”TV2-Øst har her til aften vist, at en række af de soldater der blev alvorligt sårede i Afghanistan, og som har mistet arme eller ben, ikke får den optimale genoptræning. En sådan situation vil jeg som konservativ forsvarsordfører ikke acceptere,” siger Helge Adam Møller.
”Det er helt uacceptabelt, og det skal ændres meget hurtigt – fastslår Helge Adam Møller.
Når erfaringer viser, at amerikanerne har udviklet træningsmetoder, som giver langt bedre resultater og større hjælp til sårede soldater, så skal vi i Danmark selvfølgelig gøre det samme.
Jeg vil straks tage sagen op over for forsvarsminister Søren Gade – og jeg er overbevist om, at han deler min holdning. Soldater der har sat livet på spil for Danmark, skal selvfølgelig også skal have maksimal støtte fra Forsvaret og samfundet, hvor deres indsats har haft alvorlige fysiske konsekvenser for dem,” slutter Helge Adam Møller