Historisk baggrund
Allerede i 1960'erne, hvor man begyndte at drøfte dansk medlemskab af Fællesmarkedet, nedsatte Folketinget et Markedsforhandlingsudvalg. Da Danmark i 1972 blev optaget i Fællesmarkedet, skiftede udvalget navn til Markedsudvalget.
Dette navn beholdt udvalget, selv om dets funktion løbende blev tilpasset udviklingen i EF. Og udviklingen gik i retning af, at samarbejdet i stadig større omfang kom til at dreje sig om politiske emner, som gik ud over det rent handelsmæssige samarbejde. Et udtryk for dette er f.eks. gennemførelsen af Fællesakten i 1986 (også kaldet EF-pakken). Efter ikrafttrædelsen af Maastrichttraktaten i 1993 besluttede man at ændre navnet til Europaudvalget.
Arbejdsopgaver
Europaudvalget er et af de 25 stående udvalg i Folketinget. Det består af 17 medlemmer og ca. 11 stedfortrædere, der alle kan deltage i udvalgsmøderne. Det behandler de lovforslag og beslutningsforslag, der henvises til det. I den forbindelse afgiver det betænkninger med indstillinger på samme måde som andre folketingsudvalg. Ratifikationen af Maastricht-traktaten og udvidelsen af Unionen i 1994 blev f.eks. behandlet af udvalget. Men i øvrigt er det ret få lovforslag, der bliver henvist til Europaudvalget. Gennemførelsen - eller som det også hedder: implementeringen - af EF-direktiver i dansk lovgivning behandles af fagudvalgene.
I Folketingets forretningsorden § 7, stk. 1, nr. 7, står der følgende om udvalgets arbejdsopgaver eller kompetence: "Herunder hører sager, der behandles i Den Europæiske Union. Udvalget koordinerer Folketingets behandling af disse sager. Udvalget varetager de opgaver, som ved lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber § 6, stk. 2, er henlagt til et af Folketinget nedsat udvalg" (jf. nedenfor).