Et sundt liv - også for de svageste
Konservativ sundhedspolitik bygger på det grundlæggende princip, at alle har fri og lige adgang til sygdomsbehandling. Det er derfor vigtigt for os at skabe de rammer, der giver os alle forudsætningerne for at prioritere det sunde valg. Det offentlige sygehusvæsen er kernen i behandlingen af patienterne. Men den konservative sundhedspolitik handler også om at understrege, at borgeren i høj grad er ansvarlig for sin egen sundhed. Omvendt må vi som samfund aldrig svigte dem, der har behov for hjælp. Vi skal tage hånd om de grupper, der af forskellige årsager er for svage til selv at håndtere sundhed, forebyggelse og sygdom.
Det Konservative Folkeparti ønsker derfor at supplere sundhedsudspillet fra 2007 og styrke sundheden for de svageste og generelt skabe mere lighed i sundhedsvæsnet. Det offentlige sundhedsvæsen skal derfor styrkes, så vi sikrer god behandling - også for de udsatte patientgrupper.
1.0 Forebyggelse målrettet de svageste
Konservative vil kæmpe for konkrete sundhedsinitiativer for de svageste i samfundet. Vi ved, at borgere uden uddannelse og med lav indkomst får forkortet deres liv med tre år, fordi de i højere grad rammes af livsstilssygdomme. Det gælder både kræft og hjerte-karsygdomme som følge af rygning og overvægt. Her vil Konservative sætte ind. Og især vil vi sætte ind over for deres børn, fordi forældrenes problemer nedarves. Men Konservative ønsker ikke et forbuds-danmark - vi hylder det personlige ansvar. Men vi har alligevel en forpligtelse til at fremme aktiv forebyggelse, og vi kommer med konkrete initiativer i den retning i forbindelse med Forebyggelseskommissionens udspil.
Konservative sætter fokus på forebyggelse for de svageste ved en række tiltag, som netop sætter ind, hvor der i dag overses muligheder for gode resultater af en forebyggende indsats.
1.1 Lighed i sundhed
Konservative ser gode muligheder for forebyggelse af en lang række livsstilsbetingede lidelser via skoletandplejen. I en tidlig alder møder alle børn skoletandplejen. Dermed har skoletandplejen gode muligheder for at være vogter af børnenes sundhed og forebygge livsstilssygdomme hos børnene. Skoletandplejen kan sætte fokus på en række tendenser, bl.a. uheldige kostvaner, dårlig tandhygiejne og begyndende overvægt allerede fra toårs alderen.
Konservative ønsker derfor en koordineret indsats mellem skoletandpleje, den kommunale sundhedspleje og relevante sociale myndigheder, således at mange livsstilssygdomme kan forebygges på et tidligt tidspunkt i børnenes liv. En forudsætning for et vellykket resultat er naturligvis, at familien inddrages og tilbydes støtte og hjælp. Det gøres ved et tværfagligt samarbejde i sundhedssektoren til gavn for børnenes og familiens sundhed.
1.2 Fokus på idræt
Konservative vil i samarbejde med foreningerne gøre det mere interessant for alle børn at dyrke idræt, og samtidig vil vi sætte fokus på, at forældrenes ansvar for børnenes livsstil og sundhed er altafgørende for at få flere til at bevæge sig.
Vi skal have særligt fokus på de socialt udsatte børn, der dyrker alt for lidt idræt. Netop denne gruppe kan i særdeleshed høste frugterne ved at bruge idrætten til at blive sundere og få mere overskud i hverdagen. Derfor er der behov for en bedre sammenhæng mellem de mange myndigheder, der findes på området. Det er vigtigt at en bedre indsats især fokuserer på større børn, som risikerer at stoppe med at dyrke idræt, når de bliver teenagere.
Konservative foreslår en handlingsplan for, hvordan vi får vore børn og unge til at dyrke mere idræt. Målet er, at alle bevæger sig mindst syv timer om ugen.
1.3 Bedre hygiejne på sygehuse og offentlige institutioner
Den seneste tids eksempler på resistente bakterier og forlængede sygdomsforløb som følge heraf giver anledning til, at Konservative nu sætter ind med en kampagne for at fremme hygiejnen. Vi ser eksempler på, at resistente bakterier vandrer fra hænder til håndtag – og videre til den svækkede patient, som derefter i værste fald må kæmpe for sit liv.
Derfor ønsker Konservative en målrettet indsats med opsættelse af konkrete hygiejnefremmende artikler på udvalgte steder. Det kunne være spritdispensere ved centrale dørhåndtag på alle sygehuse, i alle daginstitutioner og andre offentligt tilgængelige områder, hvor bakterier spredes.
Vi Konservative ønsker øget fokus på en af de mest basale og ofte oversete former for forebyggelse, nemlig hygiejne. Det er af afgørende betydning for forebyggelse og folkesundhed, og der er betydelig sundhedsmæssig og økonomisk gevinst ved en større og mere målrettet indsats på
hygiejneområdet. Eksempelvis viser et eksempel om bedre håndhygiejne fra Odense Kommune, at en forholdsvis lille indsats for at få børnehavebørn til at vaske hænder giver en totalgevinst i form af mindre sygefravær for forældre på knap ½ mia. kr. om året på landsplan – og så er der endda ikke medtaget udgifter til ”barns 2. sygedag”, lægebesøg, medicinudgifter, forældres egen efterfølgende sygdom, smittespredning til kolleger eller lignende dynamiske effekter.
Konservative vil derfor styrke den indsats, hvor vi på individplan i højere grad kan arbejde for egen sundhed, og hvor vi fra samfundets kan skabe rammerne for at højne folkesundheden gennem bedre hygiejne – såvel rådgivning, uddannelse, projekter som tilvejebringelse af ny viden.
1.4 Forebyggende hotlines
1.4.1 Sundhedshotline
Konservative ønsker at oprette en sundhedshotline, hvor borgerne kan henvende sig døgnet rundt med spørgsmål om sundhed og forebyggelse. Det kan være alt fra konkrete symptomer på sygdomme til spørgsmål om sundhed og sund livsstil.
Hotlinen skal kunne rådgive folk i forbindelse med sygdom og forebyggelse. Ofte er det ikke nødvendigt at gå til lægen med de spørgsmål, som opstår i forbindelse med sygdom, men borgerne har alligevel behov for en personlig samtale med en sundhedsfaglig person for at få svar på spørgsmålene. En sundhedshotline skal være en nem og direkte hjælp for borgerne, og den kan forebygge mange af de lægebesøg, som viser sig grundløse. Ved mistanke om farlig sygdom eller store skader skal hotlinens specialuddannede sundhedspersonale altid opfordre spørgeren til at gå til lægen.
1.4.2 Psykiatri-hotline
Adgang til oplysning er vitalt for forståelse af psykisk sygdom ikke kun for den psykisk syge, men i særdeleshed for familie og omgangskreds. Konservative vil oprette en psykiatri-hotline, hvor alle borgere, også anonymt, kan henvende sig døgnet rundt med spørgsmål om psykiske lidelser og psykiatri. I mange tilfælde kan personlig rådgivning vise sig effektiv til forebyggelse af forværring af psykisk sygdom. En psykiatrihotline skal kunne give personlig vejledning og rådgivning til både psykisk syge, selvmordstruede, bekymrede pårørende, kommunale medarbejdere og andre, der skulle have behov.
Psykiatrihotlinen skal være bemandet med personale med viden om at tackle personlige kriser og skal samtidig kunne spotte mere alvorlige psykiatriske lidelser og henvise disse til de psykiatriske skadestuer eller opsøgende psykoseteams. En samtale med en psykolog eller en anden ekspert på området kan være en stor hjælp – også som forebyggende instans.
2.0 Psykiatrien skal styrkes
Konservative vil styrke indsatsen for de psykisk syge. Der skal skabes bedre national sammenhæng og kvalitet i behandlingen. Psykisk sygdom fortjener samme hurtige, effektive og specialiserede behandling som andre sygdomme.
Vi vil sikre en styrket akut psykiatrisk behandling, udbygning af specialiserede behandlings-muligheder og bedre forebyggelse af kriminalitet og misbrug blandt psykisk syge.
De tungeste psykisk syge skal kunne regne med, at samfundet tilbyder dem en hurtig og sammenhængende behandlingsindsats af høj kvalitet, når de har brug for det. For de mindre tunge psykiatriske patienter er det afgørende at sikre en hurtig udredning og behandlingsstart, så sygdommen ikke får tid til at udvikle sig, og patientens forbindelse til arbejdsliv og sociale kontakter ikke svækkes.
De fysiske rammer for psykiatrien er flere steder utilstrækkelige og fremmer ikke effektiv behandling. Som led i regeringens investeringsplan, hvor vi investerer i alt 40 mia. kr. i sygehussektoren, skal 3 mia. kr. målrettes til bedre fysiske rammer for de psykisk syge. Det kan være i form af flere sengepladser, bedre indretning af psykiatriske afdelinger, bedre tilbud om bolig eller bedre udslusningstilbud i tiden efter en indlæggelse.
2.1 Psykisk syge børn og unge
Det akutte beredskab i forhold til børn og unges psykiske sygdom skal styrkes markant. Den manglende akutte døgndækning samt kapacitet betyder, at børn og unge undertiden indlægges akut på andre sygehusafdelinger som eksempelvis voksenpsykiatriske afdelinger. Konsekvensen er, at de unge patienter ikke får tilbudt den fagligt optimale opstart på undersøgelse og behandling, som børne- og ungdomspsykiatrien vil kunne give.
Konservative ønsker derfor specifikt at udvide kapaciteten på daghospitaler og ambulatorier og derved skabe flere indlæggelsesmuligheder for psykisk syge børn og unge.
Konservative foreslår, at vi opretter særlige teams med fokus på børn og unges psykiske problemer på tværs af forvaltninger i kommunerne, således at vi samarbejder om det enkelte barns særlige problemstilling, bl.a. i overgangen fra barn til voksen.
De pårørende til psykisk syge børn og unge skal desuden have rådgivning og god bistand i forhold til deres svære situation. Derfor skal fokus hos psykiatri-hotlinen også være på børn og unges psykiske problemer.
Til forebyggelse af kriminalitetsproblemer hos unge psykisk syge vil Konservative have udbredt anvendelsen af OPUS – indsatsen til hele landet (tidlig opsporing og behandling af unge psykotiske). Indsatsen går ud på, at man tidligt opsporer og behandler unge psykotiske for deres lidelser. Således forebygges unges kriminalitet. De unge bliver tilknyttet en særlig intensiv kontaktstøtteperson, som er en del af et tværfagligt OPUS-team bestående af psykiater, psykiatrisk sygeplejerske, psykolog, socialrådgiver, ergoterapeut eller afspændingspædagog samt en erhvervskonsulent.
2.2 Børn af psykisk syge
Børn af psykisk syge er ofte udsat for en stor belastning i forbindelse med deres forældres sygdom. Konservative ønsker derfor, at den kommunale sundhedspleje skal inddrages rutinemæssigt når forældre indlægges på grund af psykisk sygdom. I de tilfælde skal sundhedsplejen støtte barnet både under og efter forældrenes indlæggelse med hyppigere besøg, længere besøg og ved øget fokus på barnets mentale trivsel.
Konservative ønsker desuden, at børn af psykisk syge inddrages som pårørende på lige fod med voksne pårørende. Der skal gennemføres familiesamtaler, og der skal etableres børnegrupper som en del af psykiatriens tilbud til de pårørende børn. Disse tiltag skal gælde alle børn af psykisk syge, også selvom kun den ene af forældrene er indlagt.
2.3 Voksenpsykiatri
Konservative ønsker at oprette flere sengepladser på lukkede afdelinger. Desuden skal den intensive behandling kunne strækkes længere, så patienterne stabiliseres så meget, at de er klar til en mindre intensiv behandling i f.eks. distriktspsykiatrien.
Konservative vil have oprettet flere opsøgende mobile psykoseteams i hele landet – og gerne i form af landsdækkende tilbud. Tværfaglige teams med en psykiater, en psykolog og en sygeplejerske skal opsøge patienten i eget hjem eller på gaden og i dialog med patienten udarbejde en individuel behandlingsplan. Et opsøgende psykoseteam skal tilbyde kriseberedskab 24 timer i døgnet.
Tilgængeligheden skal også være bedre. Psykisk syge følger som reglen ikke de gængse offentlige åbningstider fra 10-16. Konservative ønsker at oprette decentrale psykiatriske tilbud, herunder flere ambulante tilbud, som også har åbent om aftenen og i weekenderne.
2.4 Retspsykiatri
Konservative vil øge antallet af retspsykiatriske sengepladser. På grund af den kraftige vækst i antallet af retspsykiatriske patienter er presset steget på dels de eksisterende retspsykiatriske sengepladser, dels på de almenpsykiatriske sengepladser, da de ofte anvendes midlertidigt til retspsykiatriske patienter.
Og i forhold til retspsykiatriske patienter skal indsatsen i de opsøgende psykoseteams øges. På den måde kan væksten i antallet af kriminelle psykisk syge bremses, flere psykisk syge kan blive hjulpet ud af kriminaliteten – og derudover kan det forebygges, at debuterende psykisk syge ryger ud i kriminalitet.
2.5 Personale
Konservative vil sikre et større politisk fokus på personale i psykiatrien. Vi skal afsætte midler til at gøre det mere attraktivt at tage en uddannelse inden for psykiatrien, søge arbejde inden for den offentlige psykiatri samt at blive i psykiatrien. Desuden skal forskellige faggruppers specifikke kompetencer bedre integreres, og sidst men ikke mindst skal der udvikles tiltag og incitamenter, der gør psykiatrien til et tilvalg snarere end et fravalg, når medicinstuderende skal vælge speciale.
Vi vil have et øget fokus på bedre anvendelse af de eksisterende personaleressourcer samt et forbedret arbejdsmiljø i psykiatrien.
2.6 Forskning
Hvad der virker og i hvilke sammenhænge det gør det, er naturligvis vitalt, når man skal helbrede et menneske. Konservative ønsker at øge forskningen inden for psykiatrien med vægt på det anvendelsesorienterede, så vi kan styrke behandling, forebyggelse og diagnostik. Forskningen skal tilrettelægges som en større national strategi, som også inkluderer ”ikke-psykotiske” lidelser som angst og depression.
2.7 Teknologi
Teknologi er ofte et overset område, når talen falder på psykiatri. Ikke desto mindre er det er områder, hvor vi i øjeblikket ser enorme landvindinger. De mest lovende er teknisk medicinvurdering og billeddannende teknikker. Konservative mener, at ny teknik skal implementeres langt hurtigere end i dag, Det kan spare både tid og ressourcer og kan ofte give en meget præcis diagnose og efterfølgende langt bedre behandling. Konservative mener derfor, at der skal udarbejdes en national strategi med faste mål for implementering af ny teknologi.
3.0 Patienten i centrum
Ældre medicinske patienter skal modtage en god og anstændig behandling i sundhedsvæsenet. Regionerne har i flere år prioriteret de medicinske afdelinger for lavt, der er nedlagt for mange sengepladser, og vi hører for ofte om problemer med overbelægning. Det handler ikke kun om flere ressourcer og senge – det er i nok så høj grad et spørgsmål om en bedre tilrettelagt indsats på sygehusene og et bedre samspil mellem regioner og kommuner.
Konservative ønsker en samlet indsats for de medicinske patienter. Der skal indrettes færre men mere specialiserede medicinske afdelinger med moderne fysiske rammer, således at patienten får et bedre indlæggelsesforløb, også personalet samtidig har mulighed for større faglig udvikling på de medicinske afdelinger. Sidst men ikke mindst ønsker Konservative, at sikre patienterne et bedre og mere sammenhængende udskrivningsforløb velkoordineret med kommunerne.
Regionerne skal som en del af planen forpligtes til at oprette diagnostiske centre, der kan tilbyde en akut undersøgelse og rådgivning til ældrepleje, praktiserende læger og vagtlæger. Det vil sikre en hurtigere udredning for de ældre, at de kommer rette sted første gang og i en række tilfælde vil det vise sig, at det bedste for patienten ikke er sygehusindlæggelse men en plejehjemsplads.
3.1 Sikkerhed for hjemsendelse efter udskrivning
I mange tilfælde ser vi eksempler på færdigbehandlede patienter, der ligger alt for længe på f.eks. landets medicinske afdelinger og venter på en ledig bolig i deres hjemkommune. Kommunerne ser i dag en fordel i at lade deres færdigbehandlede patienter optage en sengeplads på en medicinsk afdeling frem for at finde en passende bolig. Faktisk er fordelen så stor, at antallet af færdigbehandlede somatiske patienter, der optog hospitalssenge i 2008, svarede til antallet af patienter på et mellemstort centralsygehus, eksempelvis Næstved sygehus.
Meget tyder derfor på, at incitamentet for kommunerne til at tage den færdigbehandlede borger hjem i et relevant tilbud, slet ikke er stærkt nok. Derfor mener Konservative at plejetaksterne skal stige. Kommunerne betaler i dag en plejetakst for de færdigbehandlede patienter, som de ikke har hjemtaget. Dette beløb er tydeligvis for lavt – ellers hjemtog kommunen deres borgere. I dag kan det økonomisk set bedre betale sig for kommunen at lade en borger blive på en medicinsk afdeling end at sørge for at finde det rette tilbud til borgeren.
Konkret foreslår Konservative, at de 1.771 kr., som kommunerne i dag betaler pr. ventedag, stiger progressivt med samme takst hver tredje dag. Det vil sige, tredje, fjerde og femte døgn koster 2 x 1.771 kr., sjette, syvende og ottende døgn koster 3 x 1.771 kr., og så fremdeles.
3.2 Sikkerhed for opfølgende genoptræning
Alt for mange gange får færdigbehandlede patienter ikke den genoptræning, der sikrer en tilbagevenden til en normal tilværelse og et meningsfyldt arbejdsliv. Ofte resulterer det i en senere genindlæggelse. Genoptræning og rehabilitering skal fungere. Det skal koste ikke at leve op til et ansvar. Men lever kommunerne op til det, og tager deres ansvar alvorligt, skal det naturligvis også belønnes.
Konservative mener derfor, at den ikke-behovsafhængige medfinansiering, som kommunerne årligt betaler til regionerne, omlægges fra at være indbyggerbaseret til et system, som bygger på et succeskriterium målt på genoptræning og rehabilitering - eksempelvis genindlæggelsesfrekvensen vægtet efter demografiske determinanter.
4.0 Fair konkurrence mellem det offentlige og private sundhedssystem
De offentlige sygehuse er krumtappen i det danske sundhedsvæsen, og derfor er det vigtigt, at konkurrencen mellem de offentlige og de private sygehuse sker på fair betingelser. Det vil kunne spare regionerne for ca. 300 mio. kr. – og de penge kan i stedet bruges på de svageste borgere.
Konservative ønsker, at regionerne skal sætte flere behandlinger i konkurrence. Det skal indgå som en del i de kommende økonomiforhandlinger med regionerne. Udgangspunktet er selvfølgelig, at vi skal bygge videre på de gode erfaringer med at sætte privathospitalerne i konkurrence med hinanden. Det har givet rigtig gode priser for det offentlige, og derfor er det naturligt at prøve at udstrække det til flere områder.
4.1 Lavere takster til privathospitaler
Den pris som det offentlige betaler, når privathospitaler behandler patienter skal ned. Den seneste tids udbud har vist, at privathospitalerne kan levere behandlinger til en lavere pris end hidtil - blandt andet fordi, de ikke har samme forpligtelse til at stå til rådighed akut og til at uddanne personale, forske mv. For at sikre fair konkurrence vil Konservative derfor nu fremlægge nye takster, der betyder, at afregningen til privathospitalerne sættes ned til ca. 70 procent af gennemsnits-omkostningerne på de offentlige afdelinger pr. konkret behandling.