Den konservative rigsdagsgruppe, 1924
(Jørgen Hatting: Fra Piper til Christmas Møller 1915-1929, 1996)
Resultatet af forhandlingerne - udsprunget af juniforeningens krav - om dannelsen af et nyt parti bliver Det Konservative Folkeparti , der anmeldes til Rigsdagen den 18. december 1915.
Det bestod ved stiftelsen af otte medlemmer af Folketinget og 26 af Landstinget. Partiets program fremlægges samme dato og består af 12 punkter:
- Hævdelse af Folkets nationale Selvbestemmelsesret. Forsvarssagens forsvarlige løsning, derunder virkelig gennemførelse af almindelig Værnepligt.
- Fremme af dansk Erhvervsliv med Hævdelse af den private Ejendomsret og den selvstændige Nærings frie Udøvelse.
- Fremme af Arbejdet for Oprettelse af selvstændige, ikke for smaa Jordbrug samt Landejendomsskatternes Omlægning, bl.a. saaledes, at de for en Del kommer til at hvile paa Jorden.
- En social lovgivning, som overvejende hviler paa Princippet Hjælp til Selvhjælp, og som under ingen Omstændigheder, yderligere undergraver eller udsletter den Enkeltes Pligt og Ansvarsfølelse.
- Virksom Støtte til Ædruelighedens Fremme i Folket.
- Gennemført Sparsommelighed i den offentlige Husholdning. Ingen ny Udgifter, uden at samtidig Dækning paavises. Forøgede Skatter bør i passende Forhold fordeles paa direkte og indirekte Kilder.
- Der bør drages skarpere skel mellem, hvad der er Kommunalopgaver, og hvad der er statsopgaver, og Kommunerne bør ikke yderligere bebyrdes med udgifter til Løsning af Opgaver af almen Natur.
- Partiet Ønsker, at Folkekirken, saa længe den i Overensstemmelse med Grundloven opretholdes, bevares paa den evangelisk-lutherske Bekendelses Grund.
- Højnelse af saavel Børneskolens som den videregaaende Undervisning med fuld Gennemførelse af den grundlovshjelmede Skolefrihed.
- Gennemførelse af en god Retsreform, naar de finansielle Forhold tillader det, og hurtigst Afhjælpning af de alvorligste Mangler ved den kriminelle Retspleje.
- Fuld gennemførelse af den lige og almindelige Valgret til Folketinget gennem et effektivt Forholdstalsvalg.
- Gennemførelse af Kvindens retslige Ligestilling med Manden.
Det var ikke noget langt program, det nye parti fremlagde for offentligheden, og her har det utvivlsomt spillet ind, at flere forskellige grupperinger skulle nå til enighed. Men ikke desto mindre var programpunkterne på flere områder særdeles progressive i forhold til samtiden.
På det stiftende landsrådsmøde den 22. februar 1916 blev Det Konservative Folkeparti formelt parti og organisation.
Det første valg i 1918 blev en skuffelse for Det Konservative Folkeparti. Ved Folketingsvalget i 1913 havde Højre fået 22,5 pct. af de afgivne stemmer, mens Det Konservative Folkeparti i 1918 måtte nøjes med 18,3. Til gengæld betød den delvise indførsel af forholdstalsvalgmåden, at partiet nu har 22 folketingsmedlemmer mod Højres hidtidige otte. Derfor blev Det Konservative Folkeparti nu - til trods for tilbagegangen - en magtfaktor, man måtte regne med. Den udvidede folketingsgrupppe udgjorde også en bedre platform at profilere partiet på. I den forbindelse betød det mindre, at partiet gik tilbage fra 26 til 16 mandater i Landstinget.
Politisk støttede Det Konservative Folkeparti Venstre-regeringerne i 1920-24 og 1926-29. Men partiet markerede hele tiden en klar selvstændig profil - f.eks. ved også at samarbejde med den første socialdemokratiske regering fra 1924-26. Der var dog grænser for samarbejdet, idet Socialdemokratiet på dette tidspunkt var tilhænger af at ophæve den private ejendomsret til produktionsmidlerne. Der var dog især to forhold, der prægede den første periode af partiets historie. John Christmas Møllers valg til partileder i 1928, og partiets ihærdige arbejde for et troværdigt forsvar af Danmarks neutralitet op til 2. Verdenskrig.