Så er jeg online igen! Skønt.
Jeg har været uden hjemmeside et par måneder. Ikke godt. Tilbage i november gik needhost.dk, hvor jeg havde min hjemmeside, ned. Uden nogen advarsel var alt væk! - og det var umuligt at få fat på nogen som helst fra firmaet. Dårlig service. Et par måneder efter kom det frem, at needhost.dk var gået konkurs - og et par tusinde andre også havde mistet deres data. Dertil kunne min backup ikke bruges. Så jeg måtte i gang med at bygge en helt ny side op.
Jeg er bestemt ingen ørn, så jeg har brugt meget tid på at komme hertil - men nu kører hjemmesiden og det er jeg super glad for! I disse onlinetider, er det på ingen måde smart at være politiker og uden hjemmeside. Der mangler stadig lidt - et nyt banner, indhold til en række af siderne og fyld på kalenderen. Men det kommer :-)