Men jeg synes faktisk også generelt, at danske virksomheder er gode til at være opmærksomme på, at efter trange tider kommer der ofte gode igen. Og derfor er det nødvendigt hele tiden at have praktikpladser, sådan at også fremtidens arbejdskraft kan få sig en uddannelse.
Lige nu er mange unge bekymrede for, om de mon kan få en praktikplads. Og flere steder har det i medierne forlydt, at flere unge mennesker må droppe at få en uddannelse, fordi der ikke er praktikpladser nok. Men her skal man huske to væsentlige ting. For det første går det naturligt nedad med antallet af praktikpladser lige nu, fordi det de seneste år er gået historisk godt for danske virksomheder. Men der er stadig relativt mange praktikpladser historisk set. For det andet har vi ændret hele strukturen på erhvervsskolerne sådan at alle elever til enhver tid kan få en praktikplads. Vi har med andre ord sikret en uddannelsesgaranti. Som de fleste ved betyder det, at man altid kan få en praktikplads indenfor den indgang, man er startet på. Og hvis alt går galt, så kan man få en skolepraktikplads. Men det er klart, at ikke alle kan få en praktikplads netop indenfor det fag, de allerhelst ville uddannes til.
Det er der såmænd ikke noget underligt i. Det er nøjagtig de samme vilkår man må acceptere, hvis man f.eks. søger ind på universitetet. Her kan man altid få en uddannelse (hvis man altså har bestået de relevante fag i ungdomsuddannelsen). Men ikke alle kan komme ind på lige præcis den universitetsuddannelse, som de havde håbet allermest på. Og på nogle universitetsuddannelser afvises sågar studerende med rigtig gode gennemsnit fra ungdomsuddannelserne.
Årsagen er naturligvis, at vi ikke alle sammen kan lave det samme. Og det uanset om vi taler om jura eller malergerningen. Der er grænser for hvor mange jurister og malere, vi skal bruge.
Det er naturligvis rigtig ærgerligt, hvis man ikke kan færdiggøre sin drømmeuddannelse. Og derfor har vi da også på nogen af de mest eftertragtede erhvervsuddannelser stillet som krav, at man har fundet en praktikplads før man bliver optaget. På den måde undgår vi, at drømmene brister på et tidspunkt, hvor man allerede har ”spildt” tid på den uddannelse, man ikke kan færdiggøre. Men en uddannelse kan man altid få – og en praktikplads har man ret til. Men så må man til gengæld også være fleksibel i forhold til hvilken uddannelse, man kommer ind på, og hvor den ligger. Igen er det ikke anderledes end på universitetet, hvor man måske kommer ind i Ålborg, men ikke i København.
Nogen har talt for at oprette flere skolepraktikpladser. Det må jeg indrømme, at jeg helst vil undgå. Der er selvfølgelig elever, der bliver dygtige også af at komme i skolepraktik. Men det er og bliver noget andet at komme ud til en rigtig mester i en rigtig praktikstilling på en rigtig arbejdsplads. Derfor skal vi først og fremmest stræbe efter at sikre, at der er rigtige praktikpladser til alle. Og derfor synes jeg ikke, at danske unge kan være tjent med at vi bare opretter flere skolepraktikpladser for på den måde at sikre uddannelsesgarantien. I stedet må vi løbende være i dialog med virksomheder og offentlige myndigheder for at sikre, at de opretter de nødvendige praktikpladser. Og det er netop en balance. De skal ikke oprette så få, at der ikke er uddannet arbejdskraft til fremtiden. Men de skal heller ikke oprette så mange, at der ikke er arbejde til de udlærte bagefter. Så er det bedre, at man får en anden uddannelse, som man kan bruge til noget.
Og hvordan gør vi så? Ja, først og fremmest så appellerer vi naturligvis til arbejdsgivernes ansvarsfølelse og deres behov for fremtidig arbejdskraft. Men vi må naturligvis også løbende drøfte med dem, om de incitamentsstrukturer vi har, er gode nok og rigtig skruet sammen. Når man sidder i regering, så har man et ansvar for hele tiden at være i dialog med parterne og hele tiden være parat til at justere, hvis der viser sig et behov. Men man har også et ansvar for ikke at skabe usikkerhed om de gældende ordninger ved at komme med gisninger om, hvad der nok er rigtig at gøre. Det kunne risikere at sætte hele praktikpladssituationen over styr, hvis arbejdsgivere f.eks. gik og ventede på en bedre refusionsordning frem for at skabe og fastholde de praktikpladser, der er behov for her og nu. Derfor vil jeg holde mig fra sådanne gisninger. I stedet vil jeg blot slutte med at slå fast, at det er noget vi holder løbende øje med og som vi naturligvis drøfter ganske ofte i regeringspartierne. Og der er ingen tvivl om, at den opgave kun bliver vigtigere i den kommende tid. For vi vil under ingen omstændigheder gå på kompromis med uddannelsesgarantien. Alle unge skal også i fremtiden have ret til en praktikplads. Det må aldrig blive sådan at bare én ung ikke kan få en uddannelse, fordi der ikke er praktikpladser. Og samtidig ønsker jeg jo at minimere brugen af skolepraktik. Så med den nye praktikpladsgaranti og mindre brug af skolepraktik er ambitionen sat ganske højt. Men jeg tror på, at det kan lykkes at komme godt gennem krisen og ud på den anden side, hvor det igen bliver lettere at skabe nye praktikpladser og dermed også lettere ikke bare at få en praktikplads, men også at få den praktikplads, man går og drømmer om. For det er jo sjovest, hvis man kan blive lige netop det, man går og drømmer om. Dog må der gælde den forudsætning, at man så også kan få lov at arbejde med det, man drømmer om. For det er jo ikke nok med praktikpladsen. Jobbet skal også være der bagefter. Og hellere uddanne sig til noget, man kan få lov at arbejde med end bare at uddanne sig til arbejdsløshed.