De miljøøkonomiske vismænd har begået en analyse af regeringens udspil Grøn Vækst. Siden Grøn Vækst blev offentliggjort, har vi taget imod analyser fra landbruget, som mener, at der er tale om alt for skrap kost, og vi har taget imod analyser fra de grønne organisationer, som mener, vi er alt for slappe. Vi er glade for opmærksomheden; det er godt, at væsentlige politiske emner debatteres seriøst i det offentlige rum. I dette tilfælde er vi dog glade på den let forbløffede måde, for vi havde ikke forventet, at formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd ville overse så mange væsentlige elementer af udspillet og dermed nå frem til så skæv en fremstilling.
Allerførst undrer vi os over, at de miljøøkonomiske vismænd ikke med ét ord forholder sig til økonomien – det er vel ikke for meget at forlange af et økonomisk råd? I stedet kritiseres regeringen for at være mindre ambitiøs end Dansk Landbrug, der foreslår udtagning af 50.000 hektar lavbundsarealer imod regeringens 13.000 hektar. Vi kan hertil oplyse, at det koster samfundet ca. 100.000 kroner at udtage en hektar landbrugsjord. Forskellen i forhold til regeringens udspil svarer altså til at udskrive en ekstraregning på 3,7 milliarder kroner - eller cirka halvdelen af den årlige direkte landbrugsstøtte. Og selvom Dansk Landbrug vil udtage mere landbrugsjord, er deres målsætninger for vandmiljøet væsentlig lavere end regeringens – vi vil for eksempel reducere kvælstofbelastningen med 19.000 tons, de vil reducere med 11.000 tons.
Grøn Vækst indeholder indsatser, som skal sikre en reduktion på 19.000 tons kvælstof i vandmiljøet. Det svarer til 1/3 af belastningen i dag og reduktionsmålet er dobbelt så ambitiøst som målsætningen i Vandmiljøplan III. Med Grøn Vækst vil landbrugets belastning i 2015 komme ned på et niveau svarende til det, erhvervet udledte, før industrialiseringen for alvor slog igennem. Det stiller store krav til moderne teknologi, effektive reguleringsinstrumenter og et konkurrencedygtigt erhverv at indfri den målsætning.
Og reduktionen af kvælstof er ikke det eneste sted, hvor regeringens plan om Grøn Vækst er langt mere vidtgående end forslaget fra Dansk Landbrug. Det gælder for eksempel også for den kommende forhøjelse af pesticidafgiften og for forslagene om at stramme markant op på husdyrbrugenes udledning af ammoniak i sårbare naturområder.
Ikke desto mindre efterlader miljøøkonomerne det indtryk, at regeringens indsats for vandmiljøet mere eller mindre består af en uambitiøs repetition af gamle målsætninger, som muligvis endog ikke er tilstrækkelig for at nå vandrammedirektivets krav. Den fremstilling er mildt sagt overraskende set i lyset af, at det kun er tre måneder siden, at Det Miljøøkonomiske Råd i en stort anlagt rapport selv vurderede, at der skulle fjernes omkring 15.000 tons kvælstof fra vandmiljøet for at leve op til vandrammedirektivets krav – 4.000 tons mindre, end regeringen foreslår!
Vismændene konstaterer, at det er ’et afgørende problem’ i Grøn Vækst, at de lokale tiltag for vandmiljøet skal ske ad frivillighedens vej. Hus forbi. Regeringen har erkendt, at målet om frivillig udlægning af 50.000 hektar randzoner i Vandmiljøplan III ikke har haft den ønskede virkning. Derfor gennemføres randzonerne nu som lovkrav. Lokale krav om udlægning af yderligere efterafgrøder – afgrøder, som populært sagt suger kvælstof, så det ikke løber ud i vandløbene – bliver heller ikke frivillige.
Vismændene anbefaler desuden, at der benyttes markedsbaserede virkemidler til at nå målene for god vandkvalitet. Det er vi helt enige i. Derfor foreslår vi at gennemføre en grøn omlægning af kvælstofreguleringen baseret på omsættelige kvoter. Omlægningen er ikke identisk med vismændenes forslag, som handler om indførelse af en dyrkningsafgift. Men er det berettiget at kritisere regeringen, blot fordi vi vælger et andet markedsbaseret instrument end vismændene? Vores mål er at give landmanden et stærkt incitament til at reducere belastningen af naturen, miljøet og klimaet mest muligt, samtidig med at vi opnår den størst mulige miljøeffekt for pengene. Hvordan modellen konkret skal skrues sammen er endnu for tidligt at sige, for det er et helt nyt reguleringsinstrument, men regeringen vil lytte til gode råd og faglige input i det videre arbejde – vi lytter også gerne til miljøøkonomerne.
Med Grøn Vækst har vi lagt stor vægt på at skabe sammenhængende løsninger ved at udnytte de synergier, som ligger i, at ét virkemiddel kan tjene flere formål på én gang. Det er nemlig effektivt. Derfor kan det undre meget, når vismændene kritiserer regeringen for ’genbrug’. Det er som om, miljøøkonomerne mener, at vi snyder på vægten, når vi henviser til fx udlægning af dyrkningsfri randzoner både som middel til at nå vandmiljømålene og til at forbedre naturens kvalitet. Men hvorfor er det pludseligt blevet en dårlig løsning, at ét areal samtidig kan skabe vandmiljøforbedringer og naturforbedringer? Miljøøkonomisk er det da lige efter bogen!
Vismændene stiller spørgsmålstegn ved, om Grøn Vækst initiativerne er vidtrækkende nok til at opfylde Danmarks EU-forpligtelser, og samtidig kritiseres planen for at være uambitiøs, fordi den kun vil opfylde EU’s direktiver. Det kan man godt blive lidt rundtosset af, men vi kan bekræfte, at planen opfylder forpligtelserne efter EU’s vandramme og Natura2000 direktiver frem til 2015 – og at det også har været et væsentligt formål. Det er der vel heller ikke noget odiøst i? Vi savner i hvert fald en forklaring på, hvorfor indsatser bliver mindre ambitiøse af, at der findes EU-regler på området. Tag nu fx naturen. De arter og naturtyper, som med Grøn Vækst vil få mere plads at brede sig på - de er da ligeglade med, om naturen skabes, fordi der findes EU-regler om natur. Det samme gælder i øvrigt alle de mennesker, som vil få flere og bedre muligheder for naturoplevelser på de nye naturarealer. Det er jo heller ikke sådan, at den natur, som skabes på baggrund af EU-regler, er gratis natur. En hektar ny natur koster det samme og kan det samme, hvad enten den skal opfylde EU-forpligtelser eller regeringens øvrige målsætninger.
EU-direktiverne er meget ambitiøse, og hvorvidt planen går længere eller ej ændrer ikke ved, at Grøn Vækst indeholder såvel ambitiøse mål som konkrete midler til at indfri dem.
Vismændene fokuserer kun på skabelsen af ny natur, men glemmer vist, at der også er et stort behov for pleje af den eksisterende natur. Grøn Vækst indebærer også en meget ambitiøs målsætning for pleje af vores natur - både indenfor Natura 2000-områderne, men også udenfor. Der er eksempelvis afsat midler til pleje af 40.000 hektar tørre naturtyper til gavn for den biologiske mangfoldighed – udenfor Natura 2000-områderne. Det er i øvrigt regeringens målsætning - ikke EU's.
Endelig hæfter vismændene sig ved, at der er et stykke vej fra de 75.000 hektar ny natur i Grøn Vækst til de 83.000 hektar tidligere braklagte jorde, som er blevet pløjet op. Naturværdier kan imidlertid ikke gøres op som et så simpelt regnestykke. Det er korrekt, at der er oppløjet meget landbrugsjord, men landbrugsjord har aldrig været natur.
Under braklægningsordningen kunne landmændene frit vælge hvilke omdriftsarealer, der skulle tages ud af produktion. Det er derfor naturligt, at landmanden først og fremmest har valgt de ringeste jorde og samtidig har taget hensyn til, hvordan man mest effektivt kunne køre med maskinerne. Det har desuden stået landmændene frit, om der skulle være tale om braklægning i rotation, eller om samme areal skulle lægge brak fra år til år.
De nye 75.000 hektar ny natur, der skabes i Grøn Vækst, er helt anderledes målrettet, blivende og sammenhængende natur i form af skove, dyrkningsfrie randzoner langs alle vandløb og søer, vådområder og ekstensiverede ådale. Det må stå ganske klart for enhver, at en hektar af disse naturtyper ikke på nogen måder kan sammenlignes med en hektar almindelig brakjord.
Grøn Vækst er et vigtigt skridt på vejen til at realisere regeringens vision om et grønt vækstsamfund. Regeringen har lagt vægt på at skabe et udspil, hvor natur, miljø og klima går hånd i hånd med økonomisk vækst. Med Grøn Vækst investeres der derfor 13,5 mia. kr. frem til 2015 for at sikre en rig og varieret natur, et rent vandmiljø, et bedre klima og et mere grønt landbrugs- og fødevareerhverv i vækst. Det er en stigning på 750 mio. kr. årligt i hele perioden i forhold til det nuværende niveau. Det er ikke så ringe endda, som vi siger på jysk.
Berlingske Tidende den 12. juni 2009