Hun er overbevist om, at sangbogen – hvor sangene skal udvælges af et helt upolitisk udvalg – er et væmmeligt stykke symbolpolitik, der skal styrke danskheden og sammenholdet.
Ja, det lyder unægtelig ikke kønt – sådan at styrke danskheden og sammenholdet. Lone Kühlmann foretrækker en sangbog med udenlandske sange i, fordi den øger forståelsen for forskellighed. Men hvem har sagt, at sangbogen kun må indeholde danske sange?
Der må efter min mening - men den er jo ikke afgørende – gerne være udenlandske sange i sangbogen Og – kunne man mon ikke begge dele? Både synge sange, der øger forståelsen for forskellighed og sange, der styrker sammenholdet i et lille land?
Og når nu kun fem millioner af klodens seks milliarder mennesker taler dansk, er det så ikke naturligt at netop Danmark laver sangbøger, hvor der er danske sange i? Jeg mener: Hvem skulle ellers?