at miste, hvis vi får en ren professionel hær.

En egentlig afskaffelse af værnepligten kan kun ske ved at ændre Grundloven. Men en suspendering kan lade sig gøre uden en grundlovsændring.

Velkommen til – det bliver hårdt arbejde

Mon, 03 Oct 2011 15:09:00 GMT

Jeg byder den nye regering velkommen til arbejdet. Der bliver nok at se til.

Allerede fra første dag vil Det Konservative Folkeparti være i arbejdstøjet og lægge maksimalt pres på regeringen for at trække den i den rigtige retning.

Som opposition vil vi arbejde konstruktivt for at sikre konservativ indflydelse og konservative kerneværdier. Vi vil måle den nye regering på, om den styrker borgernes og familiernes frihed eller den gør det modsatte. Det skal ikke blive dyrere og vanskeligere at være dansker, men desværre ser det ud til at gå den forkerte vej.

Vi vil holde regeringen fast på at værne om den personlige frihed, så danskerne ikke kommer til at betale mere i skatter og afgifter og belastes af unødige regler. Vi vil også holde regeringen fast på, at den offentlige sektor ikke vokser sig større. Vi mener, at der er brug for mere ansvar til borgerne og mindre til staten. Endelig er hensynet til de fælles nationale værdier og de forpligtende fællesskaber afgørende. Derfor opfordrer vi regeringen til at styrke folkeskolen og det frivillige arbejde i de mange frivillige organisationer.

Uklog enegang med finansskat

Wed, 28 Sep 2011 00:00:00 GMT

Kommissionens formand Barroso annoncerede i dag et forslag til en skat på finansielle transaktioner. Et helt forkert tiltag, der rammer ved siden af. Finansskatten betyder, at vi flytter arbejdspladser ud af Europa. Når Europa går enegang med en skat på transaktioner, så flytter transaktionerne til lande uden for Europa.

Det er ikke en naturskreven lov, at Europa har det mest attraktive finansielle marked, og investorer vil lede efter investeringsmuligheder i USA og Asien i stedet. Finansmarkederne er frie markeder, og her betyder beskatningsniveauet en hel del. Hvis det finansielle marked svækkes, vil det svække udviklingen i EU.

Der vil være færre midler til investeringer i innovative tiltag, miljøvenlige hensyn, infrastruktur og midler til de små og mellemstore virksomheder, som i øjeblikket oplever et frossent bankmarked. Det vil med sikkerhed komme til at koste arbejdspladser - både i den finansielle sektor og i samfundet generelt. Regningen sendes videre til forbrugerne, og det er LO-arbejderne og pensionisterne, der bliver ramt hårdest.

At S og SF tilsyneladende varsler med yderligere beskatning af finanssektoren hjælper ikke just på det samlede hensyn. Hvis man vil sikre, at den finansielle sektor agerer ansvarligt, så er der allerede omfattende regulering om kapitalkrav undervejs.

Nye konstitueringer i Konservatives folketingsgruppe

Tue, 27 Sep 2011 11:49:00 GMT

Konservatives folketingsgruppe har i dag konstitueret sig efter folketingsvalget.

Gruppeformand Lars Barfoed bliver trafikordfører, kulturordfører og medieordfører.

Politisk ordfører Benedikte Kiær bliver sundhedsordfører, miljøordfører og boligordfører.

Næstformand i folketingsgruppen Brian Mikkelsen bliver skatteordfører, erhvervsordfører, forbrugerordfører, forskningsordfører, IT-ordfører og idrætsordfører.

Gruppesekretær Tom Behnke bliver retsordfører, socialordfører, dyrevelfærdsordfører, familieordfører, grundlovsordfører, handicapordfører, indfødsretsordfører og menneskerettighedsordfører.

Per Stig Møller bliver udenrigsordfører, udviklingsordfører, kirkeordfører og ordfører vedrørende Grønland og Færøerne.

Lene Espersen bliver EU-ordfører, forsvarsordfører og fødevareordfører.

Mike Legarth bliver finansordfører, kommunalordfører, integrationsordfører og energiordfører.

Mai Henriksen bliver uddannelsesordfører, arbejdsmarkedsordfører og ligestillingsordfører.

Konservative inviterer pressen til Landsråd

Mon, 26 Sep 2011 11:54:00 GMT

Det Konservative Folkeparti holder i år Landsrådsmøde lørdag den 1. oktober 2011 i Herning.
I den anledning inviteres pressen til at overvære Landsrådet, der finder sted i Herning Kongrescenter.

Mødet indledes lørdag den 1. oktober kl. 10.00 - og afsluttes samme dag kl. 17.00.

Tilmelding – herunder evt. ønske om deltagelse i frokosten – skal være Det Konservative Folkepartis hovedkontor ved administrationschef Mikkel Hauschildt i hænde pr. mail senest onsdag d. 28. september kl. 12. Mailadressen er mh@konservative.dk

Der gøres opmærksom på, at landsrådsmiddagen i år ikke er åben for deltagelse af pressen, men er forbeholdt partiets medlemmer.

Adgangskort og landsrådsmateriale udleveres på Landsrådet i check-in-skranken for pressen fra kl. 9.00 lørdag den 1. oktober 2011.

Adressen er:
MCH Herning Kongrescenter
Østergade 37
7400 Herning

Kære ny-radikale: Nu kommer regningen

Wed, 21 Sep 2011 11:13:00 GMT

Først vil jeg gerne sige tak til alle dem, der stemte på mig. Og så vil jeg gerne sige til alle dem - og det var jo desværre endnu flere - der stemte radikalt, at nu kommer virkeligheden! Og jeg er bange for, at vi var nogle stykker, der advarede jer.

Men kære ny-radikale vælgere, nu får I skattestigninger - er det en radikal livret? Jeg kan ikke tro det - men virkeligheden er nu millionærskat, fedtafgift, sukkerskat, aktieafkastskat, bankskat - og så kan I i øvrigt vinke farvel til de topskattelettelser, vi havde indefrosset.

De bliver ikke udbetalt.

Og så ved vi ikke engang, hvad Thorning er i gang med at love det kommunistiske sammenrend i Enhedslisten for at få deres støtte - men det er nok ikke noget, der er vokset i den radikale altankasse Nå, det bliver alt sammen meget spændende at se, sikkert lidt for spændende for de borgerlige vælgere, der i deres iver for at få nogle nye ansigter ind på Christiansborg kom til at sætte kryds ved liste B. Så mit råd er: Kom tilbage til os Konservative . Vi har jo det I vil have: En fornuftig politik.

Hårdere straf for narkosalg til unge

Mon, 19 Sep 2011 10:31:00 GMT

"Ungdommen skal beskyttes bedre mod kyniske narkohandlere. Sælgerne og bagmændene skal straffes hårdere – samtidig med at de unge klædes på til at modstå fristelserne og undervises i, hvad et møde med de farlige gadehandlere kan føre til. En tryg ungdom er en vigtig forudsætning for en god start på voksenlivet - det skal vi værne om.

Konservative vil sætte endnu hårdere ind mod narkokriminaliteten og mod de skruppelløse bagmænd, der tjener store summer på andres ulykke. Derfor vil vi forhøje straffen for salg af narkotika til unge under 18 år med 50 procent, og vi vil i samarbejde med restaurationsmiljøet styrke indsatsen mod narkotika i nattelivet.

I 2007 skærpede regeringen straffene for salg af narko med 1/3, når det foregik på diskoteker og lignende steder, hvor unge under 25 år færdes. Oplysningsarbejde og en tidligere kampagneindsats er en vigtig del af det præventive arbejde i kampen for de unges fremtid, pointerer Behnke.

”Vi er nødt til at gøre en ekstra indsats for at bearbejde de unge menneskers holdninger allerede i skolen, idet mange desværre ikke opfatter rusmidler som farligt. Vi skal styrke og oplyse vores ungdom før end de kriminelle får tag i vores børn. Vejen til en tryggere ungdom når vi gennem et solidt oplysningsarbejde i skoler og på uddannelsesinstitutioner kombineret med en nul-tolerance over for narkohandlere.

Øvrige punkter i ”En tryg ungdom – et sikkert hjem”:

Indbrudskriminalitet skal straffes hårdere. Lige som straffen for organiseret indbrudskriminalitet med forårets Tryghedspakke blev skærpet med 1/3, skal straffen for gentagne indbrud og indbrudsforsøg skærpes.
Der vil i forbindelse med den kommende revision af straffelovens kapitel 24 om sædelighedsforbrydelser være fokus på, at de generelle straffe for voldtægt og andre sædelighedsforbrydelser skal stemme bedre overens med den skærpelse, der med Tryghedspakken allerede er aftalt for overfaldsvoldtægter.
Der skal bygges et nyt, topsikret fængsel i Jylland til bandemedlemmer og andre negativt dominerende fanger, så de kan afsondres, uden at der skal bruges unødig mange ressourcer på at flytte rundt på dem, og så de ikke har en negativ indflydelse i Kriminalforsorgens øvrige institutioner.
Vi skal styrke indsatsen mod "rockerborge". Politiet skal have mulighed for at forbyde personer at besøge de såkaldte rockerborge, hvor der færdes personer med tilknytning til kriminalitet.
Kriminalforsorgen skal de kommende år tilføres ressourcer til at yde en stærkere, resocialiserende indsats over for de indsatte, som deltager konstruktivt i undervisningsforløb, arbejdstræning og sociale aktiviteter i øvrigt. Vi skal være bedre til at motivere de indsatte ved brug af noget-for-noget ordninger.

Vi kommer stærkt igen

Mon, 19 Sep 2011 09:42:00 GMT

"Tak til alle, der stemte på Det Konservative Folkeparti, og tak til alle, der ydede en indsats for partiet.

Man skal ikke tage fejl af den styrke og kraft, der er i Det Konservative Folkeparti. Vi kommer stærkt igen.

Vi vil være et parti, der søger samarbejde i Folketinget. Nu må vi afvente, hvad en ny regering vil lægge frem, men det er helt klart, at Det Konservative Folkeparti vil søge indflydelse med de mandater, vi har fået af vælgerne."

Konservative events på valgdagen:

Wed, 14 Sep 2011 16:55:00 GMT

Rungsted Kyst st., kl. 7.00-9.00
Lars Barfoed møder pendlerne på vejen til arbejde.

Egedalshallen, Kokkedal, kl. 9.20-9.30
Partiformand Lars Barfoed afgiver sin stemme til valget.

Københavns Hovedbanegård, kl. 17.45-18.45
Lars Barfoed og de københavnske konservative kandidater fører valgkamp til det sidste.

Øvrige på valgdagen:

Århus, Banegårdspladsen, kl. 7.30-9.00
Konservatives eventteam stiller op på Banegårdspladsen med de århusianske kandidater

Lene Jespersen og Rasmus Jarlov har morgenuddelingsaktion på Nørreport station kl. 7.30 til 8.15.

Brian Mikkelsen:
Kl 9.15 Brian Mikkelsen afgiver sin stemme v. Maglegårdshallen i Hellerup
Kl 16. Uddelingsaktion ved Holbæk Station.

Per Stig Møller. 15.00-15.45. Tale ved reception på Gyldendal ifbm udgivelse af bog om Malte-Brun.

Charlotte Sahl-Madsen:
07.30 – 08.00 – møder borgerne til en snak, Ved Danfoss Sønderborg
09.00 – 09.15 – stemmer på Hørupskolen, Høruphav
20.00 - : har inviteret til valgaften på "Brøggeriet" i Sønderborg.

Konservativ valgfest og stemmesteder

Wed, 14 Sep 2011 15:23:00 GMT

Konservative holder valgfest på Hotel Mariott, Kalvebod Brygge 5, 1560 København, hvor dørene åbnes kl. 18. Pressetilmeldinger til Susanne Kapsch: 33 37 43 10 - kfsuhk@ft.dk. Presseloungen er åben til kl. 01 med trådløst internet og tv med både DR1 og TV2.

Her stemmer de Konservatives ministre og folketingsmedlemmer:

Formand Lars Barfoed, Kokkedal, Egedalshallen, kl. 9.20
Økonomiminister Brian Mikkelsen, Hellerup, Maglegårdshallen,kl. 9.15
Udenrigsminister Lene Espersen, Dragør, Dragør Skole, kl. 10.20
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, Høruphav, Hørup Skole kl. 9
Carina Christensen, Middelfart, Vestre Skole kl. 11
Naser Khader, Frederiksberg, Skolen ved Søerne, kl. 11.45
Charlotte Dyremose, Virum, Fuglsangsgårdsskolen kl. 16.30
Rasmus Jarlov, København NV, Rødkilde Skole, kl. 14
Jørgen Lundsgaard, Svendborg, SG Hallen kl. 12
Mike Legarth, Vamdrup, Arena Syd kl. 17
Daniel Rugholm, Hjørring, Vendelbohus Teater kl. 11
Vivi Kier ,Odense, Jernbanegadeskole kl. 12

Tom Behnke og Tage Leegaard har stemt.

En tryg ungdom – et sikkert hjem

Wed, 14 Sep 2011 09:47:00 GMT

For Konservative er tryghed og sikkerhed blandt de vigtigste og mest fundamentale samfundsopgaver. Med tydelige værdier og en retspolitik, der viser forskellen på rigtigt og forkert, sikrer vi borgernes frihed, tryghed og tillid. Et strafniveau, der afspejler forbrydelsers grovhed, tilgodeser befolkningens berettigede forventninger om forbrydelse og konsekvens og sikrer samtidig, at potentielle forbrydere så vidt muligt afskrækkes fra at begå kriminalitet. Det er grunden til, at vi har sat straffene for bl.a. vold, voldtægt og narkotikakriminalitet op gennem de sidste 10 år.

Straf har i sig selv en præventiv effekt, men straf gør det ikke alene. Der er også brug for en stærk indsats over for udsatte unge og en bred indsats på det sociale område i det hele taget. Det har vi blandt andet sikret med udspillet ”Mere konsekvens, opfølgning og omsorg – en markant styrket indsats mod ungdomskriminalitet”, samt Barnets Reform, hvor et rekordhøjt beløb på næsten 1 mia. kr. fra 2010 til 2013 blev øremærket til at tage hånd om udsatte unge.

Endelig er det helt afgørende for vores tryghed, at fængslerne indrettes, så der kommer bedre mennesker ud af fængslerne, end vi sætter ind. Ellers forsømmer vi at udnytte retssystemets fulde potentiale. Af samme grund har vi løbende sørget for at tilføre Kriminalforsorgen flere ressourcer og efter valgkampen skal vi i gang med forhandlinger om en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen.

Trods en succesfuld retspolitik og en betragtelig mindskelse af den personfarlige kriminalitet de senere år, er der stadig kriminelle elementer, der ikke ønsker os andre det bedste. Narkotika er mange steder desværre en integreret del af nattelivet og en trussel mod mange unge menneskers fremtidige velfærd. Hårdkogte kriminelle forpester klimaet og truer den succesfulde resocialisering i landets fængsler. Og indbrudskriminalitet er en nærværende trussel alt for mange steder.

Konservative ønsker de kommende år at styrke de forebyggende og resocialiserende tiltag uden at gå på kompromis med den stramme retspolitik, der har været så stor en succes. Vi vil i den forbindelse fokusere på følgende områder:

Unge mennesker skal beskyttes bedre mod kyniske narkohandlere. Derfor skal straffen for salg af narkotika til unge under 18 år forhøjes med 50 pct., og vi vil i samarbejde med restaurationsmiljøet styrke indsatsen mod narkotika i nattelivet.

Restaurationsbranchen har med samarbejdet omkring bølleregistret vist, at de er villige til at hjælpe. Og med samarbejdet med f.eks. projektet High:Five, som hjælper udsatte unge ind på arbejdsmarkedet, viser Horesta vilje til at hjælpe bredt. Disse og andre projekter skal vi hjælpe yderligere frem.

I 2007 skærpede vi straffene for salg af narko med 1/3, når det foregik på diskoteker og lignende steder, hvor unge under 25 år færdes. Dette bør udvides til også at gælde skoler og uddannelsessteder.

Vi er nødt til at gøre en ekstra indsats for at bearbejde de unge menneskers holdninger allerede i skolen, idet mange unge ikke opfatter rusmidler som spor farligt. Og det bør undersøges, om vi kan bygge videre på de socialpolitiske tiltag under satspuljen, hvor man har forsøgt sig med anonym hjælp til stofmisbrugere, hvilket har været en stor succes.

Indbrudskriminalitet skal straffes hårdere. Lige som straffen for organiseret indbrudskriminalitet med forårets Tryghedspakke blev skærpet med 1/3, skal straffen for gentagne indbrud og indbrudsforsøg skærpes.
Der vil i forbindelse med den kommende revision af straffelovens kapitel 24 om sædelighedsforbrydelser være fokus på, at de generelle straffe for voldtægt og andre sædelighedsforbrydelser skal stemme bedre overens med den skærpelse, der med Tryghedspakken allerede er aftalt for overfaldsvoldtægter.
Der skal bygges et nyt, topsikret fængsel i Jylland til bandemedlemmer og andre negativt dominerende fanger, så de kan afsondres, uden at der skal bruges unødig mange ressourcer på at flytte rundt på dem, og så de ikke har en negativ indflydelse i Kriminalforsorgens øvrige institutioner.
Vi skal styrke indsatsen mod "rockerborge". Politiet skal have mulighed for at forbyde personer at besøge de såkaldte rockerborge, hvor der færdes personer med tilknytning til kriminalitet.
Kriminalforsorgen skal de kommende år tilføres ressourcer til at yde en stærkere, resocialiserende indsats over for de indsatte, som deltager konstruktivt i undervisningsforløb, arbejdstræning og sociale aktiviteter i øvrigt. Vi skal være bedre til at motivere de indsatte ved brug af noget-for-noget ordninger.

Fremtidssikring af kulturen

Tue, 13 Sep 2011 14:00:00 GMT

Kernen i al kultur er forståelsen af, hvor vi kommer fra, hvor vi er, og hvor vi bevæger os hen. Hvis vi ikke nærer den kunst og kultur, der har skabt og vedvarende skaber Danmark, mister vi vores fælles kultur. Kulturen skal næres og holdes i live. Det er kunsten og kulturarven, der gør samfundet levende. I en tid med presset offentlig økonomi skal alle holde for – og kulturen skal selvfølgelig bidrage på lige fod med andre samfundsområder. Smertens punkt er dog, hvor det ikke længere er muligt at fremtidssikre området. Dele af kulturen nærmer sig det punkt.

Hvis kulturområdet ikke tilføres flere midler, kan vi ikke længere skabe vor tids kulturelle oplevelser, der beriger og bevæger, og sikre den kulturarv, der er hver generations bro fra det forgangne til det fremtidige. Kulturen vil visne, og noget umisteligt går tabt. Vi skal derfor vise rettidig omhu og sikre kulturområdet fremover. Så kommer vi heller ikke til at pålægge fremtidige generationer store omkostninger til at genoprette de skader, vi ellers kunne forvolde.

Vi ønsker en kulturpakke, der fremtidssikrer kulturarven og vore store kulturinstitutioner. Men den skal også brande Danmark internationalt og sikre vores konkurrenceevne på kultur- og idrætsområdet. Et større kendskab til Danmark kan tiltrække udenlandske kulturturister i langt højere grad end i dag. Kulturturisme er ifølge OECD det hurtigst voksende turistmarked.

Politiske forslag

Fortidsminder

Danmarks mange fortidsminder skal bevares, så de kan opleves og udforskes både i vores tid og om mange hundrede år. Samtidig skal så mange som muligt have glæde af fortidsminderne, der er levende og fysiske beviser på vores kulturarv.

Arkæologiske udgravninger Tilskudsordningen til bygherrer, der selv afholder udgifterne til arkæologiske undersøgelser, skal styrkes.
Det Kongelige Teater Det Kongelige Teaters kunstneriske niveau skal fastholdes, så vi også i fremtiden kan have et nationalt teater i verdensklasse. Den bevillingsmæssige skrænt, som teatret står over, skal derfor fjernes.
Teatre i hele landet For at sikre balance mellem Det Kongelige Teater og landets øvrige teatre skal den bevillingsmæssige skrænt for Københavns Teater, Dansk Danseteater, Ålborg Teater og Den Jyske Opera fjernes.
De statslige kulturarvsinstitutioner. Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet, Statens Arkiver, Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket bevarer og fortæller historien om vores kultur, land og demokrati. Som følge af stigende udgifter grundet de særlige, bygningsmæssige forhold, skal disse institutioner løftes, så de også fremover kan varetage deres opgaver og formidle vores kultur og historie på højeste niveau.

Styrket internationalisering af dansk kunst- og kulturliv Regeringens strategi for styrket internationalisering af kunst- og kulturliv skal styrkes finansielt og med større og mere slagkraftige markeringer på tværs af kunsten og kulturen.
Handlingsplan for tiltrækning af store idrætsbegivenhederHandlingsplanen for tiltrækning af store idrætsbegivenheder 2007-2011 skal videreføres med tipsmidler og tilskud fra idrætsorganisationerne.

En bedre folkeskole

Tue, 13 Sep 2011 11:19:00 GMT

Danmark bruger rigtig mange penge på uddannelse. Internationalt set endda så mange, at det placerer os blandt de OECD-lande, der suverænt bruger flest ressourcer på uddannelse. Det er der en god grund til! For det er både en naturlig, bevidst og ikke mindst nødvendig prioritering. Viden er det råstof vi skal leve af.

For konservative er uddannelse dog aldrig kun et spørgsmål om oplæring i tekniske færdigheder, og viden må aldrig opfattes som noget, der alene er til af samfundsøkonomiske grunde. Et velfungerende uddannelsessystem er grundlaget for, at vi kan skabe værdier i det danske samfund og klare os i konkurrencen med udlandet. Men den konservative vision handler også om et samfund med selvindsigt og sammenhængskraft. Dannelse giver mulighed for at forstå os selv i forhold til samtid såvel som fortid, for at se, at vi indgår i en konkret kulturel og national sammenhæng, som vi grundlæggende er forpligtet på. Derfor er faglighed og dannelse omdrejningspunktet i den konservative tilgang til uddannelsespolitikken, og det vigtigste led er grundskolen. Det er nemlig her fundamentet lægges. Det er derfor vi konservative har en ambition om at uddannelsessektoren skal være i den absolutte internationale elite.

Men hvad gør vi så ved dét problem, at alt for mange børn stadigvæk forlader folkeskolen uden at kunne læse og regne på et niveau, der kan bringe dem videre i et uddannelsesforløb?

Svaret er enkelt. Faktisk er der kun én løsning. Vi skal sætte ekstra fokus på faglighed, erkende at der skal mere undervisning til, erkende at læreruddannelsen skal opgraderes, og erkende at eleverne bedst tilegner sig lærdom, når de bliver undervist på deres respektive niveau. Derfor er det nødvendigt at skabe rammer i folkeskolen som giver plads til den individuelle undervisning.

Uden det kan vi ikke leve op til de fremtidige kvalifikationskrav, der stilles på arbejdsmarkedet. Denne opgave stiller ikke bare krav til folkeskolen men også til eleverne, forældrene, lærerne og til indretningen af læreruddannelsen.

Ideerne i dette udspil skal derfor ikke ses som en ny kurs, men som et supplement til vores seneste folkeskoleoplæg” En grundskole i topform”.

Politiske forslag

Vejledende timetal skal være et minimumstimetal

I dag er minimumstimetallet på 6900 og det vejledende timetal på 7470. Det betyder en forskel på 570 timer, eller hvad der svarer til næsten et helt skoleårs indlæring på et 9-årigt skoleforløb. De nuværende vejledende timetal skal på 4.-9. klassetrin gøres til minimumstimetal og fastholdes på det nuværende niveau.

Holddannelse på alle klassetrin

Vi ønsker at fjerne begrænsningerne på holddannelse. Vi vil give lærerne og skolerne frihed til at vurdere, hvornår og hvor meget, der skal holddannes I dag er det kun tilladt at holddele i under 50 procent af hvert fag fra 0-7 klassetrin, og under 50 % af den samlede tid i udskolingen. De begrænsninger ønsker vi at fjerne. Vi mener at holddannelse skal benyttes langt mere aktivt - til gavn for fagligheden og inklusion i de enkelte klasser.

Læreruddannelsen skal være en 5-årig universitetsuddannelse

Læreren spiller en central rolle, når vi taler om faglighed i folkeskolen. Faktisk så central, at læreren, ifølge OECD, er den enkeltfaktor i folkeskolen, der har størst betydning for elevernes faglige færdigheder. Derfor skal fagligheden og respekten for lærergerningen tilbage i højsædet.

Læreruddannelsen skal være en universitetsuddannelse, som i højere grad tilrettelægges ud fra aldersspecialisering.
”Klasserumsledelse og specialpædagogik” skal oprettes som obligatorisk, selvstændigt fag på læreruddannelsen.
Der skal være indføres obligatorisk lønnet praktik i rollen som undervisningsassistent i folkeskolen som en del af den 5-årige læreruddannelse. ”Praktikken” bør udgøre mindst 1 - 2 semestre, og ligge på kandidatdelen, da man derved har alle de pædagogiske fag med som ballast. Derved får den lærerstuderende en uvurderlig erfaring med undervisningssituationen, uden selv at stå med der overordnede ansvar for klassen.

Styrket evalueringskultur

En stærk evalueringskultur er en af forudsætningerne for at hæve det faglige niveau – det har OECD eksempelvis længe peget på. Evalueringen er også vigtig for at sikre, at alle omkring eleven; forældre, lærere, skole og kommune har en ens forståelse af hvordan det går barnet og om der evt. skal sættes stærkere ind på nogen felter. Det har vi lyttet til. Vi ønsker fortsat at styrkelse evalueringskulturen i folkeskolen, og derfor har vi foreslået at bruge karakterer som et supplement til elevplanerne i hele skoleforløbet.

Desværre betragtes karaktergivning af mange alene som en form for resultatmåling og ikke som et udviklingsredskab. Den holdning ønsker vi konservative at få vendt.

I dag er det muligt for friskoler at give karakterer helt fra de små klasse og en række friskoler benytter sig af denne mulighed. Men i folkeskolen må man ikke benytte karakterer før 8. klasse. Vi foreslår at ophæve forbuddet mod at skolerne kan bruger karakterer tidligere end 8. klasse. Folkeskolerne og lærerne skal have frihed til at benytte karakterer i hele skoleforløbet.

Vi ønsker også, at igangsætte forsøg, så der kan indhentes danske erfaringer med brugen af karakterer som et udviklingsredskab i folkeskolen. Særligt ønsker vi forsøg på skoler med mange tosprogede børn, da vi mener at karakterer her i særlig grad kan være med til at sikre en ensartet forståelse af hvordan situationen er for det enkelte barn - forældre, lærer, skole og kommune imellem.

Karakteren skal derfor altid være et supplement til elevplanen og må ikke erstatte elevplanen. Essensen er, at karakteren bruges som et udviklingsredskab og derfor skal suppleres af en beskrivelse af, hvad der skal gøres fremadrettet.

Lærerne skal belønnes

En af de centrale forudsætninger for at skolelederen reelt har rum til at lede, er bl.a. at lærernes overenskomstvilkår udviser den nødvendige fleksibilitet. Om man vil være ved det eller ej, så er muligheden for at belønne flittige og dygtige lærere økonomisk, en måde at give dem et incitament til at gøre en ekstra indsats. Det vil utvivlsomt også medvirke til at styrker rekrutteringsgrundlaget og tiltrække de bedste til læreruddannelsen. Derfor mener vi, at skolelederen, som en del af løngrundlaget for lærerne skal have en ”pose penge”, som de selvstændigt kan administrere og hvormed de kan belønne den ekstraordinære individuelle indsats, overarbejde og andet.

Konservative events

Tue, 13 Sep 2011 09:22:00 GMT

Her kan du møde Konservatives kandidater i dag

Barfoed besøger Taulov Mejeri

Mon, 12 Sep 2011 09:29:00 GMT

Lars Barfoed kommer til Vejle i dag, hvor han sammen med Carina Christensen besøger det driftige mejeri i Taulov tæt på Fredericia.

"Jeg er glad for, at Lars afsætter tid til et besøg i trekantsområdet så tæt på valgdatoen. Taulov Mejeri er et godt billede på den type produktionsvirksomhed, vi Konservative vil værne om og sikre optimale vækstmuligheder.

Solide danske arbejdspladser er desværre ved at forsvinde ud af landet bl.a. til Kina. Samtidig kæmper mange gode kræfter for at få nye virksomheder og arbejdspladser til. Skal vi vinde den kamp - kræver det konkurrencedygtige virksomheder som Taulov Mejeri og en generel robust økonomi," siger Carina Christensen.

Pressen er velkommen til at deltage i arrangementet der foregår mandag d. 12/9 kl. 15.00 – 16.30

Taulov Mejeri
Danbovej 2
7000 Fredericia

Et bedre gymnasium med fælles mål

Wed, 07 Sep 2011 10:38:00 GMT

Skriftlig eksamen i dansk stil skal igen være den obligatoriske start på studentereksamen for alle. Eleverne skal i højere grad arbejde ud fra fælles mål, hvilket også bør gælde skriftlig eksamen i dansk. Dansk har som basisdisciplin afgørende værdi og nytte for alle øvrige fag såvel kommunikation som tilegnelse af viden.

”Vi må desværre erkende, at det er en del af dannelsestabet, at folk ikke kan udtrykke sig. At gymnasieeleverne simpelthen ikke bliver trænet nok i at udtrykke sig skriftligt. Hvis man ikke kan mestre sit eget sprog, hvad kan man så? Fordelen ved prøven i skriftligt dansk er, at den tvinger én til at få hold på tankerne og give dem videre, så andre kan forstå dem,” siger kulturminister Per Stig Møller.

Og netop den fælles forståelse er omdrejningspunktet i udspillet ”Et bedre gymnasium”, siger uddannelsesordfører Charlotte Dyremose.

”Vi skal i langt højere grad sikre, at eleverne kommer ud gymnasiet med et fælles fagligt fundament, sådan at vi kan regne med, at de har lært de grundlæggende færdigheder, når de skal søge ind på de videregående uddannelser. Konservative vil arbejde for, at danske gymnasier i fremtiden baserer undervisningen på fælles mål,” siger uddannelses ordfører Charlotte Dyremose.

Vi er nødt til at sikre, at eleverne får valgt relevante studieretninger, som kan få dem godt videre i uddannelsessystemet. Og så skal vi sikre, at elever med samme fagkombination har et stærkt fælles fagligt fundament at bygge på..

”Konservative ønsker et gymnasium med en stærkere fælles faglig kerne og plads til faglig fordybelse. Et gymnasium som sikrer den almene dannelse, et gymnasium der kan give eleverne det fornødne faglige fundament, som de kan bygge videre på. Derfor skal der flyttes flere timer tilbage til fagene, og antallet af studieretninger skal begrænses, så flere får valgt fag, der er relevante for deres videre uddannelsesforløb,” siger Charlotte Dyremose.

http://www.konservative.dk/Politik/Nyheder/Nyhedsarkiv/2011/09/Gymnasieudspil

Et bedre gymnasium

Wed, 07 Sep 2011 10:10:00 GMT

Et bedre gymnasium

Udspil fra Det Konservative Folkeparti om forbedringerne af det almene gymnasium (STX)

Uddannelse er grundlaget for al indlæring, integration og interaktion i samfundet - og ikke mindst for et aktivt arbejdsliv. Lav erhvervsdeltagelse er primært en følge af for dårlig uddannelse. Og lav erhvervsdeltagelse er en af de hyppigste årsager til social deroute.

Derfor har Det Konservative Folkeparti en ambition om, at Danmark skal have et uddannelsesniveau i international topklasse – en ambition, vi har efterstræbt med stor entusiasme siden regeringsskiftet 27. november 2001. Det er nødvendigt, hvis Danmark forsat skal være et af de førende videns- og højteknologiske samfund.

Gymnasiet har en vigtig rolle, men gymnasiereformen fra 2003 har spillet fallit. Fagligheden er gledet i baggrunden. Dagens gymnasium uddanner ikke de unge, så de er ordentligt rustet til videre uddannelse.

Derfor ønsker vi konservative et gymnasium med en stærk fælles faglig kerne. Et gymnasium som sikrer den almene dannelse, et gymnasium der kan give eleverne det fornødne faglige fundament, som de kan bygge videre på resten af livet. Det er til gavn for den enkelte og til gavn for samfundet.

Det indebærer ligeledes, at vi ønsker at styrke studieretningerne, give eleverne bedre mulighed for faglig fordybelse indenfor deres interessefelt og en chance for at dyrke deres særlige talenter.

Fremtidens gymnasieelever skal være kreative, nyskabende og gode til at samarbejde. For at udnytte disse egenskaber er det en nødvendig forudsætning, at fundamentet af almen viden og fordybelse er forankret i relevante faglige problemstillinger på et højt niveau. De krav lever gymnasielovgivningen ikke op til i dag.

Vi ønsker ikke en revolution, men der er brug for et kursskifte til fordel for mere viden og højere faglighed.

Formålsparagraffen ændres så det klart fremgår, at studieretningen er rammen for elevens gymnasieforløb.
Taxameterstrukturen ændres, så den fremmer tilskyndelse til flere A-niveau fag og talentpleje.
Talentplejen skal styrkes. Det skal være muligt at vælge mere end 4 A-niveau fag og meget talentfulde elever skal kunne følge universitetsfag i gymnasietiden.
Der indføres fælles mål for fagene i gymnasiet, så eleverne går videre i uddannelsessystemet med samme fundament af kernekompetencer.
Skriftlig eksamen i dansk skal igen være obligatorisk.
Det tværfaglige fag ”almen studieforberedelse” begrænses til slutningen af gymnasietiden og sættes på ugeskemaet, så der ikke længere er løsrevne forløb.
Studieretningsprojektet integreres i ”almen studiereforberedelse”, så man bruger timerne til at arbejde med de redskaber, der skal bruges i opgaven. De to eksamener kobles sammen.
De frie timer gives tilbage til kernefagene.
Udbuddet af studieretninger begrænses, så gymnasierne kun udbyder studieretninger, som er relevante for en videregående uddannelse – vi skal have stoppet suppleringscirkusset.
Eleverne skal vejledes til at vælge valgfag, der gør deres studieretning mere relevant for deres fremtidige studievalg.
Alle elever skal fortsætte deres 2. fremmedsprog fra folkeskolen i gymnasiet, så vi får flere unge, der behersker to fremmedsprog på et ordentligt niveau.
De individuelle profiler for de gymnasiale ungdomsuddannelser skal tydeliggøres, så det står mere klart, hvilke videre uddannelser, de retter sig imod.

Tidligere opsporing af psykiske lidelser

Mon, 05 Sep 2011 14:43:00 GMT

Pårørende til psykisk syge skal involveres langt tidligere, end tilfældet er i dag. Konservative ønsker også at få den frivillige sektor inddraget mere i bestræbelserne på at hjælpe psykisk syge ligesom indsatsen over for børn af psykisk syge forældre skal forbedres. Samtidig vil Konservative have et bedre samarbejde mellem behandlingssektoren og kommunerne kombineret med mere forskning i området. Ingen skal udskrives, uden kommunen står klar til at tage imod.

Sammen med tidlig opsporing og hurtig behandling vil det give psykisk syge større muligheder for at blive raske og få et bedre liv, pointerer hun.

De pårørende kan være en stor ressource i indsatsen for psykisk sårbare og mennesker med psykiske lidelser. Det skal vi være langt bedre til at inddrage de pårørende og hjælpe de børn, som har psykisk syge forældre. Det er afgørende for at forstå og leve med psykiske lidelser tæt på.

På samme måde kan de frivillige foreninger og organisationer bidrage med nye løsninger og innovation, og skal derfor inddrages mere. Betydningen af et godt netværk er vigtig.

Behandlingen af psykiske lidelser skal hente inspiration i de metoder, vi kender fra hjerte- og kræftpatienter. Tidlig opsporing og hurtig adgang til udredning og behandling kombineret med pakkeforløb for den sundhedsfaglige indsats, hvor også den sociale indsats tænkes ind.

Blandt andet skal brugen af socialsygeplejersker, der forstår og accepterer de sårbare patienters særlige præmisser, gøres landsdækkende. På den måde kan de være tovholdere mellem de behandlingssystemet og det sociale system.

Psykisk sygdom skal frem i lyset

Sun, 04 Sep 2011 21:48:00 GMT

"Psykisk syge skal have bedre og hurtigere behandling. Hidtil har området været overset i forhold til fysiske sygdomme, men det skal være slut.

Konservative vil nu udvide behandlingsgarantien, så også patienter med psykiske lidelser får ret til udvidet frit sygehusvalg. Samtidig skal børn og unge omfattes af 1 måneds behandlingsgaranti – både når det gælder udredning og behandling af en psykisk diagnose.

Op mod hver femte dansker rammes i løbet af livet af en psykisk lidelse, og hver anden familie er eller har været berørt af psykisk sygdom. Men desværre er det stadig tabubelagt.

Det vil vi gerne gøre op med – nu er det på tide, at psykiske sygdomme ligestilles med fysiske sygdomme. Det kan være lige så hårdt at leve med en psykisk lidelse som med en hjertesygdom. Nu målretter vi indsatsen. Udgangspunktet er, at psykiske lidelser i lang de fleste tilfælde ikke er en livslang og uovervindelig sygdom. Man kan godt komme sig, men det kræver en hurtig behandling, mulighed for at blive tilknyttet arbejdsmarkedet og et godt netværk.

For at sikre en målrettet og effektiv indsats vil Det Konservative Folkeparti indføre en langsigtet strategi for psykiatrien. Derfor skal udbygningen af psykiatrien på finansloven. Det skal sikre området stabilitet og økonomiske rammer. Ikke mindst er der brug for en ekstra indsats inden for børne- og ungdomspsykiatrien.

I dag venter alt for mange børn og unge alt for længe på få udredt og behandlet deres lidelse. Imens bliver deres problemer forværret. De har brug for hurtig og rigtig hjælp, så de kan få en god opvækst og følge med i skolen. Det er altafgørende for deres muligheder senere i livet."

Læs hele udspillet her

Fakta:

• Hver anden familie i Danmark er eller har været berørt af en psykisk sygdom

• 250.000 danskere lider af depressioner

• 250.000 danskere lider af angsttilstande

• 75.000 danskere lider af spiseforstyrrelser

• 40.000 danskere lider af psykoser

Psykisk sygdom er årsagen til:

• 8 procent af voksnes kontakter til almen praksis

• 20 procent af alle sengedage

• Psykiske lidelser anføres som årsag til 8 procent af arbejdsophør, cirka 1 million fraværsdage og halvdelen af alle førtidspensioner

• Halvdelen af alle langtidssygemeldinger.

Fokuseret strategi for psykiatrien

Sun, 04 Sep 2011 13:08:00 GMT

Borgernes Samfund – fokuseret strategi for psykiatrien

Udspil fra

Det konservative Folkeparti

Konservativ sundhedspolitik bygger på det grundlæggende princip, at alle har fri og lige adgang til sygdomsbehandling. Det offentlige sygehusvæsen er kernen i behandlingen af patienterne. Men den konservative sundhedspolitik handler også om at understrege, at borgeren i høj grad er ansvarlig for sin egen sundhed. Derfor er det vigtigt for os at skabe de rammer, der giver os alle forudsætningerne for at prioritere det sunde valg. Omvendt må vi som samfund aldrig svigte dem, der har behov for hjælp.

I relation til sundhed og muligheden for at blive behandlet, hvis det skulle blive nødvendigt, fokuseres der for det meste på fysiske sygdomme – psykiske lidelser bliver ofte forbigået.

Det til trods for at psykiske lidelser er langt mere almindelige, end de fleste tror. Reelt må psykiske lidelser betegnes som en folkesygdom. Mellem 10 og 20 procent af alle danskere rammes i løbet af deres liv. Dertil kommer, at 10 procent af befolkningen i større eller mindre grad er præget af psykisk sårbarhed[1]. Oven i dette kommer at karakteren af psykiske lidelser – ligesom kræft og hjertesygdomme – må betegnes som nogle af de tungeste sygdomme med store konsekvenser for det enkelte menneske og for dennes familie.

Fremtiden ser ikke mindre alvorlig ud, når vi betragter udviklingen i Danmark og vurderingen fra Verdenssundhedsorganisationen WHO. De viser samstemmigt, at psykiske lidelser vil være i kraftig vækst de kommende år – og WHO anslår, at det vil blive den største sundhedsøkonomiske belastning i de europæiske lande.

Med det in mente kan det stadig undre, at det at fortælle om sin er psykiske sygdom stadig er tabubelagt. Alene derfor er der brug for endnu større fokus på området.

Psykiatriaftalerne 1997-99, 2000-02, 2003-06 og 2007-10 har skabt meget af det nødvendige indhold i en moderne psykiatrisk indsats. De har sat gang i en lang række initiativer. F.eks. er der indført ret til udredning og behandling inden for to måneder for børn og unge samt ret til behandling indenfor to måneder for voksne, og de flerårige politiske aftaler har også givet synlige og målbare resultater. Men alt dette er kommet til lidt efter lidt. Som en slags ad-hoc løsninger og knopskydninger – altså uden at der har været en samlet strategi. Det skal der laves om på, for trods de mange gode resultater er udfordringerne fortsat store - og bliver kun større..

For at sikre en målrettet, effektiv og langsigtet indsats vil Det Konservative Folkeparti indføre en langsigtet strategi for psykiatrien, hvor der sættes fokus på hurtig udredning, en førsteklases behandling og opfølgning med sociale indsatser, der kan medføre øget livskvalitet.

Strategien skal inddrage alle relevante aktører og komme med bud på målrettede forbedringer for psykisk sårbare og mennesker med en psykisk lidelse. Der skal være en ensartet og tydelige linie fra forebyggelse i kommunerne, behandlingen i sygehusregi til den opfølgende indsats. Udgangspunktet er, at psykiske lidelser i langt de fleste tilfælde ikke er en livslang og uovervindelig sygdom. Man kan godt komme sig, men det kræver hurtig behandling, mulighed for inklusion på arbejdsmarkedet og et godt netværk.

Følgende temaer skal være bærende for strategien

Tidlig opsporing, hurtig behandling og sammenhæng i indsatsen

Psykiske lidelser skal opspores så tidligt som muligt og derefter behandles hurtigt. Ventetid forværrer psykiske sygdomme – både psykotiske og ikke-psykotiske lidelser.

Strategien skal derfor hente inspiration i de metoder, vi kender fra hjerte- og kræftplanerne: Tidlig opsporing og hurtig adgang til udredning og behandling samt pakkeforløb for den sundhedsfaglige indsats, hvor også den sociale indsats tænkes ind. Et af målene skal være, at der skal indføres udvidet frit sygehusvalg også inden for psykiske lidelser – en ret, som vi kender det fra fysiske sygdomme

Forpligtende samarbejde er afgørende

Samarbejdet mellem de forskellige sektorer, myndigheder og sundhedsaktører skal effektiviseres og forbedres. Dermed sikres, at ingen falder ned mellem to stole, at der bliver taget ansvar for behandlingen og den sociale indsats, og at den enkelte får ro til at komme sig.

Strategien skal derfor fastsætte tydelige kriterier for samarbejdet mellem behandlingspsykiatrien, kommuner og de praktiserende læger – samtidig skal det belyses, hvordan samarbejdet internt i behandlingspsykiatrien og kommuner kan forbedres.

Væk med tabuerne

Psykisk sygdom er tabubelagt. Der er stadig forbundet med skyld og skamfølelse. Eksempelvis har over halvdelen af lønmodtagerne ikke lyst til at arbejde sammen med en psykisk syg. Denne negative opfattelse rammer mennesker med psykiske lidelser yderligere og forværrer deres mulighed for at komme sig – ligesom det er med til at stigmatisere hele området.

Derfor skal strategien indeholde konkrete initiativer og bud på målrettede indsatser mod fordomme og tabuer på arbejdspladsen, i daginstitutionerne, i skolen osv. – kort sagt i hele samfundet.

Følgende indsatsområder skal være en del af strategien

Psykiatrien skal på finansloven

Vi konservative ønsker, at psykisk sygdom skal sidestilles med fysisk sygdom, og at der skal sikres kvalitet og forudsigelighed i den psykiatriske behandling. Stabilitet forudsætter sikkerhed om pengene til psykiatrien.

Udbygning af psykiatrien skal indgå i de årlige økonomiforhandlinger. Afprøvning og udvikling af bestemte initiativer kan ske over satspuljen, som i dag. Men ellers bør psykiatrien finansieres og styres efter samme principper som det øvrige sundhedsvæsen i stedet for at være afhængig af en satspulje af varierende størrelse.

En særlig indsats i børne- og ungdomspsykiatrien

Trods en øget kapacitet er der stadig alt for mange børn og unge, som står på venteliste til udredning og behandling i psykiatrien. Derfor er de stadig et stort behov for at styrke børne- og ungdomspsykiatrien.

Vores børn og unge har brug for hurtig og rigtig hjælp, så de kan få en god opvækst og følge med i skolen, hvilket er afgørende for deres muligheder senere i livet. Det er skadeligt at stå månedsvis på en venteliste – problemerne bliver ofte forværret, og ventetiden kan desuden give andre problemer med helbredet. Derfor skal børn og unge omfattes af 1 mdr. behandlingsgaranti på både udredning og behandling ved psykisk diagnose.

Hertil kommer, at der er behov for et styrket og udbygget akutberedskab i børne- og ungdomspsykiatrien, så det sikres, at børn og unge ikke indlægges sammen med voksne.

Fokus på børn af psykisk syge

Det skønnes, at der er ca. 30.000 børn, som vokser op i hjem, hvor den ene eller begge forældre har en psykisk sygdom. Disse børn skal således have hjælp og støtte til at håndtere de udfordringer, der følger med, når far eller mor har en psykisk lidelse. Derfor skal der gennemføres familiesamtaler, og der skal etableres børnegrupper som en del af psykiatriens tilbud til såvel børn som pårørende.

For vi skal huske, at hele familien bliver påvirket, når et familiemedlem får en psykisk lidelse – og her er børn i særlig grad udsatte.

Langt mere forebyggelse og sundhedsfremme

Indsatsen skal i langt højere grad fokusere på forebyggelse og sundhedsfremme. For eksempel bør man kunne blive visiteret til motion på recept ved lette former for depression, da vi ved, at motion har en positiv virkning. Samtidig må det ikke være besværligt at få hjælp og støtte, hvis man får en psykisk lidelse eller oplever tilbagefald eller kriser i sit sygdomsforløb.

En løsning er at gøre brugen af socialsygeplejersker landsdækkende. Socialsygeplejersken evner at forstå og accepterer de sårbare patienters særlige præmisser, kan håndterer dobbeltdiagnosticerede og kan forstå frustrationerne og derved forebygge konflikter. De fungerer som tovholder mellem det sociale system og behandlingssystemet.

Et andet element i forebyggelse og sundhedsfremme kunne være screening med fokus på sygefravær. Her kunne et redskab være, at man pr. automatisk (efter et bestemt (højt) antal sygedage i løbet af et år) fik en henvisning til sin læge. Denne samtales hovedformål er at vurdere, om der ligger andet og mere bag sygemeldingen (erne) end et rent somatisk sygdomsbillede.

Vi konservative mener også at OPUS – indsatsen (tidlig opsporing og behandling af unge psykotiske) skal udbredes til hele landet. Indsatsen går ud på, at man tidligt opsporer og behandler unge psykotiske for deres lidelser. Således forebygges unges kriminalitet. De unge bliver tilknyttet en særlig intensiv kontaktstøtteperson, som er en del af et tværfagligt OPUS-team bestående af psykiater, psykiatrisk sygeplejerske, psykolog, socialrådgiver, ergoterapeut eller afspændingspædagog samt en erhvervskonsulent.

Vi vil også opretter særlige opsøgende mobile psykoseteams med fokus på børn og unges psykiske problemer på tværs af forvaltninger i kommunerne, således at vi samarbejder om det enkelte barns særlige problemstilling, bl.a. i overgangen fra barn til voksen.

Bedre samarbejde mellem behandlingspsykiatri og kommuner

Behandlingen af psykiske lidelse skal hente inspiration i de metoder, vi kender fra hjerte- og kræftplanerne: Tidlig opsporing og hurtig adgang til udredning og behandling samt pakkeforløb for den sundhedsfaglige indsats, hvor også den sociale indsats tænkes ind.

Desuden skal samarbejdet være et langt bedre mellem kommuner og behandlingspsykiatrien. Ingen skal udskrives uden at kommunen står klar til at tage imod – fra og med første dag. Et eksempel kunne være ”Psykiatriens hus” i Silkeborg, hvor distriktspsykiatrien og socialpsykiatrien arbejder tæt sammen under samme tag. Dermed kan medarbejderne i kommunen og behandlingspsykiatrien samarbejde om at skræddersy en indsats, som passer til den enkelte, ligesom der er et lettilgængeligt akut tilbud med overnatningsmuligheder. Derfor vil vi konservative følge op på tankerne bag Psykiatriens hus, og kommer med forslag til, hvordan et sådant og andre samarbejdsinitiativer bedst kan fremmes.

Men det at skulle forpligtes til at tage imod en psykisk syg, forudsætter naturligvis at den psykiske syge er blevet færdigbehandlet. De fysiske rammer for psykiatrien er flere steder utilstrækkelige og fremmer ikke effektiv behandling. Som led i regeringens investeringsplan, hvor vi investerer i mere end 40 mia. kr. i sygehussektoren, skal 3 mia. kr. målrettes til bedre fysiske rammer for de psykisk syge. Det kan være i form af flere sengepladser, bedre indretning af psykiatriske afdelinger, bedre tilbud om bolig eller bedre udslusningstilbud i tiden efter en indlæggelse

Vi konservative ønsker også, at alle indlæggelser på psykiatriske afdelinger bliver fulgt op af en grundig undersøgelse for fysiske sygdomme. Årsagen er, at psykiatriske patienter ofte også har somatiske sygdomme, som den psykiske syge ikke registrerer og derved ikke bliver behandlet for. Derfor mener vi en generel helbredsundersøgelse bør indgå som en naturlig del af behandlingstilbuddet.

Bedre inddragelse og samarbejde med de pårørende og civilsamfundet

De pårørende kan være en stor ressource i indsatsen for psykisk sårbare og mennesker med psykiske lidelser. Derfor skal vi være langt bedre til at inddrage og informere de pårørende, hvilket desuden er vitalt for at forstå og leve med psykiske lidelser tæt på livet.

Derudover skal de frivillige foreninger og organisationer inddrages og være med i indsatsen. For den frivillige sektor kan bidrage med nye løsninger, innovation og et godt netværk, som er vigtigt når man skal komme sig. Det gælder også familien til den berørte.

Hvad virker? Forskning, internationale erfaringer og ny teknologi

Konservative ønsker at øge forskningen inden for psykiatrien med vægt på det anvendelsesorienterede, så vi kan styrke behandling, forebyggelse og diagnostik. Forskningen skal tilrettelægges som en større national strategi, som også inkluderer ”ikke-psykotiske” lidelser som angst og depression.

Men for ikke, at opfinde den dybe tallerken flere gange, er det vigtigt at drage nytte af de erfaringer – gode som dårlige – som andre sammenlignelige lande har haft inden for psykiatrien. Et godt eksempel er Norge, som fra 1999 til 2008 gennemførte en omfattende reform, som lagde psykiatrien endnu tættere på borgerne. Det gjorde de ved i højere grad at inddrage kommunerne, have en stærk statslig styring og sætte gang i mere forebyggelse især rettet mod børn og unge. Sådanne erfaringer skal vi lære af. Vi skal gøre brug af det, vi ved virker.

Teknologi er ofte et overset område, når talen falder på psykiatri. Ikke desto mindre er det er områder, hvor vi i øjeblikket ser enorme landvindinger. De mest lovende er teknisk medicinvurdering og billeddannende teknikker. Konservative mener, at ny teknik skal implementeres langt hurtigere end i dag, Det kan spare både tid og ressourcer og kan ofte give en meget præcis diagnose og efterfølgende langt bedre behandling. Konservative mener derfor, at der skal udarbejdes en national strategi med faste mål for implementering af ny teknologi.

Bedre inklusion på arbejdsmarkedet

At have et arbejde og være en del af et arbejdsfællesskab er en vigtig del af livet – også for mennesker med psykiske lidelser. Derfor skal vi gennemgå området og fjerne alle de regler, som bremser for inklusion på arbejdsmarkedet. Der skal ikke være unødige hindringer for et erhvervsliv, der gerne vil tage ansvar. Og for at give den enkelte med en psykisk lidelse en tryg mulighed for rehabilitering, skal der gennemføres – som forslået af regeringen – en reform af førtidspensionssystemet. Vi skal indføre udviklingsforløb, så man kan undgå at komme på førtidspension.

Her mener vi også, at socialøkonomiske virksomheder og socialt iværksætteri virksomheder skal være en hjælp til at fastholde psykisk syge på arbejdsmarkedet. De findes heldigvis inden for en variation af brancher og sektorer i Danmark, og kan således være en væsentlig faktor i at bibeholde den enkelte med en psykisk lidelse på arbejdsmarkedet.

Fakta

Omfanget af psykisk sygdom:

Tal fra Danske Regioner (2009) viser, at:

250.000 danskere lider af depressioner
250.000 danskere lider af angsttilstande
75.000 danskere lider af spiseforstyrrelser
40.000 danskere lider af psykoser
Hver anden familie i Danmark er eller har været berørt af en psykisk sygdom.

Psykisk sygdom er årsagen til:

8 pct. af voksnes kontakter til almen praksis [1]
20 pct. af alle sengedage [1]
Psykisk lidelse anføres som årsag til 8 % af arbejdsophør, ca. 1 mio. ekstra fraværsdage og ca. 50 % af alle førtidspensioner [1]
50 pct. af alle langtidssygemeldinger [2]

[1] er fra Sundhedsstyrelsen. National strategi for psykiatri, 2009

[2] er fra Danske Regioner. Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet, 2009

[1] Sundhedsstyrelsen 2009, National strategi – til gavn for psykiske patienter

Vi kræver klart svar fra DF

Sun, 04 Sep 2011 12:03:00 GMT

Vi kræver nu et klart svar fra Dansk Folkeparti, efter de har sået tvivl om deres støtte til regeringens genopretningspakke fra 2010.

Står Dansk Folkeparti ved aftalen, som skal redde dansk økonomi? Det vil vi gerne have et klart svar på. Vi går ud fra, at DF er et ansvarligt parti, der står ved de aftaler, de indgår. Det er fundamentet i genopretningen af dansk økonomi, der står på spil.

DF har pludselig åbnet for, at det kan blive nødvendigt at forlænge dagpengeperioden midlertidigt, og det er en noget overraskende melding. Det ligner ikke Dansk Folkeparti, der plejer at være et parti, der - ligesom os – overholder de aftaler, de indgår. Det går vi ud fra, at de også gør her.

Lars Barfoed dybt berørt over dansk soldats død i Helmand

Sat, 03 Sep 2011 22:40:00 GMT

"Jeg er dybt berørt over nyheden om, at en dansk soldat har mistet livet under patrulje i Afghanistan i dag. Mine tanker går til den dræbte soldats familie og kolleger.

Kampen for fred og frihed bliver kæmpet langt fra Danmarks grænser, og ulykkeligvis sker det, at også danske soldater bliver såret og mister livet i denne kamp. De yder en ubeskrivelig indsats for at forbedre situationen i verdens brændpunkter og forsvarer dagligt demokratiske rettigheder, som vi her i landet ofte tager for givet. Frihed kommer ikke af sig selv, det må man kæmpe for. Og i denne smertens stund må vi huske på, at den danske tilstedeværelse i Afghanistan gør en stor forskel for civilbefolkningen. De fortjener alle vores dybeste respekt."

S og SF vil sætte gang i detailhandlen - i Tyskland

Thu, 01 Sep 2011 15:12:00 GMT

Tab af danske arbejdspladser, butiksdød og en boomende grænsehandel. Det er, hvad danskerne kan vente sig, som konsekvenser af de afgiftsstigninger på 3,9 milliarder kroner, som Socialdemokratiet og SF vil hælde ud over danske forbrugere. Senest har fagforeningen HK Handel og De Samvirkende Købmænd undsagt udspillet. Det bør gøre indtryk hos Socialdemokratiet og SF, når det nu både er medarbejderne og købmændene, som råber op i fællesskab. Afgifterne vil få alvorlige konsekvenser for butikkerne og medarbejderne.

Det koster arbejdspladser i Danmark at øge afgifterne på varerne i de danske butikker. Butiksdød og svigtende omsætning rammer især de unge og de ufaglærte. Socialdemokratiet og SF er i gang med at forære danske arbejdspladser væk til Tyskland. Når Socialdemokraterne og SF øger afgifterne på cigaretter og usunde fødevarer, sender de både arbejdspladser og penge til den tyske statskasse. Det vil uden tvivl sætte gang i væksten og detailhandlen – i Tyskland.

Utilfredshed med statens muslingenøl

Wed, 31 Aug 2011 00:00:00 GMT

Muslingefiskerne i Limfjorden må afvente valget og dannelsen af en ny regering, før de ved, om de igen kan få lov at fiske i de særlige Natura 2000 områder.

Som det fremgik af avisen torsdag vil Fiskeridirektoratet og Fødevarministeriets departement ikke træffe en beslutning på embedsmandsplan.

I en valgkamp stopper traditionelt alle beslutninger, der rummer et element af politik -og det vurderer man altså, at muslingefiskeriet gør.

-Jeg synes, det er helt urimeligt at holde et helt erhverv som gidsel. Man forhindrer jo fiskerne muligheden for at tjene penge, selvom alle ved, de er hårdt trængt økonomisk.

Jeg ved godt, hvad praksis er under en valgkamp, men jeg synes, det er helt hen i vejret, at man ikke kan respektere folks levebrød i situationen og give de nødvendige tilladelser som en forlængelse af sidste års praksis. Så kan man jo altid ændre det, hvis der er en anden politisk situation efter valget. Det betyder intet miljømæssigt at give fiskerne lov til at starte arbejdet i den forholdsvis korte tid, indtil en ny regering er på plads.

Fiskerne har bebudet, at de går på fjorden 19. september, hvis ellers kødprocenten i muslingerne er i orden. Da man testfi-skede i begyndelsen af måneden, var kødprocenten under 10, og den skal helst over 14, før det kan betale sig at fiske. Man forhindrer jo fiskerne muligheden for at tjene penge, selvom alle ved, de er hårdt trængt økonomisk.

Konservative events

Tue, 30 Aug 2011 18:57:00 GMT

Onsdag: Nykøbing Falster Station, kl. 7.30-9.00
Rune Kristensen, KU's tidligere landsformand og nu folketingskandidat siger godmorgen med Konservatives Eventteam!

Falster/Lolland, Kl. 11.00-12.30
Folketingskandidat Rune Kristensen besøger uddannelsessteder med Konservatives Eventteam

Nytorv, Aalborg, kl. 11.00-12.30
Partiformand Lars Barfoed, Udenrigsminister Lene Espersen og vores 3 lokale Aalborg-kandidater i fælles event.

Skt. Knuds Torv, Århus, kl. 13.30-14.30
Partiformand Lars Barfoed og gruppeformand Tom Behnke vil sammen med det det samlede århusianske kandidatteam være at finde til Århus Festuge.

Studenterhus Århus (Stakladen), Kl. 15.00-16.30
è Partiformand Lars Barfoed i topduel med Villy Søvndal – et brag af en debat

Køge Torv, kl. 15.00-17.00
Folketingskandidat Samina Shah står klar med Konservatives eventteam til Køge Festuge.

Vallensbæk, kl. 19.30-20.30
Folketingskandidat Sille Beck-Hansen går dør-til-dør med Konservatives Eventteam.

Øvrige arrangementer – Onsdag 31/8 2011

07.30-8.15: Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen møder borgerne til en snak, busstationen i Sønderborg, Jernbanegade 1, 6400 Sønderborg

13.30-14.15: Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen besøger virsomheden Servodan, Stenagervej 5 i Sønderborg og debatterer med medarbejderne om, hvordan man sikrer et stærkt erhvervsliv i Sønderjylland.

18.30-: Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen deltager i iværksætter- og netværkscafe på Alsion i Sønderborg.

Opdateret med socialminister Benedikte Kiærs offentlige arrangementer:

06.45 - 08.00: Ballerup Station, Uddelingsaktion

10.00 - 12-00: Debat, Gladsaxe Gymnasium (Gitte Lillelund Bech, Benedikte Kiær, Holger K. Nielsen og Mogens Lykketoft deltager)

15.30 til 18.00: Pub Crawl med Benedikte og Sophie Hæstorp Andersen (S)
Sted: Café La Vie, Vangede Bygade 45, 2820 Gentofte

Dato og tid: Onsdag den 31. august klokken 15.30 – 16.30

Sted: Café Apoteket, Hellerupvej 40, 2900 Hellerup

Dato og tid: Onsdag den 31. august klokken 17.00 – 18.00

Eventteam Sjælland – Josefine Kofoed Christiansen, 6128 2286
Eventteam Jylland/Fyn – Anders Iversen, 4034 3529

Tirsdag:

Holte Station Kl. 07.30-09.00 – Godmorgen til Nordsjælland! Den unge folketingskandidat Mette Abildgaard i aktion

Greve Gymnasium Kl. 11.00-12:30 – Folketingskandidat Brigitte Jerkel tester elevernes paratviden med "Meningsporten"

Roskilde, Stændertorvet Kl. 15.00-17.00 – Folketingskandidat Christian Wedell-Neergaard og Eventteam Sjælland på torvet med et markant event.

Næstved Kl. 18.00-19.30 – Folketingsmedlem Helle Sjelle går dør-til-dør og besøger vælgerne privat i Næstved

EVENTTEAM JYLLAND

Vejle Station: Kl. 07.00-08.00 – Godmorgen til Vejle! Politisk ordfører Carina Christensen møder pendlerne. Kl. 11.45 - 14.00 - Lene Espersen på Vesthimmerlands Gymnasium med Marianne Jelved

Kl. 9-13, Tom Behnke, Fugleskydning i Risskov
kl. 15-17, uddeling på strøget i Århus

Fyn Kl. 11.00-12.30 - Den unge folketingskandidat Mai Henriksen besøger uddannelsessteder med Eventteam Fyn

Odense, gågaden:
Kl. 15.00-17.00 – Folketingsmedlem Vivi Kier med en opsigtsvækkende event sammen med Eventteam Fyn.

Svendborg,
Kl. 19.30-20.30 - Folketingsmedlem Jørgen Lundsgaard går dør-til-dør og besøger vælgerne privat

Mandag:

Gentofte: Kl. 15.00-16.00 – Socialminister Benedikte Kiær besøger Overførstergården
Overførstergården er stiftet i 1991 som hjælp til hjemløse med alkoholproblemer og psyko-sociale vanskeligheder.

Roskilde: Kl. 15.30-17.00 - Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen deltager i uddelingsaktion ved Roskilde Station

Helsingør: Kl. 19.00-21.00 – Partiformand Lars Barfoed i debat på Toldkammeret i Helsingør
I debat med SF'er Pia Olsen-Dyhr

Søndag:

Holbæk Kl. 15.00-17.00 i :

Dør-til-dør-aktion med økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen. Nygade 4, Holbæk.

Kontakt vedr. det praktiske:

Carsten G Møller
Formand for de konservative i Holbæk
29705988 - 53538620

Kontakt vedr. presse
Alexander Tolstrup - 53515007.

Konservative events lørdag

København:
Kl. 08.00-09.00 – Kun for de morgenfriske - Aktion på Hovedbanegården (v/indgangen til Tivoli). Ministre og centrale politikere.

Århus:
Kl. 09:00-11:00 - Aktion under uret på Banegården, hvor kandidater i Aarhus deler ud.
I spidsen er gruppeformand Tom Behnke.

Allerød Bymidte:
Kl. 10.00-11.00 – Konservativ Ungdom og Justitsminister Lars Barfoed hylder frivillighed.

København:
Dagens fødselar, kulturminister Per Stig Møller, bliver fejret kl. 15.00 ved indgangen til Frederiksberg Have ved Runddelen. Der vil være lagkage og fødselsdagssang til Per Stig, der fylder 69 år.

Til gengæld er kulturministeren ikke til stede ved arrangementet kl. 11.00 på Kejserinde Dagmars Plads.

På stedet
Eventteam Sjælland, Josefine Kofoed Christiansen, mob. 6128 2286
Eventteam Jylland/Fyn, Anders Iversen, mob. 4034 3529

Ingen ændring i K's integrationspolitik

Tue, 30 Aug 2011 11:05:00 GMT

Det Konservative Folkeparti ønsker at flytte selve indvandringspolitikken fra Integrationsministeriet til Beskæftigelsesministeriet. Kvalificeret arbejdskraft skal ikke henvende sig i Udlændingeservice, men i stedet få sagerne behandlet under smidigere procedurer af Beskæftigelsesministeriet.

Til gengæld mener vi, at asylpolitikken og integrationen af dem, som allerede er her, bliver i Integrationsministeriet. Det fremgår tydeligt af vores udspil Demokratisk Integration fra 2009. Det Konservative Folkeparti har ingen planer om at nedlægge Integrationsministeriet.

Barfoed og Søvndal donerer en halv million kroner

Mon, 29 Aug 2011 21:30:00 GMT

Det var et meget konkret eksempel på samarbejde henover den politiske midte, der her til aften manifesterede sig da Lars Barfoed og Villy Søvndal sammen vandt 500.000 i Hvem Vil Være Millionær.

De gik – næsten – til det afgørende spørgsmål. Men på million-spørgsmålet valgte de to partiformænd den økonomiske ansvarlighed. Et spørgsmål om alderen på forskellige tegneseriefigurer var alligevel for meget for de to herrer. Til gengæld kan de to partiformænd i morgen overrække en check på 500.000 til Natteravnene, som landet over medvirker til at sikre gode og trygge rammer i nattelivet.

De 500.000 gevinst-kroner overrækkes i morgen kl. 14 i Natteravnenes Landssekretariat

Adressen er: Pasteursvej 2 1799 København V

Hvor bestyrelsesformanden for Fonden for Socialt Ansvar Stig Kjerulff tager imod.

For yderligere information:

Konservative: Kampagneleder Stig Risdahl: 4027 1522
SF: Pressemedarbejder Tasja Parize: 6162 5049

Villy fusker – igen – med tallene

Mon, 29 Aug 2011 13:58:00 GMT

På S-SFs fælles pressemøde i dag hævdede SFs formand Villy Søvndal, at jeg vil tage 3-500 kroner pr. lægebesøg i forbindelse med brugerbetaling i sundhedsvæsnet.

Det er lodret forkert.

På mit valgpressemøde i lørdags luftede jeg tanken om, at lægebesøg kan komme til at koste maksimum 3-500 kr. OM ÅRET – uden dog overhovedet at lægge mig fast på det, for det skal først undersøges af en kommission. Og under alle omstændigheder skal betalingen modsvares med nedsættelser andre steder i sundhedsvæsnet. Vi Konservative ønsker ikke en stigning i brugebetalingen, kun en omlægning.

Ved forrige valg blev Villy Søvndal grebet i at fuske med antallet af besøg, han havde aflagt på plejehjem, denne gang skal det åbenbart handle om at føre skræmmekampagne mod Konservative med forkerte tal.

Konservatives valgudtalelse

Sat, 27 Aug 2011 15:03:00 GMT

Sund økonomi giver tryg fremtid

Vi går til valg på ny vækst – Vi vil udvikle arbejdspladser i Danmark, ikke sende dem til Kina.

Vi går til valg på reformer – efterlønsreformen skal gennemføres, og vi vil ikke øge gælden.

Vi vil styrke folkeskolen – eleverne skal have mere undervisning.

Vi vil sikre tryghed – de kriminelle skal bekæmpes.

Vi vil styrke indsatsen for de udsatte – psykisk syge skal hjælpes bedre.

Det Konservative Folkeparti er partiet for den ansvarlige og hårdarbejdende dansker. Vi ønsker et samfund, hvor vi belønner de flittige, og hvor vi i fællesskab tager hånd om de udsatte, der ikke kan klare sig selv. Vi prioriterer det sociale ansvar højt. Derfor skal de offentlige ydelser målrettes dem, der har behov – ikke dem, der kan forsørge sig selv.

Det Konservative Folkeparti går til valg på sund økonomi og stærke værdier – vækst og tryghed. Vi vil styrke den personlige frihed og øge det personlige ansvar. Vi har et ansvar for fællesskabet og de næste generationer. Derfor ønsker konservative et samfund med personlig frihed i stærke fællesskaber.

Konservative betragter økonomisk ansvarlighed som en forudsætning for, at vi kan sikre borgernes tryghed og have et velfungerende samfund. Økonomisk ansvarlighed giver os håb for fremtiden. Uden økonomisk ansvarlighed kan vi ikke leve det liv, vi ønsker, og hjælpe andre til et bedre liv. Man kan ikke skabe tryghed for lånte penge.

Konservative går til valg på økonomisk og social ansvarlighed og tryghed i hverdagen:

Vi går til valg på ny vækst – danske arbejdspladser skal blive i Danmark og ikke eksporteres til Kina. Vi skal styrke virksomhedernes konkurrenceevne, og samtidig skal vi bevare og genopruste vores produktionsapparat. Uden produktion i Danmark, ingen innovation.

Vi går til valg på reformer af efterlønnen, arbejdsmarkedet og den offentlige sektor. Vi vil ikke opbygge et samfund med gældsætning. Vi står for økonomisk ansvarlighed og ønsker et opgør med forsørgersamfundet ved at skabe grundlaget for, at flere kan klare sig selv, og at færre bliver afhængige af offentlig forsørgelse. Og så ønsker vi at målrette de offentlige ydelser til dem, der har behov for hjælp. Samtidig er reformer nødvendige for at skabe ny vækst i samfundet.

Vi vil styrke folkeskolen. Timetallet skal op så vores børn får øget faglighed og mere undervisning i folkeskolen, så vi fremmer det enkeltes barns talenter. Det giver vores børn de bedste forudsætninger for klare sig godt i fremtiden. Vi vil styrke læreruddannelsen og ledelsen af skolerne. Respekt og ro skal igen ind i klasseværelset. Og når vi taler uddannelse, lægger vi trykket på dannelse.

Vi vil sikre tryghed. Vi skal blive endnu bedre til at forebygge kriminalitet, og de kriminelle skal bekæmpes og straffes hårdt. Vi står på ofrenes side. Vi vil have færre hjemmerøverier, indbrud, bandemedlemmer, spritbilister, voldsmænd og narko. Vi vil have et trygt samfund med et effektivt og ressourcestærkt politi. Og vi vil have mere respekt for hinanden.

Vi vil styrke indsatsen for de udsatte. Vi ønsker et rigt samfund, så der er råd til at tage sig af de udsatte. Vi vil målrette de offentlige ydelser til dem, der har behov, og ikke til dem, der kan klare sig selv. Vi skal have en mere håndholdt og effektiv indsats over for udsatte borgere, og vi vil styrke indsatsen inden for psykiske lidelser.

Det Konservative Folkeparti værner om friheden til, at vi kan udfolde os som mennesker, om et personligt ansvar for vores eget liv og et om stærkt fællesskab, der kan tage hånd om dem, der har brug for hjælp. Vi indretter vores politik efter, at vi belønner dem, der gør en indsats, og at vi hjælper dem, der har behov for hjælp.

Gennem 10 år har konservative taget ansvar for udviklingen i Danmark. Sammen med Venstre har vi arbejdet hårdt og målrettet på at skabe et bedre samfund, hvor de kristne, humanistiske, kulturelle og demokratiske værdier er i højsædet.

Vi har sikret høj velfærd, lav ledighed og større tryghed. Det Konservative Folkeparti står på den hårdtarbejdende og ansvarlige danskers side, og vi går i spidsen for et opgør med et forsørgersamfund for alle uanset behov - offentlig hjælp skal målrettes de mest udsatte i vores samfund.

Det Konservative Folkeparti er borgerlige stemmer, der arbejder for dig og Danmark.

Konservative resultater:

Vi har skabt markante resultater, det gælder blandt andet:

- Tre lettelser af indkomstskatten. Vi har givet borgerne flere penge til sig selv og øget den personlige frihed. Vi har sænket bundskatten, fjernet mellemskatten og senest sat marginalskatten ned med 7,5 procentpoint. En almindelig LO-familie betaler i dag 3.000 kroner mindre i skat om måneden end da Nyrup gik af.

Lettelser i selskabsskatten. Vi har givet erhvervslivet og danske virksomheder bedre muligheder for vækst og beskæftigelse ved at sænke selskabsskatten fra 30 pct. til 25 pct.

Dagpengereform. Vi har ført økonomisk ansvarlig politik ved at forkorte dagpengeperiode fra 4 til 2 år og givet ledige en større økonomisk tilskyndelse til at komme i beskæftigelse.

Vækstpakker og verdens bedste iværksætterstat. Vi har styrket mulighederne for iværksættere og små og mellemstore virksomheder. Danmark er i en rapport fra Small Business Administration i USA udnævnt til verdens bedste iværksætterstat 2010.

Standset den ukontrollable indvandring. Vi har sikret en fast og fair udlændingepolitik, og kun reelle asylansøgere får asyl. Antallet af opholdstilladelser til asylansøgere er faldet til cirka en tredjedel fra 2001 til 2010, og antallet af familiesammenføringer er mere end halveret i samme periode.

Barnets Reform. Vi har besluttet, at hensynet til barnet altid vægtes over alt andet og sikret tidlig indsats, kontinuitet i anbringelsen og barnets rettigheder. Derfor er der også afsat over 1 mia. kroner til at forbedre vilkårene for udsatte børn og unge.

Flere penge til undervisning. Vi har givet næsten 5 mia. kroner mere til undervisning i folkeskolen.

Mere faglighed i skolen. Vi har sat fagligheden i højsædet og skaffet flere timer i dansk og historie. Vi har indført elevplaner og oprettet et nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen.

Styrket dansk forskning. Vi har opfyldt Barcelona-målsætningen om offentlig forskning på 1 pct. af BNP og hævet bidraget fra 0,8 pct. da Nyrup gik af.

Lav ledighed. Vi har sikret en konstant lav ledighed det sidste årti. På trods af den internationale finanskrise er ledigheden i Danmark fortsat historisk lav. Og der er i dag færre ledige, end den dag Nyrup gik af.

Frit sygehusvalg. Vi har sikret danskere frit valg, så de hurtigere og nemmere kan komme på deres foretrukne sygehus.

Flere penge til sundhed. Vi har sikret, at sundhedsvæsenet i år råder over 23 mia. kroner ekstra i forhold til 2001 (Venstre har skrevet 35 mia. kr. i deres valggrundlag!). Det svarer til 4.000 kroner ekstra pr. dansker til sundhed hvert år.

Flere operationer. Vi har sikret godt 210.000 eller over 40 pct. flere opererede i 2009 sammenlignet med 2001. Det vil sige, at der hver eneste arbejdsdag året rundt opereres 800 flere, end da Nyrup gik af.

Kortere ventelister. Vi har reduceret ventetiden til operation fra 90 dage i 2001 til ca. 52 dage i dag. Det svarer til 38 dages mindre ventetid og dermed har vi den laveste ventetid nogensinde i det danske sundhedssystem.

Flere læger og sygeplejersker. Vi har i dag 7.000 flere læger og sygeplejersker end da Nyrup gik af.

Behandlingsgaranti. Vi har sikret alle borgere behandlingsgaranti for både somatiske sygdomme og i psykiatrien.

Kræftplaner I-III. Vi har satset markant på bedre kræftbehandling. Vi har sikret bedre forebyggelse og tidlig opsporing, bedre diagnostik, strategiske investeringer i strålekanoner og nye scannere, screening for tarmkræft, forsøg med screening for lungekræft, pakkeforløb på alle kræftformer og HPV-vaccine mod livmoderhalskræft.

Nye supersygehuse. Vi har afsat lidt over 40 mia. kroner til nye moderne sygehuse, så danskerne er sikret højt specialiseret og den bedste behandling.

Politireform. Vi har gennemført en ambitiøs politireform, der har givet bedre resultater og hurtigere respons fra politiet. Samtidig har vi øget politistyrken med 400 ekstra betjente.

Strengere straffe. Vi har hævet straffene markant for vold, voldtægt, spritkørsel, vanvidskørsel og anden personfarlig kriminalitet.

Lavere kriminalitet. Vi har sikret et betydeligt fald i antallet af voldtægter, voldstilfælde og anden personfarlige kriminalitet. Kriminaliteten er på det laveste niveau i 40 år.

Færre trafikdræbte. Vi har sat sikkerheden på vejene i fokus og antallet af trafikdræbte falder markant – nu til under 300 om året.

Bedre integration. Vi har sørget for, at flere fra ikke-vestlige lande er i beskæftigelse, og at arbejdsløsheden blandt indvandrere og efterkommere er faldet markant.

Ghettoplan. Vi har afsat flere penge til renovering og nedrivning i udsatte boligområder og skabt bedre muligheder for blandet bebyggelse med boliger, kontorer og erhverv.

Kulturkanon. Vi har sikret dansk kulturs ypperste værker i en officiel kanon.

Forsvaret. Vi har effektiviseret forsvaret, så Danmark står bedre rustet over for nye trusler, samtidig med at værnepligten er bevaret.

Terrorbekæmpelse. Vi har vedtaget de nødvendige stramninger i terrorlovgivningen og sikret Danmark et stærkt terrorberedskab.

Miljømilliarder. Vi har sat miljøet øverst på dagsordenen og ladet to milliarder kroner følge med.

Styrket kollektiv trafik. Vi investerer i nye jernbaner, nye tog, mere metro og udvidelser af S-togsnettet og jernbaner i hele Danmark, så flere i dag tager toget end i 2001.

Flere og bedre veje. Vi investerer markant i udvidelser af motorvejsnettet i Danmark. Det gælder udvidelser af Helsingørmotorvejen, Køge Bugt motorvejen, Den vestfynske motorvej, motorvejen over Vejle Fjord, og i en ny motorvej til Frederikssund.

Bedre infrastruktur. Vi investerer over 94 milliarder kroner i ny og bedre infrastruktur. Derudover bygger vi en fast forbindelse til 40 mia. kroner over Femern Bælt. Og samtidig bygger vi en hel ny metrocityring i København til ca. 20 mia. kroner.

Det Konservative Folkeparti går til valg på sund økonomi og stærke værdier

Barfoed: Et valg om tryghed

Fri, 26 Aug 2011 11:42:00 GMT

"Godt at valget kommer nu – så kan vi få løst op for usikkerheden. Vi går til valg på, at VK-regeringen fortsætter, så vi kan komme videre med at løse de store udfordringer, som Danmark står overfor.

Valget den 15. september er et skelsættende valg. Her skal vi vælge, hvilken vej Danmark skal gå i fremtiden. Valgets udfald vil få store konsekvenser for alle danskere, det gælder ikke mindst vores børn og børnebørn. Der er to veje at gå.

Konservative vil skabe tryghed om danskernes økonomi, styrke erhvervslivet, øge væksten, stoppe gældsætningen og holde den offentlige økonomi i stramme tøjler. Vi står for økonomisk og social ansvarlighed, hvor der er råd til at tage sig af de udsatte. Derfor vil vi efter valget gennemføre efterlønsreformen og de andre reformer, som vi aftalte i foråret.

Den anden vej er Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens. De vil ordne landets økonomi ved at øge de offentlige udgifter, øge skatterne, gældsætte Danmark og sende regningen videre til vores børn og børnebørn.

De fortæller gerne, at de vil investere sig ud af krisen, men realiteten er, at de vil gældsætte fremtidens generationer – vores børn og børnebørn. Det vil føre til øget gæld, større rentebyrder, mindre vækst og faldende boligpriser – og stigende arbejdsløshed."

Bedre forhold til psykisk syge

Wed, 24 Aug 2011 13:55:00 GMT

Den ekstra milliard satspuljekroner til psykiatrien er startskuddet til en øget indsats for psykisk syge. Konservative vil have psykiske sygdomme ligestillet med fysiske sygdomme og kræver psykiatrien på finansloven næste år.

Den forebyggende indsats styrkes allerede næste år. Samtidig oprettes flere psykiatriske sengepladser.

Psykiatrien får et tiltrængt løft de kommende år. Flere senge på de psykiatriske afdelinger betyder bedre behandling til patienterne. Og tilbuddet til angste og deprimerede om tilskud til psykologbehandling vil betyde, at færre udvikler psykiske sygdomme. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Men hvis området for alvor skal rykke, skal psykiske sygdomme ligestilles med fysiske sygdomme. Derfor vil Konservative have psykiatrien på finansloven. Det sikrer psykiatrien den økonomiske tryghed, som skal til for at give patienterne den bedste behandling.

Vi har med succes sat fokus på hjerte- og kræftpatienter. Nu gælder det samfundets mest udsatte – de psykisk sårbare. Og vi har gode erfaringer med, at vores politik bliver gennemført.

Ansvarlig vækst sætter gang i Danmark

Tue, 23 Aug 2011 12:25:00 GMT

Danmark har brug for vækst. Det gælder både på kort og på lang sigt. Derfor sætter VK-regeringen nu gang i boligmarkedet og det private forbrug samt offentlige og private investeringer med en ny vækstpakke, som vil øge beskæftigelsen herhjemme og give tryghed om boligejernes økonomi.

"Vi sætter gang i Danmark her og nu med en række væksttiltag, der vil skabe optimisme og tillid hos forbrugerne og boligejerne. Vores vækstpakke vil tø det fastfrosne boligmarked op, så boligejerne kan gå en tryggere fremtid i møde. Vi stimulerer også det private forbrug, så både servicebranchen, håndværkere og detailhandelen vil få mere at bestille og øget omsætning. Det giver flere arbejdspladser i Danmark og øget tryghed om økonomien.

Regeringens ansvarlige kurs med reformer af blandt andet efterlønnen sikrer den nødvendige holdbarhed i de offentlige finanser, der gør det muligt at finansiere en vækstpakke. Uden reformerne vil det være uansvarligt at gennemføre vækstinitiativerne.

Regeringen har råd til en vækstpakke. Vi har lagt en yderst ansvarlig kurs for dansk økonomi. Kassen stemmer, og vi øger ikke gælden. Vores vækstpakke er fuldt finansieret og sikrer dermed en holdbar fremgang i økonomien.

Det værste man kan foreslå lige nu er ufinansierede tiltag, som oppositionen turnerer rundt med. Men man kan altså ikke betale gæld med gæld, som Socialdemokratiet og SF har gjort sig til talsmænd for."

Læs indholdet i VK-regeringens vækstpakke her

Helge Adam Møller opstiller i Herning

Tue, 23 Aug 2011 10:04:00 GMT

Jeg genopstiller alligevel til folketinget ved det kommende folketingsvalg. Jeg havde ellers valgt at trække sig på grund af helbredsproblemer, men efter at lægerne har erklæret mig 100 procent rask, er jeg klar til at tage endnu en tørn.

Herning-kredsen ringede i går og spurgte, om jeg var interesseret, og da jeg jo er halvt vestjyde, var jeg selvfølgelig klar til at gå ud og kæmpe midt- og vestjydernes sag i folketinget. Jeg har boet i flere år i Vestjylland som ung, mens min far var regimentschef for Jyske Dragonregiment.

Jeg har boet i Holstebro, gået i Struer Statsgymnasium, spillet divisionsfodbold mod Herning og sprunget i faldskærm i hele Vestjylland, så det er nærmest som at vende hjem.

Det er en enig bestyrelse der opstiller mig, men før opstillingen er officiel, skal den godkendes af generalforsamlingen.

Patienter er vinderne

Fri, 19 Aug 2011 12:31:00 GMT

Regionerne nedlægges og erstattes af en mere effektiv struktur til gavn for patienterne, og dermed gennemføres endnu en konservativ mærkesag. Der er nemlig nu politisk enighed om at lukke og slukke regionerne.

Vi Konservative har talt imod regionerne fra begyndelsen, fordi Danmark er et for lille land til tre administrative niveauer. Nu finder vi en model, så patienter over hele landet får den samme bedste behandling. Det er en stor sejr for patienterne.

Vi er enige om at nedsætte to udvalg, der skal komme med forslag til, hvordan opgaverne konkret løses i fremtiden. Udvalgene skal komme med forslag inden udgangen af 2011, hvorefter vi træffer politiske beslutninger om den fremtidige model.

Få nu styr på tallene, S og SF

Thu, 18 Aug 2011 15:22:00 GMT

S og SF vil meget gerne have regeringsmagten her i landet – og dermed ansvaret for rigets økonomi. Men de to partier kan jo ikke engang blive enige om noget så banalt, som hvor mange penge, de vil skrabe ind fra deres håbløse forslag om en betalingsmur rundt om København. Og de kan tilsyneladende heller ikke blive enige om, hvad pengene skal bruges til.

Ifølge S og SFs økonomiske plan ’Fair Løsning’ skal betalingsmuren rundt om København plukke bilisterne for to milliarder kroner – og den indtægt har de så allerede brugt. S og SF har nemlig hele tiden sagt, at den ene milliard skal gå til at nedsætte taksterne på kollektiv trafik i hovedstadsområdet, mens den anden milliard skal bruges på investeringer i bl.a. ny kollektiv trafik. De skal altså have to milliarder ind for at denne del af deres plan hænger sammen.

Men det gælder åbenbart ikke længere. Nu har Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen sagt til Berlingske, at det ikke er sikkert, at betalingsmuren giver to milliarder på bundlinjen: »Nej, det er det ikke. Hvis det bliver billigere, er det jo kun godt,« siger han.” Imens fastholder SF, at man selvfølgelig agter at skrabe 2 mia. kroner ind – og at pengene allerede er givet ud til valgløfter om mere og billigere kollektiv trafik.

Forvirringen er total, og det afslører tydeligt, at med S og SF følger kun én ting: Utryghed. S og SFs regnestykker hænger ikke sammen. Hverken når det gælder betalingsmuren om København – eller når det gælder Fair Løsning i det hele taget. Det er ikke just sådanne partier, at man har lyst til at betro nøglen til rigets pengekasse, så jeg opfordrer S og SF til at få styr på deres egne tal.

Barfoed: Danmark har brug for vækst og arbejdspladser

Wed, 17 Aug 2011 14:07:00 GMT

Det fastslår Konservatives formand Lars Barfoed efter partiets sommergruppemøde, der blev afsluttet med et besøg på Lindø-værftet på Fyn.

"Lindø er et godt billede på de udfordringer, vi står overfor. Arbejdspladser på det gamle værft er ved at forsvinde. Samtidig kæmper mange gode kræfter for at få nye virksomheder og arbejdspladser til. Skal vi vinde den kamp – både på Lindø og i resten af Danmark - kræver det en konkurrencedygtig og robust økonomi," siger Lars Barfoed.

Der er især tre udfordringer, der skal løses, hvis Danmark fortsat skal være et rigt samfund med store muligheder for vores børn og børnebørn og råderum til at tage hånd om samfundets udsatte, understreger Lars Barfoed:

"Vi skal have balance på de offentlige budgetter"
"Vi skal øge udbuddet af arbejdskraft og sikre de rette kompetencer"
"Og vi skal sikre de private virksomheder konkurrencedygtige rammevilkår"

"Kun på den måde kan vi sikre danskerne en tryg hverdag uden, at de skal frygte for at miste jobbet. Konservative vil ikke være med til at øge gældsætningen og det offentlige forbrug i Danmark. Det fører kun en vej – til økonomisk usikkerhed, højere renter og færre job. Vores vej tager hånd om fremtiden og sikrer vækst og beskæftigelse i Danmark. Vi skaber tryghed om danskernes job, bolig og fremtid," siger Lars Barfoed.

En god dag for patienterne

Fri, 12 Aug 2011 13:38:00 GMT

Et farvel til regionerne er rykket et stort skridt nærmere – og det er godt nyt for patienterne. Venstre er nu klar til lade staten styre sygehusene og erstatte regionerne med tre sygehusfællesskaber med professionelle bestyrelser. Sådan som Konservative foreslog sidste sommer.

Patienterne skal sikres høj ekspertise, hurtig behandling og kvalitet i alle led i sundhedssystemet – lige fra udredning til efterbehandling. Det kræver en mere gennemskuelig struktur end den nuværende. Regionerne har fra begyndelsen været en fejlkonstruktion. Derfor er vi glade for, at der nu er blevet lyttet til vores kritik af regionerne.

For patienterne er er et væsentligt problem med regionerne, at det var vist sig umuligt at placere et ansvar.

Vi oplever igen og igen, at ansvaret bliver kastet frem og tilbage mellem regionerne og staten, hvor patienterne bliver gidsler i en impotent politisk konstruktion. Nu skal vi i gang med forhandlinger om at finde den model, som giver patienter den bedste behandling.

Ja til mere vækst

Thu, 11 Aug 2011 11:28:00 GMT

Jeg har besøgt diverse finansudvalg og tænketanke i USA de senere år og været dybt forundret over deres ligegyldige forhold til landets enorme gæld. Nu kommer der så endelig en genopretningsplan, men den kommer alt for sent.

Den ansvarsløse opførsel skal Danmark ikke kopiere, og det har regeringen hele tiden været bevist om.

Ser man på Sydeuropa, så er Grækenland, Italien, Portugal og Spanien økonomisk trængte, og de er de bedste beviser på, at man ikke kan redde underskud på statsfinanserne med yderligere gældsætning.

Det politiske ansvar betyder, at landene selv skal skabe balance mellem indtægter og udgifter. Det lyder simpelt, men historien viser, at hovedparten af verdens politikere har forsøgt at overbevise vælgerne om, at tingene ikke er så enkle. De har med glansbilleder og løfter om guld og grønne skove bluffet sig til anerkendelse og sympati – præcis på samme måde som Helle Thorning-Schmidt gør det i Danmark. Hun vil tilsyneladende gerne gentage Anker Jørgensens direkte kurs mod afgrunden og basere sin økonomiske politik på øget gældsætning af landet, selv om den model er dumpet over hele verden.

I Danmark har den borgerlige VK-regering ført en ansvarlig politik. Og vi er parate til at handle igen. Svinger den internationale finanskrise endnu engang indover Danmark, er vi indstillet på at levere væksttiltag og beskæftigelsestiltag, som holder hjulene i gang i dansk økonomi. Vel at mærke, hvis det viser sig, at et nyt tilbageslag bider sig fast, og vores økonomiske genopretningsplan ikke er tilstrækkelig.

I den situationen er vi klar med en lynkur, der optimerer erhvervslivets muligheder for at skabe vækst og beskæftigelse. Vi skal med nye tiltag genskabe optimisme og investeringslyst, så væksten i økonomien stiger herhjemme. Vi kan ikke forhindre en negativ effekt i verdensøkonomien som følge af gældskrisen i USA og de store underskud i Sydeuropa. Men vi kan påvirke vores egen økonomi, fordi vi har ført en ansvarlig økonomisk politik i lang tid.

Det skal ske, uden at vi gældsætter os, sådan som socialdemokraterne og folkesocialisterne vil gøre det.

Det ansvarlige er, at vi forbereder os på, at der kommer et tilbageslag i både den europæiske og verdensomspændende økonomi. Uden at vi går i panik. For vi har ikke gældsat os som amerikanerne, og vi vil ikke betale gæld med ny gæld, ligesom S og SF vil.

Karakterer løfter fagligheden

Tue, 09 Aug 2011 13:23:00 GMT

Danske elever overhales indenom af flittige og ambitiøse elever i Asien. Derfor er det tid til et wake-up-call i den danske folkeskole – og som et af midlerne til at højne fagligheden vil Konservative give eleverne karakter allerede fra 1. klasse.

Det skal være sjovt for børnene at gå i skole, fordi de lærer en masse. Karakterer er med til at skabe respekt om det at lære noget og blive dygtigere. Og vi er nødt til at få endnu mere fokus på fagligheden, så flere kan gennemføre en videregående uddannelse, og vi kan klare os i den internationale konkurrence.

I dag forlader alt for mange unge folkeskolen med for ringe viden til at klare sig videre i uddannelsessystemet, og den udvikling skal vendes. Her er karakterer – også i de små klasser - et af redskaberne.

Vi skal have mere fokus på fagligheden – ikke mindst af hensyn til de børn, som fagligt har det svært. De skal findes og hjælpes hurtigst muligt. For dem vil flere evalueringsredskaber og den tidlige introduktion til karakterer fungere som et finmasket net, der sikrer, at deres vanskeligheder opdages tidligt, så de kan få den rette hjælp. Karakterer er ikke et mål i sig selv, men skal bruges og forstås som et udviklingsredskab.

OECD har tidligere konkluderet, at den største enkeltfaktor, som vil forbedre den danske folkeskole, er at få gennemført en evalueringskultur overalt i skolesystemet Ud over karakterer ønsker vi konservative at styrke fagligheden blandt andet ved at hæve minimumstimetallet, ansætte flere læse- og matematikvejledere, indføre et læseløfte til alle elever i 2. klasse samt øge fokus på talentudvikling inden for samtlige fag i folkeskolen.

Tryghed til psykisk syge

Mon, 08 Aug 2011 12:48:00 GMT

Indsatsen for samfundets mest sårbare eksistenser skal styrkes, og psykiske lidelser skal ligestilles med somatiske sygdomme. Det mener Konservative, der derfor vil have psykiatrien sat på finansloven.

De fire-årige bevillinger, som psykiatrien pt. får gennem satspuljemidlerne, skaber for meget utryghed. Og det gør det vanskelig at udarbejde og udvikle en handlingsplan for psykiatrien, pointerer social- og sundhedsordfører Vivi Kier.

"Vi har de seneste år med stor succes haft fokus på kræft- og hjertepatienter. Nu er tiden kommet til for alvor at se på forholdene for de psykisk sårbare og på, hvordan vi kan udbygge og udvikle psykiatrien. Derfor er der brug for arbejdsro om økonomien. Det opnår vi bedst ved at få psykiatrien på finansloven," siger Vivi Kier.

Konservative fremlægger i slutningen af august en handlingsplan for psykiatrien. Et af elementerne er, at psykiatrien skal på finansloven, således at det er muligt at lave en 10 års udviklingsplan.

Det konservative menneske

Mon, 08 Aug 2011 09:53:00 GMT

Det Konservative Folkeparti er i krise, mener nogle politiske kommentatorer. Deres analyser bygger som regel på, at vi er blevet overhalet højre om af Dansk Folkeparti, der har stjålet Gud, Konge og fædreland-dagsordenen, mens Liberal Alliance skulle være løbet af sted med vores såkaldte liberale frihedsværdier. Det skulle så have efterladt os tilbage med intet.

De politiske kommentatorer tager dog fuldstændig fejl. De glemmer nemlig i deres analyser en meget væsentlig faktor: Det konservative menneske.

Jeg er godt klar over, at der ifølge meningsmålingerne er færre mennesker end ønskeligt, der lige nu vil stemme konservativt. Det vil vi arbejde hårdt på at lave om på. Men det ændrer intet ved, at der her i Danmark fortsat er en stor gruppe af mennesker, som er konservative, som definerer sig som konservative, og for hvem det også vil være naturligt før eller siden at følges med andre konservative mennesker - og dermed være knyttet til Det Konservative Folkeparti.

Et karakteristikum ved os Konservative er, at vi på ingen måde er en homogen gruppe. Vi er ikke en bestemt socialklasse. Vi kommer fra mange forskellige baggrunde. Og vi forfølger ikke en særlig ideologi. Alligevel er det ikke svært at genkende det konservative menneske. I alt hvad vi siger og gør tager vi nemlig udgangspunkt i vores fælles konservative fundament: Ansvaret for de svageste i samfundet og pligten til at levere et bedre samfund til den kommende generation.

Det er ikke tilfældigt, at det er os konservative, der benytter, ja, nærmest har opfundet udtrykket ’generationskontrakten’. Det handler for os om at vi skal aflevere et bedre Danmark til vores børn end det, vi modtog fra vores forældre. Det er en vigtig del af vores fælles konservative arvegods. Det er her at vi tager vores udgangspunkt, når vi som selvstændige mennesker tager stilling fra sag til sag, fra opgave til opgave, fra problem til problem. Når vi vejer pro et contra.

Og uanset, hvad kommentatorerne hævder, så har Dansk Folkeparti ikke stjålet Gud, Konge og Fædreland fra os konservative. Det er stadig fundamentale konservative værdier. Vi konservative er kristne mennesker, og vi forstår betydningen af, at vores samfund er opbygget på en lang række af de kristne grundværdier, så som næstekærlighed og tilgivelse. Det kan så godt være, at der er andre partier, der også – nogen på deres helt egen måde - slutter op om disse værdier. Til dem siger vi: Velkommen. Vi deler dem gerne. Der er dog væsentlige forskelle. I modsætning til Dansk Folkeparti udmønter vores kærlighed til fædrelandet sig ikke i en drøm om et stillestående, indelukket bondesamfund, men derimod om en dynamisk åben nation i en foranderlig verden. Vi vil forandre for at bevare. Det er dét, som det konservative menneske ønsker.

Og hvad så med vores liberale frihedsværdier, som Liberal Alliance skulle være løbet med? Her tror jeg, der er tale om en fundamental misforståelse. Det konservative menneske går ind for mest mulig frihed til det enkelte menneske, men det er på ingen måde ensbetydende med, at Det Konservative Folkeparti, er et liberalt parti. Det er vi ikke. Vi er – i europæisk optik - et centrum-højre parti, der sætter den personlige frihed højt - samtidig med, at vi holder hånden under de mest udsatte, de svageste. En af grundværdierne bag den konservative politik er, at vi skal rejse den svage, men ikke knække den stærke. Eller som vores formand Lars Barfoed har udtrykt det, så ønsker vi et samfund med personlig frihed i stærke fællesskaber. Her er liberalisterne jo ofte slet ikke. Vi konservative ønsker frihed under ansvar.

Det konservative menneske tænker nemlig ikke kun på sig selv. Det gør han/hun selvfølgelig også. Konservative er bestemt ikke lalleglade idealister. Vi går også efter regnbuen. Vi har også hver vores drømme og mål. Men konservative ved, at man er rundet af et samfund, der skal føres videre af kommende slægter. Og derfor er det konservative menneske selvfølgelig også at finde i forreste linje, når det fx gælder kampen for naturen og et bedre miljø. Det er ikke tilfældigt, at grøn er den konservative farve.

Derfor er det også naturligt for det konservative menneske aktivt at være med til at bevare kulturarven og føre den videre – det være sig vores fortidsminder, vores danske litteratur, som vi ønsker at støtte, vores kirker, vores historiske bymiljøer. Og nej, vi synes ikke, at Danmark er for lille et sprogområde til at have sin egen ballet…Vi er stolte af vores opera, Kierkegaard, Asger Jorn og vores filmindustri.

På samme måde ved det konservative menneske også, at det er det uddannede menneske, der skal føre Danmark videre. For at kunne leve op til generationskontrakten er vi nødt til at have øjne for, at verden ændrer sig. I Asien uddannes befolkningen mere og mere. Den globale konkurrence er benhård, og det er naivt at tro, at vi her i Danmark kan blive ved med at leve af PH og Wegner. Vi skal være højt uddannede, innovative og nytænkende. Det ved det konservative menneske. Derfor ser man også os konservative støtte op om en stærk faglig folkeskole som en af vores vigtige mærkesager. Det konservative menneske ved, at jo klogere og bedre uddannede borgere er, jo bedre kan de være med til at bære samfundet ind i fremtiden.

Og endelig er den ansvarlige økonomi helt afgørende for det konservative menneske. De vigtige økonomiske ansvarlige reformer, der blev aftalt inden sommerferien, er netop kernekonservative, og derfor også udtryk for en politik, som det konservative menneske forventer. Det handler om at tage ansvar – i det store såvel som i det små. Det handler om at udvise rettidig omhu. Lige som det konservative menneske ikke satser på, at det hele nok går ved hjælp af en lotto-kupon og fromme ønsker, så ønsker han/hun heller ikke, at samfundet finansieres med kreditter og offentlig låntagning. Det konservative menneske tager ansvar for sig og sine og forventer naturligvis, at regeringen viser lige så stor ansvarlighed. Det har regeringen vist, at den gør.

Så er Det Konservative Folkeparti i krise? Nej, måske nede i en bølgedal ifølge meningsmålingerne (selvom det faktisk stille og roligt går fremad) og det er alle partier jo på et eller andet tidspunkt. Men fordi vi ved, at det konservative menneske ikke forsvinder, men måske blot tager en lille puster, ved vi også, at Det Konservative Folkeparti igen bliver stort. For vi er partiet, hvor selvstændige mennesker, der tænker selv - men ikke kun på sig selv! – samles og tager ansvar. Hvor vi ved, at politik ikke kun handler om, hvad der skal ske her og nu. Hvor vi tager hånd om fremtiden. Og det er vi ganske stolte af.

Slip pensionerne fri!

Wed, 03 Aug 2011 09:54:00 GMT

Danskerne skal kunne vælge frit mellem alle danske pensionsselskaber og -kasser. Tiden er løbet fra den nuværende model, hvor arbejdsmarkedets parter eller virksomhederne bestemmer, hvor opsparingen skal placeres.

Pensionsopsparingen er en del af danskernes løn. Og vi vælger selv den bank, som lønnen skal sættes ind hos. På samme måde skal vi selv kunne vælge et pensionsselskab til vores pensionsopsparing, .
Det er eksempelvis uanstændigt at tvinge brandmænd eller social-og sundhedsassistenter til at være medlemmer i en pensionskasse, som år efter år giver dårligere afkast end andre.
Vi ønsker derfor, at regeringen i næste valgperiode nedsætter en kommission bestående af landets førende pensionseksperter, som skal pege på en model, der kan liberalisere pensionsmarkedet. Hvis det er nødvendigt med lovændringer, er vi med på det.

Barfoed: Min største medfølelse med det norske folk

Sat, 23 Jul 2011 07:54:00 GMT

”Jeg er forfærdet over episoderne i Norge, der har betydet, at flere nordmænd er omkommet og andre er kommet slemt til skade og ønsker i den forbindelse at udtrykke min sympati og medfølelse med ofrene og deres pårørende.

Der er endnu ikke klarhed over hvem, der står bag, og hvad baggrunden er, men følgerne er forfærdelige.

Jeg har overfor min norske kollega, justitsminister Knut Storberget, givet udtryk for min medfølelse og tilbudt vores assistance.

Straks vi erfarede om episoderne i Norge, tog vi i Danmark særlige forholdsregler for at øge sikkerheden og beskyttelsen af norske interesser.

Vi vil fortsat følge situationen i Norge tæt og løbende justere sikkerhedsforanstaltningerne herhjemme, såfremt det findes nødvendigt. Umiddelbart er der ikke oplysninger, der ændrer vurderingen af trusselsniveauet i Danmark.”

Vandet skal uden om kloakkerne

Mon, 04 Jul 2011 12:59:00 GMT

Ja tak. Jeg hilser pensionsselskabernes tilbud om at investere milliarder af kroner i kloaknettet i et OPP-samarbejde velkommen. Men en tiltrængt renovering af de nedslidte kloakker er kun en del af løsningen for at forhindre skader efter monsterregn. Der er behov for flerstrengede løsninger og en samlet plan, så

Danmark kan stå stærkest muligt rustet til at håndtere fremtidige store nedbørsmængder. Vi skal tænke bredt, for det er ikke langt fra nok at forbedre kloaknettet. Hovedprincippet skal være at opsamle regnvandet så tæt på parcellen som muligt eller lede det væk af eksempelvis faskiner eller kanaler og dermed hindre det i at komme ned i kloakkerne. Og der arbejdes med en række nye metoder til at opsamle regnvandet, så det kan ledes uden om de mest belastede kloakker. Eksempelvis forestiller jeg mig, at vi i fremtiden genopfinder gadekæret i en moderne udgave. Samtidig skal vi tænke regnvandet ind i nye bebyggelser og arbejde aktivt med at få det indarbejdet i den eksisterende boligmasse. I dag stiller vi ganske naturligt krav til isoleringen i nye bygninger for at spare på energi. Måske vi på lignende vis kan indarbejde regnvandskrav i bygningsreglementet. Oversvømmelserne i weekenden har vist, at det er nødvendigt med et bredt samarbejde og en koordineret indsats for at hindre, at fremtidige skybrud ødelægger boligområder og lukker veje.

S og SF tager dine pensionspenge

Wed, 29 Jun 2011 12:33:54 GMT

De to partier vil nemlig straffe alle, der sparer op til deres pension ved at genindføre den afgift på aktiehandel, som de selv afskaffede i 1999. Nye beregninger viser, at det kan koste hver pensionsopsparer helt op til 1000 kroner om måneden.

Det er yderst skadeligt, at Socialdemokratiet og SF nu skaber stor usikkerhed om danskernes pensionsopsparing. Det bliver dyrt - både for den enkelte borger med pensionsopsparing og for de danske virksomheder. Straffeaktionen mod de, der sparer op til deres pension, gør det langt mindre attraktivt at spare op. Det vil på sigt uundgåeligt øge presset på de offentlige finanser. S og SF's forslag vil også bremse væksten og koste mange danske job.

"Ved at beskatte aktiehandel rammer man de private investorer og pensionsopsparerne – og herved ødelægger man virksomhedernes mulighed for at rejse kapital og likviditet. Man fjerner derved den kapital fra markedet, som noterede virksomheder har brug for. Konsekvensen bliver, at man bremser udviklingen og væksten i dansk erhvervsliv. Det kommer til at koste danske job. Det er det stik modsatte, vi har brug for i Danmark.

De to røde partier bør kontakte tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Han afskaffede i sin tid afgiften på aktiehandel og har nogle glimrende argumenter for, hvor skadelig denne skat er både for helt almindelige pensionsopsparere og danske virksomheder.

Mere mangfoldig skov

Wed, 22 Jun 2011 12:25:00 GMT

"Danmark skal have mere skov, og det skal gøres mere attraktivt for danskerne at tage på ture i skoven. Og så skal skoven bruges mere aktivt til at beskytte drikkevandet, nedbringe C02-indholdet i atmosfæren og fastholde arbejdspladser i branchen.

Der ligger en målsætning om, at skovarealet skal fordobles i dette århundrede – og den proces ser jeg gerne fremskyndet. Allerede i 2020 skal der ifølge vores nye konservative naturudspil udlægges yderligere 100.000 ha til natur og mere miljøvenlig landbrugsproduktion, og her vil det være oplagt, at en del af den nye natur bliver skov. Blandt andet skal vi plante skov tæt ved drikkevandsboringer for at undgå nedsivning af forurenende stoffer til grundvandet.

Samtidig skal der anlægges mere skov nær byområder, så byboere lettere kan komme ud i det grønne, samt flere parkeringspladser ved de åbne skove.

Den nye skov vil også være et glimrende redskab i bestræbelserne på at nedbringe C02-indholdet og fastholde en mangfoldig biodiversitet, ligesom vi skal satse på skovbrug til brændsel og biogas og sikre kulturskove med træ til dansk produceret tømmer, så vi stadig kan have arbejdspladser i den branche."

Tyvagtige asylansøgere skal hurtigt ud

Fri, 17 Jun 2011 10:07:00 GMT

Kriminelle asylansøgere, der søger asyl på skrømt og bruger opholdet i Danmark til at stjæle, ødelægger meget for reelle asylansøgere. Derfor skal deres sager lynbehandles, så de kan sendes hurtigt ud af landet efter at være taget i kriminalitet.

Derfor har jeg henvendt mig til integrationsminister Søren Pind (V) for at få etableret en procedure for at få de kriminelle asylansøgere hurtigere udvist.

Rigtige asylansøgere har brug for asyl, fordi de er forfulgte i deres hjemland. Derfor er det stærkt krænkende over for de reelle asylansøgere, at grupper af kriminelle udnytter vores system på groveste vis.

Mit udspil bygger på, at det er kommet frem, at nordafrikanske asylansøgere står for op imod otte ud af ti lomme-, taske- og butikstyverier i indre København. På det overordnede plan er berigelseskriminaliteten steget med 29 procent i hovedstaden på blot et år.

At fremskynde de kriminelles sager vil naturligvis forsinke behandlingen af de øvrige sager en anelse. Men på den lange bane vil det gavne systemet gevaldigt, hvis vi kan få stoppet rygtet blandt kriminelle om, at Danmark er et udbytterigt land at tage til, når man vil stjæle.

Et grønnere og rigere Danmark

Thu, 16 Jun 2011 13:27:00 GMT

Danmark skal have mere natur. Konservative foreslår Danmarks mest ambitiøse naturplan med 100.000 hektar nye naturområder frem mod 2020. Sårbare naturområder skal friholdes fra intensiv landbrugsproduktion, til gengæld skal landbruget have friere tøjler i robuste områder, der kan tåle øget landbrugsproduktion. Finansieringen af den konservative naturplan skal ske ved at udnytte mulighederne maksimalt for at omlægge landbrugsstøtten til naturpleje.

”Vi skal styrke de danske værdier, og naturen er en af de absolut vigtigste og smukkeste vi kan værne om. Derfor vil vi Konservative have mere natur, så vi kan aflevere et grønnere og rigere land til vores børn og børnebørn,” siger miljøordfører Tage Leegaard om den nye konservative naturplan.

”Landbruget har stor betydning for dansk økonomi og dansk kultur. Det skal landbruget fortsat have. Men vi vil i fremtiden friholde sårbare naturområder fra intensiv landbrugsproduktion mod til gengæld at give landbruget friere tøjler og mulighed for øget produktion i de robuste områder, der kan tåle øget det,” siger Tage Leegaard, som samtidig peger på den turistmæssige og kommercielle værdi af mere vild natur i Danmark.

”Mere vild natur i Danmark og mindre landbrugsproduktion i vores nationalparker vil gøre naturen mere attraktiv og bidrage til større interesse fra turister og andre besøgende. Naturen i vores nationalparker rummer så store herlighedsværdier, at vi skal satse endnu mere på dem som trækplaster over for turister. Nationalparkerne skal ikke være et udstillingsvindue for dansk landbrug, men for den danske natur,” siger Tage Leegaard.

Læs den konservative naturplan her

Så kan der hygges

Tue, 07 Jun 2011 09:20:00 GMT

Jeg tror de fleste kender det: Endelig weekend, der skal slappes af, have venner på besøg, leges med børnene.

Men først og fremmest skal der gøres rent!

Der skal støvsuges og vinduer skal pudses. Græsplænen skal klippes, frønnet træværkr males. Så børnene parkeres foran tv, vennerne udskydes en uge eller to. Og når det endelig er blevet søndag aften, synker man helt udmattet ned foran fladskærmen – og glæder sig til næste weekend. Hvor det hele selvfølgelig bare starter forfra.

Men så er det jo godt, at dansk politisk svar på en ægte handyman – VK-regeringen! – kan træde til…

Og det gør vi jo nu med den nye hjemmeserviceordning, der hedder BoligJobplan. Her er der hjælp til travle børnefamilier og her er den en hånd til mindre virksomheder. Og her er også svaret på, hvordan vi får gjort alt det sorte arbejde, der finder sted i de små hjem, til hvidt arbejde igen.

Det er jeg meget tilfreds med, fordi vi Konservative har arbejdet hårdt for at få gennemført dette skattefradrag for hushjælp og istandsættelse – ja, vi gik faktisk til valg på et noget lignende forslag i 2007, så vi får virkelig gennemført meget af vores politik i øjeblikket: reform af efterlønnen, tryghedspakke, vækstplan og nu hjemmeserviceordningen, der giver private fradrag i skatten for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet.

Vi giver simpelthen hårdtarbejdende familier bedre mulighed for at få dagligdagen til at hænge sammen. Derfor er det rigtig godt, at vi nu gør det billigere at bruge tid og kræfter på børnene, frem for at tiden går med støvsugning, vinduesvask og græsslåning. Det er en god investering, som vil give mere tid i hverdagen.

Vi Konservative vil samtidig øge væksten i virksomhederne, skabe flere danske arbejdspladser og gøre Danmark rigere. Og det hjælper den nye skattefradragsordning med – nu kommer der gang i boligrenoveringsopgaverne og det øger beskæftigelsen i brancher, der har brug for det. Samtidig vil den mindske sort arbejde i hjemmene, da skattefradraget naturligvis kun kan opnås, når der foreligger en regning for udført arbejde. Det er alt sammen meget glædeligt. Så mon ikke de travle familier fremover kan få tid til andet end rengøring og havearbejde i weekenden – nu har vi i hvert fald givet dem en hånd. Så er det bare at komme i gang med at lege med børnene og invitere vennerne…

Lars Barfoeds grundlovstale

Sun, 05 Jun 2011 16:24:26 GMT

(Det talte ord gælder)

Natten mellem 3. og 4. juledag sidste år kørte en bil fra Stockholm med kurs mod København. I bilen var 3 unge mænd - og en hel del skydevåben og ammunition. De 3 fortsætter over broen, gennem København og hen til deres gemmested - en lejlighed i Gladsaxe.

Lige nu kører retssagen mod dem, men de ville efter alt at dømme dræbe så mange medarbejdere i Jyllands-Postens og Politikens Hus som muligt som reaktion på tegneren Kurt Vestergaards satiriske tegninger af profeten Muhammed i Jyllands-Posten.

Jeg fortæller jer dette, som et vidnesbyrd om, at vores frihedsrettigheder, som grundloven sikrer os, ikke er en selvfølge. Der findes onde kræfter, som vil forsøge at tvinge os til at begrænse ytringsfriheden. Og de vil forsøge at presse os til at ændre vores livsform og vort demokrati i Danmark.

Grundloven sikrer os ret til at samles sådan som vi gør i dag. Og den giver mig – og jer og alle andre – ret til at stå op på en talerstol og sige vores mening. Så Grundloven er værd at fejre. Den sikrer også, at magt udspringer af folket – det er ubestridelig vigtigt!

Og – den sikrer os de grundlæggende frihedsrettigheder – ejendomsretten, ytringsfriheden, foreningsfriheden – og ikke mindst valgretten.

Det er rettigheder, mange i dag tager for givet – men gør vi det, tager vi det for let. For vores rettigheder, vores frihed, er under pres fra udemokratiske kræfter.

De demokratiske rettigheder skal vi kæmpe for hver dag. Vi skal stå vagt om ytringsfriheden, så de, vi er mest uenige med, får lov til at tale ud og sige deres mening.

Det er vi heldigvis enige om på tværs af de politiske forskelle, der ellers er mellem os. Jeg var ellers ved at komme i tvivl forleden, da Henrik Sass Larsen meldte ud, at nu skulle det være slut med støtte til de aviser, der ikke bakker op om socialdemokratisk politik. Men efter at have overvejet sin udmelding et døgns tid kom så den befriende melding fra Sass Larsen, at det hele bare havde været for sjov. Jeg vil foreslå at Sass Larsen og Lars von Trier finder sammen og laver deres egen klub for dårlige vittigheder.

Vi skal værne om frihed og demokrati. Vi skal ikke lade os true eller presse til at gå på kompromis med de værdier, som vores samfund og civilisation hviler på. De skal ikke udvandes eller undertrykkes af terrorister.

Jeg nævner ikke terrorismen for at skræmme nogen. Men terrortruslen er reel. Vi har lige fået dømt Lors Dokajev, som ved en fejl sprængte en bombe, han var ved at samle på Jørgensens Hotel i København, for terrorplaner mod Danmark. Det er et andet eksempel, og der er flere.

De tre terrorister fra Sverige blev anholdt af politiet, da de var ved at forlade lejligheden igen for at gå ned til bilen med våbnene og blev altså forhindret i at begå den grusomme forbrydelse, de havde planlagt. Et tæt og dygtigt samarbejde mellem især efterretningstjenesterne i Sverige og Danmark gjorde, at vi kunne slå til og forhindre det.

Vi har i de senere år styrket Politiets Efterretningstjeneste og indført forskellige muligheder i retsplejeloven, der gør, at politiet og efterretningstjenesten bedre kan følge og få stoppet personer, der er grund til at mistænke for planer om terror. Det er tiltag, som nogen mener, er et indgreb i vores frihed som borgere. Jeg mener modsat, at det styrker vores frihed som borgere i Danmark, når vi begrænser terrortruslen.

Det gør vi også gennem det tætte samarbejde, vi har med efterretningstjenesterne i andre lande. I efteråret besøgte jeg USA’s justitsminister Eric H. Holder og FBI’s direktør Robert Mueller for bl.a. at drøfte terrortruslerne mod vores demokratier og vort samarbejde. Her bekræftede vi det gode forhold over Atlanten og derunder, at vi står sammen i den fælles kamp mod terrorismen. Om et par uger planlægger jeg tilsvarende at besøge den britiske justitsminister, Kenneth Clark og det britiske MI 5, som vi også har et tæt samarbejde med. Samarbejde på tværs af grænser er helt afgørende i kampen mod terrorismen

I en globaliseret verden kan Danmark ikke lukke af for omverdenen. Vi fører en aktiv udenrigspolitik, hvor vi støtter demokratiske bevægelser langt væk fra vores grænser – tænk bare på vore soldater i Afghanistan og jagerpiloter, der opererer i Libyen. De gør sammen med politifolk og andre danske udsendte en kæmpe indsats for frihed og demokrati, og de fortjener al vores støtte og opbakning. I realiteten er det vores frihed og demokrati i Danmark, de beskytter, når de f.eks. kæmper mod Taleban i Afghanistan. Vi kan ikke takke dem nok for, hvad de gør. Men vores indsats betyder også, at demokratiets fjender får øje på os.

Det skal vi bare vide, og det skal vi være forberedte på. Og jeg kan garantere jer for, at det ér vi i den regering, jeg er medlem af.

På Danmarks Grundlovsdag er det værd at huske på at demokrati ikke er en selvfølge rundt omkring i verden. Det er opløftende at se, hvordan modige mennesker i Ægypten, i Libyen, i Iran,i Syrien, i Yemen, og andre lande i Nord Afrika og Mellemøsten – (ofte under fare for dem selv) - insisterer på og kæmper for demokrati.

I Danmark har vi til gengæld haft et yderst aktivt demokrati på det seneste. Et politisk drama. Glasdøren ovre hos Finansministeren har ikke stået stille.

Så har jeg også lyst til at fortælle at der er kommet en ny kvinde i mit liv. Hun er ikke specielt medgørlig, og man skal anstrenge sig meget for at holde på hendes selskab - faktisk vil hun helst ikke have så meget med hverken mig eller regeringen at gøre. Hun vil desværre helst have en helt anden. Det er selvfølgelig Margrete Vestager jeg tænker på. I de her forhandlinger viste hun og de radikale en konstruktiv vilje til at nå et godt resultat. Vi har forskellige politiske udgangspunkter og kan ikke blive enige om alt. Men vi har også en forpligtelse til at tage ansvar og søge samarbejde, uanset, hvordan vælgerne sammensætter Folketinget. Demokrati betyder at man respekterer hinandens synspunkter, at man lytter og kan gå på kompromis. Det er hvad de kæmper for i Nordafrika - og det kan jeg godt forstå.

I Det konservative Folkeparti er vi særdeles tilfredse med resultaterne af forhandlingerne. Vi har arbejdet hårdt for at få gennemført reformer, der vil gavne borgerne i Danmark og har fået mange markante konservative resultater igennem i det forløb. Konservative vil altid være borgerlige stemmer, der arbejder.

Hvad går de konservative resultater så ud på?

Jo først og fremmest har vi skabt økonomisk balance efter den store finanskrise. Vi har fundet de 47 mia., der skaber balance på de offentlige finanser i 2020. Det stopper gældsætningen, så vi ikke overlader vore børn og børnebørn et stærkt forgældet samfund.

Den reform af efterlønnen, vi Konservative har arbejdet for, lige siden efterlønnen blev indført, kommer nu. For dette samfund har ikke råd til, at betale for, at raske og rørige seniorer holder op med at arbejde som 60-årige. Til gengæld indfører vi seniorførtidspension for de nedslidte, uanset om de har betalt til efterlønsordningen eller ej. Det er 2 kontante konservative kendetegn: Vi skal have orden i økonomien og vi skal tage hånd om de svageste!

Så er der Tryghedspakken – vi sørger for, at det bliver endnu mere trygt og sikkert både hjemme og på gaden. Vi skrider endnu stærkere ind mod bandekriminalitet, hjemmerøvere og organiserede tyvebander.

Og så sætter vi også nogle flere toldere op ved grænserne. Og ved I hvad – det er faktisk et socialdemokratisk forslag…

Det blev foreslået af den socialdemokratiske EU-parlamentariker Dan Jørgensen tilbage i 2009, hvor han sagde: 'Mange mennesker er bekymrede over, at kriminelle tilsyneladende uden problemer kan komme ind i Danmark.' Og han var utryg ved, at vi havde færre toldere end i Arlanda Lufthavn.

I Det Konservative Folkeparti er vi stærke tilhængere af EU og Schengen-aftalen. Vi går ind for den fri bevægelighed af personer og varer på tværs af landegrænserne – men vi går ikke ind for den fri bevægelighed af kriminalitet.

Den nye toldindsats kommer ikke til at betyde noget for lovlydige danskere, svenskere, tyskere og andre EU-borgere. Men den gør livet mere besværligt for storsmuglere og andre kriminelle.

Vi konservative går også forrest i kampen for at gøre Danmark til et konkurrencedygtigt land med et dynamisk erhvervsliv, der kan skabe flere arbejdspladser i Danmark. Derfor er vi meget tilfredse med den vækstpakke, der er aftalt. Vi har indført fradrag for hushjælp og håndværkerudgifter – et gammelt konservativ forslag - sænket skatten på virksomhederne; herunder særligt de nye virksomheder, der investerer i forskning og udvikling. Og vi gennemfører en række tiltag, der skal øge eksporten.

Overfor alt dette står socialdemokraternes og Socialistisk Folkepartis plan, Fair Løsning, der hverken er fair eller en løsning. Jeg synes egentlig at vejret er for godt til at tale særlig længe om den plan. De har stadig ikke fundet den finansiering, der skal til for at få balance i den offentlige økonomi. De opererer stadig med, at der kan skaffes 15 milliarder kr. ved, at vi alle skal arbejde 12 minutter mere om dagen. Men de nægter også fortsat at oplyse, hvordan det skal gå for sig.

Jeg vil blot sige: Det kan da aldrig være en løsning at gældsætte landet. Og det kan slet ikke være fair: At leve i et forgældet land vil altid gå hårdest ud over de svageste – de velhavende skal nok klare sig.

Men forskellene i dansk politik er trukket hårdt op. Det gør det forhåbentligt lettere for vælgerne at sætte deres kryds ved det kommende folketingsvalg. Der er to helt forskellige veje at vælge i mellem: Vil vi gældsætte staten og sende arbejdspladserne til Kina, eller vil vi have balance i økonomien og vækst og beskæftigelse i danske virksomheder, så vores børn og børnebørn ikke skal betale regningen for vores forbrug?

Det konservative Folkeparti vil gå til valg på at få vælgernes mandat til at danne en ny liberal konservativ VK-regering. Og vi vil, uanset Folketingets sammensætning, være borgerlige stemmer, der arbejder. Mit håb for den næste valgperiode vil være, at også Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti vil tage mere medansvar for at løse Danmarks udfordringer, ligesom de radikale på det seneste er gået mere konstruktivt i forlig med regeringen og Dansk Folkeparti om økonomiske reformer. Vi har forskellige politiske udgangspunkter og kan ikke blive enige om alt. Men vi har også en forpligtelse til at tage ansvar og søge samarbejde, uanset, hvordan vælgerne sammensætter Folketinget.

I dag vil vi dog alle sammen sætte kryds ved grundloven.

Vi går jo ikke rundt til daglig og tænker særligt meget på Grundloven - ikke engang på Grundlovsdag. Ligesom man nok heller ikke beder særlig mange ekstra bønner på Stor Bededag. Grundlovsdag betyder fridag – familie-dag, hygge-dag. Det er jo et sundhedstegn. Grundloven tager vi for givet. Ligesom den friske luft vi indånder. Den tager vi også for givet. Vi mærker den først når den mangler! Når luften er forurenet eller man har svært ved at trække vejret. Sådan er det også med Grundloven.

Jeg får mentalt åndenød når terrorrister med bagagerummet fuld af skydevåben, kører fra Sverige med kurs mod JP Politikkens Hus for at dræbe så mange medarbejdere som muligt. Jeg bliver så vred, at jeg næsten ikke kan trække vejret.

Når tusinder og atter tusinder af mennesker i Syrien, Libyen og Ægypten går til kamp for demokrati, så holder jeg vejret og håber de klarer den.

Kære alle sammen. Glædelig Grundlovsdag og tak for at jeg måtte komme.

Charlotte Dyremoses grundlovstaler

Sun, 05 Jun 2011 16:02:48 GMT

Charlotte holdt to taler Grundlovsdag, først ved Søllerød Præstegård og senere på Frilandsmuseet. Klik her for talen på Frilandsmuseet.

Tale ved Søllerød Præstegård

(Det talte ord gælder)

Hvor er det godt vi har Grundlovsdag. Grundlovsdag minder os om, at der er nogle grundlæggende forudsætninger, der skal være i orden for at tingene i det daglige kan gå sin vante gang. Dagen i dag er demokrati, frihedsrettigheder, lighed for loven og alt det andet, som vore gode gamle grundlov er garant for.

Den helt centrale kerne i konservatismen er ønsket om at bevare det værdifulde i samfundet i god stand. Og for mig som konservativ er kernen i den grundlovssikrede kulturarv trilogien: Demokrati, retssamfund og kristendom. Eller man kunne sige, arven fra Athen, Rom og Jerusalem.

Vi tager det nok ofte for givet, at vi har demokratiske rettigheder, at vi har lighed for loven og at vi har nogle normer og værdier, der bl.a. får os til at tage vare på de svageste i vores samfund. Men det er jo ikke bare givet.

Se bare på det arabiske forår. Her kæmper og dør mennesker for at få de rettigheder og den styreform, som vi danskere finder så naturligt. Og det minder forhåbentlig os alle om, at vi netop ikke kan tage disse ting for givet.

For et par uger siden var jeg til konfirmation i familien. Og her fik jeg anledning til at tale demokrati med Ahmed, som ud over at være gift ind i familien stammer fra Ægypten. Han følger naturligvis med stor ængstelse slagets gang i sit hjemland. Og han spurgte mange gange til, hvad det er der gør, at vi i Danmark har et demokrati og hvordan vi sikrer, at det er de rigtige, der bliver valgt. Hvordan sikrer vi f.eks. at det ikke er fundamentalister, der overtager regeringsmagten og hvordan sørger vi for, at folket ikke bliver snydt til at stemme på nogen, som i virkeligheden vil misbruge magten?

Relevante spørgsmål fra en mand, der er vokset op med, at Mubaraks diktatur nok i virkeligheden var et mindre onde end det Muslimske Broderskab, som truede med at tage over, hvis lejligheden skulle vise sig. – Samme Muslimske Broderskab, der i dag står på spring til at forsøge at erobre folkestemningen og den spirende demokratiske proces. For i virkeligheden ville Ahmed jo gerne vide, hvordan man med demokratiets spilleregler kunne holde netop det parti udenfor magten.

Og her måtte jeg sige, at demokrati netop aldrig sikrer det gode og rigtige, hvis ikke der som base for demokratiet findes nogle værdier og grundlæggende rettigheder, som alle kan enes om og som gives videre fra generation til generation. Ikke noget, der kommer fra den ene dag til den anden.

En sådan samtale får virkelig en til at tænke på, hvor væsentligt det er, at vi danskere øger bevidstheden om hvor meget vores kultur, traditioner og værdier har betydning for, hvordan vi tænker og hvordan vi indretter os. Vores danske – og dermed typisk kristne – måde at tænke på – handle på – og forholde os til alting på, er aldeles uomtvistelig. Og som konservativ vil jeg kæmpe for, at vi skærper opmærksomheden om det traditionstab, som desværre har været en følge af, at vi alt for længe har taget mange ting for givet.

Vi må og skal forholde os til, at mange børn og unge ikke har fået et tilstrækkeligt kendskab til den danske kulturarv. Her har vi naturligvis et stort ansvar som forældre. Men samfundsmæssigt har vi også et ansvar for, at børn og unge får en almen dannelse gennem deres skoleforløb. Derfor har vi de seneste år sat fag som dansk, historie og kristendomskundskab højt på dagsordenen med flere timer og krav om eksamen.

For vi må erkende, at uvidenheden desværre blomstrer. En uvidenhed, der fører til misforståelser, hvor nogle fejlagtigt tror, at man må smide sin egen tro og sine egne værdier overbord for at vise tolerance overfor andre. Det går mit konservative hjerte meget imod. Vi skal netop sikre, at vi alle har fast grund under fødderne i mødet med det fremmede, således, at vi ikke ser det fremmede som en trussel – men derimod som en spændende udfordring.

Måske bliver vi danskere nogle gange for trygge i vores dejlige lille land, hvor demokratiet har fungeret i over 100 år; hvor kongehuset poserer – men undlader at regere; og hvor Folkekirken som sådan er understøttet af staten, og dermed ikke nødvendigvis giver anledning til særlig eftertanke.

Jeg vil altid kæmpe for, at der er plads til andre og til forskellighed. Men vi behøver ikke at smide vores eget væk af den grund. Tværtimod.

Tolerance overfor andre mennesker er jo ikke ensbetydende med at være enig med dem. Man kan sagtens tolerere andre og respektere deres holdninger og værdier, men samtidig mene, at ens egne værdier nu engang er de mest rigtige. Det er vel i al sin enkelthed, hvad demokrati går ud på.

Hvordan vi tænker og forholder os til andre mennesker, er i den grad udsprunget af vores kultur, vores værdier og vores traditioner. Og en stor del af disse er netop arven fra Athen, Rom og Jerusalem. Athen og Rom har givet os nogle basale grundsætninger om demokrati og lighed for loven, som vi har kunnet bygge vores styreform og vores retsprincipper op efter. Og arven fra Jerusalem i form af kristendommen har givet os et antal fundamentale grundsætninger, som vi i høj grad lever vores liv efter, og som vi har baseret vores samfundsstruktur på.

Den slags normer og værdier er uundværlige. For den demokratiske styreform sikrer godt nok, at flertallet bestemmer. Men flertalsstyre i sig selv sikrer ikke, at det, der besluttes, er godt, etisk overvejet eller sågar fornuftigt. Derfor må jeg fastholde, at et samfund nødvendigvis må hvile på nogle grundlæggende værdier og normer for at demokratiet kan fungere positivt.

Og netop det, er jo grunden til, at man med god ret kan være bekymret for, hvordan udviklingen ender med at blive i f.eks. Ægypten. Her kan den demokratiske proces risikere at føre endnu en diktator med sig, fordi der i Ægypten ikke er skabt en tradition for hvilke bærende værdier og rettigheder, demokratiet skal hvile på.

Med de mange religiøse spændinger, som også lurer under overfladen i det arabiske forår – religiøse fundamentalister, der forsøger at tiltuske sig magten og ikke mindst de forfærdelige forfølgelser af religiøse mindretal, der i denne opløsningstid er taget til i styrke – Så er der for alvor grund til at glædes over vores lutherske arv. Den arv, der har lært os tolerance overfor andre. Den arv, der har gjort os i stand til at forstå at skelne religion og politik, sådan at vi på demokratisk vis kan føre en samtale, hvor det religiøse argument hverken vægter mere eller mindre i den offentlige debat.

Den kulturarv må vi værne om – uanset om man betragter den som en del af den kristne arv eller den danske tradition.

Vi skal ikke være bange for andre religioners indtog i Danmark, men blot glæde os over, at de kan være med til at skabe et stadig større fokus på religion og på religionens betydning. Den bevidsthed om eget kulturelt og religiøst ståsted, som mange tilflyttere til vore samfund kommer med, er ikke bare et supplement til vores egen selvforståelse. Der er forhåbentlig også den modsætning, der skal til, for at flere danskere sætter sig ind i hvor deres egne værdier kommer fra – eller sagt på en anden måde – det kan være med til at drive flere danskere ud af den værdimæssige hængekøje.

Der er til gengæld en anden tendens i tiden, som virkelig bekymrer mig. Det er den aggressive ateisme, der bliver stadigt mere højtråbende.

Langt de fleste ateister er jo ganske fredelige mennesker, der bare ikke tror. Jeg har indtryk af, at de fleste ateister faktisk også værdsætter den kulturarv, som vores samfund er bygget på, og at de anerkender, at kristendommen spiller en ganske stor rolle for vores fælles arv.

Men så er der desværre et par ateistiske foreninger, hvis formål vel bedst kan beskrives med ateistisk mission. Og da de ikke kommer med et værdisæt selv, får man desværre den fornemmelse, at de blot har til formål at rive ned. De ønsker ikke religionsfrihed, men frihed fra religion. På den måde kommer de til at underkende religionens betydning for vores samfunds opbygning og for vores fællesskaber. Det bliver en underkendelse af det værdifællesskab, som nok i sin oprindelse er kristent, men som af mange blot betragtes som dansk, fordi det er så indgroet.

Og hvad er så risikoen ved det? Jo, når ikke man kender værdiernes og traditionernes oprindelse, så mister man også langsomt forståelsen af dem.

Jeg anerkender til fulde, at religionsfrihed også er frihed til ikke at have en religion. Men jeg finder det problematisk, når denne frihed bliver søgt udvidet til at dække over frihed fra religion. For så bliver der tale om en indskrænkning af andre menneskers religionsfrihed – og dermed typisk også ytringsfrihed.

Problemet bliver, at man så forsøger at komme af med f.eks. kristendomskundskab i folkeskolen.. Man glemmer tilsyneladende, at der er tale om et kundskabsfag, hvor man lærer hvad religionen betyder og har betydet for vores samfund og for vores måde at tænke på. Og så mister vi vores fælles forståelsesramme og vores fælles værdisæt.

Som tidligere nævnt, er demokratiet jo en hul skal, hvis ikke det er baseret på nogle positive normer og værdier. Demokrati i sin helt afskallede form er jo blot, at flertallet har de diktatoriske rettigheder. Demokratiske beslutninger kunne derfor i princippet føre til rigtig mange grusomheder, hvis ikke vores normer og værdier f.eks. tilsagde os at respektere liv, behandle mennesker lige og fastholde de fundamentale frihedsrettigheder. Arven fra Athen er altså ikke nok. Vi må også inddrage arven fra Rom og Jerusalem for at billedet er fuldkomment. Det kan Ahmed fra Ægypten tydeligt se. Men de ateistiske foreninger synes desværre at have overset det.

Med den manglende forståelse kommer også manglende tolerance. Bedst illustreres det vel med ønsker om begravelsespladser fri for religiøse symboler. For hvad vil det sige? Jeg har fuld forståelse for, at man ikke ønsker kors på sin grav, hvis man ikke er kristen. Men hvorfor må ham ved siden af dog ikke have lov at have et lille kors på sin grav? Ateisterne argumenter med, at der også laves begravelsespladser for mennesker med anden tro en den kristne. Men her defineres begravelsespladsens rammer jo positivt – som et tilvalg af noget. Når rammerne derimod defineres som et fravalg af noget, så bliver det pludselig meget lidt tolerant. For skal man f.eks. tage det med de religiøse symboler helt bogstaveligt, så kan det bliver meget svært at smykke sin grav. Roser og påskeliljer bliver bandlyst ligesom fiskere bliver frataget muligheden for at bruge både skib, anker og fisk som symbol på deres interesser i forbindelse med gravstedet. – Ja, selv hjertet har en kristen betydning og kan dermed blive et problem.

Det kan jeg selvfølgelig som folkekirkemedlem vælge at være ligeglad med. Men det er jeg ikke. For jeg frygter at denne intolerance skal komme til at præge andre dele af vores samfundsliv. Jeg frygter at den aggressive ateisme kan ende i en jagt på ikke bare religionens symboler, men også i en fornægtelse af gode normer og værdier alene fordi de har et religiøst udgangspunkt.

Jeg frygter, at denne jagt på alt, hvad der har med religion at gøre kan tænde op under debatten om, at al religion skal ud af det offentlige rum og i øvrigt holdes totalt adskilt fra den politiske debat. En argumentation, som vi jo desværre har hørt fremført fra flere sider.

Men sådan fungerer demokratiet netop ikke. Og det skal vi holde fast i.

Det væsentlige må aldrig være argumenternes oprindelse. Det væsentlige må være at man fastholder den demokratiske samtaleform og respekten for andres ret til at ytre sig som de vil – også når man er uenig med dem.

Vi må til enhver tid værne om demokratiets kerne – nemlig retten til at mene noget andet og retten til at argumentere, som man vil. Blot man gør det med ord og ikke med vold.

Vi må værne om ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og religionsfriheden.

Vi må værne om et demokrati, hvor vi altid lader argumenterne komme frem – de fornuftige – men også de paradoksale, de usaglige og sågar de mærkelige. Og når argumenterne så er på bordet, så kan vi tillade os at sortere i dem. Ikke før. Det er nemlig ægte demokrati.

Glædelig grundlovsdag.

Tale ved Frilandsmuseet.

(Det talte ord gælder)

Grundlovsdag er tid til at gøre status. Det er en anledning til at overveje vores grundlæggende værdier og ikke mindst, hvad det er, vi gerne vil føre videre til de kommende generationer.

Grundlovsdag er en anledning til at se al politik i et større perspektiv. Det er tid til at tænke over, hvad det er for principielle og overordnede rammer, vi har for det politiske arbejde.

Netop denne grundlovsdag har jeg fundet anledning til at se nærmere på grundlovens paragraf 75. Det er den paragraf, der fastsætter de helt overordnede rammer for vores pligt til at yde til samfundet og vores ret til at nyde fra samfundet. Det er altså indenfor rammerne af paragraf 75, at alle reformer af vores offentlige ydelser og vores arbejdsmarkedssystem i det hele taget skal laves og forstås.

Og hvad står der så?

§ 75 lyder sådan her:
”Stk. 1.
Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.
Stk. 2.
Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom byder.”

I den oprindelige 1849 grundlov er stk. 1 ikke med. Og stk. 2 er formuleret i

§ 89, som lyder sådan her:

”Den, som ikke selv kan ernære sig eller Sine, og hvis Forsørgelse ikke paaligger nogen Anden, er berettiget til at erholde Hjælp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom paabyde.”

Man har altså i 1849 startet med at indskrive retten til hjælp for dem, som ikke kan klare sig selv. Og man har samtidig anført, at der kan stilles krav til den borger, der modtager hjælpen. Heri er der i virkeligheden 2 pointer. For det første er der retten til at modtage hjælp, hvis ikke man kan klare sig selv. Og for det andet er der afgrænsningen af, hvem det er, der har ret til hjælp fra det offentlige: Det er nemlig kun dem, der ikke kan klare sig selv og heller ikke har nogen, der kan hjælpe dem.

I 1953 versionen har man så tilføjet stk. 1 om muligheden for arbejde under betryggende vilkår. Og det er ganske fornuftigt både af hensyn til det enkelte menneske, hvis livsmuligheder afhænger af, at man kan arbejde under betryggende vilkår – altså have et sundt arbejdsmiljø. Men jo også af hensyn til samfundet og fællesskabet, der af åbenlyse årsager har gavn af, at alle der kan arbejde bidrager til fællesskabet og ikke ligger nogen til last.

Kogt helt ind til benet siger vores grundlov altså, at vi skal sikre arbejde og ordentlige arbejdsforhold for alle mennesker, der kan arbejde. Og så siger grundloven også, at kun, hvis man ikke kan forsørge sig selv eller blive forsørget af sine nærmeste, skal staten træde til.

Og hvad betyder det så for vores samfund i dag?

I den helt rene form betyder det vel, at ikke engang førtidspension er en grundlovssikret ret, hvis man har andre, der i princippet kan forsørge en. For kontanthjælp gælder det samme. Og dertil kommer, at kontanthjælpen kun er grundlovssikret i de tilfælde, hvor staten ikke kan opfylde sin forpligtelse til at skaffe de nødvendige jobs. Efterløn og folkepension udsteder grundloven ingen garantier for og i virkeligheden kan man sige, at både efterløn og folkepension blokerer for opfyldelsen af stk. 1, hvor staten jo skal tilstræbe at arbejdsduelige mennesker har arbejde under betryggende forhold. Jeg kan i hvert fald hilse fra min kollega, Helge Adam Møller, der på ingen måde vil skrive under på, at man pr. definition ikke længere er arbejdsduelig, blot fordi man rammer pensionsalderen.

Men det er klart, at så simpelt kan tingene ikke stilles op. Det er helt åbenlyst, at det langt fra er alle pensionister der kan arbejde. Og det skal de heller ikke.

Som så mange andre gamle skrifter, skal vi passe på med at tolke vores grundlov for snævert. Grundloven er udtryk for en minimumsopfattelse. Og det er vigtigt, at grundloven netop ikke går mere i detaljen end det.

Men alligevel er grundloven værd at lytte til i en tid, hvor der er behov for at prioritere. Det er nødvendigt at træffe beslutninger, der ikke nødvendigvis er populære, men som er nødvendige for at vi kan overlade et trygt og velfungerende samfund til de kommende generationer.

Der er sket rigtig meget i dansk politik de seneste uger. Og til min meget store tilfredshed så har langt det meste handlet om det gode konservative princip, at målrette hjælpen til netop dem, som grundloven omtaler – dem, der ikke kan selv.

For hvis der er noget politikere bør gøre, så er det at gå foran og vise mod. Hvis jeg her må komme med en indrømmelse, så er politisk mod noget jeg har savnet rigtig meget i de snart 10 år, jeg har siddet i Folketinget. Alt for ofte har jeg oplevet, at alt for mange politikere var bange for at mene noget som helst, som nogen kunne være uenige med.

Men med Lars og Lars ved roret er den tid heldigvis forbi.

Nu er der skabt en erkendelse af – i hvert fald i nogle partier - at det er nødvendigt at prioritere.

Og nej, jeg holder mig ikke slavisk til grundloven og dens minimumsstandarder. Jeg er stolt af vores velfærdssamfund og den sikring vi alle har f.eks. i vores alderdom. Jeg synes, at vi som politikere skylder f.eks. at tænke på, at det skal kunne betale sig at spare op til sin egen pension. Og derfor skal det IKKE være sådan, at der kun er folkepension til dem, der ikke sparer op selv.

I en grundlovsmæssig sammenhæng kunne et sådan synspunkt måske nok være fornuftigt. Men så må jeg stilfærdigt minde om, at skatterne på den tid lå på et HELT ANDET niveau. Jeg tror ikke, at nogen af vores grundlovsgivende forfædre i deres vildeste fantasi havde forestillet sig, at vi kunne komme i en situation, hvor mennesker betalte over halvdelen af den sidst tjente krone til staten. Og jeg er faktisk ikke i tvivl om, at havde de forestillet sig, at det ville ske, så havde de skrevet et forbud mod det ind i grundloven. Når man tænker på, hvor præcist ejendomsrettens ukrænkelighed er beskrevet, er det faktisk lidt paradoksalt, at der ikke står et eneste ord om retten til fortjenesten af eget arbejde.

Men når nu skattetrykket er så højt, er det vigtigt at huske, at det skal kunne betale sig at opføre sig hensigtsmæssigt. Det er derfor, vi konservative fortsat kæmper for lavere skatter, så det bedre kan betale sig at arbejde. Og det er derfor det er vigtigt, at man ikke oven i skattebilletten straffes for f.eks. at spare op til egen pension.

Men det betyder ikke, at vi har mulighed for bare at bygge den ene ret oven på den anden. Det er her, maskinen er gået ud af kurs over de seneste mange årtier. Vi konservative har længe talt for at det skal rettes op. Og de seneste uger har for alvor vist, at der nu endelig er lydhørhed overfor det synspunkt. Der er for mange ydelser, for mange, der får dem. Og til gengæld er der for mange der betaler alt for meget i skat.

Jeg fortænker ingen i at gå på efterløn. Men jeg er nødt til at sige, at vi som samfund har mange andre gode ting at prioritere frem for at betale for at raske mennesker trækker sig tilbage.

Vi har f.eks. en vigtig opgave med at sikre ordentlige tilbagetrækningsmuligheder for mennesker, der ikke kan arbejde mere. Derfor er vi de fremmeste fortalere for en seniorførtidspension, som netop er rettet mod alle nedslidte borgere og ikke kun dem, der er tilmeldt efterlønsordningen.

Vi har også været optagede af at intensivere indsatsen for ikke at parkere mennesker på offentlig forsørgelse hvis det kan undgås. Derfor er det så vigtigt at både førtidspension og fleksjob målrettes dem, der har behov for det. Og det er uhyre vigtigt både for den enkelte, men også for samfundet, at alle mennesker får en chance til på arbejdsmarkedet.

Og følger vi grundlovens ånd, så står der ikke noget om, at man skal have fuld arbejdsevne for at være en del af arbejdsmarkedet. Jeg forstår så ganske klart grundloven sådan, at vi alle skal yde med det, vi nu kan.

Jeg nævnte tidligere, at skattetrykket måske lidt uforståeligt ikke er en del af grundloven. En anden pudsighed, som jeg har studset over er, at sundhedsvæsenet heller ikke er det.

At kunne gå i skole er en grundlovssikret ret. Men det er faktisk ikke en grundlovssikret ret at kunne modtage hospitalsbehandling.

Der er ingen tvivl om, at skolen er indskrevet, fordi den er så væsentlig en forudsætning for vores demokratiske forståelse. Men jeg tror ikke man kan finde mange, der er uenige i, at et godt helbred, sammen med en sikkerhed for at have til dagen og vejen, er væsentlige forudsætninger for at have overskud til at udøve sin demokratiske ret.

Derfor må vi som moderne politikere stå fast på, at sundhed og uddannelse på lige fod må have høj prioritet også i en tid med stram økonomi.

Og her er så kernen i, hvorfor der skal prioriteres. Det er ganske enkelt nødvendigt at sige stop overfor visse udgifter, når der skal være råd til et stærkt socialt sikkerhedsnet, et højt uddannelsesniveau og en sundhedssektor i verdensklasse, der kan følge med udviklingen, når lægevidenskaben bliver stadigt dygtigere med dyre operationer og omkostningstungt apparaturer til følge.

Derfor må det ikke være tabu at fjerne efterlønnen eller at målrette en række offentlige ydelser. Ligesom brugerbetaling heller ikke må være tabu. Tag nu bare sundhedssektoren, hvor vi som sagt hele tiden udvikler nye metoder til at forbedre folks livskvalitet. Det skal der være råd til. Men samtidig har vi grundet tradition et fuldstændig uforståeligt system, hvor det er gratis at gå til lægen, mens tandlægeregningen kan ruinere selv den bedste. Det system er vi ganske enkelt nødt til at nytænke.

Det er nemt at lege julemand og bare sige at alt skal være gratis. Men det er ikke ansvarligt. Og mest af alt er det uansvarligt overfor vores børn og børnebørn. Det er deres fremtidige uddannelse, sundhed og sociale sikkerhedsnet, der afhænger af, at vi tør sige fra.

Derfor skader det ikke at kigge lidt på grundloven engang imellem og forsikre sig om, at vi så rigeligt er indenfor rammerne af det, som Grundlovens fædre havde i tankerne for den offentlige sektor.

Naturligvis skal der være plads til, at et samfunds prioriteter ændrer sig. Men ånden i grundloven må man godt værne om. Og hvis grundloven kunne tale til os i dag, så er jeg sikker på, at den ville sige, at så mange ting skal fællesskabet ikke tage sig af. For problemet med hele tiden at fylde på er, at der ikke bliver plads til at prioritere det væsentlige.

Og så ville den helt sikker også minde os om, at vi ikke bare lever i nuet. Men at vi som mennesker er forpligtede på generationskontrakten. Derfor er vi forpligtet på at give et samfund videre til vores børn og børnebørn, som er mindst ligeså godt og sundt som det samfund vi selv overtog. Der skal være orden i økonomien, så regningen ikke ender i børneværelset. Vi skal værne om miljøet, så vækst og fremgang ikke sker på bekostning af ressourcerne til de fremtidige generationer. Og vi skal værne om vores kulturarv, vores værdier og vores demokrati, så også vores børn og børnebørn kan vokse op i et trygt samfund præget af tolerance og forståelse for den historie og de værdier, vores samfund er bygget op omkring.

Man kan vel kort og godt sige, at vi skal værne om et samfund, hvor vi er så priviligerede, at tidens største politiske emne er en prioritering af fremtidens vækst og velfærd. Vi har den tryghed, den demokratiske forståelse og den værdimæssige base, som så mange mennesker kæmper og også dør for i Mellemøsten i disse dage. Og i det store billede bliver politisk mod i en dansk sammenhæng derfor ganske tamt. Så meget desto mere skylder vi at forvalte vores fantastiske demokrati, vores mange rettigheder og vores mulighed for at sige, hvad vi har lyst til på en måde, der kan vinde respekt også blandt dem, der kommer efter os.

Glædelig grundlovsdag.

Vivi Kiers grundlovstale

Sun, 05 Jun 2011 16:00:20 GMT

(Det talte ord gælder)

Indledning

Min første officielle handling som Medlem af Folketinget var, at underskrive grundloven. Den grundlov som vi i dag fejrer – og som der bestemt at stor grund til at fejre – fordi vi har brug for igen og igen at italesætte den frihed og det demokrati som vores efterhånden gamle grundlov giver os.

Ytringsfriheden er en af de friheder som oftest nævnes i forbindelse med Grundloven. Og socialisterne fremturer igen og igen med at der er for megen borgerlig presse – at der er for mange borgerlige økonomer. Det ender vel med at jeg som borgerlig politiker heller ikke må fremføre en grundlovstale fordi den indeholder for mange borgerlige synspunkter og holdninger!!

I Danmark tager vi demokratiet og dets friheder som en selvfølge – og som nogen desværre ikke forstår at skønne på og værdsætte – denne frihed som mennesker i andre lande kæmper for at opnå. En frihed, hvor de med livet som indsats, gør oprør og beder verdenssamfundet om hjælp. Den indsats skal vil i Danmark naturligvis bakke op omkring – og derfor er jeg stolt over at bo i et lille land som også påtager sig et ansvar for at hjælpe de mennesker i andre dele af verden, der ikke har den samme frihed og det samme demokrati som os.

Lande i Mellemøsten der nu gør oprør mod diktatur og som også ønsker sig ret til at ytre sig frit, ret til fri bevægelighed, ret til en fair behandling ved domstolene, ret til at organisere sig i foreninger og i politiske partier.

Med dette in mente, er det derfor vigtigt for mig at vi skønner på det fantastiske samfund vi har bygget op og som vi alle er en del af.

De værdier vi skal stå vagt om – og lad mig gerne tilkendegive at nogle værdier er vigtigere end andre.

Værdier

Diktatur kræver ikke andet, end at man makker ret. Demokratiet er langt mere udfordrende – det kræver, at vi tager ansvar. Ikke kun for os selv, men også for vores medmennesker og for lande uden for Danmark.

Derfor har vi alle et ansvar for at fastholde vores værdier, vores ståsted – og et ansvar for at vi afleverer et bedre samfund til de næste generationer.

Hvis vi skal kunne afleverer et bedre samfund er der EN klar forudsætning; der skal være balance i statens husholdningsbudget! Vi kan ikke blot dele milde gaver ud, hvis vi ikke har noget at dele ud af – for på den måde så afleverer vi regningen i børneværelset og har dermed ikke sikret de kommende generationer. Generationskontrakten er konservativ værdipolitik der vil noget!

Personlig frihed er en anden konservativ værdi. Derfor har vi altid ment, derfor mener vi stadig at pengene har det bedst i borgernes lomme. Vi mener at skattetrykket skal sænkes fordi det giver den enkelte mulighed for selv at prioritere i eget liv.

Er det rimeligt at flittige og hårdtarbejdende danskere skal betale tårnhøje skatter, for at økonomisk velstillede kan få efterløn og børnepenge? Jeg oplever at stort set alle partier falder i svime, når vi tillader os at snakke skattenedsættelse – og det er faktisk skræmmende at man i verdens højest beskattede land, ikke må tale om skattenedsættelser!

Jeg ønsker at vi giver ansvaret tilbage – det vil sige at vi skal påtage os et langt større personligt ansvar ved at vi gør den offentlige sektor mindre.

Her vil jeg gerne minde om en af de vigtigste sætninger i Grundloven, nemlig §75, stk 2. ”Den der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp fra det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven påbyder”.

Denne paragraf er også konservativ værdipolitik – for konservatisme kan omsættes til to ord: Social ansvarlighed.

Vi kan IKKE være bekendt, at vi parkerer psykisk syge uden for vores fællesskab. Vi giver dem en førtidspension og så kan de sidde og vente på folkepensionen – helt isoleret og sat uden for fællesskabet. Derfor skal og kan vi gøre det endnu bedre for den – desværre – meget store gruppe unge psykisk syge. Der ER håb og muligheder, også selv om man har fået en psykisk diagnose.

Nogle af jer har måske fulgt med i TV2Fyns dækning af Mads historie. Mads fik som ganske ung en alvorlig diagnose: skizofreni. Men Mads er i dag rask og kan klare sig helt uden behandling og medicin og er i gang med en uddannelse. Denne diagnose ”forfølger” dog Mads – og derfor har jeg taget fat på, at få ændret lovgivningen så også mennesker med en psykisk diagnose der har fået behandling og er blevet erklæret raske, kan få de samme muligheder som alle andre.

Nogle af jer har måske også læst min kronik i Fyens Stiftstidende om mønsterbryderen Marie. Selv om man kommer med en meget tung bagage som ganske ung, og ikke har et netværk at støtte sig til – kan hjælp til selvhjælp i form af uvildig rådgivning give en socialt udsat troen og håbet for fremtiden. Det er den tidlige indsats, det at give andre en tro på fremtiden. Marie er nu en aktiv samfundsborger – men kunne nemt være endt som en social klient på offentlig forsørgelse resten af sit liv.

Fællesskab

De fleste af os vokser heldigvis op i familier, som tager ansvar for hinanden. Det er også familien vi skal styrke – ved at give ansvaret tilbage. Er det virkelig i skolen at alle problemer skal løses? Styr på budgetter, spise sund og alsidig kost, rygning og alkohol, hygiejne, osv

Skolen er nemlig en meget vigtig kulturbærende institution – og efterhånden også det eneste fællesskab vi har tilbage. I skolen skal vores børn naturligvis dannes – men de skal også gerne forlade skolen med solide færdigheder i rygsækken til livets store rejse.

Derfor ønsker jeg, at vi skal genoprette respekten for lærergerningen, at vi respektere fællesskabet, at vores børn skal lære mere ved at lærerne skal undervise noget mere.

Der bruges flere penge på specialundervisning end der bruges på almindelig undervisning. Den kurve skal knækkes – fællesskabet skal kunne rumme flere elever.

Fællesskab er også at gå på arbejde. Heldigvis er arbejdsløsheden ikke blevet så voldsom som frygtet, men for de, der står uden for arbejdsmarkedet er det alvorligt.

Fyn

Fyn har været hårdt ramt af mange virksomhedslukninger – og Fyn er hårdere ramt end øvrige landsdele. Derfor føler jeg også en særlig forpligtelse til som MF at gøre en ekstra indsats for Fyn.

Lindø – fik desværre ikke del i de mange arbejdspladser som følger af bygningen af Femernforbindelsen. Det skal dog ikke hindre mig i, at sætte Fyn på dagsordenen. Der skal fokus på vækst i det private erhvervsliv. Det er vigtigt at huske på at det er væksten i det private erhvervsliv der giver os velstand og som dermed gør os i stand til at yde velfærd.

Jeg har været med til at sikre at Fyn får et nyt OUH – mere end 6 mia kroner. Jeg har været med til at sikre at Fyn har fået økonomisk hjælp til Kanalforbindelsen, jeg har været med til at sikre at det tredje spor på den fynske motorvej påbegyndes, jeg har været med til at sikre at den store uddannelsesrokade blev en realitet for Fyn. Jeg samarbejder dagligt med de andre fynsk valgte politikere – og sammen kæmper vi Fyns sag.

Jeg glæder mig over, at der med de seneste ugers mange politiske aftaler på Christiansborg, også er sat fokus på vækst. Her er det vigtigt at huske på, at det ikke er mig som politiker der skal bestemme hvilke typer virksomheder der skal opstå. Til gengæld skal jeg sikre, at rammerne for det at drive virksomhed er så optimale som mulige, at rammerne gør det muligt at konkurrere med andre lande. For vi lever i en global verden, hvor vækst og uddannelse buldrer frem – og hvor skatten er meget, meget lavere end i Danmark. Vi må ikke falde i Tornerosesøvn og bare tro at vi er SÅ gode.

Med aftalen om en ny vækstpakke er der udarbejdet en særlig strategi for BRIK (Brasilien, Rusland, Indien,Kina) landende – her er der mange arbejdspladser i sigte for Danmark. Igen gøres det lettere at drive virksomhed i form af regelstop og lettere adgang til vækstkapital – samt en lettelse af selskabsskatten.

Vi skal skabe vækst, så vi har råd til et velfærdssamfund.

Reformer

Vores børn og børnebørn skal også opleve et velfærdssamfund med gode og gratis uddannelse, med omsorg for vore ældre medmennesker, med sociale ydelser til de, der har behov og for let og lige adgang til vores sundhedsvæsen.

Som jeg startede med at sige, så kan vi ikke låne os til det hele og dermed frasige os et ansvar for de kommende generationer. Det ansvar tager jeg som konservativ gerne på mig.

Derfor er det en glæde at opleve, at såvel Venstre, DF og de Radikale har indgået en historisk aftale om en Tilbagetrækningsreform. En reform, der betyder at vi forøger pensionsalderen. At vi forkorter efterlønsperioden og at der indføres en seniorordning til de nedslidte. Alt dette skaber både de mange flere arbejdshænder som vi kommer til at mangle om få år, og er med til at sikre økonomisk holdbarhed.

Og helt ærligt, er det rimeligt som socialisterne ønsker det, at hårdtarbejdende flittige børnefamilier skal arbejde endnu mere, for at raske og rørige 60 årige kan gå på efterløn?? Jeg kan ikke se den rimelighed – og i takt med at vi bliver mere og mere sunde og dermed lever længere, finder jeg det både rimeligt og almindelig sund fornuft at vi udfaser efterlønnen betragteligt.

Valgår

Som sagt, så er Danmark i en alvorlig økonomisk krise – og vi har et stort underskud. Derfor kræver det ansvarlige politiske beslutninger at skabe balance og holdbarhed i dansk økonomi. Derfor har vi også gennemført en Genopretningspakke – og med den seneste aftale om tilbagetrækningsreform har vi sikret økonomien for Danmark frem til år 2020.

Oppositionen har været meeeegt længe om at fremlægge deres økonomiske plan. Fair løsning er navnet på en plan som på ingen måder er fair. Men værst af alt er, at planen IKKE er finansieret – det er en lang række håb og ønsker, som i sidste ende er afhængig af fagbevægelsen. For det bliver fagbevægelsen, der skal inviteres til kaffemøde og levere intet mindre end 15 milliarder kroner!!!!!

Derfor var det også særdeles trist, da Helle Thorning Schmidt steg op på talerstolen til afslutningsdebatten og startede med at sige: Jeg har et ønske, udskriv nu det valg. Herefter blev talen kun brugt til at kritisere regeringens aftaler og planer – men igen var der ingen konkrete bud og ingen konkrete svar på de udfordringer Danmark står med.

Socialisternes plan er totalt ufinansierede løfter – og hvis socialisterne får magt som de har agt efter næste valg, ja, så er det sikkert som amen i kirken at vi vil se, at danske borgere igen skal brandbeskattes. At virksomheder pålægges endnu flere skatter og afgifter, at boligejere igen skal ligge søvnløse for også boligskatterne vil blive sat i vejret. Socialisterne HAR jo lovet de Radikale at der bliver nedsat en kommission der skal komme med anbefalinger til at hæve boligskatterne.

Når nu, jeg er ved de Radikale, så er det HELT uforståeligt, hvorfor de er helt enige med Regeringen om den økonomiske politik, hvorfor de indgår en historisk aftale med regeringen, hvorfor de kritisere socialisternes økonomiske plan OG så alligevel siger de vil pege på Helle T. som Statsminister………… forstå det, hvem der kan!!!

Hvis vi får en rød regering efter et valg, kan jeg frygte at det bliver Helle T og Willy Søvndal som er nødt til at være deltagere i det meget sete program Luksusfælden – de ender nemlig med at gældsætte Danmark og sende arbejdspladser ud til Kina.

Sundhedssystemet

Selv om vi lever længere og er mere sunde, har vi et stadigt og konstant pres på vores sundhedssystem. Med placeringen af de nye super-sygehuse og en sammenlægning af specialer – så at uanset hvor vi bor i landet, vil vi alle få den højeste kvalitet i behandling, vil vi opleve et stadigt pres. Der udvikles – heldigvis – nye behandlinger og ny medicin og det skal vi jo også gerne have del i.

Med den seneste sundhedspakke – får vi nu i Danmark et længe ønsket center for partikelterapi. En særlig strålekanon (koster 1 mia.) som kan stråle meget meget præcist og derved undgå at ødelægge sundt væv, placeres et sted i Danmark.

I sundheds regi har vi i dag brugerbetaling. Vi betaler ved tandlægen, vi betaler når vi skal have briller. Det er ikke logisk at hvis jeg får en byld på armen, går jeg til læge og bliver behandlet, syet osv. Får jeg en byld i en tand, går jeg til tandlæge og i værste tilfælde kan jeg gå hjem med et meget stort beløb på et girokort.

Derfor har vi konservative fremlagt et ønske om at se på denne skævvridning i sundhedssektoren. Konkret har vi foreslået at der skal nedsættes en kommission der skal analysere hele området for brugerbetaling. Også her får vi som parti mange skæld ud – men det må da være muligt at tage en åben og fordomsfri debat om det rimelige i, at får man aggressiv paradentose kan det koste adskillige tusinde kroner mens man med andre diagnoser ikke skal betale en eneste krone. I Sverige har man brugerbetaling på lægebesøg – og lad nu denne erfaring indgå i vores ønskede analyse.

Afslutning

Et meget vigtigt valg står for døren. Et valg som kommer til at handle om Danmarks fremtid og om hvordan vi indretter fremtidens velfærdssamfund. Lad mig slå fast at Konservative vil stå fast på personlig frihed gennem lavere skatter, større personligt ansvar gennem en mindre offentlig sektor, social ansvarlighed gennem vores fælles ansvar for socialt udsatte og respekt for det enkelte menneske gennem et åbent og tolerant samfund.

Derfor er ansvarlige reformer af den offentlige sektor nødvendig – og vi skal målrette ydelserne, til dem, der har behov. Færrest mulige skal være på offentlig forsørgelse.

Derfor skal vi have øget faglighed i folkeskolen, vores børn skal kunne klare sig i fremtiden. Vi vil have mere undervisning i folkeskolen.

Derfor skal skatten sættes ned, det skal kunne betale sig at arbejde. Jeg ønsker at belønne de, der gør en ekstra indsats.

Derfor skal Fyn have særlige gode betingelser for at kunne skabe nye private arbejdspladser. Udviklingen på Fyn skal vendes – og det skal vi gøre i fællesskab.

Vi er samlet her i dag, i fantastisk sol og dejligt vejr. En forhåbentlig god, lang og varm sommer ligger forude.

Også en valgkamp ligger forude – og lad mig benytte lejligheden til at takke alle, der indtil nu har hjulpet i arbejdet med at planlægge min valgkamp og deltage i dør-dør kampagne. I den forbindelse vil jeg gerne rette en særlig varm tak til KU – som altid og utrættelig stiller op. Både når det gælder praktisk hjælp, men også til debatter – hvor KU jo gerne vil være de provokerende og stiller ofte de svære men gode spørgsmål. Jeg elsker at komme og diskutere med de unge meget engagerede mennesker i KU.

Jeg håber, at når valget udskrives at mange af jer har lyst til at komme og give en hånd med i valgkampen. Alene kan jeg ikke klare en lang og opslidende valgkamp – men i fællesskab tror jeg på, at vi konservative fortsat kan få et rigtigt godt valg på Fyn.

Tak for ordet – og rigtig god sommer

Tom Behnkes grundlovstale

Sun, 05 Jun 2011 15:58:00 GMT

(Det talte ord gælder)

Tak for invitationen til at komme og tale her på Grundlovsdag.

Vores grundlov er nu blevet 162 år gammel – tillykke med det. Og tillykke med, at vi i Danmark kan fejre vores grundlov, at vi kan samles frit og tale frit.

Sådan er det ikke alle steder i verden. Der er mange steder, hvor man skal tænke sig rigtigt godt om, inden man siger noget. Der er lande, hvor diktaturet bestemmer. Der er lande, hvor mennesker bliver holdt nede af diktatorer og ekstremister.

Det er blandt de lande, at terrorisme trives og udvikler sig. Det er derfra den største trussel er mod vores demokrati, vores frihedsrettigheder og vores ytringsfrihed.

Der er ekstremister, som vil gøre alt, hvad de kan for at terrorisere os i Danmark og andre vestlige lande. Fordi de er rystende bange for, at menneskerettigheder breder sig til deres lande. De er rystende bange for at kvinderne får uddannelse, at befolkningen bliver oplyst. At borgerne får valgret og kan gennemføre demokratiske valg.

Terrorister kan nemlig ikke styre og underkue oplyste og uddannede mennesker, og dermed mister de deres magt.

Alle mennesker har ret til ytringsfrihed, demokrati og menneskerettigheder.

Når vi bekæmper terrorister i Afghanistan er det både for at hjælpe borgerne i Afghanistan til et liv i frihed, men sandelig også for at sikre vores egen sikkerhed her i Danmark. Ro og stabilitet i Afghanistan er en direkte forudsætning for sikkerhed i Danmark. Derfor er det så vigtigt, at vi har deltaget og fortsat deltager i det omfang vi kan, og ikke bare overlader det til andre lande at kæmpe kampen mod terrorisme og kampen for vores sikkerhed.

Jeg vil gerne takke de danske soldater, som under de sværest tænkelige forhold kæmper en ufattelig vigtig kamp mod terrorisme. De danske soldater er fantastisk dygtige, og formår at være både soldater og samtidig hjælpe med genopbygningen, så befolkningen kan se, at det hele nytter. De danske soldater har ydet og yder fortsat en super indsats, både i Afghanistan og mange andre steder. Og det gælder også de politifolk og andre, der er udsendt af Danmark. De gør en forskel. De fortjener dyb respekt.

Grundloven sikrer os de grundlæggende frihedsrettigheder – ejendomsretten, ytringsfriheden, forsamlingsfriheden – og ikke mindst valgretten, retten til frie og uafhængige valg. På grundlovsdag i Danmark, hvor vi fejrer vores demokrati, er det værd at huske på, at demokratiet ikke er en selvfølge.

Det er prisværdigt at se, hvordan modige mennesker i Ægypten, Tunesien, Libyen og flere andre steder i det nordlige Afrika og Mellemøsten insisterer på, og kæmper for demokrati, ofte under stor fare for dem selv.

Selvom de ved, at de risikerer at dø og mange faktisk dør i kampen for ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, så går de alligevel på gaden og kæmper for deres rettigheder.

Det er rettigheder, mange i dag tager for givet her i Danmark, men det er altså ikke en selvfølgelighed. Frihed er noget man skal kæmpe for og holde sammen om. Vi skal værne om frihed og demokrati. Og vi skal ikke lade os true eller presse til at gå på kompromis med de værdier, som vores samfund og civilisation bygger på. De frihedsrettigheder skal ikke udvandes eller undertrykkes.

De demokratiske rettigheder skal vi kæmpe for hver dag. Vi skal stå vagt om ytringsfriheden, så også dem, vi er uenige med, har lov til at tale og ytre deres mening. Det er vi heldigvis enige om på tværs af de politiske forskelle, der ellers er mellem partierne.

Men vi var mange, der var ved at komme i tvivl forleden, da socialdemokraten Henrik Sass Larsen meddelte, at nu skulle det være slut med støtte til de aviser, der ikke bakker op om socialdemokratiets politik.

Efter at have sundet sig et døgns tid, kom han heldigvis på bedre tanker og meddelte så, at det hele bare havde været en vits. Bestemt ikke nogen særlig morsom vits, men dog Henrik Sass Larsens første forsøg på at være morsom. Om det virkelig var for sjov ved vi faktisk ikke, men lad nu Sass Larsen være i fred, han har så rigeligt at tænke på mellem alle de gratis måltider og fadøl og drinks han skal nå at indtage på Køge Torv.

Og når vi nu taler om socialdemokraterne, så er der nok ikke ret mange, der har kunnet undgå at lægge mærke til, at de meget gerne vil have et valg, så hurtigt som muligt. Men hvad der ikke er ret mange, der har fundet ud af, er hvad socialdemokraterne går til valg på. Hvad er det egentligt de vil? De har ganske vidst fremlagt en såkaldt fair løsning sammen med folkesocialisterne, men den plan er hverken fair eller holdbar.

Planen vender den tunge ende nedad, og den sender regningen direkte videre til vores børn og børnebørn, som kommer til at betale for venstrefløjens manglende mod til at sikre en ansvarlig økonomi. For det de foreslår, er kun varm luft og fugle på taget. Der er mange håb og ønsker, men ingen reelle penge.

Derfor var vi mange under afslutningsdebatten i tirsdags, der blev ved med at spørge Helle Thorning-Schmidt, hvad socialdemokratiets politik egentligt er. Hver gang svarede hun bare: ”Spørg vælgerne – spørg vælgerne”.

Socialdemokratiet tør med andre ord ikke sige, hvad de står for, for de ved godt selv, at så skræmmer de alle vælgerne væk. Nej socialdemokratiets politik vil vi først få at se den dag, hvor de har fået regeringsmagten og LO har bestemt, hvem der skal være minister og for hvad. For det er jo forudsætningen for de million-store tilskud og kampagner fra fagbevægelsen, at LO får lov til at bestemme, hvordan et rødt ministerhold skal se ud.

Imens vi venter på, hvad Helle og Villy vil, og hvilket sprog de vil fortælle det på, ja så arbejder vi andre videre, og det er blevet til rigtigt meget det sidste halve år.

Vi konservative er særdeles tilfredse med resultaterne af forhandlingerne omkring reformpakke 2020 og de øvrige forlig og aftaler, der er indgået. Vi har fået så mange markante konservative resultater, at man skulle tro, at vi var langt flere end de 17 mandater, vi er. Reformer, som vi har kæmpet for i årtier, er der pludselig blevet enighed om og klassisk konservativ politik er blevet gennemført.

Først og fremmest har vi skabt økonomisk balance efter den store finanskrise. Med de aftaler, der nu er indgået, har vi fundet de 47 milliarder kroner, der skal skabe balance på de offentlige finanser i 2020. Det stopper gældsætningen, så vi ikke overlader et stærkt forgældet land til vores børn og børnebørn. Vi smider ikke regningen i børneværelset.

Vi har kæmpet for en reform af efterlønnen, og i mange år stod vi alene, men nu er der aftalt en markant reform og reduktion af efterlønnen. En reform af efterlønnen er nødvendig, for vi har ikke råd til, at raske og rørige mennesker bliver betalt for ikke at arbejde.

Vi er naturligvis helt klar over, at der er nogle, der er nedslidte, og derfor indfører vi nu en særlig seniorførtidspension for dem, der er nedslidte, uanset om de har betalt til efterlønsordningen eller ej. Husk på, at det kun er 1/3 af de ufaglærte, der er omfattet af efterlønsordningen. Nu indfører vi en reel tilbagetrækningsordning for alle, der er nedslidte. Det er ægte solidaritet.

Så er der tryghedspakken, hvor vi sørger for, at det bliver endnu mere trygt og sikkert, både at være i sit hjem og at gå på gaden. Vi skrider endnu stærkere ind mod bandekriminalitet, hjemmerøvere og organiserede tyvebander.

I forlængelse af indbrudspakken, der i sig selv betød færre indbrud, skærper vi nu kursen endnu mere overfor de organiserede indbrudstyve, som kan forvente hårdere straffe i fremtiden. Hjemmerøvere kan også imødese markant hårdere straffe i fremtiden.

Det skal være muligt at føle sig sikker i eget hjem. Det er der vi har vores familie, og det er der vi slapper af og lader op til næste dag. Derfor er det så vigtigt med sikkerhed i eget hjem, og derfor fordobler vi nu straffen for hjemmerøverier, så udgangspunktet bliver 5 års fængsel.

Vi styrker politiet med mange millioner, som målrettes netop bandekriminalitet, indbrud og hjemmerøverier.

Og vi skærper straffene for overfaldsvoldtægt og andre seksuelle overgreb markant.

Fremover skal overfaldsvoldtægt takseres med mindst 5 års fængsel. For vi vil ikke finde os i, at kvinder ikke kan gå i fred og ro på gader og stræder, uden at skulle frygte for at blive overfaldet.

Hårdere og mere konsekvente straffe virker afskrækkende. Der er mange, der prøver at sige noget andet, men hårdere straffe virker faktisk. Med den meget kontante retspolitik, som regeringen har ført, er vi nået dertil, hvor den personfarlige kriminalitet falder og falder, og voldskriminaliteten er den laveste i 40 år, så selvfølgelig kan det betale sig at vise konsekvens overfor de kriminelle.

Jeg vil også nævne den forstærkede toldindsats ved de danske grænser. Jeg vil nævne den, fordi der ikke er tale om en genindførelse af grænsekontrollen, som nogle tror. Der er ikke tale om, at der skal stå politifolk ved lukkede grænsebomme og kontrollere pas, mens vi alle holder i kilometer lange køer. Der er ikke tale om, at vi melder os ud af EU, og der er ikke tale om, at vi lukker de danske grænser.

Det der kommer til at ske, er at vi forstærker toldkontrollen ligesom man har gjort det i Sverige med stor succes. Der vil blive flere toldere, som skal gå målrettet efter kriminelle.

Forstået på den måde, at de skal sørge for en særlig styrket indsats mod indsmugling af narkotika og andre ulovlige ting, herunder menneskesmuglere.

De skal også sørge for at forhindre, at tyvebander med bagagerummet fyldt med tyvekoster bare kan køre ud af Danmark med kurs direkte mod Østeuropa. Det vil sige, at de holder særligt øje med varebiler og andet på bl.a. østeuropæiske nummerplader, der er læsset så hårdt med tyvekoster, at de næsten ikke kan køre hen ad vejen.

Det kan ingen have noget imod, og det strider selvfølgelig ikke mod nogen EU regler, at vi kontrollerer organiserede tyvebander og hjemmerøvere for, hvad de prøver at få med ud af landet. Den nye toldindsats kommer ikke til at betyde noget for lovlydige danskere, svenskere, tyskere og andre EU-borgere. Men den gør livet mere besværligt for storsmuglere og andre kriminelle.

Vi konservative har presset på for at få en omfattende aftale om vækst, der kan skabe øget indtjening og flere arbejdspladser i de private virksomheder, og dermed sikre grundlaget for fremtidens velfærd i Danmark.

Derfor er vi meget tilfredse med den vækstpakke, der er aftalt. Vi har indført fradrag for hushjælp og håndværkerudgifter, hvilket er et gammelt konservativt forslag. Desuden kommer vi nu til at sænke selskabsskatten betydeligt - igen. Og vi kommer til at sænke skatten for nye virksomheder, der investerer i forskning og udvikling via skattekreditter.

1-2-3 nye skattelettelser.

Og vi gennemfører en række tiltag, der skal øge eksporten. Vi konservative er nemlig borgerlige stemmer, der arbejder. Vi sidder ikke bare på sidelinien og råber op, og vi sidder heller ikke bare og håber, at andre vil tage ansvar sådan som Helle og Villy sidder og håber på. Vi konservative tager ansvar, og vi sikrer danske arbejdspladser i Danmark og dermed fortsat vækst, velstand og velfærd til de kommende generationer.

Stærke værdier – sund økonomi.

Stærke værdier og sund økonomi bliver overskriften på den konservative valgkamp, der kommer senere i år, og jeg glæder mig. Vi konservative har en ansvarlig politik, og vi tør fortælle vælgerne, hvad vi står for. Og vi vil gerne fortælle om alle de konservative sager vi har fået igennem siden 2001, hvor vi overtog regeringsmagten. Lad mig blot nævne nogle få eksempler:

Vi har givet næsten 5 milliarder mere til folkeskolen og sat fagligheden i højsædet med flere timer i dansk og historie.

Vi har styrket forskningen.

Vi har sikret en konstant lav ledighed de sidste ti år. Selvom der har været international finanskrise, så ligger ledigheden i Danmark fortsat historisk lavt, og væsentligt under det socialdemokraterne kunne præstere. På intet tidspunkt under Nyrups røde regering var ledigheden lavere end den er i dag. På intet tidspunkt under Nyrups røde regering var langtidsledigheden lavere end i dag.

Vi bruger i dag 23 milliarder mere på sundhedsvæsenet, og der gennemføres nu 200.000 flere operationer årligt. Det skyldes til dels, at der i dag er 7.000 flere læger og sygeplejersker end dengang der var socialdemokratisk ledet regering.

Vi har hævet straffene markant for vold, voldtægt, spirituskørsel, vanvidskørsel og anden personfarlig kriminalitet.

Danmark har alligevel det laveste antal fængslede pr. 10.000 indbyggere, og det viser, at straf første gang, og straf hver gang virker.

Vores konsekvente retspolitik har også bevirket, at frygten for at blive udsat for en forbrydelse er faldet til under 30%. Under Nyrups socialdemokratiske regering var det over 70% af befolkningen, der frygtede at blive udsat for en forbrydelse.

Så kom bare med valgkampen og lad os blive målt på alt det, vi har gennemført, og alt det vi vil for at fortsætte en ansvarlig økonomisk politik. Ansvarlig økonomisk politik er hele forudsætningen for, at der også i fremtiden er en velfærd at fordele.

Tak for ordet, og fortsat god grundlovsdag.

Og god valgkamp, når den kommer.

Carina Christensens grundlovstale

Sun, 05 Jun 2011 13:22:24 GMT

(Det talte ord gælder)

Det farligste, der kan ske i et samfund som vores er, hvis vi tager vores demokratiske frihedsrettigheder for givet. Det må vi aldrig gøre. Et demokrati som det danske er ikke noget gudsgivent. Vi skal værne om det. Vi skal passe på det. Og vi skal huske på, at det kun er omkring hver femte af verdens knap 200 nationer, som har en fri og demokratisk grundlov svarende til vores. Derfor er grundlovsdag uhyre vigtig for alle os danskere. I dag fejrer vi vores folkestyre, vores frihedsrettigheder, vores demokrati, vores ytringsfrihed.

De rettigheder og den tryghed, som vi alle sammen har her i Danmark, er langt fra noget, som er alle verdens mennesker forundt. Men heldigvis oplever vi nu, at der tændes et nyt håb i flere dele af verden: I Nordafrika og i Mellemøsten. Det arabiske forår har skubbet gang i en udvikling, som aldrig kan skrues tilbage. Vi er lige nu vidner til en historisk opløsning, som er helt på højde med Berlinmurens fald i Europa. Vi ser modige befolkninger i Egypten og Tunesien, som nu har valgt demokratiets vej. En vej, som skal lede frem mod frie valg. En vej, hvor befolkningerne selv skaber deres fremtid. Omvæltningerne i de lande er en historisk chance for de demokratiske kræfter. Siden 2003 har Danmark støttet de kræfter, der nu arbejder for demokratiske reformer i regionen. Det kan vi alle sammen være stolte af. Vi må og skal understøtte den demokratiske udvikling, og vi skal indrette vores samarbejde med landene, så det står klart, at demokrati og reformer betaler sig.

I nogle af landene er de legitime krav om reformer desværre blevet mødt med massiv vold og undertrykkelse. Ikke mindst i Libyen ser vi, hvordan en brutal diktator nægter at løsne sit jerngreb om befolkningen. Lige nu deltager danske fly i NATO’s håndhævelse af Sikkerhedsrådets resolution over Libyen. Det sker med bred opbakning fra det danske folketing.

Og det var som bekendt et historisk enigt folketing, der sendte danske fly til Sicilien for at deltage i beskyttelsen af civilbefolkningen i Libyen. Desværre varede enigheden kun kort: Enhedslisten fik kolde fødder og trak sin støtte til den militære aktion - med en undskyldning om, at det nu skulle have udviklet sig til en borgerkrig. Igen oplever vi, at Enhedslisten holder med det forkerte hold. Ved at trække deres støtte, så støtter de indirekte Gaddafi. Gadaffi er den nemlig eneste, der har gavn af tøvende og vaklende lande og partier: Han kan spille dem ud mod hinanden, og han vil gøre alt hvad han kan for at splitte den koalition ad, der skal sikre, at han ikke begår folkedrab.

Hvis nogen et kort øjeblik havde troet, at Enhedslisten for alvor ønsker at være med til at sætte dagsorden i international politik og fremme demokrati i verden, så fik vi alle her syn for sagen: Enhedslisten brugte desværre den første undskyldning til bekvemt at sætte sig på sidelinjen - alene for at undgå det ubehagelige, som nu engang er en del af virkeligheden, hvis man vil forhindre diktatorer som Gadaffi i at udføre deres brutale magt. Heldigvis står alle Folketingets øvrige partier fast. Krig er hæslig. Men engang imellem er alternativet værre. Og det er det i det libyske tilfælde. Der er ingen vej er udenom at få standset Gaddafis muligheder for at slagte sit eget folk.

Den amerikanske aktion mod Osama bin Laden var en skelsættende begivenhed i indsatsen mod terrorisme. Den er kulminationen på flere års systematisk indsats. På et stærkt internationalt samarbejde, der har sat al-Qaida under pres.

Men - vi må ikke være naive. Faren for terrorangreb er ikke forsvundet. Heller ikke her i Danmark. Al-Qaida og andre terrorgrupper vil fortsætte, og vi skal stadig gøre alt for at beskytte det danske samfund mod terror.

Herhjemme oplever vi stadig terrorister, der går direkte efter Jyllands-Posten – som hævn for avisens offentliggørelse af Muhammed-tegningerne. Desværre eksisterer der stadig - i radikale islamistiske kredse - et had mod de frihedsværdier, som vores samfund bygger på. Ethvert angreb på Jyllands Posten er et angreb på os alle og vores fælles frihedsrettigheder. Derfor er det afgørende, at vi i fællesskab kæmper for og står fast på det frie samfunds værdier.

Den internationale indsats i Afghanistan er helt central i kampen mod terror. Opgaven er ikke færdig, men vi er på vej ind i en ny fase. Afghanerne er i år begyndt at overtage ansvaret for deres lands sikkerhed. Vi træner allerede afghanerne, så de kan overtage det fulde ansvar med udgangen af 2014. Vi har grund til at være tilfreds med, at et bredt flertal i Folketinget her i foråret blev enige om en gradvis omstilling af det danske bidrag frem mod 2014.

Og her på grundlovsdag er der al mulig grund til at sende en hyldest til vores soldater i Afghanistan og i andre lande. De må på intet tidspunkt være i tvivl om den opbakning de får fra os herhjemme. Og det samme gælder deres familier og pårørende. De må dagligt leve med den frygt, det er, at have unge udsendt i krig. Vores soldater yder en kæmpe indsats – og indsatsen nytter. Siden vi startede opgaven i Afghanistan har ti gange så mange fået adgang til sundhed. Over halvdelen af børnene går nu i skole – også pigerne. Og der er trykt mere end 140 mio. skolebøger. Det fortjener vores største anerkendelse og respekt.

Ytringsfrihed og pressefrihed er vigtige grundpiller i et demokrati, og demokratiet kan ikke overleve, hvis vi ikke har ret til at tale frit og sige det, som vi mener. Desværre er det langtfra altid det billede, der tegner sig, når man ser på tingene globalt. Vi ved jo godt, at det står slemt til i lande som Kina, Nordkorea, Libyen og Usbekistan. Vi ved også godt, at ytringsfriheden og pressefriheden ikke stortrives i store dele af Mellemøsten. Men når pressefriheden halter i et EU-medlemsland som Ungarn, så er problemet rykket alt for tæt på.

I Ungarn vedtog man kort før jul en ny medielov, som har rejst enorme protester i EU og hos flere europæiske regeringer. Den ungarske regering har besluttet at lave et ”medieråd”, som har fået magt til helt at lukke eller udstede enorme bøder til tv-stationer, radiostationer, dagblade eller aviser, hvis de ikke laver en såkaldt »afbalanceret dækning«. Det er alene medierådets medlemmer, der afgør, om balancen er overholdt – og de medlemmer består udelukkende af repræsentanter fra regeringspartiet i Ungarn, som vandt magten i efteråret.

Den Internationale Journalistsammenslutning har udtalt, at den nye ungarske medielov er »fuldstændig uforenelig« med pressefriheden og ytringsfriheden. EU har omgående krævet, at dets medlemslande skal være forbilleder for pressefriheden, og heldigvis har presset fra EU og andre EU-medlemslande virket: Ungarn er blevet tvunget til at ændre sin nye lov.

Også den danske regering deltog aktivt i kritikken af Ungarn. Situationen viser, at ytringsfrihed og pressefrihed ikke er nogen selvfølge. Heller ikke i formelt demokratiske lande som Ungarn. Danmark må – sammen med alle andre demokratiske lande – stædigt holde fast i, at kampen for ytringsfrihed og pressefrihed til stadighed skal kæmpes. Vi har friheden til at forsvare de værdier. Den frihed skal vi selvfølgelig benytte os af.

Desværre er det ikke kun i Ungarn, at den er helt gal. Selv her i Danmark oplever vi lige nu, at en ledende politiker i Socialdemokratiet, den politiske ordfører Henrik Sass Larsen, er gået i krig mod det, som han kalder, ”de borgerlige medier”. Efter flere måneders skriverier om efterlønnen og kritik af Socialdemokraternes og Socialistisk Folkepartis økonomiske planer, er Sass Larsen nu blevet så sur på Jyllandsposten, Børsen og Berlingske, at han truer med at tage mediestøtten fra de 3 aviser. Man tror det næsten ikke. Socialdemokraterne er nu tilsyneladende nået dertil, at de går til angreb på selveste pressefriheden – alene fordi de ikke kan lide, hvad der bliver skrevet om dem i aviserne.

Det er en decideret uhyggelig tankegang. Og det nytter intet, at Sass Larsen senere gik ud og kaldte det for ”en vittighed”. Skaden er sket. Pressefrihed er ikke noget, som man spøger med. Slet ikke som politiker. Vi lever i et frit og demokratisk land, hvor pressen på ingen måde er underlagt politisk kontrol eller styring. Og politikerne bør ikke engang for sjov gøre sig forestillinger om, at de kan bruge mediestøtten til at bestemme, hvad der skal skrives i aviserne, og hvilke spørgsmål journalisterne kan tillade sig at stille. Det er censur ad bagvejen – i direkte strid med vores grundlov.

Det gør det kun værre, at udmeldingen fra Henrik Sass Larsen kom få dage efter, at Socialdemokraterne i deres økonomiske plan har meldt ud, at de efter valget vil fratage borgerlige forskere og borgerlige meningsdannere støtte for 100 millioner kroner - hvis de får magt som de har agt. Socialdemokraternes og Henrik Sass Larsens udmeldinger er hverken morsomme eller meningsfulde. Tværtimod er det trist og dybt alvorligt, når danske politikere afslører en så fundamental mangel på demokratisk forståelse.

Vi må aldrig glemme, at mange af vores forfædre kæmpede en hård kamp og gav mange ofre for, at vi i dag står, hvor vi står. I et frit og demokratisk land med ytringsfrihed – hvor pressen kan agere frit. Opgiver vi at beskytte de værdier, så risikerer vi at skrue Danmark århundreder tilbage til en tid, hvor alt var kontrolleret, og hvor valget stod mellem de politisk korrekte holdninger eller et liv i forfølgelse. Det må aldrig ske. Det må selv Henrik Sass Larsen kunne forstå.

I Danmark har vi altid haft en politisk kultur, hvor vi har løst tingene relativt fredeligt. Dialogen har været i centrum, og der har været en god tradition for at høre på minoriteters synspunkter. Det så vi tydeligt tilbage i januar, hvor den islamistiske organisation, Hizb ut-Tahrir, ville holde et stort debatmøde i intet mindre end Det Kongelige Bibliotek i København.

Formålet med Hizb ut-Tahrirs debatmøde var at " sætte fokus på pligten til væbnet modstand for muslimerne i Afghanistan". Det var altså indirekte en trussel mod de danske soldater og andre vestlige soldater i Afghanistan.

Ikke overraskende satte det en del danske sind i kog. Vores konservative kulturminister, Per Stig Møller, opfordrede Det Kongelige Bibliotek til at aflyse mødet. Det afviste Det Kongelige Bibliotek pure – og direktøren på biblioteket er da også i sin gode ret til at afvise, at politikerne blander sig. Men det førte – berettiget – til stor debat, om det var en klog beslutning at Det Kongelige Bibliotek skulle lægge lokaler til et så omstridt debatmøde.

Min personlige holdning er: Nej. Jeg synes ikke, at Hitz-but tahrir skulle have haft lov til at holde deres kontroversielle debatmøde i Det Kongelige Bibliotek. Ikke fordi, at de ikke har forsamlings-og ytringsfrihed. Det har de selvfølgelig. Hizb ut-Tahrir er en lovlig organisation i Danmark, og derfor må den som alle andre foreninger holde møder, lige så meget den vil. Men omvendt så har vi altså også lov til at sige Hizb ut-Tahrir imod. Det Kongelige Bibliotek har på ingen måde pligt til at stille deres lokaler til rådighed for Hizb ut-Tahrirs anstødelige debatmøder. Det er ikke et anslag mod foreningens ret til at mødes: Det er et spørgsmål om smag.

Mødet blev dog som bekendt afholdt. Og næsten 400 danskere mødte op foran Det Kongelige Bibliotek og demonstrerede imod debatmødet. På den måde var mødet ikke forgæves. Som samfund blev vi tvunget til aktivt at forholde os til en fanatisk bevægelse, der udfordrer vores moderne værdier, og det fik os til at overveje, hvad vi i fællesskab kan gøre for at bekæmpe reaktionære angreb på vores frihedsidealer. Vi oplevede her igen, at vores demokrati blev sat på prøve.

I dag – 162 år efter sin tilblivelse - er grundloven stadig et nationalt samlingsmærke for os danskere. Og de værdier, som den udtrykker, er stadig de værdier, som vi sætter allerhøjest i vores samfund.

Det er den personlige frihed – altså vores ret til at tænke, tro og tale frit.

Det er boligens ukrænkelig – altså, at der er grænser for, hvilke indgreb offentlige myndigheder kan tillade sig at gøre i folks private hjem.

Det er ejendomsrettens ukrænkelighed – at man har retten til de ting, man har købt og ejer.

Det er hele vores retssamfund. Et samfund, hvor den svage har samme ret som den stærke.

Det er vores politiske frihed. Det vil sige magten hos folket.

På en dag som grundlovsdag er det væsentligt, at vi minder hinanden om det vigtige i at værne om de værdier, der er skabt gennem generationer - således at vi med god samvittighed kan overbringe samfundet til de generationer, der kommer efter os.

Forfatteren Knud Sørensen fortæller et sted om bonden, som en sommeraften står og kigger ud over sine markeder. Han tænker ved den lejlighed på generationerne før ham, som har arbejdet på samme jord, og som gennem deres daglige slid har skabt de værdier, som han har overtaget. Og han tænker på de næste generationer, som skal overtage jorden og gården efter ham. Han tænker på det ansvar, som han selv har for at overdrage værdierne i god stand til næste generation. Det er udtryk for ægte konservativ tankegang – pagten mellem generationerne.

Lad os derfor i dag sende en tanke til de mange generationer før os, som også gennem de sidste 162 år har været samlet på grundlovsdag d. 5. juni for at fejre de selvsamme værdier, som vi fejrer her i dag. Og lad os love hinanden, at vi vil værne om disse værdier og vores frihedsrettigheder – til glæde og gavn for de generationer, der følger efter os.

Rigtig god grundlovsdag.

Daniel Rugholms grundlovstale

Sun, 05 Jun 2011 13:16:10 GMT

(Det talte ord gælder)

I dag er Danmarks store festdag, en fest for os alle. En fest for demokratiet.

For 162 år siden fik vi i dag en grundlov, kongen gav indflydelse til folket. Dog ikke befolkningen i bred forstand, som det er tilfældet i dag. En stor del af befolkningen havde nemlig slet ikke valgret.

For det første skulle man være mand for at kunne stemme. Dernæst skulle man være fyldt 30 år, men det var ikke nok. Der refereres til de 5 F’er, som den del af befolkningen, der ikke havde valgret.

Folkehold, Fallenter, Fanger, Fjollede/fjolser og Fruentimmere.

Altså tjenestefolk, karle, husmænd, indsatte i fængsler, folk der skyldte andre penge og ikke kunne betale sin gæld, de der ikke var så kloge og så kvinder. Havde det samme været gældende i dag, ville ikke mange af os have haft ret til at afgive stemme ved folketingsvalget til efteråret.

Det betød også dengang, at 4 ud af 5 voksne slet ikke havde stemmeret. Men heldigvis er grundloven justeret siden. F.eks. i 1915, da kvinderne fik valgret.

Grundloven sikrer vores personlige frihed og vores ytringsfrihed. Frihed til politiske holdninger og religiøse overbevisninger. Den sikrer vores ejendomsret og privatlivet i vores egen bolig. Vores ret til at danne foreninger og frihed til at samles.

Men denne personlige frihed kobles sammen med ansvarlighed. Et ansvar for samfundet og for fællesskabet.

Konservatives værdier sammenfattes ofte i en enkel og skøn sætning: Frihed under ansvar.

Min politiske overbevisning bygger på en balance, mellem netop den personlige frihed og samtidig en social ansvarlighed.

Frihed til at forme vores egen tilværelse, men samtidig ansvarlighed for fællesskabet. Det gælder særligt ansvaret for at udvise medmenneskelighed og social engagement over for dem, der ikke kan klare sig selv.

I § 75 Stk. 2. i Grundloven, står der således:
”Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige…”

I disse tider, føler flere og flere danskere, at man har krav på økonomisk støtte til alverdens ting. Der bliver nærmest tale om, at den ene eller anden form for økonomisk støtte er en medfødt rettighed. Men resultatet af den holdning bliver en slags børnehave-stat, hvor bliver vi sørget for og frataget det personlige ansvar for vores eget liv. Så er det godt, at grundloven minder os om, dem der har rettigheder, er dem der virkelig ikke kan klare sig selv.

Jeg ønsker et samfund, hvor vi hjælper dem, der virkelig har behov for hjælp. Men hvor dem, der kan klare sig selv, de også klarer sig selv. Den tilgang tror jeg også er nødvendig, hvis vi skal bevare den velstand og den velfærd vi har opbygget gennem generationer i Danmark.

Danmark står nemlig overfor store udfordringer i den nærmeste fremtid. Udfordringer som kræver politisk mod og økonomisk ansvarlighed. Vi har et ansvar for at videregive et samfund i velstand og i en ordentlig økonomisk tilstand til de kommende generationer.

Vi har nu endelig taget et opgør med efterlønnen. Dette har i lang tid været konservativ politik, så blev det heldigvis regeringens politik – og med støtte fra Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, har vi nu lavet en reform. Vi må så håbe, og appellere til danskerne om, at vi sikrer VK-regeringen et flertal efter valget, så vi også kan gennemføre tilbagetrækningsreformen.

Vi kan og skal ikke betale raske og rørige borgere for at trække sig tilbage før tid, slet ikke når vi kan se, at vi i de kommende år får brug for deres arbejdskraft.

Vi skal dog fortsat sikre, at dem, som er nedslidte efter et langt arbejdsliv, kan få mulighed for at trække sig tilbage. Derfor bliver der i fremtiden en seniorførtidspensionsordning, hvor den nedslidte borger får mulighed for at trække sig tilbage.

Den holdning vi møder i grundlovens § 75 leder mine tanker på mange andre områder, hvor vi bør efterleve ordene i grundloven. Desværre er der mange – f.eks. unge med en psykisk lidelse – som i dag bliver parkeret på førtidspension, altså en passiv forsørgelse for resten af livet. Og det på trods af, at de på sigt kan opleve bedring og vende tilbage på arbejdsmarkedet og opleve glæden ved at have et arbejde, bidrage til samfundet og forsørge sig selv og sine. Den mulighed kan vi ikke være bekendt at fratage dem.

Derfor er det vigtigt, at vi yder disse unge mennesker hjælp til at genvinde arbejdsevnen i et udviklingsforløb, hvor vi lægger vægt på en sammenhængende, støttende og tålmodig indsats. Vi skal væk fra den misforståede omsorg det er, når vi parkerer unge mennesker på livslang passiv forsørgelse. Vi skal fokusere på den enkeltes ressourcer og muligheder, og støtte dem til at få det bedre og dermed i at få en aktiv plads i samfundet.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten vil på mange områder det modsatte. Man vil fratage os mere og mere af vores personlige frihed. Man vil bestemme hvem virksomhederne kan ansætte i deres bestyrelser. Man vil bestemme hvilke specifikke brancher i erhvervslivet, der skal have erhvervsstøtte. Man vil bestemme hvilke menuer familier kan købe på McDonald’s. Man vil gerne bestemme hvilke aviser, der skal have mediestøtte. Og ja, så vil en rød regerings parlamentariske grundlag, de få men potentielt magtfulde og afgørende mandater, nemlig Enhedslisten, jo også fortsat arbejde aktivt på at kæmpe imod ejendomsretten, det frie marked, ligesom de vil afvikle politiet og militæret. Alt dette står sort på hvidt i deres politiske program. I min optik ikke særlig foreneligt med det vi fejrer i dag. Jeg synes faktisk, at det er lidt skræmmende. Hvad synes du?

Og hvad synes du om, at man vil indføre nye skatter og afgifter for over 30 milliarder kroner hvert år. Altså tage endnu flere penge ud af borgernes lomme, så staten kan sørge for os, og træffe flere og flere og dagligdagens valg for os. Mindre personlig frihed og mindre personligt ansvar… og mere offentlig forsørgelse, mere barnepige stat, flere forbud og mere statslig kontrol.

Hver eneste uge besøger jeg nordjyske virksomheder. Både fordi jeg gerne vil følge med i deres udvikling, men også fordi jeg sætter stor pris på deres feedback ift. vores politiske beslutninger på Christiansborg. En ting, som alle nordjyske virksomheder peger på som meget værdifuldt for Nordjylland, er vores lokale lufthavn i Aalborg. Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti vil gerne have os til at tage toget og cykle noget mere, så derfor vil de indføre ekstra skatter på hver eneste flybillet – indenrigs som udenrigs, og derigennem gøre det dyrere at flyve. Det vil i den grad skade Nordjylland og nordjysk erhvervsliv. I Aalborg Lufthavn forventer man, at det vil betyde MANGE tusinde færre rejsende, noget som vil få betydning for antallet af afgange og antallet af ruter til og fra Aalborg.

En stor udfordring for nordjysk erhvervsliv, og en af ulemperne, når virksomheder overvejer at etablere sig i Nordjylland er, at vi ligger et pænt stykke vej fra hovedstadsområdet. Og vi må indse, at rent mentalt er der meget længere herop for københavnere, end vi har over til dem.

Når en rød regering så vil gøre det endnu dyrere og endnu mindre attraktivt at komme hertil, ja så bliver det jo blot endnu mere håbløst for nordjysk erhvervsliv og flyrejsende turister og gæster. Synes du det er fornuftigt?

I forhold til statens budget, har vi en udfordring, altså et forventet underskud, på 47 mia. kroner i 2020. De penge har vi fundet – krone for krone – med vores genopretningspakke og de seneste 2020-aftaler (bl.a. tilbagetrækningsreformen og ’to streger under facit’-aftalen).

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har dog en udfordring på ca. 70 mia. kroner, og de mangler fortsat mellem 22 og 35 mia. kroner for at finansiere deres ekstra høje forbrug. Men hvordan de penge skal findes, må vi ikke høre mere om før EFTER valget.

I Fair Løsning 2020, kan vi læse, at danskerne kommer til at betale ca. 33 mia. kroner mere i skat HVERT år, hvis Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti kommer til magten. Men hvordan vil de skaffe de mange mia., der mangler i deres regnestykke?

Jeg tror godt, jeg ved, hvor pengene skal komme fra.

Hvad vil du sige til, hvis de ca. 33 mia. pludselig bliver til 50 eller 60 mia. kroner mere i skat hvert år? Lyder det som noget, der for alvor vil sætte gang i væksten og produktiviteten i Danmark?

Men nu skal min tale ikke kun handle om de frygtelige konsekvenser ved en socialdemokratisk og socialistisk regering. Lad mig hellere henlede opmærksomheden på vores gode resultater og tanker for fremtiden.

Vi har sænket bundskatten, fjernet mellemskatten og senest sat marginalskatten ned, med 7 ½ procentpoint. En almindelig LO-familie betaler i dag 3.000 mindre i skat om måneden end da Nyrup gik af. Men det er vigtigt, at vi fortsat leder landet efter valget… For når vi har fået skabt balance i dansk økonomi og kan finde penge til finansierede skattelettelser, så vil det også til den tid være vores holdning, at en fair fordeling af vores hårdt tjente lønkroner hedder 50 procent til os selv og 50 procent til fællesskabet.

Vi har sænket selskabsskatten fra 30 til 25 procent, fordi vi tror på, at en øget indtjening i det private erhvervsliv, er med til at skabe flere job, øge investeringer i forskning og udvikling og samtidig gør det mere attraktivt for udenlandske virksomheder at etablere sig eller investere i Danmark. Men det er vigtigt, at vi fortsat leder landet efter valget… For så vil vi sænke selskabsskatten med yderligere 5 procent, så vi i Danmark kommer ned på 20 procent. Så vil vi for alvor kunne konkurrere med vores nabolande.

Selvom den røde blok ofte kritiserer os for at spare på uddannelse og forskning, så bruger vi i 2011 over 19 mia. kroner på forskning. Det er det højeste niveau nogensinde.

Vi har styrket mulighederne for iværksættere og små og mellemstore virksomheder. USA udnævnte sidste år Danmark til at være verdens bedste iværksætterstat. Men det er vigtigt, at vi fortsat leder landet efter valget… For så vil vi gøre det endnu mere attraktivt, at være små og mellemstore virksomheder i Danmark. Vi vil sikre rentefrie lån til vækstvirksomheder, indføre regelstop for de helt små og lette de administrative byrder med 10 procent inden 2015. Vi vil også med flere initiativer støtte eksporten og reformere den erhvervsrettede forskning. Alt sammen fordi det skal blive meget mere attraktivt at drive virksomhed i Danmark. Det er nemlig dér væksten skabes, og det er det private erhvervsliv, der tjener pengene til vores velfærdssamfund.

Vi har sikret en konstant lav ledighed det sidste årti. Selvom der har været international finanskrise, så ligger ledigheden i Danmark fortsat historisk lavt. Ledigheden falder også nu måned for måned, i sidste måned med 4.000 personer. Men det er vigtigt, at vi fortsat leder landet efter valget… For så vil vi sikre tryghed i økonomien og vækst i det private erhvervsliv, så flere og flere bliver hjulpet i gang og får mulighed for at rykke fra forsørgelse fra staten til selvforsørgelse.

Vi har forbedret folkeskolen med 5 mia. kr. Vi bruger i dag 7,8 % af BNP på at danne og uddanne vores børn. Det er den største procentdel af BNP blandt alle landene i OECD. Men det er vigtigt, at vi fortsat leder landet efter valget… For vi kan gøre meget mere. Vi kan og skal udnytte de mange penge bedre, end vi gør i dag.

Og lad mig blive lidt ved folkeskolen. Den er nemlig noget af det vigtigste for mig som konservativ.

En velfungerende folkeskole er nemlig grundlaget for det danske samfund. Og forudsætningerne for, at eleverne får det bedste udbytte af undervisningen er, at der både fokuseres på faglighed og gives plads til forskellighed. En af de vigtigste grundsætninger i fremtidens folkeskole – er at hvis mennesker skal have lige muligheder, så skal de behandles forskelligt.

I de senere år, er der brugt utrolig mange penge på specialområdet i Folkeskolen. I mange kommuner bruger man helt op til 20-25 procent af folkeskolens budget på 5-10 procent af børnene. Der skal styr på de voldsomt stigende udgifter til specialundervisning, og i stedet skal vi investere i forebyggende indsatser og have langt større fokus på inklusion. Og ligesom vi hjælper de svageste elever, skal vi også blive bedre til at hjælpe de meget dygtige og talentfulde elever. Derfor skal vi have oprettet flere elite- og talentklasser indenfor en lang række områder, så også de særlige talenter kan udvikles bedre.

Vi skal have genfundet respekten om lærergerningen, og i fællesskab mellem lærere, elever og forældre skal vi have højnet disciplinen i folkeskolen. Gennem en styrket læreruddannelse og muligheder for efteruddannelse skal vi have bedre ledelse i klasseværelserne. Tager man udgangspunkt i, at der er 5 min. uro i hver skoletime – og det er lavt sat, har jeg hørt fra flere skolelærere – enten pga. larm, ballade, forstyrrelse og elever, der kommer for sent, ja så mister en skoleelev et helt års skolegang over 10 år i folkeskolen. Sagt på en anden måde… Får vi mere respekt og ro i klasserne, så vil elever i folkeskolen få et helt års mere undervisning i deres skoletid. Mon ikke et års ekstra undervisning ville give nogle dygtigere elever? Og så skal vi sikre, at lærerne gør det, de er blevet lærere for at gøre: nemlig undervise. Lærerne skal bruge mere af deres tid i klasseværelset og mindre tid på administrative opgaver.

Sundhedsområdet har været højt prioriteret for Konservative siden vi kom i regering i 2001. Det ses også på tallene. Helt præcist er det samlede råderum i 2011 over 23 mia. kr. større end i 2001, da vi tog over efter Nyrup.

Det betyder bl.a., at vi i dag operer 200.000 flere hvert år. Det er 40 pct. flere, i runde tal 800 operationer mere om dagen, end da socialdemokratiet havde magten. Vi har fået ventetiderne ned til det laveste nogensinde. Vi har ansat 7.000 flere læger og sygeplejersker. Vi har udstedt behandlings- og ventegarantier. Vi har haft massivt fokus på kræft, som har gjort at der er større fokus på kræftbehandling end nogensinde før. Senest har vi afsat 40 mia. kroner til nye moderne sygehus rundt omkring i landet, så vi alle er sikret højtspecialiseret behandling.

Men tryghed skal sikres i alle dele af landet, så befolkningen hurtigt kan få nødvendig hjælp. Derfor har vi netop oprettet en pulje til etablering af sundheds- og akuthuse. Og der prioriteres penge til drift af døgnbemandede akut/-lægebiler og helikoptere. Det vil sikre hurtig og effektiv behandling der i landet, hvor der er et stykke vej til nærmeste skadestue.

Det er ét af de mange elementer i den sundhedsaftale, vi fremlagde for et par uger siden. Deri sikrer vi også den forsatte målrettede indsats på psykiatriområdet. Vi har styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsatsen. Muligheden for skånsom kræftbehandling af børn bliver forbedret. Der kommer også en ventetidsgaranti for børn der skal have insulinpumpe. Og meget, meget mere.

Sundhedsområdet har haft høj prioritet, nu tager vi endnu et skridt med forbedringer. Men det er vigtigt, at vi fortsat leder landet efter valget… for der kan gøres endnu mere, og vi vil fortsætte det vigtige fokus på sundhedsområdet.

Vi har styrket den offentlige trafik, så 40 % flere tager toget i dag end i 2001. Og se hvor mange flere, der hver dag flyver, f.eks. til og fra Aalborg Lufthavn, efter vi tilbage i 2006 fjernede passagerafgiften. Vi har også netop afsat 1,6 milliarder kroner til renovering og udbygning af veje og jernbaner.

Vi har sikret en fast og fair udlændingepolitik. Vi har hævet straffene markant for vold, voldtægt, spritkørsel og anden personfarlig kriminalitet. Vi har sørget for, at kriminaliteten nu er den laveste i 40 år.

Og sådan kunne jeg blive ved, og på en måde kunne jeg godt have lyst, for det er vigtigt, at vi ikke lader Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti bilde os ind, at de sidste 10 år har været et politisk mareridt. Og det er vigtigt, at de med deres konstante kritik og sort syn ikke får lov til at tale Danmark ned i et stort sort hul. Der er sket, og sker lige nu, rigtig mange gode ting i Danmark, og det skal du hjælpe mig med at fortælle dine venner, kollegaer og naboer.

Vi har ført en økonomisk ansvarlig politik, som har bragt os forholdsvis smertefrit igennem krisen. For selvom vi har prioriteret at investere i velfærd, så har vi i de gode år betalt af på gælden. Derfor er vi kommet rimelig fornuftigt igennem krisen og er nu på vej fremad igen.

Men det er vigtigt, at vi fortsat leder landet efter valget… så en fornuftig og ansvarlig politik, kan være med til igen at gøre Danmark til et af de rigeste lande i verden. Ikke på kun økonomi, men også på livskvalitet. Det konservative bidrag til det, kan siges meget enkelt, nemlig som i vores nye valg slogan. Vi vil bidrage med: Stærke værdier og sund økonomi.

Det jeg gerne vil have, at I tager med jer i dag er dette. At til efteråret når vi skal til valg, så er der to vidt forskellige veje at vælge. Lad jer ikke snyde af Helles charme, Villys kvikke kommentarer og begges konstante kritik af regeringen. Det kommende valg bliver nemlig utrolig vigtigt, og afgørende for Danmarks fremtid.

Den ene vej handler om at udvide den i forvejen største offentlige sektor i verden, samt lægge yderligere pres på erhvervslivet gennem forøgelse af de i forvejen højeste afgifter og skatter i den vestlige verden. Det kommer til at koste os dyrt på sigt. Så det bliver vores børn og børnebørn, der kommer til at betale regningen efter Helle Thorning og Villy Søvndal.

Men der er heldigvis også en anden vej.

Som medlem af Folketinget vil jeg fortsat arbejde for økonomisk ansvarlige reformer, styr på de offentlige udgifter, og være med til at skabe nødvendig økonomisk balance samt gode vilkår for vækst i erhvervslivet, så vi kan bevare vores velstand på sigt. Dét tror jeg på er den rigtige vej for Danmark.

Jeg vil kæmpe for større grad af frihed til erhvervslivet og den enkelte borger. Større personlig frihed, som er helt i tråd med ånden i grundloven.

Så på denne dag, hvor vi fejrer 162 år med demokrati og personlig frihed i Danmark, så kan jeg ikke andet end håbe på, at vi efter valget har en regering, som præges og ledes med konservative holdninger og værdier. Hvad du mener om den sag, er – takket være grundloven – din helt egen sag. Men er du enig med mig, så håber jeg, at du vil kæmpe sammen med mig.

I bedste Gud, Konge og Fædrelandsstil, vil jeg afslutte med et… Længe leve demokratiet, de kristne værdier og den personlige frihed og det sociale ansvar.

Rigtig god grundlovsdag til jer alle.

Naser Khaders grundlovstale

Sun, 05 Jun 2011 11:09:16 GMT

(Det talte ord gælder)

Talen er holdt i Mårum kirke

Da jeg blev spurgt, om jeg ville komme i dag og holde en prædiken for jer i denne forsamling var det med en vis ærefrygt, jeg takkede ja.

Jeg har i de sidste mange år været både tvivlende og søgende. Jeg definerer mig selv som både kulturkristen og kulturmuslim. Fordi kristendommen er så stor og vigtig en del af kulturen her i landet, er den luthersk-evangeliske ånd dermed også en del af mig. Islam har jeg fået ind med modermælken, men jeg har gennem en længere periode følt mig mere og mere distanceret fra min barndoms tro.

Det er ikke fordi, jeg bliver afvist af de islamiske lærde, at jeg er søgende. Jo, der er ikke mange moskéer, jeg er velkommen i, men det i sig selv får mig jo ikke til at tro mindre.

Det er i langt højere grad fordi, jeg ikke kan forlige mig med den fundamentalistiske udlægning af Koranen, jeg i stigende grad oplever. Jeg føler, at der bliver udøvet vold mod min barndoms tro, når der opfordres til intolerance, had og til forbrydelser mod menneskeheden i Guds navn.

Islam har jo ikke altid været sådan. Det har tidligere været et sted med rummelighed og overskud og plads til at tage sig af samfundets svage og udstødte. Islam har tidligere spillet den samme rolle i verden, som kristendommen gør i dag. I dag er der desværre alt for mange, der ikke efterlever de kærlige budskaber, der også er i islam. Der er for mange, der følger en hadefuld og krigerisk tolkning af skrifterne. Og det synes jeg er sørgeligt.

Derfor er noget af det jeg beundrer allermest ved den danske folkekirke den rummelighed, der er i den. Der er en tolerance og en åbenhed, som gør dybt indtryk på mig.

Dagens tekst er fra Johannes Evangeliet kap. 15, vers 26 til kap. 16, vers 4. Den handler om det, at forblive stærk i troen når man bliver udstødt. Den handler om, hvordan mennesker, blinde for sandheden, slår ihjel i Guds navn og tror de gør det rette. Den handler om ikke at kunne kende forskel på ret og vrang. Og den handler om grunden til, at nogle mennesker ikke kan kende forskel på disse to. Men vigtigst af alt, handler den også om modsvaret til dette had, nemlig næstekærligheden.

Verdens had

v26 Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig.

v27 Men også I skal vidne, for I har været med mig fra begyndelsen.

v1 Sådan har jeg talt til jer, for at I ikke skal falde fra.

v2 De skal udelukke jer af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud.

v3 Og det skal de gøre, fordi de hverken har kendt Faderen eller mig.

v4 Men sådan har jeg talt til jer, for at I, når den tid kommer, skal huske på, at jeg har sagt det til jer. Men jeg sagde det ikke til jer fra begyndelsen, fordi jeg var hos jer.

Det er nogle store og tunge emner, som her tages op. Men det er også emner, der den dag i dag fylder utrolig meget i vores dagligdag. Hver dag, når vi tænder for nyhederne i radioen eller i fjernsynet, møder vi disse mennesker, som dagens tekst handler om. Mennesker, der ikke kan kende forskel på gode og onde gerninger.

Vi har alle hørt om Lors Dukajev, vi hører om den længe ventede tilfangetagelse af Ratko Mladic, vi hører om kristenforfølgelser af kopterne i Egypten, vi hører om brutale drab af civile demonstranter overalt i den arabiske del af verden. Vi hører om børn, der bliver lemlæstede og torturerede.

Og det gør ondt, at høre om disse gerninger. Det gør ondt helt ind i hjertekulen, når man ser en flok forvirrede mennesker, der går fortvivlede rundt og leder efter deres kære, på en støvet plads, lige efter en bombesprængning. Man får det fysisk dårligt af medlidenhed, når man ser en moder siddende med sin livløse søn i armene og græde hysterisk. Disse billeder printer sig ind på nethinden, og det er umuligt for os at forstå, at et menneske – et menneske af kød og blod, ligesom os – et menneske, der har set de samme forfærdelige billeder, som vi har - kan ville påføre andre denne sorg, denne frygt og denne smerte én gang til.

Jeg tror også, at Jesus talte om sådanne handlinger, da han talte om verdens had.

Handlinger som disse, får vi aldrig forbryderne til selv at indrømme, er forkerte og forkastelige. Det kan vi ikke få dem til, fordi de ikke ved, hvor slette deres handlinger er. De er overbeviste om, at de tjener et større gode, at de gør det rigtige.

Den tyske teolog og modstandsmand under 2. Verdenskrig, Dietrich Bonhoeffer, mente at de farligste mennesker ikke var dem, der var direkte onde. For direkte ondskab eller glæde ved andres lidelser vil altid være let at gennemskue, og vi vil altid væmmes ved det. De farligste mennesker er i stedet dem, der ikke kan kende forskel på rigtigt og forkert. Det er folk som disse, der ikke kan gennemskue at onde handlinger, forklædt som værende gode, i virkeligheden er onde.

Bonhoeffer så det dengang og vi ser det over alt i verden i dag. Men han stoppede ikke bare her. Han slog sig ikke til tåls med forklaringen, at nogle mennesker er vildledte og tror, det onde er godt, og det gode er ondt. Han påpegede, at der er en målestok, ved hvilken vi altid kan gennemskue om handlinger er gode, eller om de i virkeligheden bare giver sig ud for at være det. Og det er næstekærligheden.

Det er også budskabet om næstekærligheden, som dagens tekst handler om mere end noget andet. Næstekærligheden står som det gode modsvar til alle de onde gerninger vi er vidner til overalt i verden. Den er det indlysende og enkle svar på, hvordan vi skal forholde os til onde handlinger, og på hvordan vi skal lære at gennemskue dem. De, der handler forkert, men ikke ved at de gør det, gør det, fordi de ikke kender til Guds kærlighed.

Næstekærligheden er således det mål, alle handlinger skal måles ved. Respekten for det enkelte menneske, evnen til at føle empati eller medlidenhed, men også evnen til at glædes over andres lykke – alt dette ligger i ordet næstekærlighed.

Jeg synes, at budskabet om næstekærligheden er det smukkeste af kristendommens budskaber. For med dette handler det ikke længere om, at man skal bevise over for Gud, hvor meget man tror. Det handler ikke om, hvad man gør for at tilfredsstille Gud. Det centrale bliver at gøre en positiv forskel for vores medmennesker, i stedet for at gøre en forskel for sig selv. Det er det vi lærer af historien om den barmhjertige samaritaner, og det er således Jesu eksempel kan efterfølges. Det er altså motivet bag vores handlinger, kærligheden til det gode, og ikke handlingerne selv, der betyder noget.

Hvis vi accepterer denne præmis for Guds kærlighed, må vi også være beredte på at påtage os det ansvar, der medfølger.

Under Muhammed-krisen, da min familie og jeg var nødt til at gå under jorden, fordi jeg fik en bombetrussel, ringede Søren Krarup til mig og tilbød, at vi kunne skjule os på en gård, hans familie ejede, En gård de tidligere havde brugt til at skjule jøder og frihedskæmpere på.

Jeg synes det var en meget smuk gestus! Søren Krarup er ikke en af dem, man i det daglige forbinder med næstekærlighed, men da jeg virkelig havde brug for det, var han der. Det er sådan han er. Han er der 100 % for dem, han kender.

Jeg vil gerne tage næstekærligheden et skridt videre. Jeg mener, at kærligheden til Næsten giver os et direkte ansvar over for denne – lige meget hvor han måtte befinde sig. Hvis vi har muligheden for det, er vi forpligtede til at hjælpe dem, der ikke kan beskytte sig selv, hjælpe de svage og hjælpe dem, der bliver begået uret mod. For mig er dette et af de ædleste budskaber i kristendommen. Det er et budskab, der udspringer af kristendommen, men på grund af styrken i det, har det spredt sig til hele det danske samfund.

Næstekærligheden og respekten for det enkelte menneske hænger uløseligt sammen. Man kan ikke have den ene uden også at have den anden. Det er en helt central værdi i den danske, demokratiske grundlov. Og det er med til at gøre Danmark til så fantastisk et land, som det er. Et land, hvor disse værdier ikke bare ligger i vores normer og i folket, men et land, hvor disse værdier er sikret i grundloven.

Jeg har selv prøvet at leve i et land, hvor disse værdier ikke er sikrede. Jeg har prøvet at leve i et land, hvor korruption og egen vinding overtrumfer respekten for individet og den retfærdige, lige behandling af alle mennesker. Derfor er det også med stor glæde, at jeg ser det arabiske forår springe ud. Der sker en masse forfærdelige ting dernede i øjeblikket, men kampen for frihed, retfærdighed og værdighed, synes jeg er meget smuk og livsbekræftende.

Det er en kamp, vi for længst har vundet i Danmark. Vi har for længst sikret de almenmenneskelige rettigheder, der udspringer af respekten og kærligheden til vores medmennesker. Det er det, vi fejrer i dag på den 162’tyvende Grundlovsdag.

Men som jeg også sagde, forpligter denne kærlighed til næsten og respekten for hvert enkelt individ. Vi har et ansvar.

Det er vores ansvar, at bruge dagen til at kigge ud i verden, for der er mange, der har brug for vores hjælp. Danmark er en sværvægter, hvad angår ytringsfrihed, religionsfrihed og respekten for andre individer. Men disse værdier bliver meningsløse, til en tom skal, hvis ikke vi hjælper dem, der ikke er så heldige som os.

Vi lever i en kompliceret verden. Beskyldningerne flyver om ørene på os. Tag for eksempel Libyen. Nogle siger, at vi skal blande os uden om og passe vores eget. Andre beskylder os for at have en skjult dagsorden, at vi kun er der på grund af olien.

Til de første vil jeg spørge: Kan I sige at I har respekt for jeres medmennesker og ikke ville hjælpe disse, når de har brug for det?Og til den anden gruppe, vil jeg sige: Er det, at andre interesser er i spil, en begrundelse for ikke at hjælpe? Hvis vores intentioner er gode, skulle vi så lade være, bare fordi andre ikke har den samme dagsorden som os?

Når alting bliver kompliceret, uoverskueligt, og vi bliver beskyldt for at have en skjult dagsorden, kan vi altid spørge os selv, om vores handlinger lever op til kravet om kærlighed og respekt for vores medmennesker.

Hvis svaret er ja, så har vi et ansvar for at handle og for at hjælpe, hvor vi kan. Vi ved at respekten for vores medmennesker og næstekærligheden er godt. Vi ved det, fordi vi kan bruge dem til at vurdere vores handlinger.

Derfor skal vi ikke bare benytte denne dag til at fejre, hvor godt vi har det herhjemme, eller hvor gode vi er til det med demokrati og respekt for individet. Vi skal se dagen som en anledning til at revurdere vores gøren og laden. For selv om vi for længst har vundet kampen for respekt, lighed og frihed i Danmark, bliver vi aldrig færdige med at passe, pleje og beskytte dem, når de bliver udfordret af andre værdisæt og andre kulturer.

Jeg ser de danske og især de demokratiske værdier som en smuk, men skrøbelig blomst. Vi skal vande og pleje dem, så de ikke tørrer ud og visner. Vi skal værdsætte dem og bringe dem frem i lyset og lade nye frø spire, hvor de kan. Og også disse nye spirer skal vi hjælpe med at fæste rod og vokse sig smukke. Det er det ansvar, vi har som borgere i et demokratisk, frit og næstekærligt samfund.

Amen – og fortsat god grundlovsdag!

Tage Leegaards grundlovstale

Sun, 05 Jun 2011 10:56:54 GMT

(Det talte ord gælder)

Tak for invitationen til at komme her igen i år. Det er altid en fornøjelse at komme til Ashøje. Det er altid en fornøjelse at stå på Folkets Talerstol i omgivelser, der vel næppe kan være mere danske og som er en perle i en fantastisk Thylandsk natur.

I det år der er gået siden jeg sidst stod her på talerstolen har jeg stadig haft den fornøjelse, at være Thisted Kredsens repræsentant for Det konservative Folkeparti i Folketinget.

I år er der valg til Folketinget, senest den 12. november og der skal ikke være nogen tvivl om at jeg vil bruge al den energi jeg kan finde til at fortsætte det mandat, som jeg naturligvis sætter pris på at bestride, men nok så vigtigt at kunne repræsentere et område, som ellers meget nemt bliver glemt i et spil om hvor udviklingen skal fremmes i Danmark.

Der skal ikke være nogen tvivl om at jeg er klar – at vi konservative er klar når den nok så berømte og ikke eksisterende valgknap bliver taget i brug.

Jeg tror aldrig der har været så mange gisninger om valgdato, som der har været det sidste år.

Gang på gang er der blevet råbt valget kommer, og alle – politikere og politiske eksperter (hvem det så er) har talt op og ned om grundene til at et valg skulle afholdes på netop den og den dato.

Nå der så ikke er blevet til noget har de samme eksperter så brugt uendelig meget TV tid på at fortælle hvorfor valget ikke blev til noget og så selvfølgelig hvornår den næste sandsynlige valgdato ville blive.

Et sådant forløb, kunne godt friste til at ønske faste valgperioder, men den fleksibilitet, som variable valgperioder giver, er nu nok at foretrække.

Men – igen i år er det nu engang Grundloven vi fejrer, demokratiet der bliver flagret for. I dag er demokratiet en selvfølge i Danmark. Den frie presse er, selv om Henrik Sass Larsen åbenbart ind i mellem drømmer om noget andet, en fast forankret institution og en klar nødvendighed i en verden, hvor informationer spredes i en hast og et omfang som aldrig tidligere set.

Men også i en verden, hvor budskabet bliver kortet ned til en eller to linjer, og hvor en grundig bearbejdning af historierne er en mangelvare. En overfladisk behandling kan være med til at give et demokratisk underskud og være med til at gøre det for let for udemokratiske kræfter at sætte dagsorden i medierne.

Vi skal huske, at demokrati også er retten til at lade ens børn gå i skole hvor de vil og retten til at lease sine biler på de vilkår, som tilbydes i markedet.

Alligevel er der gode grunde til fortsat at markere dagen. Demokrati og fri presse er ikke noget vi kan regne med som noget så selvfølgeligt som tyngdekraften og årets gang.

Til stadighed er danske soldater udstationeret i fjerne egne i et forsøg på at sikre en demokratisk proces, og også i det seneste år har danske familier mistet deres kære i kampen for at sikre ordentlige forhold i Afghanistan, og for at sikre, at vi kan leve trygt og frit i vores del af verden uden at blive udsat for galninges angreb – galninge som kunne være trænet i lejre i Afghanistan, og galninge, som vil sharialov og kvindeundertrykkelse.

Senest har vi sendt danske kampfly til Libyen, hvor en diktator skrupelløst angreb sin egen befolkning

Bare fordi de ønskede sig de forandringer, som de har set befolkningerne i deres nabolande sætte i gang med ganske fredelige demonstrationer.

Bare fordi de tillod sig at få medbestemmelse over deres egen tilværelse.

Bare fordi de ønskede sig frit at kunne vælge deres ledere i en åben og demokratisk proces …..

En demokratisk proces på deres betingelser og født af deres kultur og religion.

Det nordafrikanske og arabiske forår er en historisk begivenhed. Vi europæere skylder at nære de spirende demokratier, og vi skylder at støtte oprørerne i Libyen i deres kamp for at blive fri for Gaddafi og hans diktatoriske junta.

Ligeledes skylder vi at lægge maksimalt pres på det syriske styre, som åbenbart ikke tør følge andre landes eksempel og lade demokratiske kræfter tage over og give befolkningen de muligheder der skal være for at leve frit. Og på styret i Yemen, på styret i Bahrain, på diktaturet i Iran og over alt hvor mennesker blot beder om de allermest elementære menneskelige rettigheder, som ytringfrihed og retten til selv at vælge sine ledere.

Som sagt kan vi mere end ane valget 2011 i horisonten.

Det bliver mere end et valg om personer og partier.

Det bliver et valg mellem systemer

Det bliver et valg mellem enten den enkeltes frihed til at råde over flest muligt af egne ressourcer i anstændig respekt for svage medborgere eller et system, hvor mest muligt skal administreres i offentlige kasser og offentlig hjælp er dagens orden i stedet for hjælp til selvhjælp.

Vi konservative har opskriften, vi vil et Danmark der har styr på økonomien. Et Danmark, hvor skat er noget man betaler for at give god uddannelse, et godt sundhedsvæsen, en velfungerende ældresektor og hvad vi ellers forstår ved en effektiv og velfungerende offentlig sektor uden overadministration og unødvendige offentlige ydelser til borgere der kan klare sig selv når mulighederne blot gives.

Det bliver kort sagt valget mellem et socialistisk Danmark og et borgerligt Danmark. Med et stærkt Konservativt Folkeparti er valget såre simpelt.

Når vi går til valg skal vi huske, at det sidste halve års politiske dagsorden har tilhørt Det konservative Folkeparti: Der er gennemført klassisk konservativ politik, og det skal vi huske – det skal vi fortælle.

Hvem havde for et år siden troet, at vi nu står klar med en bred aftale om en tilbagetrækningsreform, hvor vores ønsker om en reduktion af efterlønsordningen er hovedtemaet.

Samtidig er der leveret en politisk aftale om den økonomiske politik frem til 2020, hvor velfærdsregningen bliver betalt og ikke på vanlig socialdemokratisk vis efterladt i børneværelset – det er nemlig ikke nogen fair løsning – rådvildheden i rød blok har bidt sig fast, og der er kunnet kommet ukonkrete og luftige svar på hvordan regningen skal klares.

Raske, rørige mennesker skal passe arbejde og ikke på passiv forsørgelse.

Vi har sat fokus på trygheden. Danskerne skal trygt kunne være i deres hjem uden frygt for at blive hjemsøgt af bander der vil stjæle deres indbo eller det der er værre.

Den øgede grænsekontrol er en del af de tryghedsaftaler, der er aftalt.

I den forbindelse er der al mulig grund til at pointere, at aftalen ikke er, og ikke vil blive en begyndelse på Danmarks udtræden af Schengen aftalen.

Skulle det ske bliver det ikke med konservative stemmer – vi vil et åbent samarbejdende Europa og ikke tilbage til fortidens lukkethed og ineffektive samarbejde.

Grænsekontrollen vil blive rettet mod de bander, som slæber stjålen elektronik og andre forbrugsgoder tilbage til deres hjemlande – våben og narko mod Danmark – og ikke mod hr og fru Hansen når de skal på tur til syden.

Vi sætter konstant fokus på Folkeskolen. Vi vil have mere undervisningstid til vore elever – vi vil have mere faglighed og vi vil have mere kvalitet i den dagligdag, som vore børn, vort samfunds fremtid bydes i skolen.

Vi sætter konstant fokus på skatten. Danskeren betaler for meget i skat – det skal der laves om på når der bliver råd til det, men vi overholder de aftaler vi har indgået.

Det var glædeligt, at det lykkedes at få en aftale om, at erhvervslivets konkurrenceevne styrkes ved at sænke selskabsskatten – ingen bør være i tvivl om den konservative dagsorden.

Vi vil et mere effektivt Danmark, og det blev helt synligt med aftalen om de mange tiltag i effektiviseringsaftalen.

Derfor er vi også meget tilfredse med den vækstpakke, der er aftalt. Vi har indført fradrag for hushjælp og håndværkerudgifter – et gammelt konservativ forslag – afhjulpet byrder på de nye virksomheder, der investerer i forskning og udvikling. Og vi gennemfører en række tiltag, der skal øge eksporten – specielt til de såkaldte BRIK lande, hvor udviklingen går så hurtigt, at det er helt afgørende at hægte sig på.

Samtidig blev sundheden igen sat øverst på dagsordenen og en aftale om en øget indsats på området er ligeledes indgået i et politisk hektisk forår.

Som miljø – og fødevareordfører har en stor del at det forløbne år drejet sig om ”Grøn Vækst”.

Der har været meget debat om udspillet. Der har været protester og landbruget har fået en ny bevægelse og politisk har der været rigtig meget røre.

Jeg er godt klar over, at landbruget helst så ”Grøn Vækst” taget helt af bordet.

Det bliver ikke tilfældet – dele af forslaget er vedtaget, men der skal ikke herske tvivl om min holdning – resten af forslaget skal gennemføres med færrest mulige gener for et erhverv, som har sit at slås med.

Det skal gennemføres i samarbejde med de arbejdsgrupper, som er nedsat af miljøministeriet og som skal komme med anbefalinger om de bedste veje at følge.

Jeg føler mig helt overbevist om, at hvis vi bærer os rigtigt ad kan vi gennemføre planen til gavn for miljøet - og det trænges der til – men samtidig så landbruget ikke taber yderligere konkurrenceevne.

Jeg er af den opfattelse, at de erfaringer vi gør os med implementeringen af Grøn Vækst bør kunne anvendes i den fremtidige miljøpolitik.

Et samarbejde med landbruget er af afgørende betydning hvis det skal gøres på en fornuftig måde, kultur og natur har levet side om side i årtusinder, og det kan sagtens fortsætte.

En af de kommende års store udfordringer er omstillingen til mere klimavenlig politik.

Vi skal gøre os fri af fossile brændstoffer, så det er helt afgørende, at vi får sat yderligere skub i bæredygtig miljøteknologi – til gavn for klimaet, men også til gavn for arbejdsmarkedet, som hungrer efter nye markeder, og her er en oplagt mulighed.

Vi skal bare i den forbindelse erindre os, at lige så vel som det gælder at sikre producenterne af vedvarende energi en ordentlig pris for energien, så gælder det om at holde energipriserne på et niveau så vores øvrige erhvervsliv ikke taber konkurrenceevne.

Her i det Nordvestjyske gælder det fremtidige arbejde klart om at styrke vores infrastruktur.

Det skal være lettere at komme til og fra Nordvestjylland. Såvel 11 som 26 trænger til udbygning, og det haster.

Det helt afgørende for den videre udvikling af området er dog en udbygning af Hanstholm Havn.

Hanstholm Havn genererer allerede i dag en meget stor andel af områdets arbejdspladser, og en yderligere udbygning af landets førende konsumhavn vil styrke hele området, såfremt trafikken med fisk og gods øges. Målet må være passagerfærger til havnen, men der går nok en tid.

Spændende og attraktivt kunne det være, hvis havnen får afgørende betydning for forskningen med bølgeenergi. Spændende aktiviteter er sat i gang og flere er på vej.

Yderligere forskning i bølgeenergi vil gavne området, og vil være til gavn for hele området hvis vi kunne få et center for denne forskning.

Aktiviteterne omkring Grøn Vækst bør føre til mere forskning i kilderne til udledning af næringssalte til vandområderne, og mindst lige så meget til forskning hvordan man kan mindske generne ved eventuelle udledninger.

Skaldyrcentret på Mors er forrest på mange områder i og omkring Limfjorden, og det er klart mit ønske, at centret fremadrettet kan sikres ved en plads på Finansloven hvor den hører hjemme.

De kommende år vil være en konstant kamp for at holde området støt i søen. Der kæmpes om undgå sorteper når det gælder statslige arbejdspladser, udviklingsstøtte og muligheden for at skaffe arbejdspladser til højtuddannede.

Alle gode kræfter skal sættes ind for at holde Nordvestjylland inde i dette billede.

Til slut synes jeg der er grund til lige at rette blikket mod den kommende tids politiske arbejde.

Vi konservative er de borgerlige stemmer der arbejder. Vi har fået vores mandater til at føre mest muligt konservativt politik.

Det vil gælde før et valg og det vil gælde efter et valg.

Vi vil ikke stå på sidelinjen og råbe op eller sidde og vride hænderne i skødet – vi arbejder hårdt for det, og vi har skabt markante resultater, der vil gavne borgerne i Danmark. Vi konservative vil altid være borgerlige stemmer, der arbejder. Fremtiden er konservativ.

Når sommeren er færdig kommer valget – vi har længe været klar, og vi vil være klar den dag det bliver udskrevet.

Det gælder en borgerlig liberal regering, det gælder fortsat konservativ indflydelse, såvel lokalt som på landsplan.

Der vil være nok at se til når en forhåbentlig god sommer er vel overstået.

Jeg vil ønske alle en god grundlovsfest

Tak fordi i lyttede!

Charlotte Sahl-Madsens grundlovstale

Sun, 05 Jun 2011 10:50:45 GMT

(Det talte ord gælder)

I dag fejrer vi Grundloven – Danmarks vigtigste lov.

En klog mand sagde engang, at ”En grundlov er ikke et instrument for regeringen til at lægge bånd på folket. Det er tværtimod befolkningens værn mod regeringen – så regringen ikke ender med at overtage vore liv og ønsker”.

Det gælder i særdeleshed i Danmark, hvor Grundloven forankrer nogle rettigheder. I andre lande er det et dokument, der hives frem i tide og utide, og bruges til at påberåbe sig særlige krav og rettigheder.

Det er ikke tilfældet i Danmark. Jovist, det hænder da, at den nævnes i en retssag. Men i al almindelighed er Grundloven – og tankerne i den - naturligt vævet ind i vores dagligdag; den er en slags fælles aftale om, hvordan vi agerer. Grundloven binder os sammen.

Grundloven indeholder både paradokser og modsætninger.

Fx lover den os ytringsfrihed – men kun inden for lovens rammer.

Og den sikrer at alle borgere er lige for loven – men den sikrer også, at vi har et monarki.

Og sådan kunne man blive ved.

For mig som konservativ er det næsten noget af det, jeg holder mest af, ved Grundloven.

Den er ikke et strengt logisk dokument. Den er et produkt af den historie og kultur, der har formet Danmark. Det er lidt rodet og uden alt for klare afgræsninger – men for os her i landet giver det alligevel mening.

Grundloven er nemlig skåret over en dansk kultur og historisk udvikling, som er foregået i mindelighed. Hvor vi som folk ikke har spændt buen for hårdt mod hinanden.

Vi skulle ikke gennem blodige revolutioner, borgerkrig og rædselsregimer for at få en Grundlov. Nej, det var den enevældige konge, Frederik d. 7, der selv satte arbejdet i gang.

Men Grundloven er samtidig et produkt af udsyn ud over grænserne. Den er inspireret af den belgiske forfatning, af de – dengang – nye forfatningstanker fra USA og England. Og princippet om magtens tredeling kender vi jo fra franskmanden Montesquieu.

På den måde illustrerer Grundloven også, at Danmark har været åbent mod resten af verden. At vi har taget det bedste fra andre dele af verden – og gjort det til vores eget.

Det er ligeledes for mig noget centralt for konservatismen. At vi står fast på egne værdier, men at vi er åbne over for inspiration og impulser udefra. Eller sagt på en anden måde: Man skal kunne se sig selv i spejlet, men man skal sørme også huske at kigge ud af vinduet.

Den enkelte i fællesskabet

Jeg er opdraget med respekt for det enkelte menneske – men også med overbevisningen om, at den enkelte nødvendigvis må være en ansvarlig del af det omgivende samfund – og arbejde for, at vi kan overgive et Danmark til vore efterkommere som er mindst lige så godt - eller bedre - end det vi selv overtog. Heri ligger jo en betydelig respekt for fællesskabet.

Men ligesom fællesskabet ikke kan stå alene – så kan individet heller ikke.

Den enkeltes frihed må udfoldes indenfor det forpligtende fællesskab. Sådan tænker en konservativ.

I Danmark bryster vi os ofte af, at vi har et velfungerende fællesskab. Et samfund, hvor ”Få har for meget – og færre for lidt”, som Grundtvig klogt sagde det. Dermed kom han uforvarende til at skrive velfærdssamfundets dåbsattest.

Grundlovens frihedsbestemmelser er skabt for at beskytte individet mod overgreb fra staten – fra fællesskabet.

En forståelse, der blev knæsat i den amerikanske uafhængighedserklærings smukke sætning:

”Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke”.

Lad os derfor holde individet i hævd. For faktum er, at det er de enkelte individer, der bærer verden – i fællesskab. Det er den enkelte, der kan, vil og tør, som skubber udviklingen fremad og bærer resten med sig.

Den tjekkiske forfatter Vaclav Havel har sagt det meget præcist; ”Hvis vi alle venter på hinanden, venter vi forgæves”.

I mit virke som videnskabsminister forsøger jeg at sætte fokus på området.

For nyligt uddelte jeg årets EliteForsk-priser til dygtige unge forskere, som har gjort sig fortjent til en særlig udmærkelse.

Og i forbindelse med regeringens vækstforum præsenterede jeg et oplæg med titlen ”uddannelser, der matcher samfundets behov”, hvor vi bl.a. har fokus på at dyrke talenterne blandt de studerende. Kvinder som mænd.

Vi skal arbejde mere

For det er flid og ihærdighed, der har skabt det Danmark, vi kender i dag.

Det er også flid og ihærdighed, der skal bringe Danmark videre.

Men det er som om, vi til tider fortrænger, at det forholder sig sådan.

Jeg var i september sidste år i Shanghai og besøgte i den forbindelse Expo-udstillingen.

Danmark havde her en flot pavillon, der viser noget om dansk arkitektur. Det er fint.

Vi havde også udstillet den lille havfrue. Det fortæller noget om dansk kultur. Det er også fint.

Men så havde man også lavet en udstilling i pavillonen under titlen ”welfairytales” – altså velfærdseventyret.

Det var så bl.a. illustreret med nogle billeder… bl.a. hvor folk lå og slangede sig i Kongens have eller friluftsbadede ude ved Islands brygge.

Og så slog det mig – er det virkelig sådan, vi efterhånden er kommet til at se på velfærdsstaten? At endemålet er, at man bare kan ligge og drive og dase?

Jeg troede sådan set, at et velfærdssamfund handlede om, at alle, der kan, arbejder.

Vi er vist nødt til at slå et slag for den protestantiske arbejdsetik, hvis vi skal klare os i globaliseringens skærpede konkurrence.

2020

Som det er fremgået med al tydelighed, så er der også de seneste måneder arbejdet ihærdigt på den politiske scene.

Regeringen har forhandlet en 2020-aftale på plads. Det er en nødvendig og økonomisk ansvarlig plan.

For udfordringerne er store.

Vi bliver færre erhvervsaktive og flere ældre.

Vi bliver udsat for en skærpet konkurrence fra lande, hvor befolkningen aldrig har hørt om blot en brøkdel af de skatteyderbetalte velfærdsordninger, vi har.

Faktum er, at vort velfærdsniveau har nået et sådan omfang, at hver eneste dansker over et livsforløb i gennemsnit koster statskassen ca. 850.000 kr. mere end, vedkommende selv bidrager med. Det siger sig selv, at det ikke kan fortsætte.

Som konservative ved vi, at det ikke giver mening at tale om, at man har ret til det ene og andet velfærdsgode, hvis der ikke er skabt de fornødne værdier til at finansiere disse rettigheder.

Vi ved, at vi må skabe værdierne, før de kan fordeles.

Derfor har vi lavet 2020-planen, der sikrer, at vi kan finansiere de fremtidige velfærdsudgifter.

Men ud fra den konservative devise, at vi har pligt til at forsørge os selv og vores familie. Det er ikke ”statens” opgave!

Det er helt forkert at betale folk for at forlade arbejdsmarkedet, når vi lige om lidt kommer til at mangle arbejdskraft.

Og det er helt galt, at samfundet betaler et SU-bonustillæg til de studerende, der er et eller flere år mere om deres uddannelse, end uddannelsen er normeret til.

Det helt bærende element i planen er efter konservativt ønske en tilbagetrækningsreform.

Fremover er efterlønnen tre – og ikke fem – år. Ingen, der er nedslidt og har brug for hjælp, lades dog i stikken. Vi har sikret dette med en seniorførtidspension for nedslidte. Med denne aftale alene reducerer vi de offentlige udgifter med ca. 18 mia. – om året.

Som konservativ minister med en baggrund i erhvervslivet ved jeg, hvor vigtigt det er at give erhvervslivet de bedste rammevilkår. Det er jo i erhvervslivet at værdierne skabes.

Derfor er jeg særlig glad for at vi også har skaffet politisk opbakning til

_ at reducere selskabsskatten – igen!

_ at give skattekredit for forsknings- og innovationsaktiviteter

_ at reformere vores strategiske forskning og især sikre, at den viden, vi tilvejebringer i vores forskningsmiljøer kommer ud til de små og mellemstore virksomheder, så viden kan omsættes til nye produkter. Til vækst.

Vi vil også satse kraftigt på øget digitalisering – det giver nemlig borgerne meget bedre og mere fleksibel service. Samtidig giver det nye muligheder for virksomhederne – og endelig sparer vi på de offentlige udgifter.

Så digitaliseringsdagsordenen en et godt eksempel på, at vi ved at tænke nyt, både kan give borgerne bedre service, og samtidig reducere de offentlige udgifter.

Grænsekontrol og danskhed

En anden del af 2020-planen har været, at vi øger toldkontrollen. Det er meget fejlagtigt blevet tolket som om vi genindfører grænsekontrollen. Det gør vi ikke!

Der bliver ikke permanent paskontrol ved Kruså.

Der bliver ikke lange bilkøer ved grænseovergangen.

Vi øger derimod indsatsen for at reducere bl.a. kriminaliteten, der kommer fra Østeuropa, og som vi – ikke mindst her i Sønderjylland – jo har oplevet stige markant.

Denne del af 2020-planen har affødt en diskussion om danskhed. Og om vores nationale selvopfattelse.

Nogle mener, at vi lukker os om vores egen selvtilstrækkelighed. At det er et symbol på, at Danmark ikke længere er et åbent land.

Samtidig har der også været kritik fra EU. At det strider mod EU’s grundlæggende værdier om fri bevægelighed.

Så er Grundlovsdag jo en velegnet anledning til at minde om, at Danmark er en selvstændig nation, og naturligvis har vi ret til at kontrollere, at der ikke løber kriminelle personer eller ulovlige varer over vore grænser.

Den ordning, vi indfører nu, er faktisk meget lig den toldkontrol, de fleste danskere oplever, når de kører til Sverige.

Naturligvis skal Danmark være et åbent og imødekommende land. Og naturligvis skal vi respektere vore forpligtelser og aftaler i forhold til EU. Det gør vi også med denne aftale.

Men vi må også være ærlige og sige, at globaliseringen stiller os over for nye udfordringer.

Nogen af jer kender måske historien om Jimmy Carter, der var på besøg hos Deng Xiao-Ping i Kina.

På et møde sagde Carter, at Kina måtte åbne sine grænser og lade det kinesiske folk rejse frit.

Deng Xiao-Ping svarede høfligt, at det lød som en god ide. Han havde faktisk 100 mio. kinesere, som var villige til at flytte til USA samme dag, hvis det skulle være. Så Jimmy Carter kunne bare sige til, hvordan USA ville modtage dem.

Historien er sjov – men den minder os også om, at der er lande i denne verden, som er meget store, og som rykker stadigt tættere på os. Det er et gode, hvis vi formår at håndtere det rigtigt.

Men det kræver også, at vi formår at holde fast i det, der er vort.

I 1903 skrev Wilhelm La Cour om ”Fædrelandet”. Han gjorde sig her en række overvejelser om, hvad der definerer en nation. Er det sproget, er det landets grænser, er det etnicitet? Han afviser alle disse forhold og konkluderer:

”Det er den daglig gentagne tilkendegivelse af viljen til danskhed, som ene og alene giver os retten til at bære navn af danske. Det er den, der bliver både den sidste og det simpleste og det højeste udtryk for danskhedsfølelsen”.

Jeg synes, at dette er en meget smuk beskrivelse af danskhed. Som noget inkluderende og åbent – men alligevel som noget dansk. Som noget, der er vort – og som vi skal værne om. Ikke ved at holde andre ude – men ved at stille krav om, at man vil det nationale fællesskab – at man vil Danmark.

Eller som jeg indledte med at sige: vi skal stå fast på egne værdier, men vi skal også være åbne over for inspiration og impulser udefra.

Afslutning

Vi er på vej ind i et nyt årti. Hvor vi kommer til at opleve globaliseringen for fuld kraft. Lad os arbejde for, at Danmark går det nye årti i møde forankret i egne værdier og egen kultur, men hvor vi møder omverdenen med mod og åbent sind. Og hvor gode dyder som flid, pligt og ansvar atter kommer i højsædet.

Rigtig god grundlovsdag!

Grundlovsmøder 2011

Wed, 01 Jun 2011 15:13:00 GMT

Konservative grundlovsmøder

Her følger en oversigt over konservative ministres og folketingsmedlemmers grundlovstaler på søndag. Listen kan også ses på www.konservative.dk, hvor du på dagen kan læse talerne.

Partiformand Lars Barfoed
Helsinge: kl. 9.30, Græsarealet ved Gadekæret i Helsinge
Slangerup: kl. 10.40, Metalskolen Jørslunde, Slagslundevej 13, Slangerup
Birkerød/Rudersdal: kl. 12 Gl. Præstegård, Stationsvej 32, Birkerød
Hillerød: kl. 13: Posen, Slotsgade 40 (bag Fisketorvet), Hillerød
Hørsholm: Kl. 14 Kokkedal Slot, Kokkedal Alle
København: kl. 15.15 Kastellet

Kultur- og kirkeminister Per Stig Møller
Helsingør: kl. 10, Hammermøllen
Frederiksberg: Kl. 12 -14, Restaurant Pilen, Pile Alle 14
Marienlyst: kl. 15.30, Højskolen Marielyst

Erhvervs- og økonomiminister Brian Mikkelsen
Mørkøv: kl. 15, Kongsdal Gods, Kongsdalvej 5A, Mørkov
Sorø kl. 16.30, Sorø Akademi 1, Fuchsiahaven, Søgade 17 A, Sorø
Kalundborg kl. 17.45, Lynggårdsstien 3, 4400 Kalundborg
Hvalsø: kl. 19, Smedebakken 3, 4330 Hvalsø

Socialminister Benedikte Kiær
Hvidovre: Kl. 10.30 - Café Victoria, Hvidovrevej 261C, 2650 Hvidovre
Vallensbæk: Kl. 13.00 – Korsagergård, Vallensbæk Landsby, Vejlegårdsvej 121, 2625 Vallensbæk
Hellerup: 15.00 Café Apoteket, Hellerupvej 40, 2900 Hellerup

Udenrigsminister Lene Espersen
Dronninglund: kl. 11 Dronninglund Slot
Terndruplund: kl. 15.30 Festpladsen, Terndruplund Skov

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen
Fredericia: Kl. 11 Museumsgården, Jernbanegade.
Oksbøl: kl. 13, Oksbøl Friskole, Nordals Spangsmosevej 45,
Sønderborg, kl. 14, Baltic i Høruphav, Havbo 29, Sønderborg

Politisk ordfører Carina Christensen
Kl. 14: Grejs Byfest
Kl. 15.30: Engelsholm Slot

Charlotte Dyremose,
Søllerød kl. 12.00 Præstegårdshaven ved Søllerød kirke
Lyngby, kl. 14 – Frilandsmuseet.

Daniel Rugholm
Dronninglund, Dronninglund Slot, kl. 11

Helge Adam Møller
Vordingborg: Kl. 10.30, Iselingen gods, Islingen 1, 4670 Vordingborg
Hvalsø, kl. 14.30 Midtsjællands Efterskole 4330 Hvalsø
Næstved, kl. 16.15 Susåen,Næstved

Helle Sjelle
Vordingborg: kl. 09.00, Iselingen Gods, Islingen 1, 4670 Vordingborg
Slagelse: 11, Boeslunde Mindepark, Sønderupvej
Haslev: 12.00, Villa Galina Gallinavej 3, 4690 Haslev
Fakse: 13:00 – Fakse By
Næstved 15.00, Den Fritlagte Suså, 4700 Næstved

Mike Legarth
Esbjerg – Kl. 10. Plænen ved Hovedbiblioteket/Huset
Vejle: kl. 13 Fjord Hotel, Sanatorievej 26,

Naser Khader
Mårum:Kl. 10.30 - Mårum Kirke

Rasmus Jarlov
Farum/Fuersø: kl. 10.00, Frederiksborgvej 57, Farum
Gladsaxe: Kl. 14, Aldershvile Slotspark i Bagsværd
København: Kl. 15 Kastellet

Tage Leegaard
Thisted: Kl. 15.00, Ashøje, Ashøjvej,

Tom Behnke
Favrskov kl. 10.30 Kollerup Gods, Kollerupvej 2
Århus kl. 12, Varna Palæet, Ørneredevej 3,
Hedensted/Horsens kl. 14,, Hotel Vejle Fjord Sanatorievej 26

Vivi Kier
Odense – Kl. 15 Eventyrhaven, Odense

Tale afslutningsdebatten 2011

Tue, 31 May 2011 17:12:00 GMT

Tale afslutningsdebatten 2011

Politisk ordfører Carina Christensen

Det talte ord gælder

***

Det seneste folketingsår har været præget af, at vi skal skabe balance i dansk økonomi for at sikre vækst og velstand i fremtiden. Vi konservative har hele vejen igennem været ambitiøse i vores politiske mål: Indtægter og udgifter skal passe sammen. Vi skal skabe et bæredygtigt grundlag for vækst og danske job. Og vi vil under ingen omstændigheder sende regninger og gæld videre til vores børn og børnebørn.

Her i Danmark har vi i mange år kunne tage vores velstand for givet. Vores fællesskab har sikret omsorg for de udsatte, behandling af de syge og mulighed for udfoldelse for det enkelte menneske. Det er en rigdom, vi har opnået gennem danskernes og danske virksomheders hårde arbejde, flid og dygtighed. Vi udvikler medicin til gavn for patienter i hele verden. Vi designer møbler, som hele verden sidder i. Og danske skibe anløber hver dag havne over hele verden. Den danske stræbsomhed har skabt den rigdom, der gør Danmark til et trygt, sikkert og frit sted at leve – men det er ikke noget, som vi kan tage for givet.

***

DEN ØKONOMISKE UDFORDRING

Grundlaget for velstand og vækst er, at vi har en sund økonomi. Det går heldigvis igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset fra flere sider.

For det første blev dansk økonomi ramt af den internationale krise i 2008. Den offensive krisepolitik bragte Danmark godt igennem krisen, men det har tæret på de offentlige finanser. For det andet bliver der færre i den arbejdsdygtige alder og flere ældre. Frem mod 2020 reduceres arbejdsudbuddet med 65.000, og der bliver 225.000 flere ældre. Det betyder lavere skatteindtægter og større udgifter til efterløn, folkepension, sygehuse og ældrepleje. Udfordringerne indebærer tilsammen, at der mangler 47 mia. kroner i 2020 for, at der er balance mellem de offentlige udgifter og indtægter.

I dag er der stor tillid til dansk økonomi. Det skal der også være i fremtiden. For hvis udlandets tillid til dansk økonomi svigter, så stiger renten i forhold til udlandet. Højere renter vil gøre det dyrere at låne penge. Boligejerne vil blive ramt gennem stigende renteudgifter og faldende boligpriser. De offentlige finanser vil blive tynget af øgede renteudgifter. Virksomhederne vil investere mindre. Det vil koste danske arbejdspladser, og det vil gå ud over velstanden i Danmark. Den vej ønsker vi Konservative ikke at gå.

Vi ved, at vi ikke kan skabe vækst og nye arbejdspladser gennem højere skatter, højere afgifter og flere byrder på dansk erhvervsliv. Det vil nemlig ødelægge dansk konkurrenceevne, og det vil skubbe danske virksomheder ud af landet og hen til lande, hvor befolkningerne med glæde tager imod de danske jobs. Hver gang Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti fremlægger en ny økonomisk plan, bliver skattebyrden for virksomhederne og de hårdtarbejdende danskere desværre kun større. Hermed tvinger de virksomheder og arbejdspladser ud af Danmark.

Vi ved også, at det - i den nuværende økonomiske situation - er helt centralt, at der kun bruges flere offentlige penge, når der findes finansiering til det. Med pres på de offentlige finanser i de kommende år er det på ingen måde troværdigt at indregne indtægter fra initiativer, hvor der ikke er sikkerhed for, at pengene rent faktisk kommer i kassen.

Endelig ved vi også, at vi ikke kan sikre fremtidig vækst og velstand i Danmark ved ”at gøre ingenting”. Vi står i en situation, hvor der er hårdt behov for at gennemføre reformer, der sikrer en øget arbejdsstyrke og et ansvarligt forbrug af offentlige ydelser. Og når det gælder reformer, så er vi konservative 100 % klar til at tage fat. Det er der heldigvis også andre partier, der er, her i Folketinget.

***

REFORMER

For et par uger siden indgik regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre en historisk aftale om en tilbagetrækningsreform. Der er mange skillelinjer i dansk politik, men en skillelinje fremstår i dag særligt tydeligt: På den ene side står de partier, der har taget ansvar for Danmarks fremtid. På den anden side står de partier, der stak halen mellem benene, da de svære beslutninger skulle tages.

I forhold til aftalen om tilbagetrækning er vi konservative særligt glade for at der nu ligger en klar aftale om reform af efterlønnen. Vi har som parti altid været imod, at vi som samfund skal belønne raske og kompetente mennesker for at forlade arbejdsmarkedet i en tidlig alder. Vi ønsker i stedet grundlæggende at målrette ydelserne til dem, der har størst behov for det. Derfor er vi også glade for, at vi nu indfører en seniorførtidspension, der gælder for alle nedslidte – og ikke kun for de særligt indviede i ’efterlønsklubben’.

Udover aftalen om tilbagetrækning er der også indgået en række delaftaler mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller. Også her viste Folketingets ansvarlige partier og personer, at de er villige til at tage fat. Der skal derfor lyde et uforbeholdent tak til de partier og personer, som sammen med os Konservative, har taget ansvar for fremtiden. Der er nu anvist konkret finansiering for i alt 47 mia. kr. Vi har nu givet meget kontante svar på de strukturelle problemer, som Danmark står overfor.

VÆKST

Grundlæggende kan Danmark kun leve af én eneste ting: Af den indtjening, der bliver skabt i virksomhederne. Det er de private virksomheder, der skaber den indtjening, som finansierer vores velfærd. Derfor er det også afgørende, at vores virksomheder har internationalt konkurrencedygtige rammevilkår. Den helt store udfordring i fremtiden bliver at få vores dygtige danske virksomheder til at skabe nye jobs her i Danmark. For der er ingen tvivl om, at hvis det ikke kan betale sig for virksomhederne at investere og skabe arbejdspladser i Danmark, ja så vil de værdier blive skabt i andre lande.

Der er i de seneste år arbejdet systematisk med at styrke vækstvilkårene for danske virksomheder. Blandt andet er investeringerne i uddannelse, forskning og innovation øget markant. Selskabsskatten og skatten på arbejde er sænket mærkbart. Og vi skal videre ud af vækstsporet:

Vi har nu indgået en ny vækstaftale, som betyder, at virksomheder i Danmark – og især de små og mellemstore virksomheder – får bedre muligheder for at vokse sig store og gøre sig gældende på de internationale markeder. Kina. Indien. Brasilien. Rusland. Samtidig forstærker vi indsatsen for at tiltrække udenlandske virksomheder og investeringer.

For os konservative har det været centralt, at Danmark skal være et attraktivt investerings- og produktionsland. Vi ser derfor frem til, at vi nu nedsætter et udvalg, der skal komme med forslag til, hvordan selskabsskatten kan sænkes fra 25 til 20 pct. via ændringer i erhvervsstøtten.

Vi er også meget glade for at det med aftalen nu bliver billigere for danskerne at få udført serviceydelser i hjemmet. Det vil få færre til at vælge det sorte arbejde og gør-det-selv-løsninger, det vil lette hverdagen for mange børnefamilier, og det vil skabe vækst i beskæftigelsen.

Med aftalen indfører vi også skattekreditter til nyetablerede og små og mellemstore virksomheder. Der indføres et tre-årigt regelstop for små og nystartede virksomheder - og meget mere. Den nye vækstaftale er vejen frem, når vi skal skabe fremtidig vækst og nye jobs – her i Danmark.

***

UDENRIGSPOLITIK

Vi har siden 2001 ført en aktiv udenrigspolitik, hvor vi har taget et medansvar for frihed, demokrati og terrorbekæmpelse i verden. Den linje har vi fastholdt i det forløbne folketingsår. Forsvarsforliget og aftalen om den fremtidige Afghanistan-indsats er vigtige aftaler.

Målet med Danmarks engagement i Libyen er først og fremmest at standse vold og overgreb mod civile. Det er en del af vores udenrigspolitiske forpligtelse, at vi går ind og tager medansvar i verdens brændpunkter, at vi kæmper for frihed og demokrati rundt om i verden, også når det indebærer en risiko for de soldater, vi sender ud.

Vores soldater i Afghanistan og andre lande fortjener den største hyldest. De må på intet tidspunkt være i tvivl om den opbakning, de får fra os herhjemme. Og det samme gælder deres familier og pårørende. De må dagligt leve med den frygt, det er, at have unge udsendt i krig. En tak skal i det hele taget lyde til alle udsendte danskere, der i verdens brændpunkter arbejder for fred og demokrati. Det Konservative Folkeparti vil gerne takke dem alle for den indsats, de yder på Danmarks vegne.

***

AFSLUTNING

Set med konservative øjne har det seneste år været præget af solide, betydningsfulde politiske resultater. Vi står nu ved en skillevej. Om kort tid skal danskerne igen i stemmeboksen, og valget er klart: Man kan vælge regeringens vej med økonomisk ansvarlighed, reformer og vækst. Eller man kan vælge alternativet, nemlig den uansvarlige økonomiske politik, som føres af oppositionen, og som kun har ét formål; at tækkes vælgerne lige nu og her. En uansvarlig økonomisk politik, der vil gældsætte kommende generationer, skabe utryghed for boligejerne gennem højere renter og skatter og tvinge danske arbejdspladser ud af landet. Alle sammen ting, der vil gøre Danmark fattigere. Vi konservative vælger den anden vej, den økonomisk ansvarlige vej.

Vækstaftale giver arbejdspladser i Danmark

Fri, 27 May 2011 14:35:00 GMT

”Konservative går forrest i kampen for at gøre Danmark til et konkurrencedygtigt land med et dynamisk erhvervsliv, der skaber vækst og beskæftigelse herhjemme. Derfor har vi presset på for at få en omfattende aftale om vækst, der kan skabe øget indtjening og flere arbejdspladser i de private virksomheder, og dermed sikre grundlaget for fremtidens velfærd i Danmark. Det er derfor meget glædeligt, at vi nu lukker 2020-reformpakkerne med en vækstaftale, der sparker gang i dansk erhvervsliv.

Konservative arbejder hver eneste dag for at forbedre virksomhedernes muligheder for at vokse i Danmark, så vi bliver et land med velstand, og hvor danskerne har gode job, der kan sikre familiernes indtægt og mulighed for selvforsørgelse. Vi ønsker at skabe beskæftigelse i Danmark, derfor har vi arbejdet hårdt for at reducere erhvervslivets byrder, skabe fradrag for hushjælp og håndværkerudgifter, sænke skatten på virksomhederne og øge arbejdsudbuddet. På den måde skaber vi nye arbejdspladser herhjemme og får samtidig råd til at tage os ordentligt af de udsatte.

Konservative står for ansvarlig økonomisk politik. Aftalen om vækst styrker erhvervsvilkårene for danske virksomheder, og sammen med alle de andre aftaler om 2020-reformerne og arbejdsmarkedsreformerne i Genopretningspakken har vi nu skabt fundamentet for, at Danmark har orden i den offentlige økonomi og vækst i de private virksomheder. Det lover godt for Danmarks fremtid."

Succesrigt konservativt forår

Fri, 27 May 2011 14:19:00 GMT

Resultaterne ved 2020-forhandlingerne er udtryk for konservativ indflydelse i et omfang som
ikke er set i mange år.

”Der er i sandhed tale om et konservativt forår, hvor vi har udvist social ansvarlighed. Vi har ikke kun indgået en række aftaler, men har overholdt generationskontrakten ved at arbejde så langsigtet, at vi ikke smider regningen i børneværelset. Det har været en lang og hård proces, men jeg er aldrig kommet så tilfreds ud fra en række forhandlinger, som i dag.

Vi kan som konservative kun være tilfredse med, at vi har fået endnu en afgørende reform af efterlønnen, tilbageholdenhed i den offentlige sektor med fokus på kernevelfærd, vækst baseret på den private sektor, skattelettelser samt skærpede straffe og indsats overfor hård kriminalitet.

I dag kan jeg så som vækstminister – for nu at nævne min uofficielle titel – glæde mig over, at vækstpakken er færdig med fokus på små og mellemstore virksomheder, fradragsordningen for opgaver for private i og udenfor boligen, større eksportindsats samt ikke mindst nedsættelsen af selskabsskatten.

I det hele taget har vi på skatteområdet fået resultater, som jeg er utrolig stolt af. Vi har fået en aftale om
skattekreditter for udgifter til forskning og udvikling i små og mellemstore virksomheder, JobBolig-ordning
hvor vi i stedet for tilskud arbejder med det skattereducerende fradrag som redskab samt et udvalg der skal
bane vejen for yderligere nedsættelse af selskabsskatten fra 25 – 20 %.
Dertil kommer, at vi som ved tidligere regeringsgrundlag, har mulighed for at arbejde for skattelettelser, der
kan findes via anden finansiering, idet det det er vigtigt at understrege, at ikke én eneste krone fra hverken
tilbagetrækningsreformen eller andre aftaler for at forbedre økonomien, går til skattelettelser.”

De vigtigste konservative resultater:

· Tilbagetrækningsreformen med markante stramninger af regler for efterløn.

· Seniorførtidspension, som – i modsætning til efterløn – kan modtages af alle.

· Yderligere midler til kræftbehandling.

· Vejen er banet for yderligere lettelse af selskabsskatten fra 25-20 %.

· Indførelse af et fradrag for private opgaver i og uden for boligen.

· Skattekredit for udgifter til forskning og udvikling.

· Skærpede straffe for hjemmerøverier.

· Øget indsats mod bandekriminalitet.

· Tilbageholdenhed i de offentlige udgifter.

· Målrettede initiativer, der øger væksten i den private sektor.

Danmark som vækstnation - initiativer

Stærk aftale om et sundere Danmark

Thu, 26 May 2011 20:23:00 GMT

Der er tale om markant styrkelse på sundhedsområdet, som gør Danmark sundere og sikrer højere kvalitet i behandlingerne, flere operationer og større fokus på patienterne," siger den konservative sundhedsordfører Vivi Kier i en kommentar til den netop indgåede aftale om sundhed.

Nu skal det være slut med, at patienterne bliver sendt rundt mellem egen læge, speciallæger og sygehuse. Derfor er jeg særlig glad for, at den nye aftale sikrer patienterne et bedre og mere sammenhængende forløb, hvor der sikres hurtig udredning og diagnose uden unødig ventetid.

Konservative har stået fadder til de tre kræftplaner og løbende sikret betydelige ressourcer til kræftbehandlingen, som har ført til mindre ventetid og højere overlevelsesrater. Derfor er jeg stolt over, at vi også kan etablere et dansk center for partikelterapi, der især vil forbedre kræftbehandlingen for børn og unge. Vi vil ganske enkelt bekæmpe kræften med alle tænkelige midler.

For os konservative er det vigtigt, at psykiske sygdomme prioriteres lige så højt som det øvrige sundhedsområde. Derfor er det glædeligt, at aftalen sikrer mulighed for at forbedre indsatsen for de sindslidende.

Siden regeringens tiltrædelse i 2001 har sundhedsområdet været højt prioriteret. Helt præcist er det samlede råderum i 2011 over 23 milliarder kroner større end i 2001.

Genopretningsaftalen prioriterede sundhedsområdet med yderligere 5 milliarder kroner i perioden 2011-13, og med den netop indgået aftale sker der er et økonomisk løft på yderligere 1,5-2 milliarder kroner årligt til sundhedsområdet i perioden 2014 -2020. Pengene til det økonomiske løft på sundhedsområdet er fundet i de ansvarlige økonomiske 2020-reformer, der har gjort det muligt at øge det offentlige forbrug med 4 milliarder kroner årligt i perioden 2014-2020, hvoraf altså cirka halvdelen prioriteres til sundhed.

Det betyder en løbende årlig udbygning af sundhedsvæsenet, forsat flere udredninger og behandlinger på kræftområdet, finansiering af ny medicin, øget aktivitet i psykiatrien og et løft i den nære indsats samt at der samtidig skabes råderum til at prioritere særlige indsatser, der ligger ud over den løbende udbygning af sundhedsvæsenet.

Socialdemokratisk sindelagskontrol

Thu, 26 May 2011 12:44:00 GMT

Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, er ifølge Information efter måneders efterlønsskriverier og kritik af S-SFs økonomiske plan, nu så træt af borgerlige avisers skriverier, at han truer med at tage mediestøtten fra dem.

Socialdemokraterne går nu til angreb på nogle af de mest grundlæggende værdier i vores samfund, nemlig ytringsfriheden og pressefriheden – bare fordi de ikke kan lide, hvad der bliver skrevet om dem i aviserne. Det er uhyggeligt og farligt klynkeri. Vi lever i et frit land, hvor pressen hverken er underlagt kontrol eller politisk styring. Man kan frygte, at vi i fremtiden sætter vores grundlæggende frihedsrettigheder over styr, hvis Socialdemokraterne kommer til regeringsmagten.

Kultur- og medieordfører Rasmus Jarlov er også stærkt bekymret og tvivler stærkt på et bredt forlig om mediestøtten, hvis Socialdemokraterne ikke ændrer holdning.

"Vi kan ikke acceptere en sådan holdning til den frie presse. Det er udemokratisk og uværdigt at ville lede et demokrati, når man ikke kan tåle at blive kritiseret af pressen. Hvis Henrik Sass-Larsen og Socialdemokraterne møder op til efterårets forhandling om mediestøtten med samme forrykte melding, så må vi opgive at få et bredt forlig," siger Rasmus Jarlov.

Det bliver lettere at være boligejer

Tue, 24 May 2011 09:54:00 GMT

Som led i regeringens Væk med bøvlet-plan bliver det nu lettere at være boligejer. Planen indebærer bl.a., at regeringen vil fjerne anmeldelsespligten til kommunen, når borgere opfører mindre bygninger som eksempelvis garager eller carporte på under 35m2. Planen fjerner også en kompliceret regel ved energirenoveringer, ligesom den forenkler jordflytningsreglerne.

Det skal være lettere at være boligejer, og derfor lancerer regeringen en række initiativer, der gøre det lidt mindre bøvlet at være boligejer.
Det bliver nu mindre bøvlet at være boligejer, når man vil opføre en garage, carport eller lignende, fordi vi fjerner kravet om, at bygninger under 35 kvm skal anmeldes til kommunen.
Det betyder, at ca. 10.000 boligejere årligt kan gå i gang med at bygge med det samme frem for at skulle vente 14 dage på kommunen. Samtidig slipper de for at skulle betale mellem 400 og 4000 kr. i gebyr for anmeldelsen.
Vi fjerner også en kompliceret regel om, at andelsboligforeninger og ejerforeninger, som vil skifte vinduer eller tag, skal lave beregninger af energiforbedringer på hele ejendommen.
Det betyder både færre regler og flere energiforbedringer, fordi mange i dag vælger energiforbedringer fra på grund af reglen.
Herudover fjerner regeringen 4-ugers fristen for flytning af jord på forurenet grund, så boligejerne kan gå i gang med at flytte større mængder jord så snart, de har anmeldt jordflytningen til kommunen.

Økonomi- og Erhvervsministeriets bidrag til Væk med bøvlet planen

Vi sikrer danskernes tryghed og sikkerhed

Mon, 23 May 2011 19:31:00 GMT

”Vi Konservative har altid kæmpet for konsekvens overfor de kriminelle. Med den ny aftale fortsætter vi den linje og får gennemført en række ting, der sikrer borgerne bedre tryghed og sikkerhed. Overfaldsvoldtægt og hjemmerøveri skal straffes så det mærkes! Så vi er glade for at vedtage en ny og handlekraftig tryghedspakke sammen med Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

Forliget indebærer bl.a., at straffen for overfaldsvoldtægt og hjemmerøveri fordobles så udgangspunktet fremover er 5 års fængsel. Dertil kommer bl.a.:

Skærpet straf for besiddelse og forhandling af khat. Styrket indsats mod stalking. Markant øget straf for organiseret indbrudskriminalitet. Bande task forcen styrkes og gøres permanent. Det bliver nemmere at udvise kriminelle udlændinge. Kriminelle udlændinge kan kun få én betinget udvisningsdom – et nyt strafbart forhold, der udløser fængselsstraf, medfører ubetinget udvisning. Endelig oprettes en særlig arrestafdeling i Vest-Danmark til særlig negative stærke fanger.

Det er god konservativ politik. Vi er dem, der sikrer en tryg økonomi og vi er dem, der sikrer et trygt retssamfund gennem et effektivt politi, hurtige domstole og afskrækkende straffe. Vi passer ganske enkelt på det ordentlige menneskes tryghed.”

Du kan læse hele aftalen her.

Hjælp til hverdagen i travle familier

Fri, 20 May 2011 19:58:00 GMT

”Travle børnefamilier og mindre virksomheder får en tiltrængt hjælpende hånd, der vil gøre hverdagen lettere for familier og øge væksten i virksomhederne. Det er jeg meget tilfreds med, fordi vi Konservative har arbejdet hårdt for at få gennemført dette skattefradrag for hushjælp og istandsættelse, og fordi vi har haft det på vores politiske ønskeliste i mange år.

Vi skal give hårdtarbejdende familier bedre mulighed for at få dagligdagen til at hænge sammen. Derfor er det rigtig godt, at vi nu gør det billigere at bruge tid og kræfter på børnene, frem for at tiden går med støvsugning, vinduesvask og græsslåning. Det er en god investering, som vil give mere tid i hverdagen.

Konservative vil øge væksten i virksomhederne, skabe flere danske arbejdspladser og gøre Danmark rigere. Den nye skattefradragsordning sætter gang i boligrenoveringsopgaverne og øger beskæftigelsen i brancher, der har brug for det. Samtidig vil den mindske sort arbejde i hjemmene, da skattefradraget naturligvis kun kan opnås, når der foreligger en regning for udført arbejde. Det er alt sammen meget glædeligt."

Regningen er betalt

Mon, 16 May 2011 19:42:00 GMT

"Med dagens aftale To streger under facit er fremtidens økonomiske udfordringer løst, og der er balance i økonomien i 2020. Vi har krone for krone finansieret det offentlige forbrug. Jeg er som konservativ stolt af, at vi nu endegyldigt har underskrevet generationskontrakten, hvor vi tager ansvaret for at løse opgaverne og ikke efterlader regningen i børneværelset. Det er socialt ansvarligt.

En sund økonomi er forudsætningen for et godt og rigt Danmark. Derfor har det været afgørende vigtigt for Konservative, at vi fik lukket hullet i de offentlige kasser, at vi fik øget arbejdsudbuddet, og at vi stopper gældsætningen. Det er nu på plads, og derfor vil vi nu fokusere på at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.

Aftalen skaffer fem milliarder kroner og skaber den nødvendige balance i økonomien ved at målrette fleksjobordningen, effektivisere forsvaret, reducere det danske EU-bidrag, hurtigere gennem uddannelse, indførelse af optjeningsprincipper og nemmere udbetaling af den femte ferieuge. Sammen med Genopretningsaftalen og Tilbagetrækningsreformen kan Konservative sammen med de andre ansvarlige partier nu sætte to streger under det resultat, der skaber balance mellem udgifter og indtægter i 2020."

Rød gældsfælde sender danske arbejdspladser til udlandet

Mon, 16 May 2011 13:44:00 GMT

”Socialdemokraternes og Socialistisk Folkepartis plan er ikke en fair løsning. Det er en gældsfælde, der vil sende danske arbejdspladser til udlandet.

Nu ved vi, hvad venstrefløjen vil – de vil gældsætte de ansvarlige og hårdtarbejdende danskere og deres børn. Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti kamuflerer det, og kalder det fremrykning af offentlige investeringer. Men det er bare en smart talemåde for offentlig gældsætning, som kommer til at koste Danmark dyrt langt ud i fremtiden.

Den konservative formand peger på, at S og SF traditionen tro opererer med nye skatter og afgifter og øgede offentlige udgifter:

Vi er det land i verden, der har det største offentlige forbrug og det højeste skattetryk. Det er vores grundlæggende problem, som venstrefløjen nu blot vil gøre endnu værre. Det er den modsatte vej af det, der er brug for. Dertil kommer, at venstrefløjens plan overhovedet ikke bidrager til at øge arbejdsudbuddet, hvilket er et helt grundlæggende problem.

Uanset spørgsmålet, er S og SFs svar skat, skat og atter skat. De vil beskatte almindelige menneskers pensioner, de vil udskyde lettelser i topskatten, de vil afskaffe fradraget for private sundhedsforsikringer, de vil sætte afgifter op, de vil beskatte banker, det hårdt trængte landbrug samt alle almindelige danskeres handel med aktier endnu hårdere. De vil beskatte pendlerne, der arbejder i hovedstaden, de vil beskatte flypassagererne, og de vil beskatte lastbilerne. Kort sagt vil de beskatte stort set alt de kan få øje på.

Jeg konstaterer, at S og SF vil beskæftigelsen det bedste – i Kina. For det er hertil, de vil eksportere danske arbejdspladser. Når de øger skatterne voldsomt, og gør det dyrere at drive dansk virksomhed, forsvinder danske arbejdspladser til udlandet. Vi Konservative vil gøre det modsatte – det skal være attraktivt for virksomheder at være i Danmark, så vi beholder arbejdspladserne her i landet.

S og SF vil bruge store summer på en række populistiske udgiftskrævende forslag, men der er ikke seriøse bud på en finansiering.

De regner med, at en lavere strukturel ledighed på 10.000 giver tre milliarder kroner – men det er fugle på taget, for der er ingen forklaring på, hvordan den strukturelle ledighed falder med 10.000 færre ledige. Og det skal give fem milliarder kroner at få unge hurtigere gennem uddannelse – hvorfor ikke ti milliarder? Her er der heller ikke nogen forklaring. Og så finder man stadig 15 milliarder kroner på, at vi alle skal arbejde 12 minutter mere om dagen uden at forklare, hvordan det skal gøres. Det er ren hokuspokus, og det er svært at tage alvorligt.

Tilbagetrækningsaftale er en stor gevinst for Danmark

Fri, 13 May 2011 17:52:00 GMT

"Tilbagetrækningsreformen er en stor gevinst for Danmark. Vi Konservative har i årevis kæmpet for reformer, der øger beskæftigelsen og de private virksomheders vækst, og som samtidig skaber balance i de offentlige kasser og en sund økonomi for Danmark. Her har en reform af efterlønsordningen haft den allerhøjeste prioritet, fordi vi mener, at man ikke skal betale raske og rørige mennesker for at gå tidligt på pension, når der er brug for dem på arbejdsmarkedet. Nu lykkes det, og det er vi Konservative meget glade for.

Med tilbagetrækningsreformen løses stort set alle de økonomiske udfordringer frem mod 2020. Der skabes balance i den offentlige økonomi, og man øger ikke gælden for de fremtidige generationer.

Det er afgørende for os konservative, at næste generation ikke efterlades med regningen for det nuværende overforbrug. Derfor betaler vi nu regningen krone for krone, så den ikke skal sendes videre til vores børn og børnebørn.

For os Konservative er det et helt afgørende princip, at dem, der kan klare sig selv, selvfølgelig klarer sig selv. Men dem som ikke kan det, fordi de er nedslidte, skal naturligvis hjælpes. Derfor er jeg glad for, at det er lykkedes at lave en seniorførtidspensionsordning, så vi på en ordentlig og social ansvarlig måde kan tilbyde en enklere og hurtigere adgang til førtidspension for de nedslidte. Og samtidig målretter vi nu den resterende efterlønsordning til dem med størst behov, hvilket ligger fuldstændig i forlængelse af den konservative tanke om at målrette ydelserne til dem, som har behov´.

Og så er den konservative partiformand også godt tilfreds med, at der kommer et stærkt incitament til at forlade efterlønsordningen for dem, der i dag er tilmeldt og betaler til ordningen.

Vi har gjort det økonomisk attraktivt, hvis man selv ønsker frivilligt at forlade efterlønsordningen. Det betyder, at endnu flere vil fortsætte i beskæftigelse i stedet for at gå på tidlig pension. Tilbuddet om at forlade efterlønsordningen er skruet sådan sammen, at det både et godt for den enkelte og godt for samfundet. Med denne mulighed for at forlade efterlønsordningen med en skattemæssig gevinst, er der ingen bristede forudsætninger for borgernes pensionsopsparing.

Det Konservative Folkeparti fører en ansvarlig økonomisk politik. Derfor har Konservative i årevis arbejdet for reformer, der styrker arbejdsudbuddet og øger beskæftigelsen. Det gælder især en reform af tilbagetrækningssystemet, som vil sikre en sund økonomi, og hvor de offentlige ydelser målrettes de udsatte."

Topmål af hykleri

Fri, 13 May 2011 11:43:00 GMT

"Det er nu tydeligt for enhver, at Helle Thorning Schmidt vil være statsminister for enhver pris. Socialdemokraterne og SF er tilsyneladende fuldstændig ligeglade med, hvilken politik, der skal føres, hvis de vinder regeringsmagten. Magten er målet i sig selv. Det står klart, efter at Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal nu meddeler, at de er klar til at indlede forhandlinger om en efterlønsreform, hvis de vinder magten. S og SFs seneste kovending viser, at de er komplet utroværdige. Ingen kan længere regne med, hvad de egentlig vil bruge magten til, hvis de vinder et kommende valg. Det er topmålet af hykleri. Ræsonnementet er tydeligt: Hellere gå glip af efterlønnen end gå glip af magten. Socialdemokraterne og SF har ingen selvstændig politik. I går ændrede de holdning til størrelsen på det offentlige forbrug. I dag ændrer de holdning til efterlønnen. I morgen følger S og SF vel igen De Radikale og ændrer holdning til boligskatterne.

Konservativ naturplan 2020 – et grønnere og rigere Danmark

Fri, 13 May 2011 00:00:00 GMT

Vi vil have mere natur i Danmark. En større del af Danmarks areal skal derfor udtages til vild natur eller omlægges fra intensivt til ekstensivt landbrug. Det er nødvendigt af hensyn til bevarelse af biodiversitet og rekreative værdier. Konservative vil også anlægge mere skov. Det vil ligeledes understøtte biodiversiteten og samtidig reducere CO2-udledningen.

Bevarelse og sikring af naturen er en konservativ mærkesag. At passe godt på naturen og de værdier naturen har skabt er en del af den konservative generationskontrakt, hvor man ønsker at aflevere et endnu bedre samfund til næste generation, end man selv overtog. Konservative vil med denne naturplan sikre et grønnere og rigere Danmark til vores børn og børnebørn.

Konservative vil sikre Danmark mere natur ved at udtage de mest sårbare og urentable jordområder og friholde dem fra landbrugsproduktion mod til gengæld at forbedre forholdene i resten af landbruget - frem for at sætte flere generelle restriktioner op – og dermed bibeholde en høj og effektiv produktion, og samtidig få mere natur og biodiversitet. Konservative anerkender nemlig landbruget som en vigtig del af dansk kultur og økonomi, idet mange arbejdspladser og en stor del af vores eksportindtægter stammer fra landbrugsproduktion, skovbrug og gartnerier. Derfor skal der være sund fornuft og god balance mellem ønsket om mere natur og omlægning af landbrugsproduktion.

Den konservative målsætning:

100.000 hektar skal i 2020 yderligere være udlagt til vild natur og ekstensivt landbrug og naturområder. Udbredelsen af mere natur skal tænkes ind i det videre arbejde med nationalparker, vandplanerne og implementeringen af vandrammedirektivet samt arbejdet med skovrejsning i forhold til anbefalingerne fra skovpolitisk udvalg.
Maksimal udnyttelse af EU-landbrugsstøttemidler til naturpleje og naturgenopretning. Muligheden for at benytte op til 10 pct. (ca. 750 mio. kr.) af landbrugsstøtten til naturpleje skal udnyttes. For nogle konventionelle bedrifter vil det betyde et fald i den traditionelle hektarstøtte, men dog stadig kun en lille del af den samlede landbrugsstøtte på ca. 7,5 mia. kr. årligt.
Færre krav og mindre bureaukrati, hvor jorden kan tåle det. Det gælder eksempelvis på vandløbsreguleringen, der rammer bredt og nogle steder meget hårdt, på nitratklassekortet i husdyrloven og på administrationen af husdyrloven, som skal fungere bedre og mere smidigt.
Mere naturkvalitet i nationalparkerne. Nationalparkerne skal være et udstillingsvindue for dansk natur og ikke et udstillingsvindue for dansk landbrug. Nationalparkernes evne til at tiltrække turister og besøgende skal øges.
Opdeling af Danmark i områder til intensiv benyttelse, ekstensiv benyttelse samt vild natur, herunder bedre registrering af § 3-arealerne.
Individuel vurdering af gødningsmulighederne på hver bedrift. Følsom natur skal skånes, og mere robuste områder kan tillades et større gødnings- og kreaturpres, hvilket kan kompenseres gennem afgifter på sprøjtning med videre, der modsvarer individuelle fordele/ulemper.
Øget skovproduktion, der kan understøtte biodiversiteten og CO2-målsætningerne.
Mindre landbrugsstøtte. Der skal fortsat arbejdes på en fælles europæisk nedbringelse af landbrugsstøtten.
Opkøb af naturområder, hvor landbrugsproduktion dårligt kan betale sig.

Konservative vil finansiere en væsentlig del af udbredelsen af mere natur ved en omlægning af landbrugsstøtten fra EU til naturformål, så naturdelen når op på 10 pct. af den samlede landbrugsstøtte (ca. 750 mio. kr.). Ved at omdirigere støtten til naturpleje og naturgenopretning vil der kun blive tale om en beskeden støttenedgang for den resterende, konventionelle landbrugsproduktion. Men til gengæld vil Konservative give de fleste landmænd friere tøjler. Samtidig skal der hentes flere landdistriktsmidler til erhvervet.

Samfundsøkonomisk vurderer Konservative, at det på længere sigt vil være en god investering at omlægge dele af støtten til produktion af fødevarer til produktion af naturgoder, idet landbrugsproduktionsstøtten skævvrider konkurrencen mellem brancher og holder hånden under urentable foretagender. Desuden vil der være væsentlige rekreative og turistmæssige værdier, ligesom sundhedsforbedringer og klimagevinster vil forekomme.

Baggrund

I Danmark er mere end 340 planter, dyr og insekter uddøde siden 1850. Heraf skyldes noget, som ikke påvirkes af mennesker, men udviklingen er sket i et meget højere tempo, end hvad der er naturligt. Dette strider mod den konservative grundidé, at vi skal overlade vore børn og børnebørn en verden, der er lige så rig og mangfoldig som den, vi har overtaget.

Vi har under det nuværende regeringssamarbejde iværksat flere værdifulde projekter, såsom Skovpolitisk Udvalg og etableringen af fem nye nationalparker. Konservative sikrede også den såkaldte miljømilliard oven på valgsejren i 2007, som er blevet fornyet og bl.a. brugt til bynær skovrejsning, bedre beskyttelse af vandboringer i form af større sprøjtefrie zoner (fra 10 til 25 m), bedre monitorering af åbne naturarealer (§ 3-arealer) samt naturpleje som driftsgren, hvilket er et særligt konservativt ønske, hvor landmanden belønnes for almennyttig pleje af vores fælles værdier.

Konservative har afvist de såkaldte hypermarkeder og har fået indføjet i forarbejderne til forslaget om planloven, at landskabsinteresserne skal tillægges særlig vægt i kommunernes enkeltsagsadministration, og at der skal udarbejdes en landskabsplan, der beskriver de særlige værdier, vi gerne vil bevare.

Endelig har Grøn Vækst I+II lavet en differentieret afgift på sprøjtemidler, skabt grundlag for flere vådområder og gødningsfri randzoner, vedtaget kraftige kvælstofreduktioner samt øget økologimålsætningerne. For at afværge en akut likviditetskrise er der givet jordskattelettelser, og vi har øget grundlaget for bedre og sikrere produktionsmetoder ved at liberalisere landbrugsloven, så der kommer mere professionalisme ind i branchen.

Toldkontrol ikke paskontrol

Thu, 12 May 2011 13:45:00 GMT

"Der synes at være opstået den misforståelse, at den aftale, der i går blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om at styrke grænsekontrollen ved de danske grænseovergange, skulle gå imod det, som jeg og tidligere justitsministre har sagt om genindførelsen af grænsekontrol.

Det, som jeg gentagne gange har understreget, er, at der ud fra en politi-faglig vurdering ikke er behov for, at politiet foretager en traditionel personkontrol ved de danske grænser – altså systematisk paskontrol af alle der passerer grænsen.

Men det er heller ikke det, aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti går ud på.

Aftalen lægger derimod op til en styrkelse af indsatsen inden for toldområdet, hvilket er noget, som man fortsat kan – selvom man deltager i Schengen-samarbejdet.

Der lægges blandt andet op til en øget kontrol i forhold til indsmugling af navnlig varer og genstande som f.eks. narkotika, våben, sprængstoffer og afgiftspligtige varer.

Under forhandlingsforløbet har regeringen været meget optaget af at sikre, at aftalen fuldt ud er i overensstemmelse med Schengen-reglerne og i øvrigt ikke hindre den frie overgang over grænserne for borgere og virk-somheder. Det vil regeringen naturligvis også være i den kommende udmøntningsfase.

Kontrollen ved grænserne er i øvrigt kun en del af løsningen på problemet med grænseoverskridende kriminalitet. Dansk politi vil fortsat indgå i et tæt samarbejde – bl.a. inden for Europol – med andre lande for at slå effektivt ned på blandt andet østkriminelle.”

S og SF slår stadig kæmpehul i kassen

Thu, 12 May 2011 12:56:00 GMT

Socialdemokraterne og SF fortsætter deres casinoøkonomi. Det kan umiddelbart lyde flatterende, når Villy Søvndal i dag udtaler, at det er vigtigt for venstrefløjen, at der er styr på den økonomiske politik, og at de ikke har noget pengetræ. Derfor vil de i perioden fra 2016 og frem til 2020 kun vil lade de offentlige udgifter stige med 0,8 procent af bruttonationalproduktet. Faktum er dog, at det igen går helt galt for S og SF.

For selv om de siger, at de gerne vil være økonomisk ansvarlige, så ændrer det ikke ved, at de i de kommende år – de mest sårbare år for dansk økonomi – vil lade de offentlige udgifter eksplodere. Som Morten Bødskov præcist har udtrykt det, så slår de et kæmpe hul i statskassen – og det ændrer deres nye melding ikke en tøddel ved.

Uanset hvor meget de anstrenger sig, så fornemmer man mere og mere, at venstrefløjen simpelthen ikke forstår opgaven: Det handler om, at vi skal bruge færre penge – i alle årene frem mod 2020. Alt andet er dybt uansvarligt.

Vi har ikke noget pengetræ, Villy – og hold nu op med at blive ved med at forsøge at bilde danskerne det ind. I stedet for igen og igen at fremlægge planer for øget offentligt forbrug burde venstrefløjen gøre sig selv og resten af Danmark den tjeneste at fremlægge en økonomisk holdbar plan.

Styrket grænsekontrol gør Danmark mere trygt

Wed, 11 May 2011 16:19:00 GMT

Det Konservative Folkeparti arbejder hver eneste dag på at gøre Danmark til et mere trygt sted at leve. Derfor står Konservative for en fast og fair retspolitik, hvor de kriminelle fanges og straffes, og hvor der tages hensyn til offeret frem for forbryderne.

Jeg er derfor meget tilfreds med dagens aftale om en kraftig oprustning og en synlig kontrol ved alle danske grænseovergange, fordi det vil begrænse den grænseoverskridende kriminalitet.

Med permanent toldkontrol og en styrket politiindsats ved de danske grænseovergange slår vi nu hårdt til i kampen mod den grænseoverskridende kriminalitet. Danmark skal være et trygt land, og vi vil gøre alt for at bekæmpe den stigende kriminalitet fra udlandet. Dagens aftale om en styrket grænsekontrol vil helt sikkert kunne fange flere forbrydere og mindske kriminaliteten i Danmark. Samtidig har vi sikret, at grænsekontrollen sker i respekt for Schengen-reglerne og i øvrigt ikke hindrer den frie overgang over grænserne for borgere og virksomheder.

Kriminalitet skaber utryghed og er udtryk for manglende respekt for andre mennesker. Her hører den grænseoverskridende kriminalitet ofte til blandt den allerhårdeste. Det gælder menneskesmugling, narkokriminalitet, smugling af våben og sprængstoffer og udførsel af udbytte fra indbrud. Nu øger vi kampen mod disse former for kriminalitet, så almindelige lovlydige borgere i Danmark får en tryggere hverdag.

Den styrkede grænsekontrol ventes også at give gevinster i form af bedre kontrol af socialt bedrageri, vignetkontrol af lastbiler, ulovlig anvendelse af udenlandsk indregistrerede biler i Danmark og en række andre ulovligheder ved den danske grænse.

Billig transport til unge

Thu, 05 May 2011 13:07:00 GMT

For en tier om dagen kan de over 175.000 unge på landets ungdomsuddannelser med det nye HyperCard fra 1. august frit benytte al kollektiv transport i deres takstområde. Det to-årige forsøg med månedskort til 300 kroner er en del af en ny grøn transportaftale til over 700 millioner kroner, som regeringen indgik torsdag.

Som trafikordfører glæder jeg mig over, at gymnasieelever og studerende på eksempelvis erhvervsskolerne og social- og sundhedsuddannelserne med HyperCard, der også giver rabat på kollektiv transport i resten af landet, nu billigt og fleksibelt kan benytte tog og bus.

HyperCard giver de unge nye muligheder for ikke alene at komme til og fra skole til en fornuftig pris. De kan også frit tage bus og tog til for eksempel fritidsaktiviteter. Det giver de unge, især i landområderne, en ny frihed. Får de på den måde gode oplevelser med den kollektive trafik, vil de sikkert også blive flittigere brugere som voksne.

Også landets øvrige trafikanter får gavn af transportaftalen. Flere skal op på cyklen - og det skal være sikrere og grønnere at trampe i pedalerne og lettere at kombinere cykelturen med den offentlige transport. Med aftalen bevilges 300 millioner kroner til en række lokale projekter med at etablere cykelstier, forbedre forholdene for buspassagerer og højne trafiksikkerheden blandt andet i forbindelse med tog-overkørsler.

Social uansvarlighed fra Socialdemokratiet

Tue, 03 May 2011 17:37:00 GMT

”Det er trist, at Socialdemokratiet har valgt at forlade forhandlingsbordet, og dermed også opgiver at vise social ansvarlighed. De partier, der ikke ønsker at medvirke til at løse fremtidens udfordringer, bidrager heller ikke til at sikre fremtidens velfærd. Det er socialt uansvarligt,” siger økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen og understreger:

”Socialdemokratiets adfærd er forbløffende. Jeg kender ikke til nogen fortilfælde i dansk politik, hvor et parti frejdigt under store forhandlinger erklærer, at det skam har gode forslag, men at de ikke vil blive præsenteret under forhandlingerne. Det er desværre forhandlingstaktikken og ikke indholdet, der er det eneste nye for dansk politik i denne sammenhæng.

Forslagene fra Socialdemokratiet har jo kun øget udfordringen. Så i stedet for en udfordring på 47 mia. kr., har Socialdemokratiet en udfordring på 63 mia. kroner.

Jeg glæder mig til gengæld over, at De Radikale og Dansk Folkeparti fortsætter forhandlingerne med regeringen. Begge partier har accepteret de økonomiske udfordringer og er kommet med flere konstruktive idéer, som er udtryk for social ansvarlighed,” siger Brian Mikkelsen.

Bin Ladens død en vigtig symbolsk sejr

Mon, 02 May 2011 12:00:00 GMT

Udenrigsminister Lene Espersen kalder det en vigtig symbolsk sejr mod terrorismen, at Osama Bin Laden søndag blev dræbt efter en kort ildkamp i et amerikansk angreb. Hans død vil svække terrorbevægelsen al-Qaeda, siger udenrigsministeren.

USA’s præsident Barack Obama talte søndag nat fra Det Hvide Hus. Præsidenten bekræftede, at Osama Bin Laden er blevet dræbt efter en kort ildkamp som led i et amerikansk iværksat og gennemført målrettet angreb på en compound i Abottabad, Pakistan i går, søndag. Osama bin Laden var hovedarkitekten bag angrebene i USA den 11. september 2001 og en række andre terrorangreb.

Udenrigsminister Lene Espersen udtaler:

”Osama Bin Ladens død er en vigtig symbolsk sejr for kampen mod terrorisme og for verdenssamfundet. Osama Bin Laden var ansvarlig for en af de værste forbrydelser i nyere tid, og jeg forstår og føler med amerikanerne, som mistede flere tusinde mænd, kvinder og børn 11. september 2001. Bin Laden var om nogen symbolet på samvittighedsløs og umenneskelig vold i ekstremismens navn.

Osama bin Laden har haft stor betydning for al-Qaeda, og hans død svækker terrorbevægelsen, der hermed mister sin frontfigur. Der er rettet et afgørende slag mod det værste globale terrornetværk. Men kampen mod terrorisme er langt fra slut – al-Qaeda og andre terrorgrupper vil fortsætte deres hærgen. Og her skal vi stå fast i kampen for vores sikkerhed, frihed og værdier.

Bin Ladens død kommer på et historisk afgørende tidspunkt, hvor vi oplever et arabisk forår. Jeg håber derfor, at denne begivenhed også kan bidrage til den demokratiske udvikling, som vi alle arbejder for i Mellemøsten og Nordafrika – en udvikling i retning af dialog og samarbejde og ikke radikalisme og konfrontation.”

Manglende plan fra Helle og Villy er dybt uansvarligt

Sat, 30 Apr 2011 14:19:00 GMT

På de Konservatives formandsmøde i dag på IT-Universitet i København retter partiformand Lars Barfoed et skarpt angreb på Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal for manglende politisk lederskab og manglende ansvarlighed. Nu gider han ikke høre på flere bortforklaringer fra venstrefløjen. Nu må de fremlægge deres økonomiske plan, alt andet er dybt uansvarligt.

Den konservative partiformand Lars Barfoed udtaler:

”Jeg vil gerne opfordre socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti til nu at lægge deres plan frem. Vi er godt i gang med forhandlingerne om en 2020 reformpakke, og hvis ikke venstrefløjen nu skulle fremlægge deres plan, hvornår skulle de så? Og det skal være konkret, så vi krone for krone kan se, hvordan de vil skaffe de 47 mia. kr, vi kommer til at mangle i kassen og samtidig øge arbejdsudbuddet. Det er mangel på ansvarlighed og mangel på politisk lederskab hos Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal, at vi endnu ikke har set noget konkret fra deres side. Og så længe vi ikke ser noget konkret fra dem, må vi gå ud fra, at det er fordi de ikke har en plan og ikke aner, hvad de skal gøre.”

Lars Barfoed gjorde det helt klart på formandsmødet, at der nu er to veje at gå.

”Vi kan skabe balance i den offentlige økonomi og øge vækst og indtjening i virksomhederne. Det er den vej, Det Konservative Folkeparti og regeringen har anvist. Og vi kan øge gældssætningen og overlade regningen til vore børn og børnebørn. Det er tilsyneladende den vej, venstrefløjen vil gå.”

Konservative får ny pressechef

Fri, 29 Apr 2011 14:16:00 GMT

Det Konservative Folkeparti har ansat Troels Krog som chef for den konservative pressetjeneste. Han tiltræder stillingen 1. maj.

Troels Krog kommer fra en stilling som justitsminister Lars Barfoeds særlige rådgiver og pressechef i Justitsministeriet. Tidligere var han Lars Barfoeds særlige rådgiver i Transportministeriet, hvor han også har været særlig rådgiver for transportminister Carina Christensen.

Troels Krog afløser Rikke Egelund, der 1. december skiftede til jobbet som særlig rådgiver i Udenrigsministeriet.

Troels Krog har en bred ledelseserfaring fra erhvervs- og arbejdsgiverorganisationerne DI og HTS, hvor han i en årrække har arbejdet med politisk kommunikation. Her har han varetaget flere forskellige stillinger blandt andet som chef for DI’s medier og pressechef i HTS. Han har også arbejdet som redaktionschef og journalist på fagbladet Jern- og Maskinindustrien.

Troels Krog er 39 år og uddannet civiløkonom (HA) fra Copenhagen Business School.

Det Konservative Folkeparti har samtidig udnævnt chefkonsulent Henrik Hilleberg til chef for Politisk-Økonomisk Afdeling på Christiansborg. Henrik Hilleberg, 39 år, har otte års erfaring som politisk rådgiver hos Konservative og er uddannet cand. scient. pol. fra Københavns Universitet.

Såvel Troels Krog som Henrik Hilleberg refererer til Det Konservative Folkepartis generalsekretær Martin Dahl.

Bankpakke III styrkes

Thu, 28 Apr 2011 00:00:00 GMT

Et nyt lovforslag om indførelse af en medgiftsordning for nødlidende pengeinstitutter skal muliggøre en mere markedsbaseret afvikling af et nødlidende pengeinstituts aktiviteter. Lovforslaget fremsættes den 29. april 2011.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen:

Jeg vil gerne slå fast, at Bankpakke III har virket efter hensigten, og alene er tænkt som den sidste udvej i stedet for konkurs for et nødlidende pengeinstitut. Private løsninger går altid forud for Bankpakke III.

Jeg har derfor drøftet med sektoren, hvordan mulighederne for at finde private løsninger kan forbedres.

Det er på den baggrund, at jeg nu foreslår, at Indskydergarantifonden får mulighed for at yde en medgift i forbindelse med, at et nødlidende pengeinstitut overtages af et andet pengeinstitut. Det giver Indskydergarantifonden et redskab til aktivt at deltage i private løsninger for håndteringen af nødlidende pengeinstitutter.

Det fremgår af lovgivningen bag Bankpakke III, at private løsninger går forud for anvendelse af Bankpakke III. Den foreslåede medgiftsordning betyder, at Garantifonden for indskydere og investorer får mulighed for at tilføre midler og stille garantier i forbindelse med, at et nødlidende pengeinstituts aktiviteter overdrages til et andet institut.

Det vil være en forudsætning for anvendelse af medgiftsordningen, at det er økonomisk mere fordelagtigt for Indskydergarantifonden end anvendelse af Bankpakke III. Medgiftsordningen er en variant af den ordning, som Indskydergarantifonden tidligere havde. Medgiftsordningen vil blive finansieret af de bidragspligtige pengeinstitutter. Sektoren afholder dermed selv omkostningerne til en medgiftsordning.

Når kommunen banker på

Fri, 22 Apr 2011 00:00:00 GMT

Som politiker, er jeg så privilegeret at andre mennesker viser mig den tillid at fortælle "deres historie". Fortællinger jeg kan bruge i mit politiske virke, men også fortællinger der ofte peger på det rigtige i de tiltag man gerne politisk vil gennemføre. Derfor er denne kronik, et udtryk for de tanker, følelser og oplevelser Marie har haft som ung mor i mødet med den kommunale verden. Marie er nemlig en mønsterbryder, og hendes historie har gjort stort indtryk på mig.

Bliver man mor i en ung alder, skal der mere end en ammepude og Odderbarnevogn til at få lykken til at lægge sig som en beskyttende dyne om den unge familie. Undersøgelser viser sort på hvidt, at unge mødres beskæftigelsesfrekvens er mere end 20 procent under andre mødres. Det er et efterslæb, som de aldrig indhenter. De færrest unge mødre får en uddannelse, faktisk er det hele 30 procent færre opnår uddannelse i forhold til andre mødre. Og andelen af de unge mødres børn, som anbringes udenfor eget hjem, er fem gange højere end for andre mødre.

Ifølge statistikkerne er der altså ingen tvivl. Det er meget svært at være ung mor. Men det er ikke ensbetydende med, at det ikke kan lykkes. Med den rette hjælp kan man blive verdens bedste unge mor.

Som ung vordende mor er man næppe bekendt med de dystre tal, embedsmænd og politikere studerer og analyserer. Men sikkert er det, at angsten for ikke at slå til i forældrerollen vokser sig stor i takt med barnet. Det er jeg som politiker blevet meget bevidst om efter at have mødt Marie, der meget klart satte ord på de unge mødres frustration, bekymring og frygt for ikke at slå til.

De unge mødre kæmper nemlig ikke kun med marginalisering og manglende netværk til følge. De kæmper også med frygten for at tale højt om deres tvivl og bekymringer. For hvad godt kommer der ud af, at fortælle ens sagsbehandler om alt det, man ikke magter og er usikker overfor, når selv samme sagsbehandler i sidste ende har myndighed til at fjerne ens barn?

Man skal som ung mor til en hver tid kunne søge hjælp og støtte hos sin kommune. Og der er ingen tvivl om, at det er vigtigt og ofte nødvendigt, at kommunen holder et ekstra øje med en ung mor, eller tilbyder lidt ekstra hjælp via sundhedsplejersken eller jordemoderen. Men som ung mor med en fortid i et belastet miljø, bliver man hurtigt stemplet som et socialt tilfælde, der ikke er i stand til at tage vare på sig selv eller sit barn.

I stedet for at møde støtte, rådgivning og hjælp, kommer man let til at føle sig overvåget, vurderet og bedømt. Stemplingen kan betyde, at de unge mødre helt vælger den kommunale hjælp fra. Og så vokser spekulationerne og angsten for alvor dem over hovedet. Derfor duer det ikke, at kommunen er det eneste sted, man kan hente hjælp som ung mor. Og det er på tide, vi åbner øjnene overfor nye løsningsmodeller til at støtte bedst muligst op om denne sårbare gruppe.

Når jeg hører Maries begejstring og glæde over tilværelsen som ung alenemor med sit børnehavebarn, ved jeg, der allerede findes en løsning. Marie har knækket den negative kurve blandt unge mødre. Hun er i færd med sin drømmeuddannelse som pædagog. Hun er i gang med at opbygge sit eget netværk langt væk fra det, hun er opvokset med. Og hun er blot én blandt mange unge mødre, der har deltaget i Projekt I Gang hos Mødrehjælpen, og som i dag kan kalde sig mønsterbrydere.

Projekt I Gang er fyldt med unge mødre, der når de har gennemført forløbet, er i stand til at skabe trygge rammer og stabilitet i familien. Det alene fordi de er blevet mødt af professionelle rådgivere, der hvor de var og uden, at de er blevet ”noteret” eller blevet en ”sag”. Det er unge mødre, der har fået troen på sig selv, fordi andre har troet på dem.

Som Marie sagde til mig, så er det lige så vigtigt, at der er nogen, der tror på én og de ting, man kan gøre, som den selvtillid, man udvikler undervejs, fordi man har nogle faste personer, man kan støtte sig op ad.

Hvis vi vil have flere mønsterbrydere og unge mødre, der giver fortidens bagage baghjul og selv bliver rollemodeller for deres børn, er det nu, vi skal tænke anderledes. Vi skal glemme det, vi "plejer" at gøre og lære af det gode eksempel.

I det gode eksempel som Marie er en del af, er den afgørende forskel fra kommunen og Projekt I Gang, at mødrene bliver mødt af én fast rådgiver, og de bliver set på som ”ressourcer” og ikke ”sager”. Den form for menneskelig tilgang giver fortrolighed, og det udløser en enestående chance for at løse de problemer og udfordringer, der er, i stedet for at lade dem spidse til. Det kan en professionel, uvildig rådgivning.

Sårbare familier skal kunne gå andre steder hen end kommunerne, når hverdagen presser på. De skal kunne få uvildig og anonym rådgivning, hvor der er en tillid til, at det ikke betyder, at kommunen banker på næstedag. Familierne skal kunne finde gode råd og støtte et sted, hvor der ikke er den dobbeltrolle, der ofte kan være en barriere for tilliden. Men det er klart, at der i nogle tilfælde er behov for kommunal overvågning, for når det drejer sig om børn, gælder ”better safe then sorry” i høj grad.

Vi skal i langt højere grad satse på uvildig familierådgivning som tilfældet med Mødrehjælpens Projekt I Gang. Et sted, hvor familien kan møde anonymt, opbygge tillid til andre mennesker - kort sagt, et sted hvor man mødes på lige fod og i øjenhøjde. Det skylder vi det lille nye barn. Det skylder vi den unge sårbare mor.Det skylder vi også andre sårbare familier, der ikke ved hvor man kam søge vejledning og rådgivning i livets svære situationer. For det er den tidlige indsats, der for alvor gør en forskel ikke bare for barnet og den unge mor. Men også for samfundsøkonomien.

Kampfly ikke diskuteret i gruppen

Fri, 15 Apr 2011 00:00:00 GMT

"Det Konservative Folkeparti har ikke taget stilling til, hvordan besparelsen på 2 mia. kr. på forsvaret, der fremgår af regeringens reformpakke 2020, skal gennemføres." Det fastslår Konservatives formand, Lars Barfoed.

"Besparelsen skal først gennemføres i forbindelse med et nyt forsvarsforlig fra 2015. Foreløbig afventer vi den budgetanalyse af forsvaret, der skal gennemføres. Det er først nødvendigt at tage stilling i forbindelse med forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig, der skal finde sted i 2014.

Jyllands-Postens historie i dag om at konservative vil aflyse køb af kampfly er derfor ikke korrekt. Det er Helge Adam Møllers personlige vurdering, der ikke har været drøftet i den konservative folketingsgruppe", siger Lars Barfoed.

Nej til ligemageri - ja til talentpleje

Thu, 14 Apr 2011 00:00:00 GMT

”Danmark har masser af talenter i folkeskolen, men desværre er de uopdagede, fordi den socialdemokratiske lighedstanke har gjort det næsten umuligt at gøre noget særligt for at udvikle og motivere dem. Det tabu gør vi op med nu og giver talenterne en hånd,” siger Konservatives uddannelsesordfører Charlotte Dyremose i forbindelse med den plan, regeringens talentudviklingsgruppe offentliggør torsdag. Her fremlægges en samlet strategi for talentudviklingen i det danske uddannelsessystem..

”Folkeskolediskussionen har fokuseret på at tage hånd om de svageste. Og det er vigtigt, at få dem med. Men det har de seneste årtier været nærved umuligt at trænge igennem med kravet om at satse på talenterne. Det gør vi endeligt op med nu. Det er Konservatives ambition, at vi skal være langt dygtigere til at spotte talenterne end i dag. Lige nu er der alt for få dygtige elever i Danmark. Folkeskolen er i dag ikke en enhedsskole. Den er delt op på specialskoler, folkeskoler og i nogle områder privatskoler for eliten.”

”Skal folkeskolen blive en enhedsskole, så skal der være tilbud til alle - også talenterne. Der skal være plads til forskellige interesser og forskellige niveauer. Alle elever skal udfordres mest muligt,” siger Charlotte Dyremose, der mener, at skolerne ud over at satse på de meget åbenlyse talenter også skal lære at spotte de talenter, der keder sig og derfor ikke blomstrer. Folkeskolen skal udvikle alle slags talenter – boglige, musiske, praktiske, innovative etc.

Rapporten foreslår bl.a. at eleverne fra 7. Klasse inddeles efter interesser og at der uddannes talentvejledere til alle skoler.

Facts om Reformpakken 2020

Tue, 12 Apr 2011 00:00:00 GMT

Reformpakken 2020

Regeringen har i dag fremlagt sin reformpakke, som giver svar på, hvordan vi sikrer balance på de offentlige finanser i 2020.

Baggrunden for planen er, at de offentlige finanser er under pres fra flere steder. Der bliver færre og færre til at trækket læsset, og flere og flere, der forlader arbejdsmarkedet, som skal forsørges. Det sker samtidig med, at indtægter fra Nordsøen falder, og vi har et underskud på de offentlige finanser, fordi regeringen var progressiv og førte en offensiv krisepolitik, da den internationale krise ramte Danmark tilbage i efteråret 2008.

Samlet set betyder det, at der er et finansieringsbehov på 47 mia. kr. i 2020. Regeringen har med genopretningspakken dækket en del af finansieringen, men der er stadig et stort udestående.

Med det in mente er der derfor et yderligere pres og behov for at fremtidssikre de offentlige finanser og føre en ansvarlig finanspolitik.

En uansvarlig finanspolitik vil uden tvivl blive straffet med stigende renter og svigtende tillid. Det vil medføre yderligere stigende renter og faldende huspriser. De offentlige finanser vil blive presset endnu mere af renteudgifter og virksomhederne vil investere mindre. Det koster arbejdspladser velstand og vækst og derved mindre velfærd.

Grundlæggende er der tre udfordringer for dansk økonomi

1. Balance mellem udgifter og indtægter i 2020

Vi bruger for mange penge i forhold til vores indtægter. Der er en ubalance mellem indtægter og udgifterne på de offentlige finanser. Udfordringen bliver ikke mindre af, at Danmarks gæld er vokset på grund af den økonomiske krise. De store overskud er vendt til et underskud, og det betyder at den offentlige gæld stiger, og rentebetalingerne på gælden stiger. Derfor skal der genskabes balance mellem indtægter og udgifter frem mod 2020. Det betyder, at der må prioriteres og træffes nogle svære, men nødvendige valg om, hvad pengene skal bruges til.

2. Lavere vækst i de offentlige udgifter
De offentlige udgifter må ikke fortsat vokse med samme tempo som hidtil. Lader vi stå til og ikke stopper væksten i de offentlige serviceudgifter, vil det give et yderligere behov for at finde 22 mia. kr. Det vil samlet set give et hul i kassen på 69 mia. kr.

3. Væksten skal styrkes
Danmark har en betydelig vækstudfordring, og i de kommende år vil demografien være en yderligere hindring for de private virksomheders vækstmuligheder. Virksomhederne får svært ved at skaffe den arbejdskraft, de har brug for. Dertil har udviklingen i produktiviteten været meget lav de sidste 15 år.

Der er behov for at gribe ind nu. De offentlige finanser skal styrkes, der skal være styr på de offentlige udgifter - og væksten skal fremmes i de private virksomheder.

Alternativet er en voksende gæld, øget renteudgifter og dermed færre penge til kernevelfærd, som uddannelse, ældrepleje og sundhed.

Dertil er der risiko for, at de internationale finansmarkeder mister tilliden til dansk økonomi, hvilket vil give højere renteniveau, yderligere stigninger i renteudgifterne og øget arbejdsløshed.

Derfor skal der tages hånd om de økonomiske udfordringer nu og lægges et langtidsbudget for Danmark.

Balance i dansk økonomi er en forudsætning for, at vi kan skabe vækst og arbejdspladser. Vi skal skabe de bedste muligheder for, at flere kan klare sig selv.

Regeringens svar på Danmarks udfordringer

Det er en stor udfordring af skaffe 47 mia. kr. Med genopretningsaftalen er der gennem omprioriteringer og sparekrav fundet godt 24 mia. kr.

Det er nødvendigt at frigøre de 23 mia. kr. frem mod 2020 for at skabe den rette balance i budgettet.

I princippet er der tre mulige måder at løse den udfordring på. Man kan spare på udgifterne, man kan hæve skatterne eller via reformer få flere i arbejde og dermed sikre vækst og velstand.

Spare på udgifter
For at sikre balancen på de offentlige budgetter i 2020, vil det kræve, at der fremover kun vil være plads til et forbrug i det offentlige på 0,1 procent om året. Det vil være under en tiendedel af, hvad vi har været vant til i de sidste 30 år. Når vi samtidig ønsker at styrke sundhedsområdet, uddannelse og forskning – samtidig med, at vi bliver flere ældre, så vil det kræve betydelige besparelser på andre områder. Det vil medføre et stort pres på kernevelfærdsområder.

Hæve skatterne
At lade skatten stige har også nogle uhensigtsmæssige konsekvenser. Vi har i forvejen det højeste skattetryk i Danmark, og stigende skatter vil gå ud over væksten. Højere skatter vil betyde, at det dårligere kan betale sig at arbejde og gøre en ekstra indsats. Det svækker dynamikken og udviklingen i hele samfundet.

Skal væksten i det offentlige forbrug fortsætte på niveau, som vi har været vant til i 30 år, vil det betyde, at skatten skulle stige med 60-70 mia. kr. Det svarer umiddelbart til en tredobling af bundskatten, som i dag udgør ca. 3.6 procent.

Reformer
Reformer, der får flere i arbejde, har mange positive sideeffekter. Når flere arbejder stiger skatteindtægterne, og udgifter til dagpenge, kontanthjælp, aktivering og førtidspension falder, fordi flere er selvforsørgende. Dertil er reformer også et af svarene på Danmarks vækstudfordringer. Ved at sørge for, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for, bidrager reformerne også til at skabe vækst og velstand.

Reformer vil sikre fremtidens velstad og skabe plads til selvforsørgelse

Regeringen har fremlagt tre konkrete forslag til reformer – en tilbagetrækningsreform, en SU-reform og en reform af førtidspension og fleksjob. Reformforslagene vil både øge væksten, styrke grundlaget for offentlig service og sikre, at der er balance på de offentlige finanser i 2020. De tre reformer vil skabe plads til fremtidens velfærd og til selvforsørgelse.

De tre reformforslag er:

1. Tilbagetrækningsreformen

Forslaget indebærer, at dele af velfærdsaftalen fremrykkes med fem år. Det betyder, at efterlønsalderen gradvist vil stige fra 2014, og folkepensionsalderen gradvist vil sættes op fra 2019.

Fra 2027 er folkepensionsalderen på 67 år, som aftalt i velfærdsaftalen

I reformudspillet er der også en gradvis afvikling af efterlønnen.

Regeringen foreslår, at efterlønnen afskaffes helt for alle, der i udgangen af 2010 var under 45 år. For personer mellem 45-56 år vil efterlønnen ændres, således at reformen er størst for de yngste og mindst for de ældste. For personer på 57 år eller derover er der ingen ændring.

I reformudspillet er der også en seniorførtidspension. Den skal sikre en hurtig og enkel sagsbehandling for nedslidte borgere, der har et behov for at trække sig tilbage. Seniorførtidspensionen vil være for alle, der har et behov - modsat efterlønnen, der alene kommer de folk til gode, der har tilmeldt sig ordningen.

Hele reformen betyder, at:

Beskæftigelsen øges med 70.000 personer i 2020

Offentlige finanser styrkes med 18 mia. kr.

Den samlede velstand (BNP) øges med 50 mia. kr. i 2020

2. SU reformen

Regeringen har fremlagt en reform, der belønner de unge, der er hurtigt færdige med studierne. Det vil give virksomhederne bedre mulighed for at rekruttere kvalificerede medarbejdere. Hvis man er tidligere færdig med sin uddannelse, kan man bruge ens faglige viden i flere år på arbejdsmarkedet. Det sikrer et større udbytte af de offentlige investeringer i uddannelse – både for den enkelte og for samfundet.

Konkret begrænses SU’en til normeret tid. Der indføres en bonus for studerende, der starter tidligt og gennemfører hurtigt

SU’en skal være mere fleksibel. Der indføres start-SU og studiestartslån til at klare de opstartsudgifter der er, når man begynder at studere. Og de studerende skal have mulighed for at tjene ekstra penge ved siden af SU’en

SU til hjemmeboende på ungdomsuddannelserne afskaffes. Pengene skal bruges til at løfte resultaterne i folkeskolen. Regeringen prioriterer det enkelt barns undervisning frem for cafépenge til de unge.

Reformen betyder at:

· Beskæftigelsen øges med 4.000 i 2020

· De offentlige finanser forbedres med 1 mia. kr. i 2020

3. Reform af førtidspension og fleksjob

Hver tiende dansker i den erhvervsaktive alder får førtidspension eller er i fleksjob.

Regeringen vil reformere førtidspensionen. Vi skal ikke parkere unge mennesker på førtidspension resten af livet. Vi skal sikre dem hjælp og støtte til at komme videre i livet og til at blive hele eller delvist selvforsørgende.

Derfor vil regeringen afskaffes førtidspensionen for alle under 40 år, med mindre det er helt åbenbart, at de aldrig bliver i stand til at få et liv med arbejde. Unge skal i stedet have et individuelt udviklingsforløb på op til fem år. Det skal sikre, at de unge får mulighed for at bruge og udvikle de ressourcer, evner og kompetencer, som de har.

Fleksjob virker ikke efter hensigten. Den tunge ende vender så at sige opad. I dag er der en del ressourcestærke mennesker, der har et fleksjob. Det er ikke rimeligt, at kassedamen, der arbejder fuldtid og tjener 275.000 kr. om året - skal være med til at finansiere løntilskud til folk i fleksjob, der arbejder halv tid og tjener mere end det dobbelte af kassedamen.

Der skal være et incitament til at arbejde og til at øge ens timeantal. Derfor foreslår regeringen, at tilskuddet til fleksjob skal gives, så personer med lavest løn får det største tilskud, så det kan betale sig at arbejde flere timer. Desuden skal det første fleksjob kun bevilges for fem år.

Reformen betyder:

· Beskæftigelsen øges med knap 4000 i 2020

· Offentlige finanser forberedes med 2 mia. kr. i 2020

Reformerne vil øge beskæftigelsen med 80.000 og skabe vækst i Danmark

Samlet set vil alle tre reformer øge den økonomiske vækst med 0,4 procent om året frem til 2020

Det svarer til, at den samlede velstand (BNP) i 2020 øges med 50 mia. kr.

Reformerne vil sammen med en fast styring af de offentlige finanser have store positive effekter for Danmark i 2020.

· For det første sikres balancen på de offentlige finanser. Hullet på de 47 mia. kr. bliver lukket, så vi også i fremtidens kan tage os af samfundets udsatte og sikre kernevelfærden.

· For det andet forbedrer vi virksomhedernes mulighed for at skabe vækst og arbejdspladser. Med reformerne tilvejebringer vi flere hoveder og hænder til at skabe vækst og velstand. Den direkte effekt af regeringens reformudspil og de jobs, der vil blive skabt, når reformerne øger væksten i virksomhederne, vil betyde omkring 125.000 private jobs i 2020.

· For det tredje forøges vækstpotentialet til omkring 2 procent om året. Reformerne styrker isoleret set vækstmulighederne med op mod ½ procent om året i 2014-2020.

· For det fjerde skal de offentlige udgifter bringes ned under halvdelen af BNP i 2020, når der er korrigeret for renteudgifter. Det forudsætter, at de offentlige serviceudgifter ikke overstiger 27 procent af BNP i 2020.

· For det femte muliggør regeringens 2020 plan en stigning på ca. 4 mia. kr. om året i 2014-2020 i udgifter til især sundhed, uddannelse og forskning uden omfattende sparekrave på kernevelfærden på andre områder.

· For det sjette vil regeringen indføre et nyt udgiftspolitisk styringssystem, som er baseret på bindende udgiftslofter for staten, regioner og kommunerne. Det nye styringssystem vil blive forankret i særlige lov om udgiftslofter.

· Sidst med ikke mindst vil regeringen fastholde skattestoppet. Vi vil ikke bremse væksten og fremgangen ved at pålægge danskerne ekstra skatter.

Regnestykket

Vi skal finde 23 mia. kr. for at opnå den nødvendige balance i dansk økonomi.
Med tilbagetrækningsreformen 18 mia. kr. og SU-reformen og en reform af fleksjob og førtidspension bidrag på 3 mia. kr. styrker vi de offentlige finanser med 21 mia. kr.

De sidste to mia. findes gennem en effektivisering af forsvaret. Det nuværende forsvarsforlig kører frem til 2014, og dermed har man over tre år til effektivisere forsvaret. Tilpasningen af forsvarets udgifter svarer til 10 procent af de samlede udgifter. Efter tilpasningen vil udgifterne til forsvaret være på omkring 20 mia. kr.

En stort del af tilpasningen af udgifterne i forsvaret kan ske ved at effektivisere forsvarets administrative opgaver, fx ved at købe billigere ind, lagerstyring, trimme driften og bedre økonomistyring.

Tilpasningen af forsvarets udgifter skal også ses i det perspektiv, at vi i Danmark har været meget aktive i forbindelse med internationale opgaver i Afghanistan, Irak og nu Libyen. Den danske indsats i Afghanistan har været ekstraordinær, og med en forventet tilbagetrækning og udfasning i 2015, vil der frigøres nogle ressourcer.

Mere for pengene i den offentlige sektor

Det er nødvendigt, at den offentlige sektor effektiviseres, især når de økonomiske rammer er stramme, og når det kan være svært at rekruttere nye medarbejdere som erstatning for dem, der går på pension.

Konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver er en velafprøvet metode til at sikre, at opgaverne løses bedre og billigst. Ligeledes har de statslige indkøbsaftaler givet besparelse på mere end 800 mio. kr. om året fra 2010. Den effektivisering vil stige yderligere, som der indgås flere indkøbsaftaler.

Regeringen vil fortsætte med at effektivisere og nytænke den offentlige sektor. Vi skal løses opgaverne smartere, så både borgerne og virksomhederne får en bedre service. Vi skal bruge færre midler på de administrative opgaver – vi skal med andre ord have færre kolde hænder, og flere varme hænder.

En effektivisering af den offentlige sektor er ikke kun væsentligt i forhold til at få mere for pengene. Det er også væsentligt i et vækstperspektiv. Det private erhverv har nemlig brug for at kunne rekrutterer arbejdskraft de kommende år, men er den arbejdskraft ”optaget” af den offentlige sektor, vil det begrænse det private erhverv vækstmuligheder, og derved velstanden i samfundet.

Sammen med det vækstoplæg, som regeringen snarest vil præsentere, vil der blive skabt et råderum i økonomien. Et råderum, som kan skabe plads til skattelettelser.

Du kan læse Reformpakken 2020 i sin fulde længde her:

http://www.stm.dk/_p_13405.html

Med venlig hilsen

Det Konservative Folkeparti

Reformpakken 2020: Økonomisk frihed, tryghed og ansvarlighed

Tue, 12 Apr 2011 00:00:00 GMT

Reformpakken 2020 skal sikre balance i den offentlige økonomi og sørge for, at de hårdtarbejdende danskere får frihed til at tage ansvar for deres eget liv.

Vi er nået for langt, når halvdelen af borgerne groft sagt forsørger den anden halvdel. Tiden er inde til ansvarlighed. Dybest set synes jeg, at det er naturligt, at man arbejder for at forsørge sig selv. Derfor skal færre forsørges af det offentlige fremover.

Vi står over for næsten to millioner danskere på offentlig forsørgelse i 2020, hvis vi ikke gør noget nu. Derfor har regeringen lavet en både ambitiøs og ansvarlig plan. Den skal få kassen til at stemme. Men vi lader ikke de mest udsatte i stikken. I fællesskab tager vi alle os af samfundets mest udsatte. Selvfølgelig skal vi hjælpe dem, der ikke kan klare sig selv.

Velstand er vores mål – velstand for alle danskere. Så derfor skal vi først og fremmest skabe ny vækst, for det er vejen til mere velstand til Danmark.

Men lad mig slå én ting fast: Målet er ikke en socialistisk planøkonomi, og derfor garanterer planen ikke økonomisk lighed. Vores opgave som Konservative er at skabe økonomisk frihed og økonomisk tryghed for den flittige dansker. Vi skaber et rum til dem, der vil klare sig selv, og vi tager hånd om de udsatte.

Jeg siger ikke, det bliver nemt. Men gør vi ikke noget, ender vi med at have knap to millioner danskere på offentlig overførsel i 2020. Så mange mennesker, der ikke forsøger sig selv, vil koste alle de andre 310 milliarder kroner. Det går simpelthen ikke.

Reformpakken 2020 vil give 100.000 færre på overførsel i 2020 end ellers og skaffe 125.000 ekstra arbejdspladser i det private erhvervsliv. Lykkes det, vil vi alle blive mere velstående. Det drejer sig kort og godt om danskernes velstand i fremtiden.

Derfor tager vi et nødvendigt og fair opgør med rettighedssamfundet. De flittige og hårdtarbejdende danskere skal have mere økonomisk frihed – til gengæld vil vi målrette de sociale ydelser til de mest udsatte.

Med planen skaber vi fornyet velstand og sikrer borgerens økonomiske frihed.

Hvis vi ikke gennemfører Reformpakken 2020 risikerer vi, at Danmark står i en situation som Portugal. Det vil de hårdtarbejdende danskere naturligvis ikke finde sig i. Så vi overlader ikke en gældsbyrde til de efterfølgende generationer – vi står ved generationskontrakten.

De, der tror at planen handler om nedskæringer og besparelser, har misforstået det hele fundamentalt. Det handler om at skabe balance på det offentlige husholdningsregnskab, og derfor er Reformpakken 2020 grundstenen for ny vækst og nye arbejdspladser, der resulterer i dansk velstand.

Jeg ser frem til en seriøs forhandling med folketingets partier, hvor vi alle byder ind med vores forslag, og hvor alle er villige til at gå et ekstra skridt for at opnå enighed, så vi sammen kan gennemføre den rigtige plan af hensyn til Danmark og danskerne.

Med hensyn til planens nærmere indhold henviser jeg til Politisk Nyhedsbrev, som vi udsender i dag.

Med venlig hilsen

Lars Barfoed
Formand

Ut af min kiosk

Mon, 11 Apr 2011 00:00:00 GMT

Naser Khader afholder en mini-konference om Etnisk Iværksætteri på Christiansborg. Konferencen finder sted i Fællessalen torsdag d. 14. april kl. 16.30-19.00.

”Folk med indvandrerbaggrund har relativt set en større lyst til selvstændig virksomhedsdrift end den resterende del af befolkningen. Men de skal ikke nøjes med at stå i kiosk eller køre taxi. Derfor siger jeg ’Ut af min kiosk!’ Selvstændig virksomhedsdrift er en vigtig vej til integration i det danske samfund. Derfor vil jeg meget gerne sætte fokus på, hvordan vi kan forbedre vilkårene på området. Det er vigtigt at vi stimulerer og fremelsker det,” udtaler Konservatives Integrationsordfører, Naser Khader.

”Vi må ikke nøjes med at tænke i aktivering og ansættelse i allerede eksisterende stillinger, i stedet skal vi i langt højere grad end i dag fokusere på de uudnyttede potentialer som gruppen besidder. Det er jo enormt positivt både for dansk økonomi, såvel som for skabelse af nye arbejdspladser og for integrationen, at vi har en befolkningsgruppe med den virkelyst,” siger Naser Khader.

Målet med konferencen er:

- At sætte fokus på de specifikke udfordringer og barrierer, som etniske iværksættere står overfor.

- En undersøgelse af de eksisterende muligheder på området.

- En debat om, hvorledes den nuværende indsats og vilkår kan forbedres.

Program for konferencen:

Kl. 16.30 Velkomst v. Naser Khader

Kl. 16.35 Oplæg v. Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen

Kl. 16.45 Flere og Bedre Indvandrervirksomheder

Shahamak Rezaei, Forsker i Etnisk Iværksætteri, RUC

Kl. 17.10 En personlig iværksætterhistorie

Kl. 17.20 En personlig iværksætterhistorie

Kl. 17.30 Hvad er Etnisk Erhvervsfremme, og hvorfor er det et fantastisk projekt? (Hvordan får man vejledning som iværksætter?)

Mette Boel, Centerleder for etnisk erhvervsfremme

Kl. 17.40 How people use eBay to start businesses,

John McElligott, MD for Den Blå Avis

Kl. 17.50 Debat – Naser Khader, Ordstyrer

Kl. 18.25 Opsummering af mødet, v. Naser Khader

Kl. 18.30 Networking

Kl. 19.00 Tak for i aften

Tilmelding til konferencen skal ske til Anne Høeg på mailadressen Anne.Hoeg@ft.dk eller på telefon 61 62 48 17 senest d. 12. april 2011.

Hurtigere svar i miljøsager

Thu, 07 Apr 2011 00:00:00 GMT

Svartiden skal markant ned og miljøreglernes opdateres.

Det konkluderer Konservatives miljøordfører Tage Leegaard, efter at erhvervsorganisationen DI har efterlyst politisk handling og større gennemskuelighed på miljøområdet. Enklere regler og hurtigere respons fra kommunerne vil gavne væksten og miljøet, og derfor er Konservative klar til at indføre en sagsbehandlingsgaranti på max et år.

"I dag må danske virksomheder i gennemsnit vente 500 dage på svar fra myndigheder. Det er helt uacceptabelt. Vi skal have svartiden meget længere ned. Virksomheden skal have svar senest efter et år - og gerne langt hurtigere. Det er helt afgørende, hvis vi skal have gang i væksten. En alt for lang sagsbehandling gør det vanskeligt for virksomhederne at introducere nye produkter og services på markedet - og svært at planlægge fremtidige aktiviteter. Det må vi kunne gøre bedre,” siger Tage Leegaard.

Regeringen har derfor nedsat et hurtigt arbejdende udvalg, der skal komme med forslag til en hurtigere og smidigere behandling af miljøsagerne.

” Den lange sagsbehandling skyldes ikke mindst, at regelsættet i dag er meget komplekst med 54 love, 518 bekendtgørelser og 285 cirkulærer og vejledninger på miljøområdet. Så hele lovgivningen trænger til en tur gennem et miljøfilter, der kan forenkle reglerne og sortere de forældede fra,” siger Tage Leegaard.

Libyen efter Gaddafi - høring på Christiansborg

Wed, 06 Apr 2011 00:00:00 GMT

Det Konservative Folkepartis udenrigsordfører, Naser Khader, arrangerer i samarbejde med The Libyan Observatory for Democracy and Human Rights og den libyske opposition - The National Conference of the Libyan Opposition – en høring om situationen i Libyen. Høringen finder sted på Christiansborg onsdag den 13. april 2011 i Fællessalen.

- Det er en fantastisk udvikling, vi er vidne til i Nordafrika. Først Tunesien, siden også Yemen, Egypten, Algeriet, Syrien og Libyen. Det arabiske forår blæser simpelthen henover Nordafrika, og jeg glæder mig sådan over disse frihedens vinde, siger Konservatives udenrigsordfører, Naser Khader.

- Situationen i Libyen er lige nu meget kaotisk, men jeg er sikker på, at Gaddafi overgiver sig snart. Det interessante er, hvad der så skal ske i Libyen, og hvordan den libyske opposition kan overtage styringen i landet. Der er behov for dialog om, hvordan man kan opbygge det libyske samfund og en ny libysk stat til gavn for frihed og demokrati i hele regionen, afslutter Naser Khader.

Program:

15.00 – 15.10: Velkomst ved Naser Khader, Udenrigsordfører (K)

15.10 – 15.20: Ibrahim Grada, The National Conference of the Libyan Opposition:

Situationen i Libyen set indefra.

15.20 – 15.30: Muftah Sherif, oppositionsaktivist og medlem af ledelsen i The National

Conference of the Libyan Opposition: Libyen efter Gaddafi – behovet for en

fælles strategi

15.30 – 15.40: Hanna Ziadeh, Institut for Menneskerettigheder: Dansk støtte til

opbygning en libysk stat og det libyske civilsamfund

15.40 – 15.50: Rasmus Boserup, DIIS: Libyens nye rolle i Nordafrika og Middelhavsområdet

15.50 – 17.00: Debat i plenum.

Ordstyrer: Martin Krasnik, Journalist på DR Deadline.

Tilmelding til høringen skal ske til Nina Berg Behnke på mailadressen Nina.Behnke@ft.dk eller telefon 33 37 43 11 senest den 7. april kl. 12.00

Arrangementet vil foregå på engelsk.

Særlig indsats nødvendig

Fri, 01 Apr 2011 00:00:00 GMT

Der er brug for en målrettet indsats for at sikre, at flere børn med indvandrerbaggrund klarer sig godt i folkeskolen.

Det fastslår Konservatives uddannelsesordfører Charlotte Dyremose, efter at Pisa Etnisk 2009 har vist, at børn med indvandrerbaggrund fortsat sakker bagud i læsning, matematik og naturvidenskab i forhold til jævnaldrende kammerater med dansk baggrund.

"Vi er nødt til at gøre en særlig indsats, og regeringen har allerede taget en række initiativer, der skal forbedre tosprogede børns danskkundskaber, inden de starter i skolen. Samtidig vil vores udspil om seks timers skoledag i de mindste klasser, læsning allerede i børnehaveklassen og læseløfte efter 2. klasse gavne børnenes dansk-kompetence, så de har bedre forudsætninger for også at klare sig i andre fag. Og så skal vi i samarbejde med kommunerne tage håndfast fat på de skoler, hvor der er særlige problemer, så de lærer af skoler, som har vist, hvad der virker,” siger Charlotte Dyremose.

Regeringens initiativer vil gavne fremtidens skoleelever. Men vi har også en forpligtelse til at tage mere konkret fat i forhold til de elever, der allerede går i skole i dag, understreger hun.

"Her er generelle initiativer ikke nok. Vi må have fat i de konkrete elever og skoler, hvor problemerne er og så må vi sikre os, at de benytter sig af nogle af de tiltag, som vi ved virker andre steder. Vi kan ikke være bekendt at tabe en eneste elev på gulvet,” siger Charlotte Dyremose.

Fire ud af ti børn med anden etnisk baggrund end dansk, der forlader folkeskolen har ikke gode nok læsekompetencer til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

Væk med småtingstyranniet

Fri, 25 Mar 2011 00:00:00 GMT

Et tiltrængt opgør med nidkærheden.

Sådan karakteriserer Konservatives skatteordfører Mike Legarth regeringens skatteudspil, som bringer skattelovgivningen i øjenhøjde med danskerne moral og indfører bagatelgrænser for sort arbejde. Fremover bliver der større rum for at hjælpe hinanden i hverdagen - og det glæder Mike Legarth, der allerede i januar foreslog at afskaffe ”småtingstyranniet”.

”Vi skal gøre op med nidkærheden og vise danskerne tillid. I dag er reglerne alt for bøvlede, og det skaber unødige problemer for både virksomheder og borgere. Der skal være plads til at hjælpe hinanden uden at komme på tværs med skattemyndighederne, der nu kan koncentrere kræfterne om de store fisk," siger Mike Legarth.

Eksempelvis skal folkepensionister fremover kunne tjene op til 10.000 kroner skattefrit ved børnepasning eller lettere havearbejde. I dag er grænsen for folkepensionister 3200 kroner. Samtidig udvides ordningen til også at omfatte unge under 16 år.

”Mange travle børnefamilier har stor gavn af reservebedsteforældre, der eksempelvis aflaster ved sygdom - og her skal vi ikke gå i små sko,” siger Mike Legarth.

Skattefritagelsen omfatter kun dagligdags ting som rengøring, tøjvask, indkøb, havearbejde og pasning af børn - og ikke større reparationer på for eksempel huse.

Helge Adam Møller stopper i Folketinget

Wed, 23 Mar 2011 00:00:00 GMT

Helge Adam Møller har i dag orienteret sin valgkreds gennem 35 år, Næstved, og den Konservative Folketingsgruppe om, at han har besluttet at stoppe ved det kommende folketingsvalg.

”Det er med vemod, at jeg har truffet beslutningen nogle år før, jeg havde forestillet mig, at det blev aktuelt,” siger Helge Adam Møller.

”Årsagen er, at jeg de sidste par måneder er løbet ind i nogle helbredsproblemer, som gør at jeg føler, at jeg ikke kan yde 100 procent. Og mindre end 100 procent har jeg aldrig ydet og mindre vil jeg ikke yde som folketingsmedlem.”

”Gennem de 28 år jeg har været folketingsmand, har jeg bestræbt mig på at leve op til den tillid, som mit parti og mine vælgere har vist mig, ved at udføre mit politiske arbejde så godt og flittigt som jeg evnede. Ikke at kunne leve op til det i fremtiden, passer ikke til mit temperament – derfor min beslutning,” slutter Helge Adam Møller.

Kræver redegørelse om den kristne kulturarv

Tue, 22 Mar 2011 00:00:00 GMT

Danmarks Radios flytning af Morgenandagten får nu Konservatives kirkeordfører Charlotte Dyremose til at bede kulturminister Per Stig Møller om en redegørelse for hvordan DR fremover vil varetage sin forpligtelse til at formidle den kristne kulturarv:

”I den seneste kontrakt er DR som noget nyt blevet pålagt at lægge vægt på »den kristne kulturarv« for blandt andet at tilgodese radioens Morgenandagt og dækningen af gudstjenester. Og hvad gør så DR som det første? Flytter morgenandagten over på en hemmelig DAB-kanal! Det ligner jo en decideret trods-reaktion,” siger Charlotte Dyremose. Hun understreger, at Konservative, der bekender sig til Gud, Konge og Fædreland, ser det som en naturlig opgave at sikre den kristne kulturarv – også i Danmarks Radio:

”Omlægningen af Morgenandagtens placering virker grotesk, når vi netop har lagt særlig vægt på den kristne kulturarv. Det foranlediger, at vi må have en redegørelse fra kulturministeren om DRs varetagelse af kulturarven. For omlægningen signalerer jo ikke ligefrem, at man umiddelbart har tænkt sig at leve op til forpligtigelsen. Vi skal være helt sikre på, at Danmarks Radio tager formidlingen af den kristne kulturarv seriøst,” siger Charlotte Dyremose.

Ris og ros til Dennis Kristensen

Tue, 22 Mar 2011 00:00:00 GMT

Til Jyllands-Posten tirsdag siger FOA-formand Dennis Kristensen, at manglen på svar til fagbevægelsens medlemmer har været uklog, og den erkendelse skal FOA-formanden have ros for, fastslår Konservatives politiske ordfører Carina Christensen.

Hermed bekræfter Dennis Kristensen det, som regeringen har sagt længe. "Fair Løsning" - Socialdemokraternes og Socialistisk Folkepartis bud på at løse fremtidens udfordringer er intet andet end en tom skal.

"Dennis Kristensen har helt ret: Fagbevægelsens medlemmer har krav på en åben debat om, hvordan de skal arbejde mere. Det er uklogt, at de, der skal levere mere arbejde, bare får at vide, at de får svar senere. Så kan de sidde der og afvente, hvad det så betyder, hvis det ikke konkret betyder 12 minutter mere arbejde om dagen. Det har vi andre sagt i flere måneder," siger Carina Christensen.

For at fylde indhold i den tomme plan og indgå en aftale med S og SF om arbejdsmarkedsreformer overvejer Dennis Kristensen blandt andet at sælge den femte ferieuge. Men prisen er flere rettigheder og penge til de offentlig ansatte - og den model holder ikke, understreger Carina Christensen. Dennis Kristensen har simpelthen misforstået opgaven.

"Dennis Kristensens vej vil øge de offentlige udgifter, gøre den offentlige sektor større og trække arbejdskraft ud af arbejdsmarkedet. Det er det modsatte, der er brug for. Så det er decideret vælgerbedrag, når Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen siger, at der er mange penge i det," siger Carina Christensen.

Hvad mener SF egentlig?

Fri, 18 Mar 2011 00:00:00 GMT

”Det har længe været helt umuligt at få Socialistisk Folkeparti til at svare på, hvad partiet vil med skatterne – skal de sættes op, hvis en S-SF-regering kommer til, eller vil man ikke røre dem? Men nu har vi fået svaret – ja, faktisk hele to svar,” siger Konservatives politiske ordfører Carina Christensen i en kommentar til SFs to seneste skattemeldinger:

”Jeg deltog i radioprogrammet P1 Business torsdag sammen med blandt andre SFs gruppeformand Ole Sohn, og her sagde han ordret: ”Ingen – heller ikke os – har interesse i at hæve skatterne, og det foreslår vi heller ikke og det gennemfører vi heller ikke.” Og det synes jeg jo var en rigtig god melding,” siger Carina Christensen.

Men meldingen holdt kun til dagbladet Børsen udkom fredag, hvor der står:

”Men hvis SF og Socialdemokraterne vinder regeringsmagten, bliver skatterne hævet, fastslår Villy Søvndal.”

”Og så er vi jo tilbage i SF-Classic, formanden siger ét, gruppeformanden siger et andet – er det den måde I skaffer jer nye venner i erhvervslivet. Tilbage står: Hvad mener SF egentlig i virkeligheden?”

S og SF sylter folkeskolen

Fri, 18 Mar 2011 00:00:00 GMT

Kom til folkeskoleforhandlingerne og vis reel vilje til at lave en aftale om folkeskolens fremtid.

Sådan lyder opfordringen fra Konservatives uddannelsesordfører, Charlotte Dyremose, efter at Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti har krævet folkeskolen øverst på dagsordenen i den udkantskommission, der skal nedsættes, hvis de kommer til magten.

”Nu er det tid til handling og ikke til syltekrukker. Det er længe siden, regeringen fremlagde sit udspil. Folkeskolen kan ikke blive ved med at vente,” siger Charlotte Dyremose og fortsætter:

”Regeringen vil meget gerne forbedre folkeskolen og løfte fagligheden. Og vi har gennem flere måneder forsøgt at få gang i konkrete forhandlinger i folkeskoleforligskredsen. Men man fornemmer, at S er så forlovede med SF, at de hellere vil sylte sagen samme med SF end kaste sig beredvilligt ind i forhandlingerne i forligskredsen. Det er ikke klædeligt,” siger Charlotte Dyremose.

Samtidig afviser Charlotte Dyremose forslaget om, at en heldagsskole vil rette op på skævheden i karaktergennemsnittet fra kommune til kommune. Hvis skolerne får lov til at styre børnenes fritidsliv og lægge beslag på dem også uden for skoletiden, vil endnu flere ressourcestærke forældre trække deres børn ud af folkeskolen og vælge privatskoler.

”Så har vi forværret problemerne i stedet for at løse dem. Folkeskolen skal derimod være mere rummelig med høj faglig kvalitet. Vi skal se mere nuanceret på de enkelte elevs behov og gøre langt mere brug af holddannelse, niveaudeling og profilskoler. Folkeskolen skal med andre ord gøres mere rummelig, så den reelt er et attraktivt tilbud for alle elever. Ellers ender vi med, at alle de ressourcestærke børn går i privatskole, fordi de har valgt folkeskolen fra,” siger Charlotte Dyremose.

Stærke udspil til ny vækst i Danmark

Fri, 18 Mar 2011 00:00:00 GMT

”Der er mange gode forslag og positive elementer i Vækstforums anbefalinger, som i dag er overdraget til regeringen. Nu vil regeringen følge op på Vækstforums arbejde, så vi kan styrke væksten i Danmark,” siger Lars Barfoed, der er helt enig i behovet for omfattende reformer.

”Danmark skal være et land med høj vækst, stor velstand og god velfærd. Derfor skal vi gennemføre reformer i den offentlige sektor, der frigør ressourcer og øger effektiviteten. Vi skal gennemføre reformer af arbejdsmarkedet, som sikrer et større arbejdsudbud og øger produktiviteten. Vi skal gennemføre reformer af uddannelsesområdet, der sikrer et højt vidensniveau, og at de rette kompetencer er til stede. Og endelig skal vi sænke skattetrykket, så det bliver attraktivt at investere og arbejde i Danmark,” siger den konservative leder Lars Barfoed.

”Forudsætningen for vækst og velstand i Danmark er en sund offentlig økonomi. Derfor fører regeringen en ansvarlig økonomisk politik med stram styring af de offentlige udgifter. På sigt skal det offentlige forbrug udgøre en mindre del af den samlede økonomi. Den private sektor skal fylde mere i samfundsøkonomien for at øge landets velstand. Derfor vil Konservative have vækst i de private virksomheder og ikke i de offentlige forvaltninger,” siger Lars Barfoed og pointerer ligesom Vækstforum, at politikere skal holde sig fra skadelige handlinger som at udpege særlige erhvervsmæssige satsningsområder frem for andre.

Grøn kurs frem for traktordemo

Wed, 16 Mar 2011 00:00:00 GMT

Vejen frem er dialog ikke traktoroptog.

Det fastslår Konservatives miljøordfører, Tage Leegaard, i forbindelse med dagens traktortræf på Rådhuspladsen i København, hvor vrede landmænd protesterer mod regeringens miljøplaner. Tværtimod er erhvervets fremtid helt afhængig af, at landbruget gør sit yderste for at skåne miljøet, konkluderer han.

"Det er en dårlig ide at genere flittige, hårdtarbejdende danskere på vej til arbejde. Det er ikke en saglig måde at diskutere på. Regeringen har nedsat arbejdsgrupper til at se på, hvordan miljømålene i Grøn Vækst nås på en intelligent måde, så vi ikke lægger unødige byrder på et erhverv, der allerede er blevet hårdt ramt af den internationale økonomiske krise. Men det er helt afgørende, at dansk landbrug fortsætter den grønne kurs," siger Tage Leegaard.

Landbruget er en vigtig del af vores nationale identitet og en væsentlig indtægtskilde for samfundet, understreger han.

"Men vi kan kun sikre en stærk og levedygtig landbrugsproduktion, hvis vi hele tiden stiller større krav og derved sikrer en teknologisk udvikling. Mange danskere foretrækker danske fødevarer, fordi de betragter dem som sikrere og mere miljørigtige. Også på eksportmarkederne spiller kvalitet, dyrevelfærd og miljøhensyn en stadig større rolle. Det image må landbruget ikke sætte over styr. Så er erhvervets fremtid først for alvor truet," siger Tage Leegaard.

Vi rører ikke ved de afdragsfrie lån

Wed, 16 Mar 2011 00:00:00 GMT

”De afdragsfrie boliglån har givet tusinder af hårdtarbejdende danskere mulighed for at anskaffe sig den bolig, de drømte om. Andre har fået lidt luft i økonomien i perioder, hvor de har haft behov for det. Hvis vi pludselig afskaffer den type lån, risikerer vi, at bunden går ud af boligmarkedet og tilbage sidder en lang række danskere, der ikke kun vil være teknisk insolvente, men også stavnsbundne til deres bolig.”

Det siger Konservatives politiske ordfører Carina Christensen i en kommentar til nationalbankdirektør Nils Bernsteins melding om, at man bør afskaffe de afdragsfrie lån.

Ifølge nationalbankdirektøren har de afdragsfrie lån bidraget til overophedning af den danske økonomi i sidste årti. Han ønsker derfor også ejendomsskatterne sat op.

Det afviser Carina Christensen:

”Det er meget betænkeligt at begynde at rumstere med den type planer, som risikerer at skabe endnu mere usikkerhed og uro på boligmarkedet og blandt boligejerne. Jeg advarer mod den type panikhandlinger”.

”Danskerne er ansvarsbevidste boligejere, de spiller ikke roulette med deres boliger, men benytter sig i perioder af deres liv til at holde en lille pause i tilbagebetalingen af afdrag – det har mange hårdtarbejdende børnefamilier blandt andet nydt gavn af. Dermed har lånene altså også givet danskerne mere fleksibilitet i privatøkonomien og bidraget til vækst.”

Konservative værdier giver svar

Sat, 12 Mar 2011 00:00:00 GMT

Den konservative værdikamp skal vækkes til live - det er helt nødvendigt, hvis dansk kultur og værdier skal overleve presset fra globalisering og indvandring.

Det fastslog Lars Barfoed lørdag i Bella Center i København på det ekstraordinære landsråd, hvor han afløste Lene Espersen som formand for Det Konservative Folkeparti.

"Vi må ikke glemme, at vores kultur er under pres. Folkevandringer har sat kursen mod Europa og vores lands grænser. Vores kristne kulturarv er ikke længere en værdi, vi kan tage som givet. Den skal forsvares. For den skal bevares. Og her står Det Konservative Folkeparti klar til at gå forrest i kampen, som også handler om ligestilling, stabilt demokrati og ytringsfrihed,” sagde Lars Barfoed.

Samtidig glædede den nyvalgte partileder sig over, at den nylige regeringsomdannelse førte til endnu en konservativ værdiminister, da kulturminister Per Stig Møller også fik Kirkeministeriet under sig.

”Kultur, kristendom og konservatisme - det hænger godt sammen,” fastslog han.

"Tiden er inde til, at Det Konservative Folkeparti træder i karakter. Vi skal huske hinanden på de klassiske værdier og klassiske dyder, som ligger i vores grundtanker. Det er med afsæt i det konservative værdisæt, at vi finder svaret på fremtidens udfordringer. Vi skal belønne de flittige danskere, der gør en ekstra indsats. Og vi skal tage hånd om de, der har behov for hjælp. Danmark har brug foret stærkt konservativt folkeparti. Det leverer vi," sagde Lars Barfoed.

Samtidig præsenterede Lars Barfoed partiets mærkesager ved det kommende valg: reformer, skat, folkeskole og tryghed. Alle politikområder med udgangspunkt i den konservative grundtanke om "frihed i stærke fællesskaber". Ved at sikre fokus på dannelse og værdier i folkeskolen, skabe tryghed for fællesskabet med effektiv forebyggelse af kriminalitet og konsekvente straffe og gennemføre skattelettelser og nødvendige reformer på arbejdsmarkedet og i det offentlige sektor dannes det nødvendige bolværk mod såvel det økonomiske som kulturelle pres, Danmark står overfor.

Læs Lars Barfoeds tale i Pdf

Lad os stå sammen

Sat, 12 Mar 2011 00:00:00 GMT

Mange har stillet spørgsmål, haft meninger og kommentarer om Det Konservative Folkeparti de seneste mange måneder. Men et spørgsmål har Viborgs konservative borgmester Søren Pape let kunnet svare på: Hvorfor vil du blive ved med det parti ?

"Fordi jeg er konservativ og mine holdninger afgøres ikke af stemninger. De har langt dybere rødder og er ikke afhængige af, hvor hyggelig eller sjov en partileder fremstilles af pressen. Nej, jeg har rod i konservative grundværdier. Værdier som betyder noget for det enkelte menneske. Det kræver, at vi tør tænke nyt. Bruge ny teknologi. At vi rationaliserer. Derfor skal vi koncentrere kræfterne".

Sådan begrundede Søren Pape lørdag på Konservatives ekstraordinære landsråd sin tilknytning til partiet og understregede samtidig, at Danmark mere end nogensinde har brug for Det Konservative Folkeparti.

"Kære Lars – kære folketingsgruppe. Vi i det konservative bagland har brug for jer, og I har brug for os. Lad os give hinanden hånden på, at uanset hvor meget blod, sved eller tårer det koster, så står vi sammen om at løfte Det Konservative Folkeparti til nye højde mod nye mål. Uanset hvad der bliver sagt om os af hvem, så lader vi os ikke slå ud," lød appellen fra Søren Pape.

Lars er fremsynet

Sat, 12 Mar 2011 00:00:00 GMT

"En politiker, der tør sætte en kurs og holde fast i den, selv om den ikke er populær."

Sådan lød karakteristikken af Lars Barfoed, da Det Konservative Folkepartis næstformand Michael Ziegler på hovedbestyrelsens vegne lørdag anbefalede Lars Barfoed som ny partileder.

"Kære partifæller. Kan I huske dengang i 2003, da en konservativ arbejdsmarkedsordfører blev kaldt tonedøv, fordi han vedvarende talte for reformer af dagpenge og efterløn? Det var ikke et let og populært synspunkt, han fremførte. Men det var fremsynet. Det var båret af seriøse overvejelser om, hvordan vi fremtidssikrer vores velstand i Danmark til gavn for os alle sammen," sagde Michael Ziegler, borgmester i Høje Taastrup.

Men den konservative arbejdsmarkedsordfører alias Lars Barfoed var ikke tonedøv. Han slog tonen an - der gik bare rigtig mange år, før alle de andre kunne høre den.

"Det er jo dét, som vi har brug for i Danmark. Ikke mindst med de udfordringer vi står overfor. Seriøse politikere der tager bestik af fremtiden, og som tør sætte en kurs og holde fast i den, selvom det altid lige i første omgang ser populært ud. Og det er selvfølgelig først og fremmest en politiker af den støbning, som vi har brug for, som formand for Det konservative Folkeparti," sagde Michael Ziegler.

Læs Michael Zieglers tale i pdf

Troværdighed er afgørende

Sat, 12 Mar 2011 00:00:00 GMT

Lars Barfoed står for troværdighed. Det var budskabet, da formanden for Konservatives folketingsgruppe, Tom Behnke, lykønskede den nye partileder med valget.

"Du har allerede fået en flyvende start, idet vælgerne i en meningsmåling har givet dig topkarakterer i troværdighed. Troværdighed er en fantastisk egenskab som partileder, ikke mindst som partileder for Det Konservative Folkeparti," sagde Tom Behnke og fortsatte:

"Der er mange andre politikere, der fører sig frem med pop og pjat. Lad dem om det. For den dag vælgerne står i stemmeboksen, så er det troværdigheden, der tæller mest,", sagde Tom Behnke.

Og vælgerne skal til stemmeboksene i år, og her står valget mellem den nuværende regering og en socialistisk regering. Egentligt ganske enkelt.

"Vælgerne skal gøre op med sig selv, om de virkelig ønsker en socialistisk regering mellem gammelkommunister, der alene har fokus på at bruge penge og fordele velfærden til så mange som muligt for at købe vælgerne, og hvis der mangler penge, så hæver de bare skatterne igen og igen og igen. Eller om vi fortsat skal have en ansvarlig borgerlig regering, der er mere optaget af at sikre velfærden ved at styrke væksten i den private sektor," sagde Tom Behnke.

Selv fremhævede han en effektiv konservativ retspolitik som en væsentlig forudsætning for, at danskerne kan leve i tryghed og sikkerhed. I forhold til indbrud har regeringens indsats virket, men desværre er hjemmerøverier og grænseoverskridende kriminalitet i vækst.

"Her skal vi som konservative sætte foden hårdt i jorden og vise styrke og konsekvens overfor de, der tror, at de bare kan komme til Danmark og begå kriminalitet," sagde Tom Behnke og gav politiet fuld opbakning til at sætte målrettet ind mod de bander, der kommer til Danmark med det ene mål at begå kriminalitet.

Læs Tom Behnkes tale i Pdf

Barfoed: Tak for samarbejdet

Tue, 08 Mar 2011 00:00:00 GMT

I forbindelse med regeringsomdannelsen udtaler Konservatives leder Lars Barfoed:

”Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Birthe Rønn Hornbech og Tina Nedergaard, som begge i dag fratræder som ministre, for deres indsats og for godt samarbejde. Samtidig glæder jeg mig til samarbejdet med Peter Christensen som ny skatteminister, ligesom jeg glæder mig til at fortsætte det gode samarbejde med Troels Lund Poulsen og Søren Pind nu som henholdsvis undervisningsminister og integrations- og udviklingsminister;” siger Lars Barfoed, der som Konservativ leder glæder sig over, at Per Stig Møller nu overtager kirkeministeriet og samtidig fortsætter som kulturminister.

”Der sker dermed en samling af væsentlige værdipolitiske temaer og ansvarsområder hos Per Stig Møller. Det har jeg store forventninger til,” siger Lars Barfoed.

Konservativ kirkeminister

Tue, 08 Mar 2011 00:00:00 GMT

Konservatives Per Stig Møller får udvidet sit ansvarsområde og overtager posten som kirkeminister efter Birthe Rønn Hornbech (V).

Det står klart, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag offentliggjorde listen over de nye ministre.

Per Stig Møller blev første gang minister under statsminister Poul Schlüter (K), hvor han var miljøminister fra 1990-1993. Da de borgerlige partier igen fik regeringsmagten i 2001, blev Per Stig Møller udenrigsminister. En post han besad frem til 2010, hvor han blev kulturminister.

Carina i Nationalbankens Repræsentantskab

Wed, 02 Mar 2011 00:00:00 GMT

Konservatives politiske ordfører Carina Christensen indtræder 1. april i Nationalbankens Repræsentantskab for en femårig periode.

Carina Christensen er udpeget til posten af Det Konservative Folkeparti og valgt af Folketinget, som udpeger otte af repræsentantskabets i alt 25 medlemmer, hvis opgave det blandt andet er at godkende nationalbankens årsregnskab.

Nationalbankens Repræsentantskab for de kommende fem år træder første gang sammen 17. maj - og mødes derefter en gang i kvartalet.

FN sanktion mod Libyen hilses velkommen

Mon, 28 Feb 2011 00:00:00 GMT

Lene Espersen hilser FN sanktioner mod Libyen velkommen.

På et hasteindkaldt møde i FN’s sikkerhedsråd blev der lørdag aften med enstemmighed vedtaget målrettede sanktioner mod Libyen i form af våbenembargo, rejseforbud og indefrysning af midler. Sikkerhedsrådet anmodede ligeledes anklageren fra den Internationale Straffedomstol (ICC) om at undersøge begivenhederne i Libyen siden 15. februar 2011.

I den forbindelse udtaler udenrigsminister Lene Espersen: ”Jeg er meget tilfreds med gårdsdagens beslutning i FN’s sikkerhedsråd. Ved at handle så hurtigt og uden vaklen sender det internationale samfund et stærk og klart budskab til Ghaddafi og det libyske regime om, at vi ikke vil acceptere den nuværende situation. Overgrebene mod den libyske befolkning må straks bringes til ophør. Samtidig sendes der med vedtagelsen et klart signal om, at det internationale samfund ikke vil tolerere straffrihed ved grove overtrædelser af menneskerettighederne - de skyldige skal og vil blive stillet til ansvar. Det vil også give stof til eftertanke til andre regimer i regionen, som måtte overveje at bruge vold som svar på de folkelige protester. Nu forventer jeg, at EU hurtigt følger op på Sikkerhedsrådets beslutning”.

Demokratisk fødselshjælp

Fri, 25 Feb 2011 00:00:00 GMT

Regimet i Libyen står for fald, og Konservatives udenrigsordfører Naser Khader tager nu initiativ til at samle landets demokratiske oppositionskræfter i København, så de kan organisere sig og om muligt danne en skyggeregering.

Oppositionsbevægelserne har ikke mødtes ansigt til ansigt siden 2005, og Naser Khader håber, at mødet på dansk jord kan komme i stand i løbet af de næste to-tre uger.

"De libyske eksil oppositionsfolk, der bor rundt om i Europa og USA efter at være flygtet fra styret i Libyen, har et stort behov for at mødes og organisere sig. Og det haster - ikke mindst set i lyset af udviklingen i Libyen, hvor det nuværende regime smuldrer time for time. Gaddafi har undertrykt al opposition i landet. Så jeg frygter, at islamister vil udnytte det farlige magttomrum, der opstår, når/hvis styret bryder helt sammen," siger Naser Khader.

Konservatives udenrigsordfører har allerede været i kontakt med flere fremtrædende personer inden for oppositionen, og de har alle hilst initiativet velkommen.

"Jeg håber, at kongressen i København eventuelt bruges til at danne en skyggeregering, som kan fylde hullet ud efter Gaddafi og lede overgangen til demokrati i Libyen. Desuden har de libyske dissidenter aldrig valgt deres ledelse på demokratisk vis, og det kunne så ske i Danmark. På den måde kan København være stedet, hvor det libyske demokrati fødes," siger Naser Khader.

Regeringens retspolitik gør danskerne trygge

Thu, 24 Feb 2011 00:00:00 GMT

Danskerne føler sig trygge og har aldrig været så ubekymrede for vold og kriminalitet. Konservatives retsordfører, Tom Behnke, glæder sig over, at det nu er dokumenteret, at regeringens retspolitik virker. Mens andelen af meget bekymrede i 1993 under den daværende socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen var oppe på 72 procent, er det nu kun 29 procent af danskerne, der nærer samme grad af bekymring.

"Danskernes tryghed er helt i top - og det er en kæmpesucces for regeringens stramme retspolitik. Mange års målrettet indsats bærer nu for alvor frugt. Vi kan se, at både voldskriminaliteten og ungdomskriminaliteten styrtdykker, og derfor er der god grund til, at danskerne nu føler sig sikrere end nogensinde," siger Tom Behnke.

Det er Justitsministeriets Forskningskontor, der står for analysen af danskernes bekymringsniveau.

Ikke mere luft i S-SF ballonen

Mon, 21 Feb 2011 00:00:00 GMT

”S-SFs korthus er helt faldet sammen nu, hvor fagbevægelsens top endegyldigt har taget livet af de centrale 12 minutter i deres plan. Det har simpelthen fjernet de sidste rester af varm luft i den røde ballon”

Det siger Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen i en kommentar til Politikens oplysninger om, at bl.a. LOs formand Harald Børsting nu åbent opgiver forslaget fra Fair Løsning om at arbejde 12 minutter mere.

”S-SF har hidtil ifølge deres egne tal manglet 14 mia. kr. i at løse den økonomiske udfordring. Efter i dag mangler de 29 mia. kroner. Det nytter ikke noget, at topledelsen nu forsøger at lade som om de 12 minutter ikke var et centralt element i planen,” siger Brian Mikkelsen og nævner teksten fra S-SFs egen fælles hjemmeside www.fairloesning.dk:

Vores håndslag med danskerne er meget klart. Bliver vi enige om at arbejde en time mere om ugen med fuld løn svarende til 12 minutter mere om dagen i gennemsnit, kan vi lukke et stort hul i statskassen. Vi kan sikre velfærden og begynde at betale gæld tilbage.

”Det er med andre ord en ren tilståelsessag fra S-SF, at man nu erkender, at man ikke har en plan, der kan sikre velfærden og betale gælden tilbage. Det er kun regeringen, der har modet til at styre de offentlige udgifter, sikre arbejdsudbuddet gennem reformer og holdbare planer for vækst.”

Den 11. maj sidste år skrev SFs gruppeformand på sin blog ”LO bakker fuldt op om En Fair Løsning. Det samme gør de store fagforbund HK, 3F og Dansk Metal.”

”Fagbevægelsens støtte er der ikke mere, og jeg er overbevist om, at også befolkningens støtte vil falde markant. Sandheden er jo, at oppositionen kun har myter om regeringens politik og intet at sætte i stedet. De mange udgifter, som S-SF kommer med nye forslag til stort set hver uge, skulle angiveligt opvejes af de 12 Minutters Varm Luft. De er væk og tilbage står kun udgifter, øget gældsætning og en velfærd der vil smuldre,” siger Brian Mikkelsen, der forventer, at Fair Løsning nu må ændres endnu engang.

Styrk europæiske virksomheder

Wed, 16 Feb 2011 00:00:00 GMT

"Det er de små og mellemstore virksomheder, der skal være drivkraften i EU's økonomiske vækst og vores vej ud af krisen. Det er i disse virksomheder, at de fleste nye job skabes. Den vækst og jobskabelse bør EU hjælpe på vej," siger Konservatives medlem af Europa-Parlamentet, Bendt Bendtsen, efter at Parlamentet i dag vedtog nye initiativer til styrkelse af små og mellemstore virksomheder i Europa.

"Et af de helt store problemer er, at de små og mellemstore virksomheder har fået sværere ved at finde den tilstrækkelige finansiering i Europas banker. Netop disse virksomheder er i høj grad afhængige af bankfinansiering, men nye, skrappere kapitalkrav i EU kan fremover gøre det endnu vanskeligere for SMV'erne at få kapital. Det bringer EU's vækst, jobskabelse og konkurrenceevne i fare. Derfor er jeg glad for, at vi i Parlamentet nu har vedtaget en række anbefalinger om finansieringsgarantier, blandt andet gennem EU's Rammeprogram for Konkurrenceevne og Innovation, EU's Forskningsrammeprogram og EU's strukturfonde," siger Bendt Bendtsen.

Unge viser uddannelsesvejen

Tue, 15 Feb 2011 00:00:00 GMT

Kom nu i gang på Christiansborg. Folkeskolen har brug for et kvalitetsløft - og det kræver en bred politisk aftale. Sådan lyder opfordringen i et nyt skolepolitisk udspil fra Danske Skoleelever, der sammen med Venstres Ungdom og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom viser de voksne vejen. Konservatives uddannelsespolitiske ordfører Charlotte Dyremose hilser forslaget velkommen og glæder sig over, at det indeholder en række konservative mærkesager.

”Det er et godt initiativ, de unge har taget. Jeg håber, at Socialdemokraterne lytter til deres ungdomspolitikere. Det er på høje tid at få rykket noget i forhandlingerne. Folkeskolen er for vigtig til, at man sidder med armene over kors og venter på, at man selv måske kommer i regering,” siger Charlotte Dyremose.

Først og fremmest hæfter Charlotte Dyremose sig ved, at de unge socialdemokrater vil have respekten for lærerfaget tilbage, gøre læreruddannelsen til en universitetsuddannelse og give lærerne mere efteruddannelse. Samtidig efterlyser de mere differentieret undervisning. Blandt andet opfordrer de unge til, at skolerne får friere rammer til at lave holddannelse og dermed niveaudelt undervisning. Og så skal eleverne have karakterer allerede fra 7. klasse.

”Alt sammen noget som det indtil nu har været aldeles umuligt at overbevise socialdemokraterne om. Men jeg håber inderligt, at de nu vil lade sig inspirere af deres unge partifæller, så vi kan få udnyttet ressourcerne i folkeskolen optimalt og skabt nogle bedre rammer for både lærere og elever. Det er nødvendigt, at alle folkeskoleelever får den bedste uddannelse, hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence og derved fortsat have råd til et velfærdssamfund, der kan tage hånd om de udsatte," siger Charlotte Dyremose.

Behov for fælles EU-patent

Tue, 15 Feb 2011 00:00:00 GMT

Europa-Parlamentet har i dag godkendt, at op til 25 EU-lande, heriblandt Danmark, skal have lov til at gå videre med etableringen af et fælles EU-patent uden Italiens og Spaniens medvirken. Bendt Bendtsen støtter et forstærket samarbejde i bestræbelserne på at etablere et fælles patent for hele EU.

Et fælles EU-patent har været mange år under vejs, og mange er enige om, at behovet er stort. Det koster næsten 15 gange så meget at opnå patentbeskyttelse i EU, som det gør i USA. Det betyder, at alt for mange iværksættere og virksomheder kun opnår beskyttelse i enkelte medlemsstater, eller at opfindere helt dropper at søge beskyttelse. Ifølge Europa-Kommissionen koster manglen på fælles patent de europæiske virksomheder cirka 2,1 milliard kroner om året.

”Det vigtigste for opfindere og virksomheder er, at patentet yder den rette beskyttelse, og at det er så billigt, som muligt. Det er også det, Danmark og Europa har behov for, hvis vi skal skabe vækst og innovation,” siger Bendt Bendtsen.

Den største udgift ved europæiske patenter er omkostningerne til oversættelse på EU's 23 officielle sprog. Derfor skal et nyt fælles EU-patent kun oversættes til Den Europæiske Patentstyrelses tre hovedsprog: engelsk, tysk og fransk. En sådan beslutning kræver dog enstemmighed i Det Europæiske Råd. Derfor har både Italien og Spanien indtil videre blokeret etableringen af et fælles EU-patent.

"Vi hverken kan eller skal konkurrere på timelønninger i Europa. Vi skal øge væksten med mere viden i vores produkter og tjenesteydelser, og det kræver meget ofte patentbeskyttelse - ikke mindst over for de små virksomheder,” siger Bendt Bendtsen.

Selvom de øvrige EU-lande i dag får Europa-Parlamentets opbakning til at gå videre med etableringen af et fælles EU-patent, har Italien og Spanien selvfølgelig mulighed for at koble sig på et udvidet samarbejde senere, understreger Bendt Bendtsen.

Ekstraordinært landsråd 2011

Sat, 05 Feb 2011 00:00:00 GMT

Der indkaldes derfor til ekstraordinært landsråd i overensstemmelse med vedtægternes § 8

lørdag den 12. marts 2011 kl. 10.30 i Bella Center, Center Boulevard 5, 2300 København S

Det ekstraordinære landsråd starter kl. 10.30 og forventes afsluttet kl. 12.30.

Dagsorden vil være:

Valg af dirigent
Valg af formand
Politisk orientering
Eventuelt

Tidsplan:

09.30 Foyeren åbnes

10.00 Salen åbnes

10.30 Ekstraordinært landsråd begynder

12.30 Det ekstraordinære landsråd slutter. Herefter frokost i Bella Center.

14.00 Minikonferencer / Kommunalkonference begynder

17.30 Tak for i dag!

Minikonferencer / Kommunalkonference

I forbindelse med det ekstraordinære landsråd afholdes om eftermiddagen særskilte arrangementer for hhv. by- og regionsrådsmedlemmer, samt folketingskandidater og deres kampagneteams. Alle deltagere vil modtage særskilt invitation hertil.

Sådan tilmelder du dig:

VIGTIGT: Som delegeret er man ikke automatisk tilmeldt det ekstraordinære landsråd. Derfor skal du tilmelde dig til det ekstraordinære landsråd, samt eventuelt købe frokost på https://www.konservative.dk/, log på MitC, klik på “Møder”.

Bemærk, at det kun er muligt at betale med dankort.

Tilmelding kan alternativt ske pr. mail til: tilmelding@konservative.dk.

Frokosten er en buffet og Bella Center tilbyder:

· Marinerede sild med karrysalat a’ part

· Flæskesteg med rødkål og

krydderstegt kalkunbryst med ratatouille

· Madtærte

· 3 dejlige torvefriske salater og fade med 3 slags

pålæg og behørig garniture

· Assorteret kagefad og blandet frugt (æble, pære,

banan, appelsin)

· 1 øl eller vand per person

Alt dette til en pris a 150 kr. per person.

Sidste frist for tilmelding er mandag den 28. februar 2011. Da der er begrænset antal siddepladser, er det vigtigt, at du tilmelder dig i god tid og inden tilmeldingsfristen!

Materiale til Ekstraordinært Landsråd:

Der udsendes IKKE materiale forud for det ekstraordinære landsråd. Din elektroniske tilmelding bekræftes med et automatisk retursvar, så du ved, at du er tilmeldt.

Du vil på dagen få udleveret det nødvendige materiale.

Partiets medlemmer har ret til at overvære landsrådet som gæster. Gæstekort kan rekvireres hos hovedkontorets medlemsservice påtilmelding@konservative.dk.

Vi glæder os til at se jer til en spændende konservativ lørdag i Bella Center!

Med venlig hilsen

Martin Dahl

Generalsekretær

Espersen tager afstand fra overgreb

Fri, 04 Feb 2011 00:00:00 GMT

I lyset af den seneste tids overgreb på internationale journalister i Egypten udtaler Lene Espersen:

"Jeg tager skarpt afstand fra den generelle vold, der har præget udviklingen i Egypten det seneste døgn. Samtidig er jeg forfærdet over nye meldinger fra Egypten om gentagne angreb på internationale journalister. Endnu engang må der sendes et klokkeklart signal til de egyptiske myndigheder om, at de har ansvaret for, at situationen ikke udvikler sig til anarki, kaos og vold og at det egyptiske folk fredeligt kan udtrykke deres mishag.

Jeg synes desværre, at vi igennem den seneste uges voldsomme udvikling i Egypten har kunnet se et mønster, hvor ytringsfriheden meget målrettet er blevet undertrykt. Først har internettet været lukket. Så blev den arabiske TV-kanal Al Jazeera lukket nogle dage. Og nu er det tilsyneladende de internationale journalister, som står for skud. Det kan vi på ingen måde acceptere.

Det bekræfter mig blot i behovet for, at vi – som vi også har gjort det før de aktuelle opbrud i Tunesien og Egypten – fortsætter med at understøtte frie medier over alt i verden, som et helt afgørende og nødvendigt redskab til at fremme demokrati.

Lige ret til alle

Mon, 31 Jan 2011 00:00:00 GMT

Uarbejdsdygtige og nedslidte skal - uanset hvor i landet de bor - have samme muligheder for at opnå såvel førtidspension som senior-førtidspension.

Det fastslår Konservatives arbejdsmarkedsordfører Helle Sjelle, efter at en ny opgørelse har vist store forskelle puanset hvor i landet de bor - have samme muligheder for at opnå såvel førtidspension som seniorpensionsordningen, hvor restriktive kommunerne i dag er med tildelingen af førtidspension.

”Førtidspension er tiltænkt de svageste i vores samfund, men i dag administrerer kommunerne forskelligt. Og det er uacceptabelt. Derfor er det vigtigt for Konservative at få gjort op med den forskelsbehandling under i de igangværende forhandlinger om fremtidens førtidspensionssystem, så tilkendelsesproceduren blive ens for alle uanset bopælskommune. Den enkelte borger fortjener at blive behandlet i overensstemmelse med lovens ordlyd,” siger Helle Sjelle.

Opgør med nidkærheden

Mon, 31 Jan 2011 00:00:00 GMT

Arbejdsgiverne skal lettere kunne give ansatte større gaver, og pensionister og børn under 16 år skal i højere grad kunne passe naboens børn eller slå græs, uden at bliver en sag for skattevæsenet. Det foreslår Konservatives finans- skatteordfører Mike Legarth.

” Vi skal gøre op med nidkærheden og vise danskerne tillid, så der bliver rum til at hjælpe hinanden til en vis grænse uden at komme på tværs med skattemyndighederne. På samme måde skal virksomheder kunne invitere medarbejdere gratis til en fodboldkamp eller belønne dem med tre flasker vin uden, at det skal indberettes til Skat,” siger Mike Legarth.

Konkret indføres en skattefri bagatelgrænse på personalegoder fra private og offentlige arbejdsgivere, så gaver til en værdi under 1000 kroner, bliver skattefrie for modtageren. Samtidig afskaffes arbejdsgivernes indberetningspligt, så det fremover bliver medarbejdernes ansvar at indberette personalegoder, foreslår Mike Legarth.

”I dag er reglerne alt, alt for bøvlede for virksomhederne," siger Mike Legarth.

Således skal folkepensionister fremover kunne tjene op til 10.000 kroner skattefrit ved eksempelvis børnepasning eller lettere havearbejde. I dag er grænsen for folkepensionister 3200 kroner. Samtidig udvides ordningen til også at omfatte unge under 16 år.

”Mange travle børnefamilier har stor gavn af reservebedsteforældre, der eksempelvis aflaster ved sygdom - og her skal vi ikke gå i små sko,” siger Mike Legarth.

Skattefritagelsen omfatter kun dagligdags ting som rengøring, tøjvask, indkøb, havearbejde og pasning af børn - og ikke større reparationer på for eksempel huse.

Behov for klar besked

Fri, 28 Jan 2011 00:00:00 GMT

"Nu må S og SF give danskerne klar besked. Er boligskatten den brik, der mangler i jeres hullede finansieringsforslag? Det skylder S, SF og især Ole Sohn danskerne svar på."

Det siger Konservatives politiske ordfører Carina Christensen efter afsløringer af, at SFs gruppeformand Ole Sohn på et lukket møde for bankdirektører har fortalt, at man burde sænke personskatterne og så i stedet beskatte fast ejendom.

"Vi har i lang tid efterlyst konkrete svar på den manglende finansiering i S og SFs såkaldte plan- og vi har intet svar fået. Derfor har danskerne al mulig grund til at være bekymrede, når Ole Sohn ved lukkede møder - efter at have fået forsikring om at der ikke er journalister tilstede - lufter sine tanker om at øge boligbeskatningen. Danskerne har krav på at få klar besked: Hvor mange penge skal boligejerne af med? Kommer der en Fair Løsning 2," siger Carina Christensen.

Ens behandling til alle

Thu, 27 Jan 2011 00:00:00 GMT

Uarbejdsdygtige og nedslidte skal - uanset hvor i landet de bor - have samme muligheder for at opnå såvel førtidspension som senior-førtidspension.

Det fastslår Konservatives arbejdsmarkedsordfører Helle Sjelle, efter at en ny opgørelse har vist store forskelle på, hvor restriktive kommunerne i dag er med tildelingen af førtidspension.

Mirakuløs udvikling i Mellemøsten

Thu, 27 Jan 2011 00:00:00 GMT

”De mange oprør i Mellemøsten er et historisk vendepunkt. Det er en lavine, som ikke kan stoppes – og vi skal gøre alt for at bakke op om de demokratiske kræfter, der lige nu kæmper en vigtig kamp,” siger udenrigsordfører Naser Khader.

Det folkelige oprør i Tunesien har bredt sig som ringe i vand i hele Mellemøsten, siden diktator Ben Ali blev væltet, og nu er tiden kommet til Egypten.

”Vi er vidner til en helt fantastisk udvikling i demokratiets navn. Jeg er sikker på, at den egyptiske befolkning har styrken og evnerne til at vinde friheden tilbage. De har ikke alene de nødvendige institutioner til at gennemføre demokrati, men egypterne er samtidig en yderst veluddannet befolkning. Jeg frygter ikke, at islamister kommer til at overtage magten - når Mubarak bliver væltet. Det har tidligere vist sig, at terror i Egypten har udløst massive protester blandt de mange hårdtarbejdende demokrater. Terrorangreb har ikke alene betydet menneskelige tab, men det har samtidig ramt turismen hårdt, hvilket er den største industri i Egypten. Jeg tror, at Mohammed ElBaradei bliver Egyptens første demokratiske præsident - og ham skal vi give vores ubetingede støtte,” siger Naser Khader.

Henriette Kjær trækker sig fra sine poster

Wed, 26 Jan 2011 00:00:00 GMT

"Jeg har efter nøje overvejelse besluttet mig for bede Lars Barfoed om at blive fritaget for mine hverv som gruppeformand og politisk ordfører. Jeg fortsætter i Folketinget frem til det kommende folketingsvalg og vil passe de arbejdsopgaver, jeg bliver stillet overfor. Men jeg har besluttet ikke at genopstille ved næste folketingsvalg trods den varme støtte, jeg modtog ved min opstillingsgeneralforsamling i Århus i mandags."

"Alle har ret til et vist privatliv. I den senere tid har det stået mig lysende klart, at hvis denne ret også skal gælde mig, så kan jeg ikke fortsat have et arbejdsliv i politik."

Konservativ konstituering

Wed, 26 Jan 2011 00:00:00 GMT

Den Konservative folketingsgruppe har i dag konstitueret sig, efter at Henriette Kjær trak sig som politisk ordfører og gruppeformand. Gruppen vedtog i enighed, at posterne fordeles således:

Politisk ordfører Carina Christensen.

Gruppeformand Tom Behnke.

Næstformand Mike Legarth.

Vivi Kier fortsætter i gruppebestyrelsen.

Efterlyser regler mod kønsadskillelse

Fri, 21 Jan 2011 00:00:00 GMT

Den konservative kulturordfører Rasmus Jarlov efterlyser klare regler, så offentlige institutioner fremover ved, at de ikke er forpligtet til at lægge lokaler til arrangementer som Hizb-ut-Tahrirs.

”Vi skal ikke krænke forsamlingsfriheden, men man skal selvfølgelig ikke lægge offentlige lokaler til et møde, hvor der blandt andet skal foregå kønsdiskriminering på en tilsyneladende ulovlig måde. Det er der behov for at få slået fast, så andre offentlige institutioner ikke begår samme ærgerlige fejl som Det Kongelige Bibliotek”, siger Rasmus Jarlov.

Derfor vil han nu tage sagen op med kulturministeren og justitsministeren for at få lavet retningslinjer for denne type af arrangementer.

”Det danske samfund skal ikke gøres til grin af fascistiske bevægelser, fordi juraen er uklar. Det er vigtigt, at offentlige institutioner ved, hvordan de skal håndtere situationen næste gang, en organisation under dække af forsamlingsfrihed beder om at låne skatteydernes lokaler til voldopfordringer og kønsdiskrimination”, siger den konservative kulturordfører Rasmus Jarlov.

Apotekerne skal ikke liberaliseres

Wed, 19 Jan 2011 00:00:00 GMT

Når regeringen i morgen torsdag tager hul på forhandlingerne om sin vækstplan, er forslaget om liberalisering af apotekerne taget ud. Og det glæder Det Konservative Folkeparti:

”Det glæder os, at vores betænkeligheder om en liberalisering af apotekerloven har båret frugt og at regeringen har skrinlagt planerne i den forbindelse,” udtaler erhvervsordfører Carina Christensen og sundhedsordfører Vivi Kier.

Regeringens reviderede vækstplan præsenteres torsdag og så begynder forhandlinger:

”Det ser vi frem til, der er mange spændende forslag, som skal forhandles,” siger Carina Christensen og Vivi Kier.