Europæisk samarbejde mellem selvstændige nationalstater

Danmark er et lille land. Derfor er det afgørende, at vi indgår i et velfungerende europæisk samarbejde. Vi kan rigtig meget selv, men grænseoverskridende udfordringer som eksempelvis den grønne omstilling, kriminalitet og sikringen af EU’s ydre grænser løses bedst iblandt vores europæiske ligesindede. Derfor er det i klar dansk interesse, at der er et stærkt europæisk samarbejde om grænseoverskridende problemer, og at vi søger størst mulig indflydelse på det.

Danmark er på linje med andre mindre lande afhængig af, hvordan det går i verden omkring os, og et velfungerende og samarbejdende EU er en forudsætning for, at vi kan skabe vækst, arbejdspladser og velstand i Europa og Danmark. I dag skaber dansk eksport til andre EU-lande over en halv million danske job, og eksporten udgør omkring 30 procent af Danmarks BNP. Men potentialet er større. Derfor skal det indre marked videreudvikles og afbureaukratiseres. Det vil skabe økonomisk vækst, som vil komme alle danskere til gavn.

Det europæiske projekt er et af de mest succesfulde fredsprojekter i verden. EU har faciliteret muligheden for frihandel og samarbejde, som har skabt fred og stabilitet blandt medlemslandene siden Kul- og Stålunionen. Men den internationale verdensorden er i disse år præget af store geopolitiske spændinger som følge af udemokratiske regimers udfordring af den regelbaserede verdensorden. Freden er med andre ord truet udefra. EU spiller i den forbindelse en vigtig rolle, hvad angår varetagelsen af danske sikkerhedspolitiske interesser i form af alt fra økonomiske sanktioner, indkøb af ammunition og våben til forsyningssikkerhed.

Siden etableringen af EU er unionen vokset både i dybden og bredden med mange nye politikområder og mange nye medlemslande. I Det Konservative Folkeparti er vi på sigt klar til at lade flere lande indtræde i EU. Vi betragter det som værende i overensstemmelse med danske udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser, at lande som Ukraine, Moldova og Georgien på sigt kan blive medlemmer. Det er dog afgørende, at alle nye medlemmer lever op til de standarder, der er for medlemskab, og at disse ikke bliver svækket.  

Der er også mange områder, hvor EU ikke bør vokse sig større. For os er det afgørende, at Danmark værner om sin nationale suverænitet og sin selvbestemmelse. Når det er sagt, så er det også vigtigt, at vi griber de chancer og muligheder, som EU byder på, når det gælder særligt grænseoverskridende udfordringer. Europa og Europas problemer står ikke stille, og det gør Det Konservative Folkepartis holdning til Europa heller ikke.

For i en tid med alvorlige grænseoverskridende udfordringer i form af geopolitiske spændinger, klimaforandringer, kriminalitet og illegal migration står Danmark bedst ved at finde løsninger gennem et aktivt europæisk samarbejde. Dette ændrer dog ikke ved, at Det Konservative Folkeparti fortsat bygger på det konservative fundament om, at øget europæisk integration ikke er et mål i sig selv, og derfor skal EU-politikken også fortsat være afgrænset til meningsfulde områder. Det er den ikke altid i dag.

Derfor er vi stærke tilhængere af nærhedsprincippet. Beslutninger skal altid tages så tæt på borgerne som muligt. Derfor er der en lang række områder, hvor vi som udgangspunkt mener, at medlemsstaterne i EU bør fastholde deres nationale, regionale eller lokale beslutningskompetencer. Det gælder for eksempel kultur-, familie- og ligestillingspolitik, social- og arbejdsmarkedspolitik samt skattepolitik.

For Det Konservative Folkeparti er det europæiske samarbejde kimen til en generationskontrakt for fremtidens Danmark. Det er derfor vigtigt, at vi gør vores stemme gældende og sætter en kurs for, hvad vi vil med samarbejdet; et europæisk samarbejde mellem selvstændige nationalstater.

Helt overordnet skal EU begrænse sin indblanding i medlemslandenes indre anliggender og fokusere sine indsatser på områder, som landene ikke er i stand til at løse selv. Fundamentet er et EU, der sikrer vækst og arbejdspladser og løser grænseoverskridende problemer, men samtidig respekterer EU-landenes egne kompetencer.

1. EU sikrer vækst og arbejdspladser

Det indre marked skal fortsat styrkes – fri bevægelighed for arbejdskraft og mere handel

Mere end en halv million danske job afhænger direkte af, at vi frit kan sælge vores varer i EU’s indre marked. Dette understreger, at netop det indre marked er den største succes i EU-samarbejdet. Det Konservative Folkeparti vil arbejde for at styrke og liberalisere det indre marked ved at fjerne overflødige hindringer for handel mellem både forbrugere, iværksættere og virksomheder, så eksempelvis handel med serviceydelser og den grænseoverskridende internethandel fungerer.

Vi vil også arbejde for afbureaukratisering, så små og mellemstore virksomheders vilkår for at operere på det indre marked kan foregå så smidigt som muligt. Eksempelvis ESG-direktivet, der risikerer at pålægge virksomhederne uhensigtsmæssigt store dokumentationskrav. Medlemslandene skal også være bedre til at gennemføre vedtaget lovgivning, og der skal være ensartet håndhævelse, så forbrugere og virksomheder oplever ens spilleregler. Det gælder også fælles retningslinjer for tech-giganter og sociale medier.

Vi er tilhængere af arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Europa. Danskere skal kunne rejse ud at arbejde og uddanne sig i andre europæiske lande, ligesom europæere skal kunne arbejde og bidrage i Danmark. Danmark mangler hænder, og det er derfor enormt vigtigt for dansk økonomi, at vi får lettere adgang til kvalificeret arbejdskraft. Reglerne skal indrettes, så vi kan tage imod kvalificeret arbejdskraft, som bidrager positivt til dansk økonomi, men uden at åbne for tilstrømning af velfærdsmigranter og personer, der ernærer sig ved tiggeri og anden lyssky beskæftigelse.

Vækst gennem global frihandel – flere frihandelsaftaler

At det indre marked skal styrkes, betyder ikke, at EU skal lukke sig om sig selv. Tværtimod skal Europa fortsat være åben over for omverdenen og sikre vækst gennem aftaler med vigtige handelspartnere. EU’s interesser i international handel er meget lig Danmarks, og det, at vi gennem EU kan forhandle om markedsadgang til 500 mio. europæere i stedet for blot 5,6 mio. danskere, giver tilsvarende danske erhvervsinteresser en større vægt og indflydelse.

EU er en økonomisk sværvægter, og det skal udnyttes til både at åbne døre og øge handlen. EU skal værne om det internationale handelspolitiske regelværk, herunder fundamentet i Verdenshandelsorganisationen, og arbejde for global respekt for de fundamentale frihandelsprincipper. Det giver forudsigelighed i verdensøkonomien. Endelig skal vi ikke være naive – vi skal kræve gensidighed, så vi blandt andet sikrer, at danske og europæiske virksomheder kan byde på offentlige udbud i tredjelande, hvis deres virksomheder kan byde på offentlige opgaver hos os. Frihandelsaftaler har også et sikkerhedspolitisk perspektiv, hvorfor det bør indgå i overvejelserne om EU’s arbejde.

Ansvarlig finanspolitik – til gavn for hele EU

Mange af EU’s problemer med at skabe vækst og job bunder i tidligere tiders uansvarlige økonomiske politik, der har forgældet en række EU-lande i især Sydeuropa. Derfor støtter vi den gensidige forpligtelse i EU til at genoprette og holde fast i sunde offentlige finanser.

Det Konservative Folkeparti er imod at lande som Danmark, der har gennemført ansvarlige reformer i årtier, skal betale for lande, som har undladt at gennemføre reformer. Vi vil arbejde for, at EU ikke udvikler sig til en social union, hvor man udsteder fælles gæld, og hvor medlemslandene hæfter for hinandens gæld. Det kan på sigt medføre højere skatter i Danmark og give et incitament til, at sydeuropæiske lande fortsætter en uholdbar økonomisk politik. Den danske regering bør alliere sig med ligesindede lande, som ønsker en ansvarlig økonomisk politik i EU.

Målrettet forskning – merværdi til produktionskæden

Fremtidens vækst og velstand skal i høj grad hentes gennem forskning, udvikling og dygtiggørelse. Europæisk forskningsstøtte skal fremme europæisk konkurrenceevne og målrettes de strategiske og samfundsmæssige udfordringer, Europa står over for – såsom bæredygtighed, ressourceknaphed, sikkerhed og en aldrende befolkning. Vi vil derfor arbejde for at styrke forsknings- og udviklingsprogrammer i EU og sikre, at danske universiteter og virksomheder indgår i flest mulige samarbejder. Samtidig skal forskningen i endnu højere grad ud i produktionskæden og bidrage til at udvikle produkter og services, som gavner europæisk konkurrenceevne og skaber flere arbejdspladser.

2. EU løser grænseoverskridende problemer

Beskyttelse af EU’s ydre grænser – vi vogter om Danmark og Europa

Danskerne skal fortsat kunne føle sig trygge i Danmark, men i en tid med voldelige konflikter i flere dele af verden trænger flygtningestrømme sig på ved Europas grænser. Vi har allerede set mindelser om flygtningekrisen i årene omkring 2015 med tragedier på Middelhavet, hvor mange flygtninge har mistet livet på havet i håbet om et bedre liv i Europa. I 2022 menes op mod 100.000 migranter at have krydset grænsen til EU gennem den centrale del af Middelhavet.

Vi skal være realistiske og ærlige, når vi taler om EU’s ydre grænser. Europa hverken kan eller skal huse alle de mennesker, som måtte ønske at komme til Europa. Det stiller krav til EU. Derfor mener vi, at EU skal gøre mere for at sikre sine ydre grænser. Det kan f.eks. være gennem en øget indsats i konflikternes nærområder i form af EU-finansierede flygtningecentre, styrket grænsesamarbejde gennem EU’s grænseagentur, Frontex, og patruljering af Middelhavets migrationsruter. EU bør afsætte langt flere penge til Frontex, så vi får stoppet den illegale migration til lande som Grækenland og Italien. Det er et fælles ansvar at sikre vores fælles ydre grænser, og det er en indsats, som også gavner Danmark. Arbejdet bør igangsættes hurtigst muligt, så vi undgår igen at stå i en situation, hvor der går flygtninge på danske motorveje.

Flygtninge hjælpes bedst i nærområderne – ingen masseindvandring til Europa

Det Konservative Folkeparti mener, at EU har et ansvar i forbindelse med humanitære katastrofer rundt omkring i verden. Men vi mener ikke, at løsningen er at flytte folk til Europa. Vi skal hjælpe folk, der hvor de befinder sig; i nærområderne. Derfor ønsker vi, at EU styrker sine ydre grænser og styrker den lokale indsats i konflikt- og kriseområderne.

I Det Konservative Folkeparti mener vi ikke, at Danmark skal tage imod asylanter som en del af EU’s interne fordeling af flygtninge inden for EU, og der skal heller ikke etableres lovlige migrationsruter ind i Europa eller udarbejdes en europæisk definition af klimaflygtninge. Vi ønsker et opgør med det asylsystem, som giver ret til ophold i Europa, hvis folk fra et krigshærget land sætter deres fod på europæisk jord. Det er uholdbart, og det vil underminere sammenhængskraften i de europæiske lande. Det kræver, at vi samarbejder med de lande, hvor migranter rejser fra, så vi forhindrer, at de sætter livet på spil. Afrikas befolkning vokser med stor hast, og migration bliver og vil blive brugt som et militært middel til at destabilisere EU. Det skal EU være forberedt på.

Vi ønsker et system, hvor de mennesker, som skal have ophold i Danmark, skal udvælges fra centre i nærområderne, og de skal udvælges efter deres muligheder og potentiale for at fungere i Danmark. Målsætningen må være, at de flygtninge, som allerede er kommet til Europa, skal vende tilbage til deres hjemlande, så snart forholdene tillader det, så Europa kan forblive europæisk, demokratisk og kristent.

Samarbejde mod grænseoverskridende kriminalitet – trusler stopper ikke ved grænsen

Verdenssamfundets komplekse trusselsbillede er præget af en øget risiko for grænseoverskridende kriminalitet, terrorisme, informationsfordrejning og cyberforbrydelser. Udviklingen af organiseret kriminalitet på tværs af landegrænser stiger i tempo, kompleksitet og bliver tiltagende digitaliseret. Vores sikkerhed er også udfordret digitalt, og derfor er det afgørende, at vi i EU samarbejder om at beskytte vores virksomheder og infrastruktur mod at blive ramt af cyberangreb fra hackere.

Europol er i den sammenhæng af operationel stor betydning for Danmark. Da Europol-samarbejdet er omfattet af retsforbeholdet, har Danmark dog meget begrænset indflydelse på de beslutninger, der træffes i Europol.

Selvom samarbejdet mellem Danmark, Europols medlemslande og tredjelande fungerer godt, så har Danmarks retsforbehold og status som tredjeland operationelle konsekvenser for dansk politi, og søgeprocessen i databaser er mere tidskrævende. Til trods for opretholdelsen af retsforbeholdet er målet, at dansk politi fortsat effektivt skal kunne bekæmpe kriminalitet og nedbringe trusselsniveauet i et samarbejde med dets europæiske kolleger.

Retsligt samarbejde til gavn for borgerne – ret og pligt følger med over grænsen

Muligheden for at sende kriminelle udlændinge til afsoning i deres hjemland er en blandt flere fordele ved det retslige samarbejde – ligesom retslige afgørelser, der er afsagt i et EU-land, også skal anerkendes i andre lande, så man ikke bare kan flygte fra sin gæld og sine forpligtelser. Fra dansk side bør vi i denne forbindelse være bedre til at udnytte eksisterende værktøjer til hjemsendelse og indkrævning gennem det administrative samarbejde, som EU har tilvejebragt, ligesom vi bakker op om et fortsat styrket retsligt samarbejde mellem europæiske myndigheder.

I Det Konservative Folkeparti mener vi også, at EU-borgere, der dømmes for kriminalitet i Danmark, skal kunne udsendes til afsoning i deres hjemland, også selvom dommen lyder på færre end seks måneder. Det er kun ret og rimeligt, at EU-lande tager imod deres egene statsborgere, når de begår kriminalitet i andre lande.

Ambitiøs miljø-, klima- og energipolitik – en bæredygtighed energiunion

Danmark skal præge EU til at forfølge ambitiøse, ansvarlige miljø-, klima- og energimål, der understøtter en bæredygtig vækst i Europa. Kun herved kan vi videregive en bedre klode til vores børn og børnebørn, end den vi selv modtog.

Miljø- og klimaudfordringer holder sig ikke til landegrænser, men påvirker os på tværs af grænser og kræver derfor fælles indsatser i forhold til f.eks. udledning af CO2, pesticider i vores drikkevand eller hormonforstyrrende stoffer i vores fødevarer. Derfor skal kemikalier, der er skadelige for miljøet, samt hormonforstyrrende stoffer som eksempelvis PFAS reguleres i regi af EU, så brugen af dem nedbringes. Det kræver fælles europæisk handling, hvis disse stoffer skal ud af naturen og vores kroppe. De lande, der er længst fremme på området, skal tjene som forbillede.

Det Konservative Folkeparti bakker op om de europæiske klimamålsætninger og vil arbejde for at udbrede grønne løsninger og sikre den nødvendige infrastruktur til gavn for miljøet, best practice og modvirke CO₂-lækage. Det Konservative Folkeparti vil desuden arbejde for, at EU i fællesskab finder gode svar på de udfordringer, den amerikanske Inflation Reduction Act giver EU’s grønne industripolitik, uden at gøre brug af øget statsstøtte eller nye fælleslån.

Krigen i Ukraine har på unådig vis demonstreret nødvendigheden af energiuafhængighed af fjendtlige stater. Invasionen viste, at energipolitik også er sikkerhedspolitik. Derfor er det afgørende for både klimaet og den sikkerhedspolitiske situation, at der er europæisk samarbejde om både at producere energi fra vedvarende energikilder og distribuere energien i det europæiske energinet, så afhængigheden af energi fra fjendtlige stater ophører. Dernæst er det afgørende, at energien anvendes effektivt i hele Europa. Det er er konservativt hjerteblod at forvalte energien med respekt for jordens ressourcer.

Det Konservative Folkeparti ser ikke et modsætningsforhold mellem vækst og bæredygtig udvikling, men med klare europæiske indsatser skaber vi bedre forhold for vores borgere, vi fremmer EU’s konkurrenceevne og forsyningssikkerhed, og vi lægger kimen til endnu flere danske eksportsuccesser inden for eksempelvis energieffektivitet samt grøn og klimavenlig energiproduktion. Desuden skal EU være fremsynet, når det handler om at sikre kritisk infrastruktur.

3. EU respekterer EU-landenes egne kompetencer

Borgernære beslutninger – fordi vi er forskellige

Det har altid været centralt i konservativ politik at sætte grænser for politik. Det gælder nationalt, men også på europæisk niveau. Det Konservative Folkeparti er stærk tilhænger af nærhedsprincippet, der betyder, at beslutningerne skal træffes så tæt på borgerne som muligt. Derfor er der en lang række områder, hvor vi som udgangspunkt mener, at EU’s medlemslande bør fastholde deres nationale, regionale eller lokale beslutningskompetencer. Det gælder f.eks. kultur-, familie- og ligestillingspolitik, sundhedsområdet, social- og arbejdsmarkedspolitik samt skattepolitik.

Kultur- og uddannelsespolitik – traditioner skal bevares

Som en del af den kristne kultur deler vi værdier som frihed, demokrati, menneskerettigheder, ligestilling og tolerance med resten af Europa. Det Konservative Folkeparti ser derfor heller ingen modsætning mellem det at være dansker og det at være europæer. Vi værner om dansk historie og kultur, da det er vores særlige historiske erfaringer og kulturelle særegenhed, der binder os sammen som folk. Det Konservative Folkeparti vil fortsat værne om folkekirken og vores kristne kulturarv, Kongehuset og Folketinget, der bevarer og udvikler vores demokrati. Derfor skal kulturpolitikken bero på national selvbestemmelse.

EU-landene har ligeledes meget forskellige traditioner, når det gælder deres skolesystemer og uddannelsesinstitutioner. En væsentlig del af den danske kultur er den danske folkeskole. Derfor skal folkeskolen fortsat være et nationalt anliggende.

Social- og arbejdsmarkedspolitik – begræns unfair konkurrence

Socialpolitik spænder bredt, men rummer blandt andet familie- og børnepolitik, hvor der er store kulturelle forskelle i Europa. Socialpolitik er på andre punkter tæt forbundet med arbejdsmarkedspolitikken, f.eks. hvor der er tale om offentlige ydelser og optjeningspligt til disse.

I Danmark har vi en god og lang tradition for, at det er arbejdsgivere og arbejdstagere, der gennem forhandlinger fastsætter bl.a. arbejdstid og lønforhold på det danske arbejdsmarked. Modellen er stærkt historisk forankret og sikrer fleksibilitet og omstillingsparathed, såvel som at arbejdsmarkedets parter og den danske befolkning som helhed tager ansvar for samfundsøkonomien. Social- og arbejdsmarkedspolitikken skal derfor ikke reguleres på europæisk niveau, og de respektive nationale konstruktioner for offentlige ydelser og arbejdsmarkedsmodeller skal respekteres.

Det Konservative Folkeparti mener derfor, at den danske regering skal gøre sin indflydelse gældende og kæmpe for, at EU ikke indfører regler, som sætter den danske arbejdsmarkedsmodel og socialpolitik under pres.  Det Konservative Folkeparti vil bl.a. arbejde for, at de sociale ydelser, som en europæisk arbejdstager modtager, indekseres efter levestandarden i det hjemland, som hans eller hendes børn er bosat i.

Vi bør desuden sikre os, at de danske regler om f.eks. SU og børnepenge (børne- og ungeydelse) er skruet sammen på en sådan måde, at de ikke kan undermineres af krav, som andre EU-borgere kan gøre gældende som følge af EU’s regler om bl.a. arbejdstagernes rettigheder og reglerne om social sikring.

Det Konservative Folkeparti anerkender fordelene ved arbejdskraftens frie bevægelighed, men bakker også op om en europæisk indsats imod unfair konkurrence, hvor udenlandske virksomheder opererer i Danmark uden at følge de regler, som danske virksomheder er underlagt.

Skattepolitik – EU skal forhindre snyd, men ikke blande sig i de enkelte landes skattepolitik

Alle EU-lande skal overholde skattelovgivningen og overholde de fælles spilleregler. Skatteunddragelse medfører ulige konkurrencevilkår virksomheder imellem og bremser mulighederne for vækst. Det Konservative Folkeparti anerkender derfor, at der inden for et europæisk samarbejde bør findes værktøjer til at bekæmpe skatteunddragelse.

Det er dog afgørende, at sådanne tiltag respekterer nationale kompetencer. Den danske velfærdsmodel er finansieret af de danske skatteydere, og Det Konservative Folkeparti ønsker at bevare skattepolitikken på danske hænder, så vi fra dansk side kan beslutte, hvordan vi bedst indretter samfundet og fordeler goderne imellem os.

Det er ikke EU’s opgave at indkræve skatter eller fastsætte skattesatser. Det gælder både personskatter og selskabsskat. Derfor er vi eksempelvis modstandere af en europæisk finans- og transaktionsskat, som vil virke konkurrenceforvridende i forhold til de lande uden for EU, der ikke har en lignende skat.

Omvendt har EU en vigtig rolle at spille i at sikre, at alle europæiske virksomheder betaler for den forurening, de påfører samfundet. Det europæiske CO2-kvotesystem er f.eks. et meget stærkt og effektivt redskab til at sikre grøn omstilling på tværs af europæiske lande.

De danske forbehold – mindst mulig negativ virkning

Danmark har siden Maastricht-afstemningen i 1992 haft en række forbehold i forhold til det europæiske samarbejde. Det gælder primært på forsvarsområdet, rets- og udlændingepolitikken (herunder asyl og indvandring) samt tredje fase af den økonomiske og monetære union (euroen).

En ophævelse af forbeholdene vil altid være en afvejning mellem hensynet til indflydelse og deltagelse samt hensynet til vores selvstændige beslutningskraft.

Denne afvejning bør foretages løbende, og i en omskiftelig verden er resultatet ikke statisk. Med den nye sikkerhedspolitiske situation i Europa efter Ruslands angreb på Ukraine i februar 2022 stod det klart, at Danmark var bedst stillet ved at afskaffe forsvarsforbeholdet. Derfor søgte vi sammen med partierne bag Det Nationale Kompromis danskernes opbakning hertil, som danskerne gav. Det betyder, at Danmark på det forsvarspolitiske område i fremtiden kan samarbejde bedre med ligesindede lande på et område, der er af afgørende betydning.

Vi respekterer den danske befolknings ønske om at bevare retsforbeholdet som tilkendegivet ved folkeafstemningen i 2015. Vi finder dog fortsat, at det vil være i Danmarks interesse at overgå til en tilvalgsmodel, hvor vi selv kan vælge, hvad vi vil være med i – for eksempel politisamarbejdet og bekæmpelse af kriminalitet over landegrænserne gennem Europol. Vi vil fortsat arbejde for, at konsekvenserne af at opretholde retsforbeholdet får mindst mulig negativ indflydelse på dansk politi og anklagemyndighedens mulighed for at værne om danskernes sikkerhed.

Vi er grundlæggende tilhængere af fastkurspolitikken og det udvidede valutasamarbejde i EU, som har fremmet det økonomiske samarbejde mellem landene. Euroforbeholdet ligger fast, og vi anser det hverken for presserende eller nødvendigt at ophæve det i den nærmeste fremtid.  

Endelig er der forbeholdet over for unionsborgerskabet, som dog i dag vurderes uden nogen praktisk betydning, da Amsterdam-traktaten (1997) har præciseret, at unionsborgerskabet ikke på nogen måde træder i stedet for nationalt statsborgerskab. Det Konservative Folkeparti er desuden grundlæggende af den opfattelse, at statsborgerskab skal knytte sig til enkelte lande.

Vi skal styrke de nationale parlamenters rolle – mere fagudvalg, mindre Europaudvalg

Det Konservative Folkeparti ønsker så stor indflydelse til de nationale parlamenter som muligt i EU’s beslutningsproces. Det Konservative Folkeparti vil arbejde for, at de nationale parlamenter gør brug af deres ret til at give ”det gule kort”, når forslag til europæisk lovgivning er i strid med nærhedsprincippet, eller hvis Europa-Kommissionen gennem delegerede retsakter forsøger uberettiget at tiltage sig politisk kompetence.

Vi ser desuden et stort potentiale i at styrke den nationale EU-proces, særligt i forbedret samarbejde mellem de stående udvalg i Folketinget og Folketingets Europaudvalg, således at fagudvalgenes kompetencer kan bringes mere aktivt i spil i EU-forhandlingerne og i implementering af EU-lovgivning.

De til enhver tid siddende regeringer bør endvidere informere Folketinget i god tid om EU-sager, og de nationale parlamentarikere bør have mulighed for at stille spørgsmål direkte til Europa-Kommissionen. Derudover ønsker vi at styrke de nationale parlamenters mulighed for at få afsøgt, hvorvidt unionslovgivning er i strid med nærhedsprincippet.

Flertalsafgørelser – en vigtig vetoret for små lande

I maj 2023 gik 10 EU-lande sammen med ønske om at styrke beslutningskraften på EU’s fælles udenrigspolitik ved at overgå fra enstemmighed til flertalsbeslutninger i visse udenrigs- og sikkerhedspolitiske tilfælde. I Det Konservative Folkeparti mener vi ikke, at vi bør overlade afgørende udenrigspolitiske beslutninger for Danmarks vedkommende til et flertal af lande i EU.

Vetoretten er i dag en form for nødbremse, der kan trækkes, hvis enkelte lande er uenige i beslutninger. Den nødbremse, mener vi, skal bevares. En af styrkerne ved enstemmighed er, at de større EU-lande ikke blot tromler hen over de mindre og tager beslutninger i vigtige sikkerhedspolitiske anliggender. I stedet må man nå til enighed gennem forhandling og kompromisser, så alle lande kan se sig afspejlet i de beslutninger, der tages.

4. Et fokuseret og effektivt EU

Fokusering af EU’s budget – slankere og mere rimeligt

Vi ønsker på sigt at samle alle Europa-Parlamentets aktiviteter i Bruxelles for at sikre optimal udnyttelse af menneskelige og økonomiske ressourcer. Ligesom i de enkelte medlemslande skal korruption og svindel med offentlige midler og skattekroner i EU-institutionerne bekæmpes. Vi støtter derfor det arbejde, som EU’s antikorruptionsmyndighed gør for at bekæmpe misbrug.

Der er fortsat mange områder, hvor EU’s institutioner kan blive slankere og mere effektive. Det Konservative Folkeparti vil derfor altid forholde sig kritisk til EU’s budgetter og initiativer til oprettelse af nye – eller udvidelse af eksisterende – institutioner, agenturer m.v. Vi finder det derfor vigtigt, at EU’s budgetter afspejler et slankere og mere fokuseret EU og altid med respekt for, hvordan europæiske skatteyderes penge forvaltes.

Vi vil også arbejde for, at europæiske økonomiske værktøjer til regional udvikling og strukturfonde generelt minimeres og i højere grad tildeles på baggrund af EU’s samlede geopolitiske interesse. De bør betinges af, at EU’s regelsæt efterleves – frem for social udligning på tværs af Europa.

Nej til øget føderalisering af EU – EU er selvstændige nationalstaters samarbejde

De ledende skikkelser i Europa-Kommissionen og Ministerrådet skal også fremover vælges af EU’s stats- og regeringschefer, da dette er i overensstemmelse med, at EU er et samarbejde mellem selvstændige lande. Det Konservative Folkeparti støtter derfor ikke et direkte præsidentvalg til Europa-Kommissionen eller yderligere skridt til føderalisering af de europæiske institutioner, for eksempel idéen om transnationale valglister til Europa-Parlamentet. Europa-Kommissionen skal fortsat godkendes af – og stå til regnskab over for – Europa-Parlamentet.

Vi anerkender desuden, at EU-Domstolen spiller en vigtig rolle i forhold til at tolke lovgivning og i tilfælde af juridiske uklarheder. Der påhviler dog EU’s lovgivere, inklusive den danske regering i Rådet og de danske europaparlamentarikere, et ansvar for at formulere klar lovgivning, der ikke lader domstolen fortolke lovgivning i en utilsigtet retning.

Krav til nye udvidelser af EU – grundlæggende respekt for værdier

Alle kandidatlande skal leve op til Københavnerkriterierne, herunder vores standarder for demokrati, respekt for menneskerettigheder og retsstaten. Ved enhver fremtidig udvidelse skal der tages højde for, hvilke politiske, økonomiske og sociale konsekvenser udvidelsen vil få for samarbejdet.  Det Konservative Folkeparti anser det som værende i overensstemmelse med danske sikkerhedspolitiske interesser, at lande som Ukraine, Moldova og Georgien på sigt bliver medlemmer af EU, såfremt de lever op til Københavnerkriterierne. Overordnet ser vi positivt på, at flere lande kan blive del af EU, så længe det ikke kompromitterer de værdier og objektive kriterier, EU-projektet står på i dag. For så vidt angår Tyrkiets status som kandidatland til EU, anser vi det for urealistisk, at Tyrkiet bliver medlem af EU, og man bør overveje, om det ikke er hensigtsmæssigt, at samarbejdet overgår til et nyt format.

5. Danmarks sikkerhedspolitiske interesser

Aktiv brug af EU’s fælles udenrigspolitik – med en stærk europæisk stemme

Omend Danmarks udenrigspolitik er og bliver et nationalt anliggende, kan EU’s udenrigstjeneste bidrage positivt på en lang række områder, som kan gavne Danmark og danske statsborgere i udlandet. F.eks. når EU aktivt taler med en stærkere stemme på den globale scene – herunder over for autoritære regimer – og sætter fokus på eksempelvis frihedsrettigheder og kvinderettigheder eller på at sikre fair konkurrencevilkår for erhvervslivet. Desuden skal EU indtænke forsyningssikkerhed i den udenrigspolitiske strategi, herunder energi samt medicin – og produktion heraf.

EU’s udenrigstjeneste udgør et supplement til den danske indsats og kan desuden sikre danske statsborgere konsulær bistand ved EU’s repræsentationer de steder, hvor Danmark ikke selv er repræsenteret. Det er i danskernes interesse, at EU spiller en aktiv rolle på den internationale scene med henblik på at sikre danske og europæiske sikkerhedsinteresser i en splittet verden.

Forsvarssamarbejde med ligesindede som supplement til NATO i usikre tider

NATO er fortsat det absolut vigtigste sikkerhedspolitiske organ, og den transatlantiske alliance er garanten for Danmarks sikkerhed. Det forsvarspolitiske samarbejde i EU-regi skal derfor ses som et supplement hertil, hvor Danmark fortsat råder over eget forsvar og ikke bliver en del af en fælles hær i regi af EU.

Efter afskaffelsen af forsvarsforbeholdet har Danmark fået mulighed for at deltage i EU’s fælles militære operationer – og påvirke disse. EU har i dag en række militære missioner, herunder bl.a. militær træning af ukrainere.  Det er entydigt positivt for Danmarks sikkerhed, at Danmark nu har mulighed for at deltage i sådanne missioner. Det Konservative Folkeparti mener, at Danmark som udgangspunkt skal spille en aktiv rolle i såvel militære som civile missioner i EU-regi, der har til formål at styrke freden i verden, og at Danmark har fået en styrket position som fuldbyrdet medlem af EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde. En beslutning om at udsende danske soldater besluttes – uagtet regi – af Folketinget. Sådan ønsker Det Konservative Folkeparti, at det forbliver. Derudover forholder Det Konservative Folkeparti sig positivt til eventuelle fællesindkøb af materiel i fremtiden, når det giver mening for Forsvaret og er i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser i NATO.

Gennem EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde har Danmark yderligere mulighed for at deltage i udviklingen af nye forsvarskapaciteter i samarbejde med ligesindede, herunder på cyberområdet. I en tid, hvor et stigende antal privatpersoner, virksomheder og offentlige myndigheder oplever, at cybertruslen er høj, giver det kun god mening, at EU samarbejder om også denne fælles problemstilling til fordel for alle medlemslande.

Ruslands invasion af Ukraine – en test af sammenholdet i EU og Vesten

Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 har ændret den geopolitiske situation i hele Europa. Siden krigen brød ud, har EU stået samlet og ydet Ukraine humanitær, politisk, finansiel og militær støtte. Det skal vi fortsætte med, så længe det er nødvendigt. EU har også givet tilsagn om fortsat at vise solidaritet og yde støtte til de ukrainske flygtninge og de lande, der huser dem. Og Det Konservative Folkeparti vil arbejde for en fælles indsats på EU-niveau til genopbygning af Ukraine den dag, krigen måtte være ovre.

Rusland har vist sig at være en dybt utroværdig partner, og Det Konservative Folkeparti vil arbejde hårdt for, at EU samlet vil sikre, at Putin og hans regime mærker de nødvendige konsekvenser af den ulovlige krig – også efter krigen måtte være slut. Det Konservative Folkeparti mener, at EU i videst muligt omfang bør stille ressourcer til rådighed med henblik på at strafforfølge de ansvarlige for krigsforbrydelser i Ukraine, og at EU bør søge at få international støtte til et særligt tribunal, der skal efterforske Ruslands aggressionsforbrydelse.