Hjælp og omsorg, når du har brug for det

 

Danskerne har selv betalt for sundhedsvæsenet. Derfor handler vores sundhedspolitik om dig – ikke om systemet. Du skal kunne forvente, at behandlingen er i verdensklasse, at sygeplejersken har tid, og at du som patient bliver prioriteret, uanset hvor i landet du bor. Det er hjælp og omsorg, når du har brug for det.

Jeg ser sundhedspolitik som et af de vigtigste emner frem mod et valg.

Søren Pape, Partiformand

Det er svært at forestille sig noget vigtigere for vores samfund end vores sundhedsvæsen. Det er kernevelfærd. For vi kan alle få brug for hjælp og omsorg, og så skal trygheden og behandlingen være helt i top.

Men det kommer ikke af sig selv. Det kræver, at vi har viljen til at prioritere vores sundhedsvæsen. På det punkt har Det Konservative Folkeparti altid gået forrest.

Poul Schlüter oprettede Sundhedsministeriet

Det var 80’ernes konservative statsminister, Poul Schlüter, der oprettede Sundhedsministeriet. Nu kom patienten for alvor i centrum. Dengang startede vi arbejdet for kortere ventetider og mere forebyggelse, og det var os, der fik indført Patientklagenævnet, så borgerne nu fik en direkte klageadgang.

Patienten i centrum i 00’erne

I 00’erne tog det danske sundhedsvæsen endnu et kvantespring. Også denne gang sad Det Konservative Folkeparti i regering, og også denne gang blev patienten sat i centrum. Siden 2001 er ventetiden på operationer blevet mere end halveret, og danskerne har siden 2007 haft en garanti for behandling på 30 dage – en garanti der blev forringet under den tidligere socialdemokratiske regering, men som vi i 2016 har genindført for alle patienter.

I dag har vi har et stærkt sundhedsvæsen i Danmark. Det skal vi også have i fremtiden. Grundlæggende handler det om at tage ansvar for danskernes sundhed – og dermed deres tryghed.

Sundhedspolitikken er med andre ord et kerneområde for Det Konservative Folkeparti.

En læge i nærheden af dig

Vores egen læge er en afgørende del af vores sundhedsvæsen. Din egen læge kender dig og dit helbred. De spiller en stor rolle i familiens liv. Vi mener, at familielægen spiller en afgørende rolle i vores fællesskab og er en institution i vores samfund.

Danskerne foretrækker at have sin egen læge. Tilfredsheden er større i de private lægeklinikker, end i klinikker drevet af de såkaldte regions- og udbudsklinikker.

Derfor har Det Konservative Folkeparti fuldt fokus på at bevare de praktiserende læger i fremtiden.

Vi har allerede lavet en aftale om bedre lægedækning i Danmark. Og i 2018 afsatte vi 800 millioner til at investere i flere og bedre sundheds- og lægehuse. Men der skal mere til. For desværre står over 100.000 danskere i dag uden fast familielæge – og over 200.000 vil miste deres familielæge de næste tre år, hvis vi ikke gør noget. Alle danskere bør have en praktiserende læge i nærheden.

Derfor vil vi:

  • Uddanne 100 flere praktiserende læger årligt, så vi frem mod 2032 får 1.500 flere praktiserende læger. Det vil betyde, at alle har deres egen familielæge. 
  • Øge antallet af lægepraksisser i hele landet.
  • Gøre det lettere for praktiserende læger at investere i mere sundhedspersonale.

En røgfri fremtid for vores børn

Hver dag starter 40 børn med at ryge. Og cirka hver tredje unge ryger forventes at dø på grund af tobakken, hvis de bliver afhængige. Vi ved alle, at rygning er livsfarligt. Vi ved, at det er stærkt vanedannende. Og vi ved, at langt de fleste starter med at ryge, inden de er myndige.

Alligevel er vi det eneste borgerlige parti, der vil hæve prisen markant på cigaretter, så færre børn begynder at ryge. For os er det helt afgørende, at der er tale om børn. Vi voksne skal have friheden til at leve livet, som vi ønsker. Også selvom det ikke altid opfylder alle gode sundhedsråd. Men når det kommer til børn og unge, skal vi tage et langt større ansvar. Hvis man hæver prisen på en pakke cigaretter til 60 kroner, vil det reducere børns rygning med 75 procent. Og hvis vi sikrer en røgfri fremtid for vores børn, kan vi undgå at 75.000 får kræft.

En gang var det lovligt, at eleverne røg i skolegårdene rundt omkring i landet. Siden vi sad i regeringen i 00’erne, har det heldigvis ændret sig. Men der er alt for mange skoler, der tillader rygning i skoletiden, hvis det foregår uden for skolens grund. Vi vil indfører røgfri skoletid i hele landet. For tobaksrøg hører ikke til i lungerne på børn, og de skal ikke lære at ryge, imens skolen har ansvaret for dem. Hver fjerde folkeskole har indført røgfri skoletid. Nu skal vi have alle med. Vi vil arbejde for en røgfri fremtid for vores børn.

Derfor vil vi:

  • Indføre røgfri skoletid for alle under 18 år i hele landet.
  • Hæve afgiften på cigaretter, så en pakke koster 60 kroner.
  • Forbyde køb af tobak på vegne af mindreårige.

Korte ventelister

Ventetiden på hospitaler kan betyde forskellen mellem liv og død. Derfor har det været vigtigt for os at få forkortet køen til behandlingen. Det er aldrig rart at skulle opereres eller modtage anden behandling, men usikkerhed og en lang ventetid er kun med til at forværre situationen, og det skaber utryghed.

Derfor har vi har i 00’erne og 10’erne reduceret de faretruende lange ventelister på operationer fra 90 til 42 dage. Vi indførte en garanti til alle borgere, så hvis du skal vente i mere end 1 måned på behandling, har du ret til at blive behandlet gratis på et privat hospital. Selvom SF-R-S-regering forringede garantien i 2014, har vi genindført den igen i 2016 – for alle patienter uanset sygdom.

Der er stadig store geografiske forskelle på, hvor lang ventetid der er på behandling. 182 flere kvinder ville have fået behandling til tiden, hvis Region Hovedstaden havde været lige så gode til at behandle brystkræft som Region Syddanmark. Det går ikke. For der skal være lighed i adgangen til sundhed over hele landet.

Derfor vil vi:

  • En behandlingsgarantien på 30 dage.
  • Skabe et nyt styringssystem for sundhedsvæsenet, der skal sikre korte ventelister i hele landet.

Mere tid til den enkelte patient

Ingen tager til lægen eller på hospitalet for sjov. Man gør det, fordi man har brug for det. Måske har man ondt, man er måske nervøs for sit helbred, og nogle oplever utryghed ved situationen. Derfor skal mødet med sundhedsvæsenet være så tryg en oplevelse som muligt. Det kræver, at der tid til patienten. Man skal opleve et sundhedspersonale, der har tid og overskud til hjælp og omsorg.

Hvis der skal være tid til en god og omsorgsfuld behandling, kræver det, at der er ordentlige vilkår for vores sundheds- og plejepersonale. Eksempelvis må unødvendige dokumentationskrav og it-problemer aldrig stå i vejen for, at personalet kan levere omsorg.

Desværre viser en rundspørge blandt sygeplejersker, at de selv vurderer, at de årligt bruger millioner af timer på unødvendigt papirarbejde. Og en undersøgelse fra Overlægeforeningen viser, at selvom overlægerne arbejder lidt mere end tidligere, så bruger de mindre tid på patienterne.

Vi har allerede afskaffet det produktivitetskrav, som betød, at sygehusene hvert eneste år skulle producere 2 procent mere, end de gjorde sidste år. Det er nu afskaffet – og det skaber mere tid til patienten. Men der skal mere til.

Derfor vil vi:

  • Fjerne unødvendigt bureaukrati, der står i vejen for sundhedspersonalets arbejde.
  • Ansætte flere i sundheds- og plejesektoren.
  • Sørge for, at ældre får mere pleje, som de selv frit kan bestemme over.