Blogindlæg 20. oktober 2009

    Odense Jobcenter vinder integrationspris

    Odense Jobcenter har i dag vundet en integrationspris for deres flotte arbejde med at få indvandrere i job. Det er et stort skulderklap og en flot anerkendelse af en målrettet integrationsindsats

    Jobcenteret i Vollsmose vandt i dag integrationsprisen. Integrationsprisen uddeles af Integrationsministeriet hvert år. Der er 5 kategorier, og Odense vandt altså den kategori der hedder 'Myndighedsprisen'.

    På Integrationsministeriets hjemmeside står: 
    "Formålet med Integrationspriserne er at anerkende det succesfulde integrationsarbejde, der foregår rundt om i landet, og at videreformidle alle de gode erfaringer med dette arbejde. Samtidig skal Integrationspriserne skabe en positiv opmærksomhed om integrationen og illustrere bredden i integrationsarbejdet"

    Baggrunden for valget af Odense jobcenter var følgende: 
    "Jobcenter Odenses etablering af Etnisk Jobteam har resulteret i en styrkelse af integrationen i en målgruppe, man længe har haft svært ved at få integreret på arbejdsmarkedet. Etnisk jobteams bredspektrede faglige indsats har ramt en linje i forhold til de etniske kvinder, som rummer mange spændende muligheder i forhold til at få etniske kvinder i job eller uddannelse".

    Integrationsrådet vandt en af priserne i 2007 på baggrund af sit flotte arbejde i Odense. Også her var der rosende ord fra dommerkomitéen. 

    Disse priser er en anerkendelse af at vores integrationsindsats virker, og at Odense er en foregangskommune for andre. Så man bliver ikke så lidt stolt :-)  
    Kontakt

    Det Konservative Folkepartis Hovedkontor


    1051 København K


    Konservative Mai Henriksen - Email: mai@odense.dk Tlf - +45 20 61 45 95