Statsminister Lars Løkke Rasmussen og vicestatsminister Lene Espersen, sætter i dag et nyt ministerhold. Det er den mest omfattende revitalisering af ministerholdet i VK-samarbejdets tid. Samtlige konservative ministre får nye opgaver.
Helt nye konservative profiler i regeringen er, på posten som socialminister, Benedikte Kiær, der af mange er kendt af mange som partiets 2. næstformand og som en skarp regionalpolitisk profil. Et helt nyt ansigt i landspolitiske sammenhæng er Charlotte Sahl-Madsen, der er direktør i Universe Fonden og desuden bestyrelsesformand for Danfoss Universe. Charlotte Sahl-Madsen har sagt ja til posten som Forsknings- og Videnskabsminister.
Det nye ministerhold:
Udenrigsminister og vicestatsminister: partiformand Lene Espersen
Økonomi- og Erhvervsminister: Brian Mikkelsen

Kulturminister: Per Stig Møller

Justitsminister: Lars Barfoed

Socialminister: Benedikte Kiær

- læs portræt af Benedikte Kiær
Forsknings- og Videnskabsminister: Charlotte Sahl-Madsen

– læs portræt af Charlotte Sahl-Madsen
· Statsminister: Lars Løkke Rasmussen (V)
· Finansminister: Claus Hjort Frederiksen (V)
· Indenrigs- og sundhedsminister: Bertel Haarder (V
· Forsvarsminister: Gitte Lillelund Bech (V)
· Skatteminister: Troels Lund Poulsen (V)
· Transportministeriet: Hans Chr. Schmidt (V)
· Udviklingsminister: Søren Pind (V)
· Miljøminister: Karen Ellemann (V)
· Beskæftigelsesminister: Inger Støjberg (V)
· Undervisningsminister: Tina Nedergaard (V)
· Integrationsminister: Birte Rønn Hornbech (V)
· Fødevareminister: Henrik Høegh (V)
· Klima- og energiminister: Lykke Friis (V)
_____________________________________________
Socialminister: Benedikte Kiær
Et hjerte der banker for de socialt udsatte.
Sådan præsenterede statsminister Lars Løkke Rasmussen på Amalienborg Slotsplads tirsdag regeringens nye konservative socialminister, Benedikte Kiær, der er et stærkt kort til at sikre partiet maksimal indflydelse på et vigtigt kerneområde.
Den nye socialminister blev for mindre end et år siden valgt til partiets kommunalpolitiske næstformand. Siden 2005 har Benedikte Kiær siddet i regionsrådet i hovedstaden, hvor hun blandt andet har krævet tættere styring og koordinering mellem hospitalerne. Desuden fik hun ved kommunalvalget i fjor plads i Helsingør Byråd.
Det var et studenterjob i Den Konservative Pressetjeneste sidst i 1990erne, mens Benedikte Kiær studerede statskundskab ved Københavns Universitet, der for alvor vakte hendes interesse for politik og lysten til selv at få politisk indflydelse. Og politik for Benedikte Kiær er netop at sætte handlinger bag visioner, tage ansvar og turde at prioritere.
Ambitionen er at skabe de bedste rammer for udvikling og velstand til gavn for nutidens danskere og efterkommere. Det skal ske blandt andet ske gennem reformer.
Vi skal have et samfund, der altid hjælper de svage og syge – og som sikre, at vi kan få skabt udvikling og vækst i vores land, fastslår Benedikte Kiær.
Privat bor Benedikte Kiær, der er uddannet cand. scient. pol., i Helsingør med kæresten Lars og hans søn. Når hun holder fri fra politik og jobbet som kommunikationsrådgiver for den danske virksomhed BioGasol, der udvikler bæredygtig biobrændstof, står familien, gode bøger og motion højest på dagsordenen.
____________________________________________
Forsknings- og Videnskabsminister: Charlotte Sahl-Madsen
I maj 2007 blev Charlotte Sahl-Madsen udpeget til det fremtidspanel, skal inden årets udgang skulle pege på de største udfordringer for Videnskabsministeriets område de næste 2000 dage. I dag sætter den 45-årige bestyrelsesformand for Danfoss Universe sig selv i ministerstolen.
Charlotte Sahl-Madsen er en kreativ ildsjæl med forkærlighed for videnskab, leg, strategi og fremtidsudfordringer. Elementer der har været helt centrale i Charlotte Sahl-Madsens karriere, hvor hun senest har været en vigtig motor i oprettelsen af oplevelsesparken Danfoss Universe på Als. Her kan voksne og børn lege sig til viden, der får dem til at spærre øjnene op og i samme hug forbedrer Danmarks konkurrenceevne. For passion fører til innovation, er en af Charlotte Sahl-Madsens kongstanker.
I 2004 kom Charlotte Sahl-Madsen til Danfoss som administrerende direktør for Danfoss Universe med opgaven at få oplevelsesparken op at flyve.
- En af mine helte er Klods Hans, for der er flere ting i dette projekt, som slet ikke kan lade sig gøre, hvis man læser i ledelseshåndbøgerne, har Charlotte Sahl-Madsen udtalt.
Men missionen lykkedes, og i efteråret skiftede hun til bestyrelsesformand for Danfoss Universe og blev samtidig direktør på fuldtid i Universe Fonden med fokus på nye mål. Og der er fart over Charlotte Sahl-Madsen, der selv sætter ynglingsdigteren Benny Andersens livsglade morgenhymne ”Thi hellere dampe end støve” som overskrift for sit liv og ledelsesvirke.
Charlotte Sahl-Madsen, der er blandt andet er uddannet på Harvard Business School, er tidligere direktør for LEGO’s VisonLab, udviklingschef for LEGO Company, museumsdirektør for Glasmuseet i Ebeltoft og arrangementschef for Herning Kunstmuseum.
Den nye videnskabsminister har også gjort sig gældende som medlem af Erhvervsministeriets ekspertgruppe om oplevelsesøkonomi, bestyrelsesmedlem af Mindlab, der er Økonomi- og Erhversministeriets innovationsenhed samt som formand for Den Jyske Opera, udpeget af Kulturministeren