Nationale test

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen op til Marienborgdagene i Berlingske tidende gjorde offentliggørelse af nationale test til et vigtigt emne, blev der samtidig også udstukket en retning for den kommende debat, som jeg mener dermed blev stærkt begrænset.

I folkeskoleloven står det ret præcist, hvilke mål der skal nåes for de 9 års skolegang, som bl.a. omfatter de mål som Rasmus Jarlov med god grund fremhæver, og som fra statsministeren ikke har fået den store opmærksomhed.

De senere år har man som i det øvrige samfund, øget målingerne af om disse mål opfyldes, og samtidig offentliggjort en del af disse målinger. Det interessante her er ikke, om hvorvidt forældre nu kan vælge den bedste skole men mere, hvordan man kan bruge erfaringerne og sammenligningerne til at skabe en bedre skole.

Lad os bruge nationale test til at forbedre skolerne, kigge på hvorfor nogle har større succes end andre og så i den forbindelse især ha fokus på, hvor der skabes de største forskelle. Har en skole i et socialt belastet kvarter løftet eleverne relativt meget, kunne man måske overføre nogle af disse metoder til andre skoler og sikre den samme succes andre steder.

For at opnå dette mål behøver man ikke absolut at offentliggøre de nationale test, men måske i stedet blot gøre dem tilgængelige på skoler og blandt skolebestyrelser, hvis dette rent praktisk kunne lade sig gøre. Som konservativ tror jeg på, at skolerne og lærerne lokalt skal ha ro til at udvikle skolerne, nationalt skal vi alene udstikke rammerne og give redskaberne, og ikke via offentlige "gabestokke" styre skolerne.

Jeg er grundlæggende meget enig med Casper Strunge Andersen. Vil desuden gerne påpege, at vi først nu begynder at se resultatet af de mange tiltag man satte i gang i 90'erne, idet de første årgange, som har været igennem et helt skoleforløb med fokus på faglighed, undervisnings- og elevdifferentiering først nu er på vej videre i uddannelsessystemet.
Hvordan resultagerne af de nationale test skal bruges til udvikling og forbedringer, er en opgave for fagfolk, dvs. skolelærerne og skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelserne at finde ud af.
sidst men ikke mindst vil jeg opfordre til, at man holder igen med nye krav til og tiltag i folkeskolen, til det 360 grader eftersyn af folkeskolen, som er i gang, er gennemført! Folkeskolen har brug for at tro på, at man mener det seriøst med eftersynet, ligesom den har brug for ro til forankring og gennemførsel af de mange krav og ændringer, der allerede er vedtaget.

Jeg er også fuldstændig enig med Casper Andersen. Hvorfor er det, at det er så vigtigt at kunne sammenligne skolerne? Jeg forstår det ikke. Jeg ser dagligt en masse dygtige lærere og elever, som yder et virkeligt godt stykke arbejde, men som er ved at miste "gnisten" for folkeskolen, da alt skal testet igen og igen. Tests er gode arbejdsredskaber, men lad dem blive ved det. Lærerne bruger bruger dem til at gøre den enkelte elev bedre, men ikke til at konkurrere med nabeskolen. Tests må ikke ødelægge skolens kerneydelse, nemlig fagligheden og den demokratiske dannelse, som får eleverne til at føle et medansvar overfor det samfund, som de lever i. Der har igennem de sidste mange år været konstante forandringer på skoleområdet, og lærere og elever når dårligt at implementere de ny tiltag og få dem ordentlig indarbejdet i det daglige arbejde, før de skal forholde sig til nye tiltag. Giv arbejdsro. Det ville være rart med et parti, som ikke var bange for at give ansvaret tilbage til lærerne i det daglige arbejde.

Som konservativ folkeskolelærer er det dejligt at læse disse kommentarer. Hvis målet med de nationale test er at give skolerne et arbejdsredskab, giver det ingen mening at offentliggøre resultaterne. Tværtimod!
Skolerne får allerede i den nuværende ordning testresultaterne for de klasser, der deltager, samt de landsdækkende resultater.

Desuden er der intet nyt i at måle og offentliggøre undersøgelser om elevernes trivsel. Det sker allerede i dag, hvor disse målinger ligger frit tilgængelige på skolernes hjemmesider.