Blog i fokus

Blogindlæg 12. januar 2010

Vi har en pligt til at udvise rettidig omhu

"Man vinder ingen popularitetskonkurrencer på at tale om dagpenge, efterløn osv. i dansk politik. Men der er ingen vej uden om, hvis vi skal sikre vores velfærdssamfund med alle dets goder."

Lene E: Vi skylder samfundet at tage diskussionen og finde løsningerne

 

I går havde jeg fornøjelsen af at deltage i det traditionsrige radikale nytårsstævne på Hotel Nyborg Strand - et arrangement, som jeg så frem til at medvirke i. Jeg sætter pris på at møde lederne fra de øvrige partier og krydse klinger om rigets aktuelle situation.

 

Selv satte jeg – som nogen sikkert har bemærket – et emne på dagsordenen i form af spørgsmålet om at indfase velfærdsaftalen hurtigere. Og jeg vil gerne slå én ting fast med det samme: Mit ærinde er ikke at afskaffe efterlønnen.

 

Vi står selvfølgelig ved forliget. Men jeg vil gerne understrege, at det er helt afgørende for at sikre velfærdssamfundet, at vi får flere ud på arbejdsmarkedet. Derfor synes jeg også, at det ville være fornuftigt, hvis partierne helt fordomsfrit kunne diskutere, om der er nogle elementer i velfærdsaften, vi kan sætte i gang hurtigere for at få økonomien til at hænge sammen.

 

Bare for at få fakta på plads, så indebærer velfærdsaften fra 2006 følgende:

  • Efterlønsalderen hæves fra 2019 gradvist fra 60 til 62 år frem mod 2022. Efterlønsalderen hæves med ½ år i hhv. 2019, 2020, 2021 og 2022.
  • Folkepensionsalderen hæves frem mod 2027, så den igen udgør 67 år. Folkepensionsalderen hæves med ½ år i 2024, 2025, 2026 og 2027.

Mit hovedfokus er at sikre, at vi også har råd til at opretholde vores høje velfærdsniveau i fremtiden. Vi må ikke bringe os selv i en situation, hvor vi om nogle år bliver tvunget til at foretage drastiske velfærdsforringelser, der vil ramme os selv og vores børn, fordi vi ikke forstod at optræde økonomisk ansvarligt i tide. Vi har en pligt til at udvise rettidig omhu. Både over for os selv - og over for vores efterkommere. Det danske velfærdssamfund er jo ikke en naturgiven ting. Det er en strålende, men også skrøbelig størrelse, der fordrer ansvarlig optræden fra politikernes side.

 

Derfor kan vi ikke vige uden om diskussionen om, hvordan vi finansierer velfærden. Heller ikke selv om den er svær. Sagen er jo, at det er svære udfordringer, vi står over for i de kommende år, hvor flere og flere ældre vil forlade arbejdsmarkedet uden at blive erstattet af unge kræfter i samme tal.

Det vil give et øget pres på statskassen. Skattegrundlaget bliver mindre. Og udgifterne til overførselsindkomster stiger.

 

Sådan er udsigterne. Kort og godt. Og det er på den baggrund, at jeg siger, at hvis vi ikke handler nu, så får vi et kæmpe hul i statskassen, som det vi så i 1970´erne. Vi kommer til at sende en stor regning videre til de næste generationer, der vil skulle betale for vores forbrug. Og det synes jeg ærlig talt, at vi skal undgå.

Derfor skal vi lave de nødvendige reformer og genoprette de offentlige finanser. Alt andet vil være uansvarligt. Og det mest virkningsfulde tiltag vil være at øge beskæftigelsen, så der kommer penge nok i kassen til at finansiere velfærden.

 

Så det konservative ærinde er overordnet set: Lad os nu kunne tage denne nødvendige diskussion uden berøringsangst – og uden at skyde hinanden alle mulige motiver i skoene.

Mit konkrete forslag lyder som sagt på, at Folketingets økonomisk ansvarlige partier sætter sig sammen og diskuterer de udfordringer vi står overfor – og ikke mindst løsningerne.

 

Jeg kan se, at de konservative tanker skydes ned fra alle sider. Det er ikke overraskende for mig – ja, det havde jeg nærmest regnet med. Og derfor ville det også være interessant at høre, hvordan de andre partier vil takle de udfordringer vi står overfor. For hvis andre partier har alternative forslag, er jeg naturligvis villig til at lytte.

Jeg ved naturligvis godt, at det ikke er populært at åbne denne her debat. Det er det aldrig. Man vinder ingen popularitetskonkurrencer på at tale om dagpenge, efterløn osv. i dansk politik. Men der er ingen vej uden om, hvis vi skal sikre, at vi fortsat kan bevare vores velfærdssamfund med alle dets goder. Hvis vi tøver nu – hvis vi svigter vores ansvar – kommer vi bare til at tage endnu værre skridt senere.

 

Jeg vil derfor rette en appel til de partier, der normalt tager ansvar i forhold til økonomien, om at gå konstruktivt ind i denne debat i stedet for pr. refleks at skyde enhver tale om reformer ned. Det skylder vi det danske velfærdssamfund og hele befolkningen.

Emne: Arbejdsmarkedet, Værdipolitik

Hjælpepakker til egen fordel

Den rettidige omhu med at sikre egen velfærd foretages med hjælpepakker til risikolån, hvilket partilederen jo har stor rutine i.



Mikkel Jensen

14.01.2010 | kl.22:53



Ros til Lene

Ros fordi du udfordrer Lars Løkke

For hvor har Vestager dog ret i "at hver generation målt hen over deres livslange liv ikke samlet set skal generere gæld til næste generation".

Så hvorfor skal Hjort-Frederiksens generation have full-blown pension når Lene Espersens generartion alligvel ikke kan få det.



P Hansen

15.01.2010 | kl.13:21



Efterløn ja/nej?

Lene har ret.
Efterlønnen er dyr for samfundet.
Af nogle brugt til tidligere "pensionering" for at nyde livet.
Men i krisetider som nu, OGSÅ for mange ældre en smutvej til at
undgå arbejdsløshedskøen ved fyring, og så hoppe på efterløn.
Sandsynligheden for at komme i job når man er midt i 50'erne
eller mere - er nul.
Hvis der var jobs ville færre gå på efterløn!
Det er derfor vigtigt at efterlønnen ses i en sammenhæng med ar-bejdsmarkedet iøvrigt: Strukturer-uddannelsesniveauer-fremsyn.
Ønsker virksomhederne ikke at benytte ældre, vil der fortsat væ-re behov for efterlønnen. Det er et samspil politisk/arbejdsmarke-det om udnyttelse af resourcer.



01.01.0001 | kl. 00:00



Efterløn, Arbejdstid

Der er da ingen tvivl om at efterlønnen er dyr for Danmark. Det er 37-timers arbejdsugen også når alle dem vi konkurrerer med arbejder mere end vi gør. Så rettidig omhu omfatter mere end en justering af efterlønnen.







M.Sølling

25.01.2010 | kl.20:23



Jeg syndes vi skal gå igang.

Jamen det er jo som Lene siger.
Der kommer en kæmpe generation nu her som vi lige knap og nap har råd til at betale. Jeg forslår man betaler den generation og der efter lukker kassen for vi har simpelthen ikke råd til det.
og for ikke at smadre statskassen fuldstændig forslår jeg at vi udeligere opgaverne. vi kan ikke være de beste til alt og det må vi sande så må vi vælge hvad vil vil være gode til også gå efter det.
og derefter udeligere til det private marked for det muligvis har bedre mulighed for de ting som vi ikke kan og det vil skåne statskassen. mvh jonas m winther



Jonas Mihai Winther

28.01.2010 | kl. 11:17



Tak for skatttelettelsen

Kære Lene
Sellv om det ikke lige er emnet her, så skal du have så mange tak for skattelettelsen. Jeg har lige beregnet den på jeres egen reklameside.
Jeg skal betale 215 kr mindre om året. Der bliver ca. 35 liter mælk mere. Tak for det.



Carsten H

30.01.2010 | kl.12:46



Tillykke med din nye cykel.....( søndagsavisen d.31.01. )

Det kan godt være, at jeg takket være skattelettelser også får råd til en ny cykel i år. Men helt ærligt så ville jeg hellere betale mere i skat, så vi kunne få ordentlige skoler, sygehuse og bragt min post ud også om mandagen.
Selvfølgelig ville det måske koste mig min private sundhedsforsikring - men jeg ville glæde mig af hele mit hjerte, hvis køen på mit lokale offentlige sygehus blev mindre og personalet fik mulighed for at udføre deres arbejde.

Værdierne i jeres værdipolitik skal man lede rigtig længe efter.



Ulrik Preisler

31.01.2010 | kl.23:16



Indmeldelse

Jeg synes Du har fortjent et nyt medlem, fordi du tager den helt
nødvendige debat og fordi C er imod særskatten for visse pensionister.
Jeg er i dag meldt ud af Venstre og ind hos de konservative.

Med venlig hilsen
Ole Willemann



Ole Willemann

04.02.2010 | kl.18:22



...

Kan vi ikke få Lene som statsministerkandidat ved næste valg i stedet for Løkke?



Christoffer

07.02.2010 | kl.13:16



Rør ikke ved efterløn og dagpenge - lige nu

Som tiden er nu er det næsten håbløst for en 57 årig at få job, ingen arbejdsgivere vil ansætte en. De vil have een, der er yngre. Når min veninde søger job, er der ca 200-500 ansøgere. Arbejdsløsheden stiger lige nu og folk må gå fra hus og hjem. Så er det ikke lige tiden at ændre ved hverken efterløn eller dagpenge. Ved sidste forlig vedtog regeringen (inkl de konservative) at folk skulle kende deres fremtid mht efterløn. Så er det da kun at gøre folk usikre, når Lene begynder at tale om at ændre ved efterlønnen. Var man ca 55 år dengang og skulle kende sin fremtid, så er man jo blevet det ældre og har vel stadig krav på at kende sin fremtid og kunne planlægge. Det er jo ikke de ledige, der er skyld i krisen.



Marianne P

08.02.2010 | kl.11:10



Hvordan vi ændrer billeder og - kommer - videre .

Efterløn , dagpenge , skat og pension . ja disse kære ord som bølger frem og tilbage i værdipolitikken.
Men hvordan kommer vi videre og udvikler vores politik og dermed får mere indflydelse. Eksempelvis kunne vi udvikle et andet billede vedr.
førtidspension så focus derved automatisk blev mindre på den kære efterløn.Den holder mange fast i - netop -fordi den er et fast billede og holdepunkt.
Der sagsbehandles for mange pop ting i dansk politik når sager popper op og dykker lige så hurtigt ned igen. Faktisk venter oppsitionen kun på at skyde efter lerduer. Men faktum er jo desværre at de ligger omkring 80-89 mandater og vi må vel også erkende at det ikke rykker fremadrettet hvis vi ikke selv gør vores yderste og mere til for at ændre
vores billede på sigt og - kommer -videre.



Jørgen Otto Mathiesen

14.02.2010 | kl. 22:59



Fremrykning OK

Man burde vel nok kunne fremrykke velfærdsforliget med 4-5 år så det gælder fra 2014 eller 2015. På den måde har folk jo tid til at planlægge og vænne sig til tanken. Ellers er det den overdimensionerede og ineffektive offentlige sektor man er nødt til at gå igennem med en tættekam - i landet med verdens højeste skattetryk og verdens fhv. dyreste offentlige sektor! Der findes simpelthen så mange udgifter, støtteordninger + nævn, råd, centre, institutter m.m. som kan betragtes som unødvendige i en tid hvor man får et kæmpeunderskud på statsbudgettet! Der er nu flere som lever af statskassen end som bidrager til den! Det holder jo ikke på den lange bane. Efter 33 år på arbejdsmarkedet er jeg selv blevet ledig som en konsekvens af finanskrisen. Jeg går nu på et totalt meningsløst og indholdsløst aktiveringskursus uden fagligt indhold! Disse kurser koster staten/kommunerne ca. 6-7 milliarder kr. om året! Rent fråds og vanvittigt i en tid hvor jobudbuddet er historisk lavt! Koncentrer dog kræfterne om de unge som aldrig har været på arbejdsmarkedet. Vi erfarne ledige mangler vist ikke motivation da vi jo for det første er gået langt ned i løn og for det andet har en truende udsigt til kontanthjælp hvis vi ikke finder et arbejde!



Jørgen Olsen

16.02.2010 | kl.06:16



Kontakt

Det Konservative Folkepartis Hovedkontor


1051 København K